Tid til en øl - Stone IPA

29. Januar 2010

I dag var jeg i Ølkonsortiet for at købe øl til en kommende ølsmagning. Vi skal slutte af med ”Essentia Bina” fra Beer Here og de sidste 150 flasker findes i butikken. Jeg har selv stemt på den som ”årets ølnyhed” og nu er det spændende at se, om den kommer med blandt de 10 finalister. Hvis den gør, bliver den nok hurtigt udsolgt.

Der var et par andre ølentusiaster i butikken, og ejeren var generøs og åbnede den ene flaske, han havde af ”Stone IPA”. Det er ikke en øl, der ses ofte på disse kanter.

”Stone Brewery” ligger i det sydlige Californien – nærmere bestemt i Escondido. Hertil flyttede bryggeriet i 2006, så det var muligt at udvide forretningen. Bryggeriet stammer fra 1996 og havde først til huse i byen San Marcos. Stone Brewery har hurtigt opnået et godt ry – så godt, at der ikke bliver eksporteret ret meget. Man kan nemt sælge produktionen hjemme.

”Stone IPA” er en smuk gylden og klar øl med et fint hvidt skumlag. Procenten er 6,9%. Duften er fyldig med typisk amerikansk humlearoma, men der ligger en blid, frugtig overtone over duften. Jeg tænkte umiddelbart på lidt fersken. Det mærker man nu ikke i smagen, der er kraftig med en markeret humleprofil, der dog ikke er ekstrem, men vældig fint balanceret. Der er brugt Magnum og Centennial humle. Bitterhedsniveauet fremgår ikke at deres hjemmeside, men jeg vil skyde på 65-70 IBU. Alt i alt en meget behagelig IPA.

Karakter 4+

Det eneste jeg tidligere har smagt fra Stone er deres samarbejde med AleSmith og Mikkeller, hvor de lavede en Tripel.

Tid til en øl - De Molen Hel & Verdoemenis

28. Januar 2010

Mange af de kulsorte stouts har fået lidt uheldsvangre navne. Og det gælder også øllene fra De Molen i Holland. Her finder vi navne som – Black Damnation – Hemel & Hel – Rasputin – Steen & Been – og aftenens øl ”Hel & Verdoemenis”. Det betyder ”Helvede og fortabelse” og bryggeriet antyder at det er, hvad venter den, der ikke smager denne fortræffelige stout.

Jeg købte den i sommer, da jeg var på besøg i bryggeriet. Det er den sidste øl, jeg har tilbage derfra.

De Molen brygger et temmelig varieret stoutprogram, og man kan ikke regne med at finde alle udgaver på samme tid.

”Hel & Verdoemenis” er brygget på en engelsk ”brown ale malt”. Det er en ”Imperial stout” på 11,9% og den er humlet med den tjekkiske bitterhumle Premiant og tysk Hallertau. Bitterheden er høj – 99 IBU.

Det er en kulsort øl og det er umuligt – selv med ekstra anstrengelse – at få en skumdannelse. Der er absolut intet skum. Duften er meget kraftig af engelsk lakrids. Øllet er tyktflydende i munden, næsten en anelse olieret. Også her er en altdominerende note af engelsk lakrids, men den høje bitterhed gør, at smagen ikke virker vammel. Det giver en fremragende balance, men selv om øllet derfor virker friskere, er det ikke en øl, man bæller i sig. Den tager sig god tid.

Karakter 5

På etiketten skrives alle oplysninger. Denne øl er brygget 10. april 2009 og kommet på flaske 15 maj. Det er nr. 613 ud af 1186 flasker. Derudover oplyses IBU – EBC - % , samt humletyper. Det er vi nogle, der synes er spændende, selvom vi ikke altid taler højt om det. Det kan virke lidt nørdet.

Tid til en øl - Alvinne Podge Belgian Imperial Stout

25. Januar 2010

 I sommer var vi på tur til Holland og besøgte Trappistklosteret Achel på grænsen mellem Holland og Belgien. Som tidligere beskrevet har de en hyggelig gårdhave, hvor man kan få noget at spise og ( selvfølgelig ) at drikke. De har også et af de bedste øludsalg af belgisk øl – ikke kun deres egne, men fra alle mulige bryggerier.

Her fandt jeg bla. en ”Podge Belgian Imperial Stout”, som jeg aldrig havde hørt om før. Jeg kendte heller ikke bryggeriet ”Alvinne”

”Alvinne” blev dannet i 2002. Først som fantombryggeri, hvor de benyttede ”De Graal” bryggeriet i Brakel. I 2003 fik de egne lokaliteter i Ingelmunster og i 2006 i Heule i Vlandern. Navnet stammer fra en lokal legende om en kvindelig nymfe.

Bryggeriet beskriver sig selv som et Picobryggeri. Pico betyder ”meget lille” og hentyder til at det er mindre end et mikrobryggeri. Alligevel har de modtaget international anerkendelse.

Alle deres øl færdiggærer på flasken og er upasteuriserede og ufiltrerede. Man bruger mest tjekkisk og engelsk humle og gærtypen varierer fra øl til øl.

”Podge Belgian Imperial Stout” er lavet på bestilling af en af England’s kendte ølentusiaster fra    CAMRA  – Chris ”Podge” Pollard. Den er brygget på pilsnermalt, samt 6 mørke malte, krystalsukker og mørk kandis. Tilsat Challenger og East Kent Golding humle fra England. Gærtypen er ”Wyest Irish Ale” gær.

Det er en kulsort øl på 10,5%. Skummet er lysebrunt og en smule groft at se på, men føles lækkert. Der er en kraftig duft af krydderier og lakrids. Smagen er typisk ”belgisk”. Den virker ikke som amerikanske Imperial Stout’s. Den er mere krydret og ikke nær så humlebitter. Noter at mørk frugt, kaffe, mørk chokolade og lakrids. Svag bitterhed i eftersmagen.

Karakter 4+

Jeg ved ikke om den kan klassificeres som en Imperial Stout, men som de 2 andre jeg har smagt er det en blanding mellem Imperial Stout og en typisk belgisk massive ale ( nok mere belgisk end stout. ).

Tid til en øl - Mikkeller Single Hop IPA

22. Januar 2010

Her til aften var madklubben på besøg og vi fik en hyggelig aften med god mad og drikke, og efter måltidet tog vi mænd – og børn – en gang Wii med skihop og slalom  og andre dyster. Maden var

”Marokansk Lammegryde” ( denne gang dog med kalvekød i stedet for lam ) og til dessert var der brownies med chokoladefyld.

Jeg havde til lejligheden indkøbt en lille specialsmagning af IPA’er. Mikkeller har fremstillet en serie på 6 IPA’er ( der kommer 10 i alt ), hvor den eneste forskel er humletypen. De kaldes ”Single Hop IPA ”. Den første var humlet med ”Simcoe” og det er ved at være sidste udkald, hvis den skal smages. Jeg købte den næstsidste hos Ølkonsortiet.

Det er en spændende måde at smage de forskellige humletypers indvirken på øllet, og jeg må sige at forskellen på de 6 øl var stor. At beskrive, hvad forskellen reelt består af, er derimod meget svært. I hvert fald med mine smagsevner.

Jeg var i tvivl om rækkefølgen af øllene. Skulle jeg tage dem kronologisk eller alfabetisk eller udfra en vurdering af styrken i smagen. Det blev lidt det sidste, parret med en stor grad af tilfældighed.

De 6 øl er humlet med – Tomahawk, Warrior, Simcoe, Nugget, Nelson Sauvin og Amarillo.

Alle er brygget på Pilsner-, CaraCrystal- og Münchenermalt,samt havreflager. Alle øl er på 6,9% og ser relativt ens ud. Smukt gyldne med mere eller mindre slør. Kraftig og blødt hvidt skum. Fornemmelsen i munden er også ret ens. Det er humlen der gør forskellen.

”Tomahawk Single Hop IPA” -  Tomahawk er et andet navn for Columbus, der er en af de berømte amerikanske humletyper. ”De tre C’er” er Cascade, Centennial og Columbus”. Det er en bitterhumle, der i høj grad også har de citrusnoter, der kendetegner de andre 2. Der er derfor en kraftig bitterhed, samt en fyldig citrusaroma, som man kender fra adskillige amerikanske IPA’er.

Karakter 4+

”Warrior Single Hop IPA” – Warrior stammer fra staten Washinton og blev høstet første gang i 2001. Den virker meget mildere end Tomahawk. Blød med en smule sødme som fra sød grape eller ananas. Meget behagelig og ikke så udfordrende.

Karakter 4+

”Simcoe Single Hop IPA” – Simcoe stammer også fra vestkysten og blev frigivet i 2000. Nogle beskriver den som passionsfrugt, andre som fyrrenåle. Jeg syntes, den virkede lidt træt ovenpå de 2 andre. Citrus, der gik over i en let sur afslutning. Måske var den blevet for gammel.

Karakter 4

”Nugget Single Hop IPA” – Nugget er kendt som en god bitterhumle. Stammer også fra staten Washington, som er et af USA’s humleområder. Blev frigivet i 1983 og bliver sjældent brugt alene.

Den afgiver stort set ingen duft. Smagen er heller ikke præget af citrus, som de andre, men mere ren med noter af pine og harpiks med et lille strejf af sødme. Først i eftersmagen melder en lang, tør bitterhed sig.

Karakter 4

”Nelson Sauvin Single Hop IPA” – Nelson Sauvin er en humle fra New Zealand. Den er opkaldt efter Sauvignon Blanc druen, som den skulle ligne en del i smagen. Det skal jeg ikke gøre mig klog på, men i hvert fald adskiller den sig tydeligt fra de andre humletyper. Den er rund med en anelse sødme over sig. Mere frugtagtig – appelsin, ananas, drue ( måske en indbildning, pga navnet ). Meget behagelig, men tydelig bitterhed.

Karakter 4+

”Amarillo Single Hop IPA” – Amarillo minder en del om den berømte Cascade men med mere bitterhed. Den bruges ofte som en all-round humle. Jeg har ofte forbundet den med en note af grape og det syntes jeg også denne gang.

Karakter 4+

Der skulle som sagt være 4 IPA’er mere på vej. Cascade, Centennial, East Kent Golding og Chinook. ( Cascade har været ude før, men jeg håber, at rygtet om dens genkomst er rigtig )

Tid til en øl - Vinterøl 2 / Stout

19. Januar 2010

Den kolde mørke tid kalder på stærkt, mørkt øl, som man kan lune sig ved. Og her kommer de engelske ”Porter” og ”Stout” passende ind.

”Porteren” stammer fra 1700-tallet, hvor de engelske dragere ( porters ), der skulle losse og laste skibene, havde brug for væske og føde. Derfor brugte man meget mørkt malt, der gav et indtryk af et måltid, så man fik kræfter til arbejdet. De første porters var alkoholsvage – ofte var det en billig blanding af almindeligt, mørkt øl og det tynde tredje udtræk af malten. I 1722 fandt Ralph Harwood fra Bell Brewhouse på at producere øllet på bryggeriet, så man ikke skulle bruge tid på at blande i pubben. Han kaldte øllet ”Mr. Harwood’s Entire”. Det blev hurtigt den mest solgte øl i London.

Porteren var årsag til en af de store katastrofer i ølhistorien. Øllet blev opbevaret i kolossale tanke på over 2 mill. liter øl. I 1814 gik der hul på sådan en ( mindre ) tank og øllet fossede ud – ødelagde bryggeriet og dræbte 8 mennesker. En øl-tsunami.

De mere velstillede borgere ville naturligvis også være med, men ville have bedre kvalitet og derfor opstod begrebet ”Stout”. Det betyder ( ligesom på dansk – stowt ) en ”stolt” øl. En øl, der kan være sig selv bekendt. Siden er typen udviklet sig i mange retninger – Dry Stout ( Irland ) – Imperial Stout – Sweet Stout og mange flere.

Det er noter af chokolade, kaffe, lakrids og mørk malt og frugt. Man smager bitterhed fra den ristede malt og indimellem røg og tobak. Det er gode, kraftige øl til vinteraftenerne.

Her er nogle af dem jeg kender til.

S-Närke-Kaggen Stormaktsporter-?%-Helt fantastisk stout-5+

US-Avery-The Czar-11,3%-Den bedste stout til dato-5+

DK-Beer Here-Essentia Bina-16,0%-Olieret, varm og stærk-5

DK-Horn Beer-Caribbean Rumstout-11.0%-God med røg og rom-5

DK-Midtfyn Bryghus-Imperial Stout-9,5%-Fyldig uden at være su -5

DK –Nørrebro-La Granja Stout-7,5%-Sød med chokolade og kaffe-5

B-Ellezelloise-Hecule Stout-9,0%-Mange nuancer.-5                       

NL-De Molen-Steen & Been-11,5%-IBU 100. Fyldig. Lidt røg-5

SK-Brewdog-Paradox Grain-10,0%-Baseret på Rip Tide. Lidt rå-5

SK-Brewdo-Paradox Islay-10,0%-Islay fad – røg-5

SK-Brewdog -Paradox Speyside-10,0%-Speyside fad – stærk-5     

US-Great Divide-Oak Aged Yeti-9,5%-Mere rund end yeti, Svesker-5

US-Great Divide-Yeti-9,5%-Fantastisk smag. Humle-5

US-Hoppin’ Frog-B.O.R.I.S.-9,4%-Utrolig god -5

DK-Indslev-Sort Hvede-6,0%-Hvedestout. Blød, kaffe, lakrids-4+

DK-Mikkeler-Beer Geek Breakfast-7,5%-Meget fin havrestout-4+

DK-Mikkeler-Black Hole -14,0%-Stærk med lakrids og kaffe-4+

N-Nøgne Ø-Dark Horizon 2. ed.-16,0%-Meget kraftig-4+

SK-Brewdog-Rip Tide-8,0%-Sort, fyldig. Fin eftersmag-4+

UK-Harvey & Son-Imperial Dob. Stout-9,0%-Original. Sød uden humle-4+

UK-Samuel Smith-Imperial Stout-7,0%-God harmonisk-4+

US-Avery-New World Porter -6,7%-En meget fin porter -4+

US-Hoppin’ Frog-Silk Porter-6,2%-Blød og lækker. Chokolade-4+

DK-Duelade Bryghus-Knark 3-Russian Imperial Stout-4

DK-Fanø-Mørk-6,0%-God med karamel og lakrids-4

DK-GB-Blue Mountain Stout-6,5%-Ristet kaffe og chokolade-4

DK-Klosterbryggeriet ( Øm )-Kloster Stout-8,0%-Mørk med lakrids. Bitter-4

DK-Mikkeler-Black-17,5%-Spændende. Alkohol-4

DK-Thisted Bryghus-Limfjordsporter-7,9%-Sort med kaffe-4

DK-Vestfyen-Willemoes Porter-9,8% Sød og ristet. alkohol-4

DK-Virklund-Dark Brown ale-5,8%   Brown/stout, ikke bitterhed-                    4

B-De Struise-Black Albert -13,0%-Barley wine/ stout-4

NL-De Molen-Hemel & Aarde-9,5%  Røg og citrushumle IBU 96-4

NL-De Molen-Pek & Veren-8,5%-Røg og kaffe-4

NZ-Emerson-London Porter-5,0%-Meget fin, behageligt humlet-4

UK-Harviston-Old Engine Oil-6,0%-Blød, fyldig stout-4

Det er vist nok. Jeg forestiller mig egentlig ikke at der er ret mange, der læser sådanne lister igennem, men skal man lige bruge en god stout, kan det måske være lidt til nytte. Mine beskrivelser er dog nogle gange temmelig generelle, men så må man læse mine anmeldelser i tidligere indlæg.

Tid til en øl - Blue Mountain Stout

18. januar 2010

Vi har været inde at se ”Avatar” i biografen. En grafisk meget flot film. Vi så den ikke i 3-D, da flere har sagt, at den er bedre som normal film – for 3-D effekterne forstyrrer for meget. Og den fungerer meget flot som normal film. Men det er tydeligt at billedfladen er oplagt til 3-D med de flotte perspektiver og en meget klar opdeling i forskellige planer – forgrund, mellemgrund og baggrund. Så mon ikke vi må ind og se den i 3-D udgaven også.

Handlingen er også udmærket. Det er tydeligvis en amerikansk film med lidt superheltetema. Vi kender stilen fra flere film, hvor en helt til sidst opildner de underkuede og redder hele planeten. Men flot og virkningsfuldt er det lavet og med en lidt anden vinkel.

”Avatar” er et sanskritord, der betyder ”nedstigning”, og hentyder til Guds nedstigning i kødet. Man kunne kalde Jesus en Avatar. Der hentydes formodentligt til vores helts udvælgelse som planetens frelser, men de metoder, der benyttes er meget lidt guddommelige, og derfor bliver betydningen af ordet ”Avatar” forvansket. Det er selvfølgelig trist at en hel generations opfattelse af et begreb bliver misvisende, men sådan er det desværre ofte. Men – fed film.

Vi tog en eftermiddagsforestilling, så vi var hjemme til aftensmaden, der bestod af  lammegryde med bønner og grønsager og en masse krydderi.

Dertil tog jeg en ”Blue Mountain Stout” og begge dele blev endnu bedre sammen.

”Blue Mountain Stout” er en kaffestout fra Gourmetbryggeriet ( GB ). Den er brygget på byg- og hvedemalt, og der er tilsat belgisk mørk chokolade ( Callebaut ) og ”Blue Mountain” kaffe fra Jamaica. Denne kaffe regnes for en af de bedste ( og dyreste ) i verden, men ses ikke så tit i Danmark, da langt det meste går til Japan. Men med den fokus der ( også ) er på kvalitetskaffe, skulle det undre mig om man ikke kan finde den i de rigtige butikker.

Det er en sort øl på 6,5%, med kraftigt brunt skum, der bliver hængende fint på glasset, når der drikkes. Duften er ristet, og der er et sødligt strejf af chokolade. Øllet føles ikke så tykt i munden, som man skulle tro. Smagen er domineret af ristet kaffe og mørkt brød, og igen kommer denne fine chokoladenote ind og afstemmer smagen. Den er heldigvis ikke så fremtrædende som f.eks ”Young’s”, der godt kan give påmindelser om Kinderæg. Eftersmagen er stadig præget af den ristede kaffe og humlen synes ikke helt at træde i karakter. En dejlig, lidt tør stout som fungerede glimrende sammen med maden

Karakter 4+

Tid til en øl - Raasted Vinter

13. Januar 2010

Som man kan se ligger sneen stadig højt om huset. Det bliver noget gevaldig sjap, når det tør, men lige nu er det jo flot. Kattene bryder sig dog ikke så meget om det. Jeg har lavet en sti, så de kan komme rundt fra havedøren til fordøren, men de er ikke meget ude – og de går hinanden lidt på nerverne.

Raasted Bryghus ved Randers har lavet en vinterøl, der passer til årstiden. Der er ikke tale om en Barley Wine eller en anden ”tung” øltype, men derimod om en schwarzbier på 5,0%.

Bryghuset er – modsat Brøckhouse – kommet på fode igen med samme brygmester ( Martin Jensen ) så kvaliteten er i orden.

Det er en mørk, sort øl med et kraftigt, brunligt skum, der føles meget blødt. Duften er præget at ristet malt med en lille snert af citrushumle. ( Det er ikke oplyst, hvilken humle der er tale om, men den er sikkert af tysk oprindelse ( tettnanger? ). I hvert fald er citrusaromaen ikke overvældende, som ved brug af amerikansk humle ) Øllet føles let i munden. Smagen er fyldig – en anelse rundere end ”Zeitgeist” fra forleden, og bitterheden er lidt under middel.

Karakter 3+

Raasteds øl fås nu i både 33 cl og 75 cl flasker.

Tid til en øl - Vinterøl 1 / Barley Wine

12. januar 2010

I disse kolde, mørke dage, hvor sneen ligger i store driver, er det godt at kunne varme sig med nogle gode stærke og mørke øl. I England opererer man med begrebet ”Winter Warmer” eller ”Winter Welcome”, der også fungerer som juleøl. Det er ofte ”Strong Ale” eller ”Barley Wine”.

”Barley Wine” stammer fra Napolenskrigen, hvor en patriotisk gentleman ikke ville drikke vin, men ales. Man udviklede derfor nogle kraftige, vinøse ales, der kunne tage kampen op. Den stærkeste engelske Barley Wine er ”Thomas Hardy’s Ale” på 11.7%.

Barley Wine brygges med meget malt og der tilsættes ofte ekstra sukker for at bringe styrken op. Øllet lagres længe ( i op til 3 mdr ) og kan holde sig i mere end en snes år. De vil udvikle sig til endnu mere portvinsagtig smag.

I USA blev typen populær i de nye mikrobryggerier, men her – som i alt andet – udviklede øllet sig til det mere ekstreme. Bitterheden blev øget ( Sierra Nevada’s ”Bigfoot” har en IBU på 80 – første gang jeg smagte den, syntes jeg, den var udrikkelig, men nu er den bare fantastisk ). De engelske er mere maltede og afdæmpede i karakteren.

I USA valgte man – for ikke at få problemer med vinproducenterne – at ændre betegnelsen fra ”Barley Wine” til ”Barleywine Style”, fordi det jo ikke er en vin.

Her følger en oversigt over nogle af de bedste, varmende Barley Wines

DK - Jacobsen - Vintage 1.1 - 10,4%  - Steelaged Barley Wine - 5+

SK – Traquair - Jacobite Ale - 8,0% - God. Kaffe og koriander - 5+

UK - O’Hanlon - Thomas Hardy’s Ale - 11,7% - Som gammel fin sherry  - 5+

DK – Mikkeler - Big Worse Barleywine - 12,0% - Meget dejlig Barleywine  - 5

SK – Orkney - Dark Island Reserve 2007 - 10,0% - Dalmore whiskyfad - 5

SK – Traquair – 900 - 9,0% - God Barleywine, Sherry - 5

UK – Harveys - Elizabethan Ale - 8,1%     Sødlig. Blomme og sveske - 5

US – Anchor - Old Foghorn - 10,0%   - Utrolig god øl  - 5

US - Great Divide - Old Ruffian - 10,2% - Amerikansk humle  - 5

DK – Brøckhouse - Vintage 2004 - 10,1% - Vældig fin, som sherry - 4+

SK – Orkney – Skullsplitter - 8,5% - Sødlig lidt krydret Barleywine - 4+

UK – Fuller - Golden Pride - 8,5% - God, humlet Barley - 4+

UK - Fuller - Vintage (2007 ) - 8,5% - Fin lys og god - 4+

DK – Ølfabrikken – Clansman - 9,0% - God Barleywine 70 IBU - 4

NL - De Molen - Cuvee no. 1 - 12,7% - Barley Wine med humle – 4

UK – Robinsons - Old Tom - 8,5%      Sød sherry, lidt sprittet  - 4

US - Sierra Nevada  - Bigfoot - 9,6%  Meget humlebitterhed - 4

US – AleSmith - Old Numbscull - 11,0% - God med humle. Bedst til mad - 4

DK - Fur Bryghus - Barley Wine - 9,5% - Lidt sprittet. Tobak og blomme - 3+

DK - Nibe Bryghus – Kompas - 7,5%  - Barley Wine. bitter eftersmag - 3+

UK – Gales – Trafalgar - 9,0% - Sherry. bedre end PrizeOld Ale - 3+

UK - Gales  - Prize Old Ale - 9,0% - Sherry, men lidt tynd - 3

DK - Skagen - Christian XI - 9,1% - Sød Barley Wine uden humle - 2+

Tid til en øl - Brøckhouse Epic Rød

10. Januar 2010

Jeg er vokset op med nytårstorsk, hvor hele tilbehøret var med – torskerogn, rødbeder, hakket æg, broccoli og sennepssovs. De sidste mange år har vi dog fået andre lækre retter nytårsaften, men vi kan stadig godt lide torsken. Så i går inviterede vi min mor til ægte nytårsmiddag med torsk.

Til sådant et festmåltid hører også noget godt at drikke – og jeg havde en særlig øl stående, nemlig ”Epic Rød” fra Brøckhouse.

En af de store (øl)tragedier i 2009 var da Brøckhouse gik konkurs. Bryggeriet har altid stået for kvalitetsøl, og da min interesse for øl startede i 2006, kunne man finde deres øl i alle butikker – selv i Brugsen og Bilka. Men siden har andre bryggerier kæmpet sig ind på markedet med billigere tilbud, og er man vant til traditionelle danske pilsnere – hvor forskellen er minimal – tror man måske også, at den ene pale ale er ligeså god som den næste, selvom der er 20 kr til forskel. Og sådan er det ikke. Det betyder at kvalitetsbryggerier som Brøckhouse og Raasted har haft svært ved at konkurrere og derfor har været nødt til at lukke.

Da internetshoppen ”A World of Beer” holdt ophørsudsalg i foråret købte jeg derfor et eksemplar af hver af de Brøckhouse-øl, de havde på lager. Og jeg skulle nok have købt flere.

Brøckhouse lancerede en eksklusiv ”Epic”-serie, hvor der var kælet ekstra for øllet. ”Epic Rød” er en videreudvikling af deres ”Brøckhouse Rød” som jeg skrev om tidligere ( 17. juni 09 ). Den originale øl er en ”bayersk dunkel”, men i ”Epic”-serien er den blevet til en ”dobbeltbock” på 9,0%.

Og hvilken fantastisk øl. Den er brygget på münchener-, wiener-, karamel- og melanoidinmalt og humlet med klassiske tyske typer som Perle, Tettnanger og Hallertau Mittelfrüh. Derudover er der tilsat ekstra rørsukker.

Det er en flot mørk øl med et skær af mahogni og en kraftigt ”cafe latte”-farvet skumtop. Duften er kraftig af ristet malt og mørk frugt ( sveske ). Den føles meget fyldig i munden. Smagen er sødlig – igen med en kompleks smag af mørk frugt – sveske, rosin, dadel og det hele holdes flot i balance af en moderat, men tydelig bitterhed. Det er noget af det allerbedste dunkelbier, jeg har smagt.

Derfor er det med nogen vemodighed, at jeg nu må indse, at der ikke er flere eksemplarer af denne fine øl, men sådan er det. Øl skal ikke stå på hylden uden at blive drukket. Det har aldrig været formålet.

Karakter 5

Navnet ”Brøckhouse” er genopstået, men der er ikke tale om de samme bryg. Der er nogle, der har købt navnet. Jeg har ikke smagt nogle af de nye øl, og de kan jo nemt være vældig gode, men der er altså ikke tale om det bryggeri, der har betydet så meget for den nye bølge af kvalitetsøl.

Jeg har heldigvis stadig et par andre ”gamle” Brøckhouse øl tilbage på hylden.

Tid til en øl - Brewdog Zeitgeist

8. Januar 2010

Der er gået nogle dage, siden jeg sidst skrev om øl, for her ovenpå julens og nytårets gode mad, er vi gået lidt på kur her i januar. For 4 år siden tabte jeg 13 kilo på 3 mdr. og min kone tabte endnu mere, men vi har taget lidt af det på igen. Så nu skal jeg lige smide 5 -6 kilo for at være fit igen. Og derfor holder jeg også lidt igen med øllet, selvom enhver ved at øl IKKE er fedende. Det giver bare et bedre indtryk – at jeg yder noget for sagen.

Men min egen regel er, at jeg kan nyde en øl hver gang jeg har tabt et kilo, så det passer ca. med hver weekend – håber jeg.

Aftenens øl er fra det skotske bryggeri Brewdog, der blev grundlagt i april 2007 – af James Watt og Martin Dickie ( der er brygmesteren ). De var blevet trætte at ”overboblende lagerøl og trætte ales” og ville brygge øl med mere kant. ( Det kommer måske som en overraskelse for nogle, men størsteparten af det øl, der bliver drukket i England er undergæret lagerøl ).

De har da også sendt stærke øl på markedet – bla. Paradoxserien, hvor jeg har anmeldt ”Paradox Islay” tidligere ( 16 april 09 ). Det var stouts, der var lagret på forskellige whiskyfade. Meget spændende øl.

Denne nyeste øl er en tysk schwarzbier ved navn ”Zeitgeist” ( ”Tidsånd” ). De beskriver det som om, de har genopdaget denne øltype, men der findes jo mange fantastiske originale udgaver fra tyske bryggerier.

På bryggeriets blog findes denne beskrivelse af øllet:

I am a zeitgeist

I was not delivered into this world into submission, nor does acquiescence run through my veins.

I am not a sheep waiting to be prodded by my shepherd

I am a zeitgeist and I refuse to walk, to talk, to sleep with the sheep.

I am a zeitgeist

( Jeg er tidsånden

Jeg kom ikke til verden til underkastelse og indvilgelse løber heller ikke i mine årer

Jeg er ikke et får, der venter på at blive vækket af hyrden

Jeg er tidsånden og jeg nægter af gå, at tale, at sove med fårene

Jeg er tidsånden. )

”Zeitgeist ” er brygget på 5 forskellige malte – pale-, münchener-, cara-, chokolade – og ristet malt, og der er humlet med Cascade og Chinook fra USA og Saaz fra Tjekkiet. Procenten er helt efter bogen 4,9%.

Det er en kulsort øl med brunt skum, der dufter dejligt af ristet malt og lidt chokolade. En lidt skarp note af humle blander sig også. Øllet føles let i munden, som det hører sig til i en schwarzbier. Smagen er ristet malt, kaffe og chokolade med en bitter afslutning. Eftersmagen er bitter og giver en tør fornemmelse.

Karakter 3+

Det er en udmærket udgave af stilen med lidt mere bitterhed end normalt, men derudover er den ikke så anderledes. Det er den sikkert i Britanien, hvor man ikke er slet så vant til tysk øl. Den engelske betegnelse for Schwarzbier er Black Lager.