Bedømmelse

1 Dårlig
2 Drikkelig
3 God
4 Meget god
5 Fantastisk

fredag den 30. november 2012

Tid til en øl - Fanø Kunstnerøl nr. 4


30. November 2012

Så har vi haft to forestillinger med ”Nøddebo Præstegård” og det er gået godt. Folk griner i hvert fald på de rigtige steder. Men det har jo været aftenforstillinger, så det er blevet sent inden vi kom hjem. I går havde vi strammet replikkerne op så vi var lidt før færdige ( og vi havde heller ikke strømafbrydelse, som vi havde til premieren ), så der var alligevel tid til en sen aftenøl.

Det blev en af de sorteste øl, jeg mindes af have set – mørkesort, hvis det ord findes. Og med svagt mørkt, rødbrunt skum på overfladen.

Fanø Bryghus har med deres ”Kunsterøl”-serie placeret sig i toppen af det danske mørke øl. Og deres ”Kunstnerøl nr. 4” er ingen undtagelse. Det er en ”Imperial Chocolate Stout” på 10,0%. Etiketten er malet af Finn Hjortskov Jensen, der bor på Fanø. Billedet har titlen ”Gorm”, hvilket ikke umiddelbart give nogen mening. For mig at se forestiller det et landskab – måske Vadehavet med høj himmel over. ”- at tegne er at kærtegne naturen med streger på et stykke papir”.

Man mødes af en aroma af ristet kaffe, mørk chokolade og varm mælk. Alkoholen stikker også næsen frem på en inciterende måde. Det er en tyktflydende væske, der efterlader ens mund i en lidt bedøvet tilstand. Det er også kaffe, chokolade og alkohol, der præger smagen, men så ender det hele i en meget intens bitterhed, der for mig desværre trækker en smule i den forkerte retning. Men en stor øl, det er det.
Karakter 4+  

tirsdag den 27. november 2012

Tid til en øl - St. Feuillien Grand Cru


27. November 2012

Nu er ”Nøddebo Præstegård” ved at være klar. I morgen har vi generalprøve og så går det løs weekenden over. Det skal nok blive odt.

Der var lige tid til en lille øl her på sengekanten efter vi kom hjem.

St. Feuillien er baseret på den gamle historie om den irske munk, der i 800 tallet drog gennem skovene, hvor le Roeulx nu ligger. Her blev han overfaldet af røvere, der huggede hovedet af ham. Hans disciple byggede et kapel på stedet og det blev i 1125 til et kloster – Abbey St. Feuillien du Roeulx.  Bryggeriet blev grundlagt i 1873, men flyttede i 1920 til mere moderne lokaler. Bryggeriet var lukket fra 1977 til 1988, Dominique og Beniot Friart fulgte i deres forfædres fodspor  og genoptog brygkunsten.

De brygger en serie at traditionelle klosterøl, samt den fremragende juleøl, der let kan få en plads ved bordet juleaften, men denne gang er det en specialudgave – en ”Grand Cru” fra bryggeriet.

”St. Feuillien Grabd Cru” er en meget lys, klar øl på 9,5%. Et væld af bobler resulterer i en luftig hvid skumtop. Duft af lys frugt – appelsin, mandarin og citron ( der er tilsat c-vitamin ). Denne frugtnote går også igen i smagen hvor en smule krydderi også blander sig, men ifølge beskrivelsen stammer disse noter udelukkende fra gæren. En behagelig aftenøl, hvor det tilsatte sukker også er med til at give en underliggende sødme.

Karakter 5

Købt i Brugge i sommer.

søndag den 25. november 2012

Tid til en øl - Fanø Kunstnerøl nr. 2


25. November 2012

I dag har vi bygget scenen til Skansespillets juleforestilling – Nøddebo Præstegård – som skal opføres i næste uge. Vi har også holdt lydprøver, så nu er vi klar til forestilling. Premieren er på torsdag, hvor der også er et apændende ølarrangement med Peter ( The Master of Hoppets ) i Aalborg. Det går jeg desværre glip af.

Fanø Bryghus har en serie øl, hvor forskellige kunstnere giver et bud på etiketten. Jeg skrev om den første i februar, og nu er turen kommet til nr. 2 ( 3 og 4 er også allerede på hylderne ). Denne gang er etiketten lavet af Margit Enggaard, der er bosat på Fanø. Billedet hedder vist ”Viola Sofia 2011”. Det er holdt i rødgyldne farver og forestiller et landskab med antikker templer og statuer ( så vidt jeg kan se ).

Øllet benævnes ”Smoked Imperial Stout” og er på 10,3%, så det er noget af en basse. Kulsort med mørkebrunt skum, der gløder med et orange skær. Kraftig duft at ristet malt, kaffe og vanilje og naturligvis en snert af røg. God og fyldig og en anelse bedøvende i mundhulen. Smagen er kraftig, men røgsmagen er ikke dominerende. Den samler de andre af chokolade, kaffe og vanilje til en dejlig helhed. Fin afsluttende bitterhed.

Karakter 5

fredag den 23. november 2012

Tid til en øl - Der Postilion


3. November 2012

I går dansede vi Paso Doble i begge danselektioner, for den nye koreografi er temmelig vanskelig, især fordi det går så hurtigt. Så der var brug for lidt afsvalende øl, da vi kom hjem. Vi fik kylling, der var krydret lidt marokkansk med kanel, og dertil en grønsagsmos baseret på auberginer.

Jeg fandt en ”Weissbier” i skabet – fra Benediktiner. Der er jo mange tyske øl der er opkaldt efter klosterordener, selvom de ikke længere brygges af munke – Augustiner, Paulaner og Franziskaner. Men Benediktiner brygges faktisk på et kloster, nemlig klosteret i Ettal, Dayern. Jeg besøgte klosteret for et par år siden og skrev om det 2. september 2010. Flasken, der er købt i Netto har en helt anden etiket, og man skal lede lidt for at finde bryggeriet.
Det er en uklar gylden øl med en lidt afdæmpet og neutral smag.



Her til aften åbnede jeg så en anden tysk weissbier. Denne gang fra Postbrauerei Allgau. Den er købt ved en grænsekiosk i sommer. Det er en hefeweissbier på 5,1%. ”Hefe” betyder ”med gærrester”, hvilket normalt vil give en uklar øl, men ”Der Postillion” er fuldstændig klar, også selv om man ryster flasken.

En ”postillion” er en rytter, der rider på en af de forreste heste i et spand, der trækker en vogn. På etiketten ser vi en rytter der trutter glad i posthornet.

Det er en klar, gylden øl med en mørk glød. Den toppes af hvidt skum og man ser store bobler i glasset. Der er en tydelig gæraroma, hvor også noter af krydderi og vingummi blander sig. Den er forfriskende, men virker ellers en smule uinspireret med en neutral smag.

Karakter 3

onsdag den 21. november 2012

Tid til en øl - Ch'ti Blonde

Jeg har åbenbart opbrugt min billedekvote. Måske dukker der et billede op på et tidspunkt. Jeg skal vist købe noget mere plads.

21. November 2012

Så er julesangene i koret ved at være på plads, men der er stadig god tid til julekoncerten. Der er fuldt gang i mange projekter efter en uges ferie, så det er nogle lange dage. Men engang imellem lykkes det dog at finde tid til en øl.

Det franske bryggeri Castelain brygger en ”biere de garde” der har slået deres navn fast – også udenfor Frankrigs grænser. Bryggeriet blev grundlagt af Roland Castelain i 1926 og i 1978 overtog Annick og Yves Castelain det. De begyndte at brygge ”Ch’ti Blonde” i 1979, og det blev hurtigt en succes, der satte Pas-de-Calais på øl-landkortet.

I starten af november skrev jeg om baggrunden for navnet ”Ch’ti”, da jeg anmeldte deres ”Ambrée”.

”Ch’ti Blonde” er en klar, gylden øl på 6,4%. Den har en let, fint hvidt skum og man aner nogle få dovne bobler. En dejlig duft af lys frugt mødes en. Melon, fersken og en anelse mandarin. Den føles temmelig skarp i munden, hvilket giver godt modspil til de søde smagsnoter. Det er ikke sukker med frugt, der dominerer smagen. Der er en anelse humlebitterhed, men ikke mere end det lige fornemmes i baggrunden.

Karakter 4

Jeg ser at Føtex har tilbud på øl i denne uge. Det er de samme øl der tidligere på måneden var på tilbud i Netto, så hvis man ikke fik dem smagt der, er chancen der nu. Det derejer sig bla. om øl Sierra Nevada, Anchor og Flying Dog. Jeg har tidligere skrevet om disse øl.

tirsdag den 20. november 2012

Tid til en øl - Tenerife / Omer


20. November 2012

I dag er det min kones fødselsdag – til lykke med det. Hun har været på arbejde det meste af dagen. Vi har lige været til foredrag hvor hun skulle spille - med Tv-lægen Peter Quortrup Geisling. Det var morsomt og oplysende, og satte nok tanker i gang i mange tilhørere. Men det er en lang arbejdsdag på ens fødselsdag.

Heldigvis havde vi jo en afslappende uge i sidste uge, hvor vi nød livet på Tenerife. Den spanske øl blev jo lidt ensformig i længden, så vi fandt en belgisk ølhus ved Adeje Playa – lige neden for Hotel La Pinta.

 
”Bistro Les Artes” er en hyggelig belgisk ølhus med et flot stort ølkort. På den første side findes Trappist og Klosterøl, og på det følgende opslag findes alle mulige afskygninger af belgisk opfindsomhed – også de syrlige øl.
 
 
Vi satte os naturligvis ude i ølhaven – eller ølgården, for der var ikke meget grønt der. Min kone valgte en sangria, mens jeg bestilte en ”Piraat” fra Van Steenberge. Det er en stor og fyldig tripel på 10.5%, som det var lang tid siden, jeg havde smagt.
 
 
Gylden, ufiltreret øl med kraftigt, hvidt skum. Kraftig aroma af alkohol og orangefrugter. Dette går også igen i smagen. Denne gang var den lidt mere sprittet end jeg husker den. Men stadig en flot, stærkøl.

Karakter 5

 
Lørdag aften gik jeg derhen igen. vi havde været til et flot show på hotellet, hvor en spansk gruppe lavede kopier af The Beatles. ”Beattripper” hed de og de leverede en fin præstation.
Jeg havde tænkt mig at sidde stille og roligt og nyde en øl, for jeg havde spottet en øl, jeg aldrig havde hørt om – ”Omer”. Men det skulle være lyv – for stedet var fuldt af folk, der dansede på et lille dansegulv. Til schlager/popmusik for hammondorgel. Der var ingen siddepladser, men jeg ville dog smage min øl, så jeg gik indenfor til baren.

 
Omer-bryggeriet blev stiftet i 1892, da Omer Vander Ghinste begyndte at brygge i Bellegem, Belgien. Han fik indgraveret sit navn i vinduerne på de pubs, han ejede, og de var for dyre at skifte ud, så alle hans efterkommere fik også navnet Omer. Smart.
Omer Vander Ghinste ( 1892 – 1929 ) – Omer Remy ( 1929 – 1961 ) – Omer ( 1961 – 2007 ) og til sidst Omer Jean (2007 -      ).  I 1977 skiftede bryggeriet navn til Bockor ( af kommercielle grunde (?)).
”Omer” er en gylden øl på 8.0%. Brygget på fransk byg fra Loiredalen og tilsat 3 forskellige humletyper.Det er en øl med en kraftigere humleprofil end ”Piraat”, men det er mest efter belgiske forhold. Selve smagen er lidt jævn og uinteressant.
Karakter 3+

mandag den 19. november 2012

Tid til en øl - Tenerife / Carling / Desperado


19. November 2012

Er netop hjemvendt fra en dejlig, afslappende ferie på Tenerife. Vejret burde være helt i top, men faktisk var der flere dage med spredte skyer. Og det var måske godt nok for en bleg dansker som mig – så blev jeg da ikke solskoldet. Men vi fik dog farve, og vi fik slappet af med gode bøger.

For første gang rejste med ”all inklusive”, hvilket betød af vi kunne spise og drikke alt det vi havde lyst til. Der var stor buffet  til alle tre måltider, så der var stor variation, hvilket til gengæld ikke gjaldt øludvalget. Man kunne få ”Mahou” til frokost og ved poolen og til aftensmaden serverede de ”San Miguel”. Det er da også udmærket i varmen, men lidt ensformigt i længden.

Jeg plejer at købe forskellige øl i de lokale supermarkeder, men der var ikke mange jeg ikke havde smagt, og de to jeg fandt, var ikke engang spanske.

Den ene var canadisk/engelsk. ”Carling Lager” hævder at være den førende lager øl i England. Men ”brand”-et stammer fra Canada. I 1818 drog Thomas Carling fra Yorkshire i England til Canada, hvor han slog sig ned i en lille by ved navn London. Her begyndte han at brygge øl og der kom rigtig gang i det i 1840. I 1878 byggede hans sønner et stort, nyt bryggeri, men det blev ødelagt året efter ved en stor brand. Kort tid efter døde Thomas Carling og sønnerne byggede på ny bryggeriet op. Siden da er det blevet indlemmet i flere og flere fussioner, og ejes nu af Molson Coors Brewing Company.
I 1859 begyndte man at sælge i England og øllet blev i 80’erne meget populært. Det produceres nu i England og her er navnet skiftet fra ”Carling Black Label” til ”Carling Lager”, samtidig med at procenten er faldet til 4,0%. Det er denne øl, jeg fandt i butikken på Tenerife. Den beskrives på etiketten som ”british” – fra Burton-upon-Trent.
Og jeg må sige, at jeg så klart foretrækker Mahou og San Miguel. Den virkede mindst ligeså let i karakter, og havde en mere sur, bitter smag.
Karakter 1
 
Den anden øl jeg fandt, var en ”Desperado” fra et fransk bryggeri. Det var den oplysning, jeg kunne finde på flasken – ”Product of France”. Det er det franske Fischer, der blev grundlagt i 1821 i Strasbourg, Alsace. I 1854 flyttede det uden for byen til Schiltigheim, fordi vandkvaliteten der var bedre. I 1922 fandt det sammen med et andet bryggeri og kaldte sig Groupe Pecheur ( fransk oversættelse af Fischer ). Det er nu overtaget af Heineken.
De laver denne specielle øl – ”Desperado”. En undergæret, lys øl krydret med tequila. Den blev første gang brygget i Spanien i 1995 og er det 4. største brand i landet. Den sælges nu i over 50 lande.
Den er på 5,9% og er lys, gylden med skum, der knitrer som var det en sodavand. Bitter aroma af tequila, der jo er fremstillet af agave. Det giver lidt samme specielle indtryk, som man kan finde ved ingefær-øl. Og på samme måde vænner man sig til smagen, når det første chok er klinget af. Den er speciel og bitterheden fra agaven er speciel. Øllet virker friskt og slukker tørsten, men i længden bliver det for specielt.
Karakter 2+ ( + for forsøget ).
Jeg har før på Tenerife fundet et belgisk ølhus, men denne gang var vi langt derfra. Men med en spinkelt håb om et lignende sted gik vi ud og udforskede området lidt – og sandelig. Ikke langt fra hvor vi boede, fandt vi en andet belgisk værtshus, men et stort udvalg af belgisk øl, så jeg kunne få lidt ordentlig øl. ( Min kone drikker jo desværre ikke øl ).
Men mere om det i morgen…..


lørdag den 10. november 2012

Tid til en øl - Juleøl


10. November 2012
Juleøllet har allerede ramt hylderne - både i supermarkeder og specialbutikker. Jeg begynder først at anmelde juleøl i december, men skulle man have lyst at orientere sig i de forskellige typer, kan man jo slå op under etiketten "Juleøl".
Der er 133 indlæg om juleøl, hvilket betyder at der der beskrivelser at væsentlig flere, men lige præcis hvor mange har jeg faktisk ikke helt styr på.
Men der er nogle, der ikke kan fås mere og og mange man igen i år kan anskaffe sig. Om der er nok juleøl - der ikke er beskrevet - til at jeg kan lave en kalender med 24 indlæg er nok tvivlsomt, men jeg vil gøre hvad jeg kan.

onsdag den 7. november 2012

Tid til en øl - Flying Dog Snake Dog IPA


7. November 2012

I anledning af det amerikanske valg ( Til lykke Obama ) åbnede jeg i går en ”Liberty Ale” fra det hæderkronede bryggeri Anchor. Jeg har skrevet om denne øl tidligere, men nu er der kommet et billede på også. Den er egentlig brygget til USA uafhængighedsdag – eller den dag da Paul Revere red af sted for at kalde til kamp, men kan da også bruges til sådan en valgdag. Det er prototypen på en ”american pale ale” og sådan en nyere udgave åbnede jeg også i dag. Flying Dog Brewery har lavet en IPA ved navn ”Snake Dog” ( IPA er en kraftigere og mere humlet udgave af en pale ale ).

Den er købt i Netto, der for et par uger siden havde en lille ølfestival, hvor man kunne anskaffe sig flere gode amerikanske øl – bla. tre øl fra Flying Dog.

Det er Ralph Steadman, der laver de meget voldsomme og ekspresionistiske etiketter til Fluing Dog og på denne øl står der et citat fra hans kone, Anna Steadman: -” It snakes down the throat like a faithful friend” ( den slanger sig ned i halsen som en trofast ven ).

 
På etiketten ser vi også dette bizarre dyr – Snake Dog . En hundekrop med en lang slangehals. En lille tekst – digt – beskriver hvad der sker. Det er temmelig uforståeligt for mig, men lyrik har heller aldrig været min store interesse.
”He slithers through the city in search for his farce. No place too seedy, no place too fake – they’re all on the menu tonight. And of course she’ll find him irressistible, for it’s the forked tongue she prefers”.
Det er en smuk gylden øl på 7,1%. Der anes kun nogle få dovne bobler i glasset. Man mødes af en dejlig humlearoma ( Warrior og Columbus ), hvor lemon blandes med lidt mildere noter af fersken og melon. Den føles lidt doven i munden, men pga humlebitterheden ( 60 IBU ) får den alligevel en lidt skarpt profil. Kraftig humledominans. Der er ikke megen malt og sødme at finde. De svage noter af fersken overdøves hurtigt at bitterheden, der bliver hængende i ren form til sidst. Og det er jo ikke det der tiltaler mig mest.
Karakter 3+

mandag den 5. november 2012

Tid til en øl - Beer Here Dead Cat


5. November 2012

Vi har i tidens løb haft otte forskellige katte, samt en hel masse killinger. Mange af dem er blevet gamle, men alligevel lever de jo ikke evigt. Vi har stadig to katte, men den ene er flyttet med vores datter i lejlighed. Og vi har jo ikke haft otte på en gang. Det har været dejlige dyr og så er det fint at mindes dem med en øl fra Beer Here – ”Dead Cat”.

”Dead Cat” er den 5. øl i serien ( så vidt jeg husker ) og det er måske den sidste. Jeg har ikke fået anmeldt ”Hopcat”. Oprindelig var der planlagt 10 øl – alle på 4,7% og humlet med Nelson Sauvin, men netop mangel på Nelson Sauvin humle er baggrunden for aftenens øl. ”Dead Cat” er måske afslutningen på katteserien for på etiketten står der: ” ”Dead Cat is an ale base on Beer Here Fat Cat, which is temporarily dead due to hop shortages” Her skal især lægges mærke til ordet ”temporarily”, så forhåbentlig får vi også de sidste 5 øl i serien på et senere tidspunkt. I stedet for Nelson Sauvin er der benyttet Simcoe-humle.

Det er en ufiltreret red ale med et veritabelt kildevæld af bobler og kraftigt hvidt skum. Dejlig kraftig duft af humle – overvejende grape, synes jeg. Her adskiller den sig selvfølgelig lidt fra originalen. Frisk og levende på trods af navnet. En anelse flygtig malt i starten men det er humlen der dominerer. Vældig megen smag til en relativ lav alkoholprocent. Men den når ikke helt op på siden af ”Fat Cat”, som jeg nok vil foretrække. Den kan bare ikke lige anskaffes nu.

Karakter 3+


søndag den 4. november 2012

Tid til en øl - Flying Dog Woody Creek


4. November 2012

”Woody Creek” er en ”belgian style white beer brewed with coriander and bitter orange peel” – altså en  witbier lige efter bogen. Den er brygget af amerikanske Flying Dog Brewery og derfor kan man måske forvente en mere ekstrem øl med masser af humle. Når man ser etiketten ser det i hvert fald eksplosivt ud, men alle bryggeriets etiketter er yderst ekspressive. Det skyldes nok forbindelsen med Hunter S. Thompson, der er kendt for sin ”lige på og hårdt” journalistik – Gonzo.

 
På etiketten eksploderer Woody Creek Tavern. Det er åbenbart øltønderne der ikke kan stå for presset og sender taget på himmelflugt – sammen med nogle runde CD-skiver (?). Lidt uforståeligt.
Men er det så sådan en ekstrem, amerikansk udgave af witbier. Bitterheden er kun på 17 IBU. Alkoholprocenten på 4,8%. Den er helt efter bogen tilsat koriander og bitter appelsinskal. Brygget med pilsnermalt, hvede og havre. Det er ikke umiddelbart noget ekstremt der springer i øjnene.
Det er en ufiltreret lys gul øl med mange bobler og hvidt skum. I duften træder netop typisk witbier noter frem – koriander og appelsin. Den er let og forfriskende i munden. Det er en sommersæsonøl.
Smagen er vældig god. Der er en meget fin balance mellem ingredienserne, så denne øl er ikke en ektremudgave, men bare et ualmindeligt godt bud på en traditionel belgisk wit.
Karakter 4

fredag den 2. november 2012

Tid til en øl - Ch'Ti Ambrée


2. November 2012

”Ch’ti” er et sprog ( dialekt ) man taler i det nordlige Frankrig – i den del der hedder Picardiet. Selv kalder indbyggerne det for ”picard”, men i resten af Frankrig går det under navnet ”Ch’ti”. Det er også betegnelsen for indbyggerne i Picardiet. En af mine kilder hævder at ”Ch’ti” betyder: ”Det er (lige) dig”.

Hele området er kendt for at være en fransk ølområde, hvor man især brygger ”biere de garde”. I Bénifonfaine blev Brasserie Delomel grundlagt i 1926 af tre brødre, men i 1966 overtog Roland Castelain bryggeriet og omdøbte det til Brasserie Castelain.  I 1978 overtog næste generation Yves og Annick produktionen og de udviklede allerede året efter en ny øl – ”Ch’Ti blonde”.

Ch’Ti-familien har flere medlemmer og jeg fik til aftensmaden åbnet for ”Ch’Ti Ambrée”. Det er en øl der stammer fra 1986 og den har vundet guld i 2003 og efterfølgende flere sølvmedaljer ved belgiske og franske konkurencer. Den er også blandt øllene i Michael Rudolfs bog: ” Die Besten 100 Biere der Welt” .

Visse steder nævnes det at Castelain’s øl er undergærede, men Annick Castelain skriver selv, at de brygges efter den traditionelle ”biere de garde”-metode. Hvilket vil sige at de er overgærede, men lagret ved undergærs temperatur. ”Ch’Ti Ambrée” er lagret i 6 måneder ved 0o. Sikkert i nogle at de kulminer, som området er rigt på. Det giver en renere og mere afdæmpet øl end mange af de belgiske pendanter.

Det er en smuk, rødlig øl med let orange skum. Man aner nogle få, dovne bobler. Man mødes af en duft af brød, krydderi og alkohol. Men den er ikke så stærk – 5,9%. Den er livlig i munden og giver en prikkende fornemmelse. I smagen har vi lidt karamel, lidt krydderi og lidt frugt, men intet af det træder dominerende frem. Som sagt er det mere afdæmpet. Det er ikke en øl, der råber på opmærksomhed, men der er heller ikke noget galt. Den er vældig behagelig at drikke, og det er jo formålet.

Karakter 4

 


torsdag den 1. november 2012

Tid til en øl - La Corne du Bois des Pendus Triple


1. November 2012

I 1600 tallet levede en legendarisk brygger ved navn Cornelius, der bryggede en ektraordinær øl, som mange prøvede at efterligne. Men det lykkedes aldrig. Cornelius holdt sin opskrift hemmelig. Fredag den 13. februar 1636 – midt i 30-års krigen – drog en flok lejesoldater gennem området og dræbte alle på deres vej. Mænd, kvinder og børn blev alle hængt i skoven Anlier, der siden har fået navnet ”Bois des Pendus” ( ”De hængtes skov” ). De blev hængt, hvor skoven danner et horn. Dette sted hedder ”La Corne du Bois des Pendus”.

Inden Cornelius blev fanget, nåede han at begrave sin opskrift under et stort egetræ, men der er igen der siden har fundet den. Cornelius’ genfærd hjemsøger skoven med et reb om sin hals og hvisker disse ord : Enhver der drikker øl fra La Corne du Bois des Pendus, mens han siger følgende ord – Ære til hornet, til Cornelius og de hængte i skoven, sundhed uden nåde – vil få evigt liv”. Nu må vi se om det virker.

”Sante sans Pitie” står også på halsetiketten som et motto. Eller ser vi den hægte Cornelius med tungen ud af munden, mens han klamrer sig til sit ølkrus.

Og netop glasset er en specialitet – ligesom det berømte Kwak-glas.

 
Det er formet som et horn. Drikkehornet var jo en forløber for vores glas, så det er en fin ide. Jeg har dog ikke købt et. Jeg har mere brug for flere generelt anvendelige glas, Men jeg hældte det op i et andet specielt glas fra Diabolici.
Brasserie D’Ebly laver to udgaver at La Corne – en Blonde på 5,9% ( deres første øl ) og en Triple på 10,0%. Det er den sidste jeg har købt med hjem fra Belgien.
Det er en gylden øl med mange små, dovne bobler. Der er ikke tilsat sukker eller krydderier, men det er krydderi, gær og alkohol, der rammer ens næsebor. Noter af frugt og måske vanilje. Den har en god fylde, og bruser lidt op i munden. Alkoholen er ikke gemt væk, men trænger sig lidt for meget på, sammen med sukker og krydderi ( som altså ikke er tilsat ). Det er også frugt i alkohol, der dominerer eftersmagen. Men som aftenøl fungerer det udmærket.
Karakter 4
Dette er et lille jubilæum – øl nr. 1600