Tid til en øl - BeerTrain / Den Bette Ølcafe

31. August 2011

I dag havde vi gæster til min datters 22 års fødselsdag. Til lykke. Vi smagte nogle af de gode øl fra Thisted til grillede revlsben og couscous. Til dessert en chokolade/hindbær roulade med marcipan og pebermynteis. Lækkert.

 

Det var mest lyse øl, der var på programmet i ”Den Bette Ølcafe” i Ålbæk. Anden serie startede med en ”Jacobs Tripel”. Vi havde tidligere købt den som gave til en ved navn Jacob, men jeg havde ikke selv smagt den. Derfor var det dejligt at få muligheden.

Det er Brasserie du Bocq, der brygger denne serie. Bryggeriet ligger i Condroz i Vallonien, hvor man jo taler fransk. Det stammer fra 1858 hvor Martin Belot stiftede det og det er stadig i familiens eje. De brygger en hel del forskellige serier bla. Gauloise og Corsendonk. Derudover brygger de også dn kendte witbier ”Blanche de Namur”. Der er mærkværkdigvis ingen oplysninger om denne serie på deres hjemmeside, men alle andre steder henvises der til Du Bocq”

 

Det er en flot gylden ø med mange dovne bobler. Duft af drue og lys frugt og med et dejligt blødte skum. Alkoholprocent på 7.5%. Smagen indledes lidt skarpt med ( vi diskuterede lidt frem og tilbage ) hapiks eller ene – så tager frugten og og giver en blød og rund smag – inden der afsluttes med en tydelig bitterhed. Den faldt i vældig god jord.

Karakter 4

Den næste øl var en ””Dubbel” i samme serie. På etiketten ses en munk og melodien ”Mester Jacob” er skrevet med noder. Så er det jo godt at være musiker, så man kan se det er rigtigt.

”Jacobs Dubbel” er en mørk øl med et rødligt skær. Her har vi en aroma af mørke frugter. Den føles frisk i munden og også i smagen fornemmer vi mørke frugter som sveske og rosin. Man mangler lige det lille pift af lakrids, som La Trappe havde.

Karakter 4

Derefter fik vi en lille specialitet – en belgisk IPA – endda en ”Double IPA”. Det er Brasserie D’Achouffe ( kendt for den lille nisse ), der brygger den. Det er en nyt bryggeri – fra 1982 og det ligger i Ardennerne, hvor det jo vrimler med alfer og nisser.

”Chouffe Double IPA” er i Belgien også kendt under navnet ”Houblon Chouffe” ( ”Humle Chouffe” ) Den kom på markedet i 2006 og er en stærk gylden øl på 9.0%. der er brugt 3 forskellige humletyper og den er ufiltreret og eftergærer normalt på flaske ( vi smagte en fadudgave ).

Det er en lys øl med et svagt slør. Man aner en masse små bobler. Duft af humle giver en frisk og skarp fremtoning, der passer godt med dens krop. Smagen domineres også af humlen, der virker lidt østeuropæisk med mynte og fyr. Markant bitterhed i eftersmag - IBU 59.

Karakter 4

De her billeder ligner hinanden enormt meget, men det er altså en anden øl. Den sidste på programmet var også fra Schelde – ”Straffe Tobaco” ( ”Stærk tobak” ). Den skulle efter signende ikke have noget tobak i sig, så det er måske en slags slang som på dansk. Jeg kan have skrevet forkert fra listen, for på flamsk hedder den ”Straffe Toeback” ( eller ”n’ Toeback”). Mit flamske er ikke godt nok til at forstå historien, men vi kan på etiketten se en mand slæbe rundt på Katharinakirkens tårn. Det må være en lokal anekdote.

Det er en stærk øl på 9,5%. Den er dyb gylden med få sløve bobler. Den har en sødlig fremtoning, hvor kløver og frugt træder frem. En god afslutning på smagningen.

Karakter 4+

Vi købte et par øl og nogle glas i butikken, inden vi drog hjem. Vera skulle til Øster Vrå og holde en ølsmagning.

 

På vejen hjem i toget åbnede vi for en ”Choko Ale” fra Ørbæk. En ny øl. der ikke omtales på deres hjemmeside. Det er vist One Pint, der distribuerer den. Den er brygget på flere mørke malttyper og rå kakaobønner.

Det er en mørk øl på 5,6% med beige skum. Duft af babymælk eller det lyder måske bedre med  Cafe Latte. Den føles noget spritzig med ekstra kulsyre. Smagen af ristet kaffe trænger igennem, men jeg har svært ved at finde chokoladen.

Karakter 3

 

Tid til en øl - BeerTrain / Det Bette Ølhus

30. August 2011

I Ålbæk gik vi til ”Det Bette Ølhus”, der for tiden kun har åbent fredag og lørdag. Det var vel besøgt, men vi fandt et bord ved vinduet. Der er altid 8 belgiske øl på hanerne - samt et par danske, og det er muligt at få en ølsmagning med de belgiske øl. Sådan en bestilte vi. De kom ind i 2 sæt for ikke at stå og blive dovne.

Den første øl var fra klosteret Onze Lieve Vrouw van Koningshoeven. Det er dem der brygger ” La Trappe”. Det er det eneste trappistbryggeri, der ikke ligger i Belgien, men stilen er typisk belgisk, så det går lige an, at kalde det en belgisk øl. Det ligger i Berkel-Enschot – i det sydlige Holland. Der ligger andre trappistbryggerier lige på den anden side af grænsen. Jeg besøgte klosteret i sommeren 2009.

”La Trappe Witte” er en hvedeøl på 5,5%. Det er den eneste trappist-hvedeøl. I det hele taget er La Trappe ikke bange for at eksperimentere. De laver også den eneste økologiske trappistøl.  

 

Det er en uklar, bleggul sag med små bobler. Krydret duft hvor koriander og citron træder frem. Det er almindeligt at krydre med bitter appelsinskal, og det er nok det der er benyttet. Den har en frisk konsistens, og den smager meget traditionel. Eftersmagen er lang og let syrlig.

Karakter 4

Jeg skrev tidligere om denne øl ( 24. aug 09 )
 

De første 3 øl var lyse, men jeg skal lige love for der var forskel i smagen. ”Strandgaper” fra Scheldebryggeriet er en øl beregnet til østers og muslinger. Strandgaper er en art musling, der findes i Schelde-floden, der går gennem det vestlige Belgien. Bryggeriet er kendt for deres morsomme tegnede etiketter

 

Det er en gylden øl med let slør og en alkoholprocent på 6,2%. Den har et flot hvidt skum. Men jeg må sige at den ikke faldt i min smag. Jeg har et par gange i den seneste tid smagt øl, der var meget kraftigt tørhumlet med den New Zealandske Nelson Sauvin humle, og de har haft en kraftig aroma af kattetis ( jeg kan ellers i andre øl vældig godt lide denne humle (?) ). Om det er den humle, der er benyttet her ved jeg ikke, men resultatet er det samme. Den er skarp i munden og har en syrlig smag sammen med en kraftig bitterhed. Man lægger også her mærke til koriander.

Karakter 2

Jeg hastede videre til den sidste lyse øl i kassen – ”Cuvee de Trolls” fra Brouwerij Dubuisson. Legenden siger at denne øl er blandet af drilagtige trolde ( se 25. feb 09 ). Bryggeriet stammer fra 1769 og har været i familiens eje lige siden.

Det er en lys, klar øl på 7.0% med små spredte bobler. Der er en aroma af frugt kombineret med sur sok. Der er tilsat appelsinskal, som det er coutume i mange lyse øl fra Belgien.  Den føles blød og rund med blid brus, og har en frugtig, lidt drueagtig smag med sødme. Der er ikke megen bitterhed

Karakter 3+

 

Så foretog vi nærmest et kvantespring i kvalitet. ”La Trappe Dubbel” på 7,5% smagte jeg første gang på selve klosteret – eller rettere i ølcafeen, der hører til.

Det er en flot mørk øl med rødligt skær. Dejlig maltet duft med mørk frugt i næsen. Den er fyldig og føles blød og rund. God  smag af sveske og en note af lakrids, jeg ikke tidligere har lagt mærke til. God, lang eftersmag, hvor man også fornemmer lakrids og en fin balancerende bitterhed.

Karakter 5

Tid til en øl - BeerTrain / Skagen

29. August 2011

Store sild, fiskefilet, fiskefrikadeller og laks og rejer. Jeg skal love for at vi fik nok at spise med Skagen Bryghus’ store fiskeplatte.

 

Den 3. øl i kassen smagte jeg også for år tilbage under et besøg – ”Gl. Skagen”. Det er en amerikansk inspireret IPA med 3 forskellige humler. Den er kobberfarvet med et let slør. Skummet var utroligt ringe på alle smagsprøverne. Den har en mild smag med eksotiske frugter – bryggeriet foreslår selv ”mango”, og det kan der være noget om. Der er en fin bitterhed i eftersmagen og det er en god balanceret IPA, om end lidt fredelig. 6,0%

Karakter 3+

 

 

Skagen ”Væltepeter” har jeg ikke smagt før, så det var dejligt at den kom med i kassen i stedet for Thy Pilsner. Den er beskrevet som en dobbeltbock på 7,5%. Der står også at den har portvinskarakter, men dertil er der for meget røg og tjære i. Det er ikke en bock lige efter bogen, men måske et forsøg på at lave en Skagenvariant. Der er taget udgangspunkt i de gamle bundgarnfiskere og det kan mærkes.. Den har en mørk mahognifarve, og man fornemmer en svag duft af ristet malt. Den fylder godt, men virker lidt sødladen. Der er smag af sukker, ristet malt og røg. Den minder mig mere om en porter end en bock, men her var vi ikke alle enige. Jeg blev nu ikke væltet omkuld af den.

Karakter 3

Den sidste øl var netop en porter ved navn ”Bundgarn”, og jeg må sige, at der er forskel på de 2 øl. Denne er kulsort – her trænger ikke lys igennem. Her er brugt røgmalt og sortmalt, engelsk humle og yderligere er der tilsat engelsk lakrids. Her går man lidt længere og mindes dengang Skagen var en fiskerby og ikke kun en by for lystsejlere. ( Min bror var fortørnet over, at han ikke så en eneste lyseblå fiskekutter ved molen ). Det er en fyldig øl på 6,5% og også her er der kun en svag duft Måske har aromaen det lidt svært i de små smageglas. Den lægger ud med en lidt skarp, næsten syrlig smag, der dog hurtigt viger for røg og ristet kaffe. Lakridsen kunne jeg ikke opfange, selvom jeg syntes jeg gjorde mig umage.

Karakter 3+

Skagen brygger solide, ordentlige øl, men dog uden det store spræl. Det er nok også en god politik, hvis man vil have fat i et større publikum. Jeg synes stadig pilsneren ”Drachmann” (som vi ikke smagte ) er deres absolut bedste øl. Derudover undrer det mig at man ikke på selve bryghuset har bare en enkelt øl, der ikke kan fås overalt i supermarkederne ( måske er ”Væltepeter” sådan en (?))

Vi gik en tur omkring havnen inden vi tog toget tilbage mod Ålbæk og næste stop på turen.

Tid til en øl - BeerTrain / Skagen Bryghus

28. August 2011

I går drog vi 3 mand af sted med toget mod nord. Det var ikke så mange som planlagt, for flere havde meldt afbud til turen. Jeg havde egentlig tænkt det skulle have været i foråret, men der kom noget i vejen. Inspireret af Aalborg Beerwalk og Danske Ølentusiaster havde jeg tænkt at tage på Nordjysk BeerTrain – altså tage rundt til de nordjyske bryggerier, der ligger ved jernbanen. Oprindeligt havde vi tænkt Skagen Bryghus - Det Bette Ølhus i Ålbæk – Jerry’s i Frederikshavn og Vendia i Hjørring, men det stod hurtigt klart, at det var for omfattende et program til én dag. Så det blev kun til halvdelen. Her i august kan man købe en ”gakgak”- billet til 50 kr., så kan man køre med bus og tog i Nordjylland fra kl. 10 - 24. Vi tog toget lidt over 10, og da vi havde samlet sidste mand op i Vrå, åbnede vi en togøl, så det kunne passe til navnet – BeerTrain.

 

Det var en Kronenbourg 1664 ( se 12 aug 08 ). Vi ville jo ikke starte ud med alt for kraftige sager. Det er en dejlig fransk pilsner fra Alsace, der er humlet med den lokale Strisselspalt-humle, hvilket giver den lidt særpræg.

 

Da vi skiftede til ”Skagengrisen”, tog vi hul på en ”Schwarzbier” fra Vestfyen. Bryggeriet beskriver den selv som sødere end traditionelle tyske udgaver, og den er da heller ikke brygget efter Reinheitsgebot. Der er tilsat muscovadosukker, der giver den udprægede sødme – derudover er der tilsat kulsyre og ascorbinsyre.

Det er en flot mahognifarvet øl på 6,5%. En fin lys skumkrone på toppen. Der er en dejlig aroma af karamel og chokolade. Den har en god mundfylde, men virker lidt klistret pga sukkeret. Sukkeret fornemmer også i smagen, hvor også karamel og chokolade dukker op. Selvom den ikke er ”traditionel” virker det som en dejlig mørk øl.

Karakter 4

 

Fremme i Skagen fandt vi bryghuset. Det er muligt at sidde både ude og inde. Indenfor har man udsigt til de smukke kobberkedler i bryggeriet. Midt i rummet er der en cirkelformet bardisk

 

Vi bestilte en stor fiskeanretning og en smagekasse med 5 øl+ et glas vand. De havde ikke deres pilsner Drachmann på fad. Man kunne i stedet få en Thy Pilsner, men vi var jo ikke taget til Skagen for at drikke øl fra Thy. Tjeneren tilbød med det samme at bytte pilsneren ud med en ”Væltepeter”, så servicen var helt i top.

 

Den første øl var ”Nordlys” – en hvedeøl med farve som hjemmelavet æblemost. Grumset og uklar med en svag duft af hvedegær. Lidt syrlig ansats med krydderi og en anelse tyggegummi. En ret neutral hvedeøl, der mest fungerer med sin friskhed. En god begynder-hvedeøl, kan man sige.

Karakter 3

Da vi for 4 år siden sidst besøgte Skagen Bryghus var den også på programmet, og dengang havde jeg præcis samme bedømmelse af den. Den passede ikke så godt til silden, så jeg drak halvdelen inden maden og gemte resten til rejerne.

Derimod kunne næste øl – ”Skawskum” bedre matche silden. Og det var 2 store sild – marineret og krydret.  ”På størrelse som en halv haj”, som min bror udtrykte det.

 

Det er bajer – en mørk ”dunkel” på 5,0%. Der er brugt tysk humle, men det er naturligvis sødmen der sætter præget. Den har en fin duft af maltbolscher. Den føles let i munden og har en ristet smag med noter af karamel.

Karakter 3

Fortsættes…….

Tid til en øl - La Divine

26. August 2011

Da jeg første gang besøgte ”Det Bette Ølhus” i Ålbæk, blev jeg imponeret at det store udvalg af glas. Og jeg købte et par stykker med hjem. Former, som ikke var repræsenteret herhjemme. Et af de meget smukke tulipanglas var glasset med logoet ”La Divine”. Jeg købte naturligvis også den rigtige øl dertil.

Brasserie de Silly ligger i Vallonien ( derfor er navnet fransk )  i byen Silly. Byen har taget navn efter floden Sylle, der løber gennem den. Det blev grundlagt i 1850, hvor man også havde en farm der dyrkede byg og humle. Man bryggede overgærede øl indtil 1950, hvor man udvidede sortimentet med undergærede pilsnere, samtidig med at man udbyggede en kæde af ølbarer. De brygger nu en stor vifte af øl ( en af de nyeste er ”Pink Killer”, som jeg mødte på ølfestivalen i Århus i 2008 ). De brygger også en serie med navnet Enghien

Et af flagskibene er ”La Divine” som har fået ny etiket. Tidligere var det et billede at Venus malet af den italienske maler Botticello, men nu se vi et lille kapel i skoven. ”La Divine” betyder ”hellig” og det kan jo både være Venus og Maria.

Den er brygget med Pale ale-, Karamel- og Aromatisk malt ( hvad det så lige er ) – sukker, gær, East Kent Goldings, Saaz og Hallertau humle. Der oplyses ikke noget om bitterhedsniveau, men det virker ret højt. Alkohol 9,5%.

Det er en blommefarvet øl, der står utroligt smukt i glasset. Lyst skum på toppen. På grund af glassets form stiger de små bobler op i en søjle i midten. Dejlig duft af lys frugt – blomme og drue, samt en umiskendeligt note af alkohol. Det er alkoholen der dominerer i starten, hvilket giver en barleywine karakter. Så overtager noter af blomme, inden der afsluttes med en ret kraftig bitterhed i eftersmagen. Det er en kraftig øl – den er ikke særlig æterisk.

Bryggeriet anbefaler den til chokolade, hvilket sikkert er godt. Jeg nød den til sushi, og her passer den bare perfekt. Alkoholen og bitterheden giver et fint modspil til det sushiens lidt ferske profil, og hamler også op med wasabien.

Karakter 4+

Vores kat troede åbenbart, der var mere fisk i posen, for den invaderede den i et enkelt spring.

I morgen drager jeg sammen med et par venner på en lille togtur i det nordjyske. Vi tager til Skagen Bryghus og får frokost og på vejen hjem står vi af i Ålbæk, og besøger ”Det Bette Ølhus”, der heldigvis stadig har åbent i weekenden. Vi kører på GakGak-billet, så selve turen koster kun 50 kr. Det bliver nok lidt dyrere med øllet.

Tid til en øl - Hansa Fatøl

23. August 2011

I disse tider, hvor vi fra flere sider – og ganske rigtigt – hører, at øl ikke feder, er det næsten upassende, at nordmændene kalder en øl for ”Fatøl” ( fed-øl ). Men nu er det jo ikke engelsk men norsk, og de staver jo alting mærkeligt – så ”Fatøl” betyder naturligvis ”Fadøl”. I gamle dage husker jeg, at jeg godt kunne lide ”Faxe-fad”, men må nok indrømme, at jeg ikke kan huske nærmere, hvordan den smagte. Måske var det noget hen i retningen af denne øl fra Bergenbryggeriet Hansa.

Hansa blev grundlagt i 1891, hvor Waldemar Stoud Platou købte et ældre bryggeri: ”Det Sembske Bryggeri”. Bergen havde tidligere meget handel med hansestæderne i Tyskland og det har inspireret til bryggeriets navn. De oprindelige faciliteter lå på Kalfaret tæt ved Fløyfjellet, men i 1980 flyttede det til industriområdet Kokstad. Man indrettede – ligesom Carlsberg – et mikrobryggeri i de gamle bygninger. Det er opkaldt efter stifteren Waldemar.

Vi bliver atter mødt af den tåbelige norske lovgivning om ølhjemmesider:

” Produktomtale av øl på internett regnes som reklame. 1. april 1975 ble det innført forbud mot massekommunikasjon og markdesføring av alkoholholdige drikker i Norge. Myndighetene tolker denne loven slik at blant annet omtale av og informasjon om alkoholholdige drikker på internett blir reklame. Dermed er dette forbudt i henhold til norsk lov”

Men på dåsen kan vi læse at den er brygget efter Renhedloven, men om det er helt samme standard som den tyske ved jeg ikke helt. Jeg har om tidligere øl haft mine tvivl. Der er brugt tysk humle og alkoholen holder sig naturligvis under 4,7%.

Det er en smukt gylden øl med mange livlige bobler. Skummet er hvidt og består af mange små bobler. Det ser fint ud. Ved ophældningen fornemmer jeg lidt kunstig citrus, men det forsvinder hurtigt og generer ikke længe. Den føles blød og behagelig, men om det er karakteristisk for norsk Fatøl ved jeg ikke. Jeg har en anden fra Aass på lager til sammenligning. Der er sødme i begyndelsen med en let bitterhed i afslutningen.

Karakter 3

Tid til en øl - Thisted Bryghus 2

21. August 2011

Efter en kort pause gik vi videre med endnu en at Thisteds Bryghus’ specialiteter – ”Stenøl.  Det er en gammel tysk tradition, som Peter Klemmensen genopfandt i 2005 med ”Julestenøl”. Senere er der kommet andre udgaver med lavasten bla.”Thy Eksklusive” fra 2007. Det er denne øl, der nu er kommet til at være nr. 5 i serien.

Man nedsænket 800 grader varme lavasten i urten, hvorved der dannes et karamellag på overfladen. Det bliver så afgivet til øllet under den efterfølgende lagring. Det er en overgæret øl og gæren har de fælles med Grauballe, men her er gæren tilsat ved højere temperatur. Der er brugt Styrian, Centennial og Northern Brewer for at give en god balance til sødmen fra karamellen ( 30 IBU ).

Efter min mening en af Thisteds allerbedste øl – dog er ”Julestenøl” bedre.

 

Den sidste i serien var nr. 6 – ”Porter”. Det er faktisk den eneste øl, jeg ikke tidligere har smagt. Thisted har lavet andre porter/stouts i tidens løb og vi skulle smage et par af dem senere. Denne porter er overgæret – altså den gamle engelske stil ( modsat den baltiske porter, der er undergæret ).

Det er en meget mild porter – blød og rund med en anelse brændt malt, der efter min mening ( ikke brygmesterens ) giver en snert at røg. Absolut en god øl .

Derefter kom der en ”dameøl” ( jeg citerer bare Henrik Sørensen. Den er lige lovlig sød for hans smag, men han skal jo også brygge til andre end sig selv ). ”Brown Ale” er en del af en anden serie med nye øl, som Henrik Sørensen har stået for - i 33 cl flasker. Jeg smagte den sidste år til øllets dag, sammen med den næste ” Black Ale”.

Til ”Brown Ale” er der brugt Columbus humle, men der er ikke megen bitterhed i. Det er sødmen der dominerer. ( På billedet har ”Brown Ale” og ”Black Ale” sneget sig ind mellem en hel masse Skagen-øl ved sidste års ”Øllets Dag” på havnefronten )

 

”Black Ale” er Henrik Sørensens videreudvikling af Klemmensens sidste øl ”Ronkedor”. Den er gjort mindre ekstrem, hvilket jeg faktisk synes klæder den. Her er der brugt 5 forskellige humletyper bla. Columbus, der er en af favorithumlerne. ( IBU 65-70 ).

Derefter takkede Henrik og Aage af. De skulle nok hjem og plukke mere porse, men de efterlod 2 øl til maden. Det var en god og spændende eftermiddag, hvor vi fik en masse at vide om Thisted Bryghus og fik smagt noget godt øl.

Maden havde den såkaldte ”8-bande” stået for, og den bestod at glaceret skinke, formandskartofler ( fra formandens egen have ) og bønner og gulerødder. Det smagte aldeles glimrende. Dertil kunne vi så drikke sjatter ( Man havde været særdeles rundhåndet med smagsprøverne ) eller smage de sidste 2 øl.

Det var gamle kendinge – ”Thy Classic” og ”Limfjordsporter”. Vi fik at vide at ”Classic” egentlig er en blanding af 4 forskellige øl – Julebryg, Limfjordsporter, Pilsner og Let Pilsner. Det er meget at gøre ud af det, og så er det en øl, der aldrig har fanget mig. Den var dog bedre end jeg husker.

Limfjordporter kommer også nu med ny etiket, men det var dog den gamle kending vi smagte. Det er en kraftig undergæret porter med masser af røgmalt ( fra Refsvindinge – lavet på bøgebrænde ). Mange synes den er for kraftig, men jeg har lært at sætte pris på den. ( Jeg kan se jeg ikke har skrevet om den før, så jeg må nok komme med en mere detaljeret beretning senere ).

Tid til en øl - Thisted Bryghus

20. August 2011

I dag var der ølsmagning med Thisted Bryghus. Det var ølentusiasterne i Aalborg, der afholdt smagningen og godt 30 medlemmer var mødt op. Vi skulle smage 10 øl og høre fortællinger fra det gamle thybryggeri. Det blev grundlagt i 1902 og er nu et af de største bryggerier i landet, selvom deres markedsandel ikke er så stor. Det er Carlsberg og Royal Unibrew, der sidder på langt størstedelen. Thisted Bryghus er blevet kendt som et innovativt bryggeri, hvor man har søsat nogle nye tiltag indenfor ølbrygning. Det var især Peter Klemmensen, der var manden bag dette. Han startede som direktør og brygmester i 1981 og fortsatte indtil 2009. Han blev afløst af Henrik Sørensen, der sammen med Aage Svenningsen kom til Aalborg for at fortælle deres og øllenes historie.

 

Vi lagde ud med ”Økologisk Humle”, der har samme farve som æblemost, men en dejlig duft af humle. Den føles frisk og godt i munden og afslutter med en pæn bitterhed.

Thisted Bryghus var det første i landet til at brygge økologisk øl, og er nok stadig førende på det område. Vi fik historien om Christania, der var en af de første samarbejdspartnere omkring økologi. ”Christania Pilsner” er naturligvis økologisk ( og som der står : ”tilsat holdninger” ), og der er altid repræsentanter ved generalforsamlingen på bryghuset ( også kaldet : ”den 4. årstid” ).

Derefter fik vi historien om de nye etiketter. Aage Svenningsen fortalte, at han syntes det ofte var svært at få øje på Thisteds øl på hylderne i supermarkedet. Derfor har de lanceret en ny strategi med nye ens etiketter, så der bliver en meget større blikfang. De er nummereret 1-6, for det er nemmere for forbrugeren at huske et nummer frem for et navn. Det er jeg nu ikke enig i, men det er måske fordi, der for ølentusiaster betyder noget hvilken øltype man drikker. Andre har måske sværere ved at huske forskel på typerne. 1 og 2 er lyse øl til forretten – 3 og 4 er noget mørkere til hovedretten - 5 og 6 er de sorte øl til desserten.

 

Nr. 1 er ”Porse”, der også er et specielt tiltag fra Peter Klemmensens side. I gamle dage – inden humlen tog over – bryggede man ofte med porse i stedet, men det giver ikke samme bitterhed. Henrik Sørensen har prøvet og smagt en sådan øl, og det var ikke noget at råbe hurra for. Så der er humle i øllet, selvom der også er en masse porse. Bryggeriet har 3 forskellige porse øl – ”Porse Guld” – ”Porse Guld Ekstra” – ”Porse Bock”. Den nye etiket siger bare ”Porse”, men det er Porse Guld Ekstra, der er forlægget. Der er 7 gange så meget porse i som den almindelige ”Porse Guld” Det svarer til 100 kilo porseblade til hele produktionen, så der skal plukkes meget porse. Det foregår netop i disse dage, hvor alle medarbejderne holder fri for at plukke, og de får hjælp af en masse frivillige fra hele landet.

Det er en solgylden øl på 5,8% med en kraftig duft af porse. Der lægges ud med lidt sødme inden der kommer et strejf af syrlighed. Henrik Sørensen har prøvet at tage lidt af det syrlige, men det kan stadig anes. Afslutningen er domineret at porse, men en solid bitterhed fornemmes også ( IBU 25 ).

Øl Nr. 2 i serien er ”Triple”, hvilket ikke skal tages for pålydende. Her er tale om deres ”Triple Pilsner”, der er et samarbejde mellem 3 forskellige bryggere, 3 forskellige malte og 3 forskellige humletyper.

 

Henrik Sørensen mødes ofte med Peter Klemmensen over en kop øl på bryggeriet. Han brygger gerne Klemmensens gamle øl, men har alligevel sat sit eget præg på nogle af dem – justeret dem lidt. Især med Nr. 3 – ”Ale”. Så vidt jeg husker var det tidligere Cascadehumle, der blev brugt, men nu er det den new zealandske Nelson Sauvin og den amerikanske Amarillo. Det er stadig en APA med en bitterhed på 34 IBU, men den virker mere afrundet og helstøbt.

Smuk mørk farve og en sødlig, frugtig aroma. Den har en god fylde med et friskt anslag. Den new zealandske humle giver også en frugtagtig smag inden en afsluttende bitterhed.

 

Nr. 4 er en mørk ”Bock”. Den anden øl, der passer godt til maden. En bock er normalt en undergæret øl, men her er det halvt af hver – halvt overgæret, halvt undergæret. Det skulle fremhæve ester- og fenolproduktionen, men helst ikke for meget. Derudover er der sænket varme lavasten i bryggen ( mere herom senere ), hvilket giver en karamelagtig sødme til øllet. Der er brugt Styrian, Saaz og vist Northern Brewer ( ifølge Henrik Sørensens hukommelse ), og den er lagret i 5-6 uger. Den er på 8,0% for bockøl er stærkøl. Der er måske lidt mange forskellige tiltag, som jeg i hvert fald ikke kan smage resultatet af. Det er en udmærket øl, men jeg har smagt tyske bockøl af mindst samme kvalitet uden de store krumspring.

( fortsættes …… )

Tid til en øl - Vera Tripel

19. August 2011

Den sidste hele dag i sommerhus brugte vi først i Isagers strikkebutik i Tversted, hvor vi ( min kone ) dog ikke købte noget, men fik masser af ideer til kommende projekter. Derefter så vi Tversteds tårnløse kirke, inden turen gik til Tverstedsøerne. De lå lidt for langt fra parkeringspladsen for vores mødre, der ikke havde rollatoren med. De tog et billede så de kunne se dem alligevel. Smukt ser det ud. Så kørte vi til nabobyen Ålbæk, der nok er mest kendt for sin fantastiske belgiske ølcafe – ”Det Bette Ølhus” ( se 26 -29 juli 2011 ).

Sidst vi var der tog Vera på indkøbstur til Belgien, og nu havde hun fået fyldt op på hylderne. Der var kommet en ny øl med hjem – ”Diabolici” – og jeg fik lov at købe et af de få glas, der er her i landet, men den historie kommer senere, når jeg får smagt på øllet. Det er en meget unikt og smukt glas. Vera havde også fået en sending hjem af ”Husets øl ” – hendes eget specielle bryg, som har fået navnet ”Vera Tripel”. Det er bryggeriet Schelde, der har stået for den, og den findes på fad i cafeen.

 

Vores mødre er ikke de store øldrikkere, men ville heldigvis gerne smage på varerne. Vera serverede 10 cl til hver af dem. Vi skulle jo ikke have for megen syngen fra bagsædet, når vi drog videre. Min mor valgte den mørke ”Dubbel” fra Westmalle og svigermor en lys ”Blond”. Heldigvis faldt begge øl  i deres smag.

 

Jeg skulle naturligvis smage ”Vera Tripel” og som man kan se blev den serveret i husets eget glas. ( Jeg glemte næsten at fotografere ). Vera har selv haft en del at sige om typen og det er blevet til en tripel, der er kraftigere humlet end sædvanligt.

Det er en flot gylden øl på 8,8%. Den er ufiltreret, men der er kun et let slør, da den kommer fra fad. Skummet er hvidt og føles meget blødt. Der er en dejlig duft af blomst og frugtig humle. Den er frisk i munden med en skarp kant til sidst. Smagen indledes af sødme, inden en fin blomsteragtig humlenote træder frem. Man fornemmer også citrus, men ikke som i amerikansk humlede øl. Den virker mere subtil og tilbageholdt. Eftersmagen er lang med en tydelig bitterhed.

Karakter 4+                                                                      

En dejlig øl, som det nok er værd at tage en tur til Ålbæk for.

Tid til en øl - Willemoes Belgisk Ale

18. August 2011

Vi var en tur i Skagen på vores lille ferie, og kørte med Sandormen helt ud på Grenen. Derefter gik vi ind på Brøndums Hotel og fik deres store medalje, samt kaffe og varm chokolade. Medaljerne var ved at være for stor en mundfuld for os alle sammen, men det hører sig jo til på stedet. Vi sluttede af med en flot solnedgang på stranden ved Tversted, hvorefter vi fik en is fra ”Det Blå Ishus”. En dejlig dag.

 

Til aftensmaden åbnede jeg ”BBQ” fra Vendia, men som fortalt i går, skummede den over i en uendelighed. Så jeg valgte at åbne en ny øl fra Vestfyen i stedet. Deres serie ”Willemoes” har mange udmærkede øl på samvittigheden, og nu har de prøvet kræfter med en ”Belgisk Ale” på 7,0%. Den blev præsenteret på Ølfestivalen i 2011.08.18 Etiketten er blå med guldtryk, der viser en mand, der tapper øl fra tønden. Det ligner ikke en munk, men mere en jæger.

 

Det er en mørk mahognifarvet øl ( tilsat farve ) med hvidt skum  Boblerne har forskellig størrelse og skummet består af store bobler, der knitrer og hurtigt forsvinder. Der er tilsat ekstra CO2. Der er en dejlig krydret duft med en snert af lakrids. Den fylder godt i munden, selvom den ekstra CO2 giver den en lethed, man bla. kender fra Grimbergen, der bruger samme tilsætning. Kompleks smag af mørk frugt, hvor lakrids dukker frem mod slutningen

Karakter 4

Tid til en øl - Vendia Efterårsbryg

17. August 2011

I dag er det min mors 87 års fødselsdag, men hun fejrede den i lørdags. Vores gave var et par dage i sommerhus i Tversted sammen med os, og vi havde givet svigermor det samme, så vi 4 drog af sted mod sommerlandet. Men der kan man godt mærke at sommeren er forbi. Der er ikke mange turister tilbage i området. Derfor tænkte jeg, at jeg passende kunne åbne en ”Efterårsbryg” fra Vendia Bryghus. Den stod på hylden i den lokale Brugs.

Vendia har – for at sige det mildt – en elendig hjemmeside, der ikke er opdateret på ølfronten, så vi må tage til takke med etiketten. Her er den beskrevet som en ”lysgylden pilsnertype med maltet fylde og middel bitterhed”. Brygget med bygmalt og hvedemalt for at fejre at høsten er i hus. Det er den vist også flere steder. Den er på 5.4% og må vel betragtes som en slags ”oktoberfestbier” fra det sydlige Bayern.

Den eksploderede udover spisebordet, så en del af øllet gik tabt, men bruset tog dog hurtigt af. Det er en flot, lidt uklar ravgylden øl med små lette bobler. Skummet er hvidt, men forsvandt hurtigt. Det er en duft af sødme og karamel, der præger aromaen. Den lægger ud med en rund og fyldig fremtoning, der bliver lidt skarpere mod slutningen. I smagen finder man også karamel og en let bitterhed til sidst.

Karakter 3+

Næste dag åbnede jeg en ”BBQ” fra samme bryggeri. Den opførte sig på samme måde, men her standsede skummet ikke. Det blev ved med at komme ovenud af flasken, selv efter det meste øl var hældt op. Måske betyder det ikke noget, men jeg var bange for den ikke var gæret færdig, så jeg turde ikke drikke den. Jeg har før prøvet, at en øl gærer færdig i min mave, og det er ikke rart. Så det må vente til en anden gang med en beskrivelse af den.

 

 

Tid til en øl - Stavanger / Cardinal

12. August 2011

I en artikel i Stavanger Aftenblad om øl læste jeg om ”Cardinal” – et ølværtshus i Stavanger med Norges største udvalg af øl. Over 500 forskellige øl er på menukortet. Det er Tom Blomberg Erichsen der er daglig leder af Cardinal og efter at de begyndte at satse på et bredere sortiment har de fået masser af råd og kritik fra ølentusiaster i Norge. De afholder ofte ølsmagninger på stedet.

 

I Norge er aldersgrænsen for servering af øl og spiritus på restaurant 21 år, og det holder man meget strengt på. Efter besøget på ”Flor & Fjære” ville vi mænd nyde et par øl på Cardinal, og det skulle ikke være et problem, da min svigersøn er 23 år. Men man kan i Norge godt indføre strengere aldersgrænser, hvis man ikke vil have unge ind, så min svigersøn blev afvist, for på Cardinal er aldersgrænsen 24 år. Selvom han tydeligvis ankom med to gamle ølentusiaster. Man vil ikke have unge mennesker ind på stedet. Det er efter min mening en dårlig alkoholpolitik, for det er netop ikke et sted, hvor man sidder og fylder sig, men derimod en sted hvor man kan lære at nyde og sætte pris på en god øl. Alene prisen sådan et sted er nok til at afskrække en fra at drikke 10 øl. Fadøl koster 89 kr. og gode amerikanske stouts løber let op i 250 kr for en flaske. Man kunne også få 4 cl af Brewdogs ”Tactical Nuclear Penguin” på 32% for 141 kr. ( Det kunne være sjovt at smage, men det blev ikke denne gang ). Så min svigersøn kunne altså ikke nyde en øl – han kunne til gengæld gå ind ved siden af og drikke sig plørefuld i Breezers og andet sjask, hvis han havde lyst ( det er sikkert også dyrt ). Dårlig plan for opdragelse til gode alkoholvaner. Så han tog med de andre hjem. Han kunne trøste sig med at andre steder har man indført en max aldersgrænse på 35 år, hvor man ikke vil have en ældre segment ind.

 

Men Cardinal er et hyggeligt sted med masser af atmosfære. Der er en god stemning og det er ikke totalt overfyldt ( det tror pokker med de priser ) så vi fandt et lille bord. Der er 21 haner med meget forskellige øltyper. Jeg kunne se nogle af de norske øl havde jeg købt med hjem. Det var øl fra Lervik og Berentsen, og så var der en del traditionelle mærker – Leffe, Guinness og Erdinger. Min svoger valgte Guinness og jeg fandt en dansk øl fra Kissmeyer – ”PilNZer”.

 

 

Det er en tysk pilsnertype, der er humlet og tørhumlet med den New Zealandske Nelson Sauvin humle. Det er en humletype, jeg normalt godt kan lide, men måske er det den kraftige koncentration, der stammer fra tørhumling, der gør at den lugter lidt af kattetis. Bryggeriet Ewil Twin har lavet en tilsvarende øl, som de da også kalder for ”Cat Piss”. Det er da rene ord for pengene.

Det er en meget lys øl på 5,0%. Der er kun en svag skumkrone. Aromaen er som nævnt syrlig, skarp med mindelser om kattebakke. Den føles også skarp og snerpende i munden, og det lyder måske mærkeligt men den smager ikke så ringe endda. Men det skarpe indtryk kommer også frem i smagen, inden en afsluttende bitterhed ( IBU 35 ). Men jeg synes at aromaen trækker ned. Det er ikke en øl, jeg finder frem igen.

Karakter 3

Derefter fandt jeg det store flaskeølkort på disken. Der er ikke mange eksemplarer. Der er rigtig nok et stort udvalg med øl i alle typer fra lambic til stouts. Mange af øllene kendte jeg og har skrevet om her, men der var naturligvis også mange jeg ikke kendte. Der var mange gode amerikanske øl fra Lost Abbey, Avery osv, men prisen var for høj. Jeg ville jo gerne have en norsk øl og så at Haandbryggeriet havde en Imperial Stout - ”Dark Force”. Det kan godt være, at der er over 500 øl på kortet, men ikke nødvendigvis i virkeligheden. I hvert fald havde de ikke ”Dark Force”, så bartenderen havde taget en anden øl med fra Haandbryggeriet. Det var fint, så kunne vi smage den. Jeg var nok lidt for hurtig til at sige ok. Jeg havde nok forestillet mig, at det var en anden stout, og blev derfor overrasket, da jeg smagte øllet.

 

Alene navnet burde have advaret mig – ”HaandBic” som i lamBic. Det var i stedet en syrlig, spontangæret øl, hvilket var lidt synd for min svoger, der er helt ukendt med denne type. Han tog det nu med friskt humør. ”Den smager som mælkebøttevin med for meget stilk i ”, som han sagde. Og det er sikkert en meget nøjagtig beskrivelse.

Normalt prøver man at rette lidt op på syrligheden med hindbær, fersken eller kirsebær – altså søde frugter, men her har man i stedet lavet en nordisk version med ribs og tyttebær. Det er jo nærmest at forstærke det syrlige. Yderligere har man lagret øllet i 18 mdr på egetræsfade, så det er noget, der nærmest kan opløse metal.

 

Det er en orangerød øl ( især i lyset ) med en syrlig duft af abrikos. Den føles skarp og ætsende i munden, og smager i retning af æbleeddike. ( 7,5% ). Det er ikke lige min favorit.

Karakter 2+

 

Ovenpå den oplevelse havde jeg brug for en ”ikke-syrlig” øl, så jeg bestilte to ”Rochefort 8”. Man har ikke de rigtige ølglas til alle øllene, men de bliver serveret i den rigtige type. Det var dejlig at slappe af med en god kending. Til gengæld missede vi vores bus hjem. ”Så tager vi en øl til” sagde min svoger og valgte endnu en Guinness. Jeg kiggede i kortet og fandt endnu en stout, som de desværre ikke havde. ”Du vælger vist de umulige typer” sagde hun og sendte en anden – mere erfaren bartender hen til mig. Vi fandt sammen en ”Havrestout” fra Nøgne Ø

 

 

Det var en god afslutning på aftenen. Min svoger kunne også godt lide den, og den har da også lidt til fælles med Guinness. Den er ikke så stærk – 4,5% og den har en dejlig lethed i munden. Den er kulsort med lysebrunt, lattefarvet skum.. En god duft med lidt røg og ristet malt. Den ristede malt går igen i smagen, hvor man også fornemmer kaffe. Der er en fin bitterhed i eftersmagen.

Karakter 4

Det var et spændende besøg. Udvalget er stort, men man skal have den store pengepung frem. Jeg fik smagt nogle anderledes øl, men der er rigtig mange at vælge imellem. Vi havde en gevaldig hyggelig aften.

Cardinal får – Karakter 5