Bedømmelse

1 Dårlig
2 Drikkelig
3 God
4 Meget god
5 Fantastisk

søndag den 31. marts 2013

Tid til en øl - Ølsmagning / Engelszell / Fantôme


31. Marts 2013

Trappistøl har altid været forbundet med belgisk øl. I 2005 fik et hollandsk trappistkloster lov at sælge deres øl under betegnelsen, så der var 6 belgiske bryggerier og et hollandsk. Klosteret havde lavet øl i mange år, men der skal særlige omstændigheder til, for at man må kalde det et trappistbryggeri. Produktionen skal foregå på klosterets område og det skal være munkene der forestår brygningen. Om de ligefrem skal stå i deres ansigts sved og vende malten tror jeg ikke, men de skal i hvert fald have det overordnede ansvar for produktionen. Og det er nok godt, for de fleste er efterhånden noget oppe i årene.

Men der er mange trappistklostre rundt om i Europa, både i syd og nord. Også i Danmark, hvor Myrendal Kloster på Bornholm er et trappistkloster. Det blev oprettet i 1966, og nu venter vi bare på noget dansk trappistøl.

Trappistordenen er en streng udløber af cistercienserne, og i 1294 oprettede disse et kloster i Engelszell, Østrig. Det har som så mange klostre oplevet op- og nedgangstider. I 1699 brændte klosteret, men blev genopbygget med en ny kirke mellem 1754 - 64. Derefter blev det lukket i 1786 af Kejser Joseph II. Klosteret fungerede derefter som hotel og fabrik.

Men i 1925 flyttede trappistmunkene ind. Det var blevet fordrevet fra Oelenberg-klosteret i Alsace efter første verdenskrig, og i 1931 blev det ophøjet til et Abbedi. Den første abbed hed Gregorius Eisvogel ( flot navn ) og det er ham klosteret første øl er opkaldt efter.

I 1939 overtog Gestapo stedet og sendte munkene i fangelejre eller i militærtjeneste. Der var omkring 70 munke og kun en tredjedel var tilbage efter krigen. Selvom de blev forøget med munke fra Bosnien er der nu kun 7 tilbage. Så de må nok bruge lægmænd udefra til brygningen.

 
Jeg havde nok forestillet mig at det ville være en overgæret ale efter belgisk inspiration, og der er da også sådan den benævnes på Ratebeer og tilsvarende steder.  Bryggeriet omtaler den som ”ein dunkles trippel”, og i den første pressemeddelelse nævnes at der er brugt overgær. Men på flasken står der ”Bockbier” og umiddelbart synes det at være mere i overensstemmelse med smagen.
 
Det er en stærk øl ( 9,7% ), så man kan godt komme i tvivl om typen, men den mangler de krydrede belgiske noter. Der er tilsat honning, hvilket er med til at gøre den sødlig. Så den er ikke brygget efter Reinheitsgebot. Mine noter er åbenbart blevet væk, men jeg husker den som god – sødlig med karamel, og brødnoter, og som nævnt mere i centraleuropæisk stil selvom den åbenbart er overgæret.
 
Karakter 4
 
Derefter fulgte aftenens absolut mest specielle og udfordrende øl.
 
Fantôme Bryggeriet ligger i Soy i den franske del af Belgien, Vallonien. Det blev grundlagt af Dany Prignon i 1988 og brygger meget specielt Farmhouse Ale. Jeg læste om bryggeriet i de første år af min ølinteresse, men er aldrig stødt på det før nu, og så skulle det jo prøves. Jeg valgte den mørke udgave af deres øl – ”Black Ghost” på 8,0%. ”Belgian dark ale brewed with spices” lyder jo meget tilforladeligt, men vores opfattelse af øl blev udfordret.
 
Uklar, rødbrun øl med blødt skum. En duft og smag af læder og svinesti ( mine ord - de andres var værre ). Vores lokalformand Gert har besøgt bryggeriet, og kunne berette at det også lignede en svinesti, og det formodentlig ikke kan klare et besøg af levnedsmiddelkontrollen. Det er ikke spontangæret øl, selvom der absolut må være noget vildgær, der er smuttet med i processen.
 
Trods denne noget negative omtale, var øllet faktisk ikke så udrikkeligt som man skulle tro – synes nogle af os ( andre deltager vil nok være uenige ), og vores formand satte den højt i aftenens vurdering, men han havde jo også kendskab til bryggeriet i forvejen.
Bryggeriet har taget navn efter spøgelset af Grev Berthe de la Roche, der huserer i de gamle ruiner i den nærliggende La Roche-en-Ardenne
 
Karakter 3 ( måske mest for oplevelsen ).
 
Prøv den, men vær nogle stykker om at dele, for det er svært at kæmpe sig gennem 75 cl alene.
 
Kan fås hos Vinspecialisten og Ølkonsortiet i Aalborg.
 

lørdag den 30. marts 2013

Tid til en øl - Ølsmagning/ Lost Abbey Red Barn Ale


30. Marts 2013

Efter de første par øl fik vi serveret lækker mad. Min søde kone havde lavet nogle små tapaslignende forretter. Asparges med bacon, rejer og soltørrede tomater på ristet brød, lakseroulade med butterdejsbrød og æggesalat på ristet rugbrød. Senere kom der frikadeller med kanariske kartofler og mojosauce, samt bønnesalat.

Dertil åbnede vi den eneste øl fra Lost Abbey i første del af smagningen – ”Red Barn Ale”. Det er en øl, der prøver at samle indtrykkene fra en paradisisk sommer.

”Forestil dig en å eller en bæk – der er noget utroligt beroligende ved lyden af vandet, der bevæger sig fredfyldt gennem landskabet. En dreng – der ligner dig som 10-årig – sætter sig tilrette ved sit foretrukne fiskested………I det fjerne står en rød lade og venter på den næste høst. Er der nogensinde nogen, der stopper op og værdsætter skønheden af den røde lade” Jo, de er poetiske – endda endnu mere end min sporadiske oversættelse ( se hjemmeside )

Det er en let og elegant øl – en saison, krydret med ingefær, appelsinskal, sort peber og ”The grain of Paradise”.

Dette krydderi er også en peberart, der giver en citrusagtig smag. Det stammer fra Nordafrika og kaldes også ”alligatorpeber” fordi skallen ligner huden på en alligator. Middelalderens krydderihandlere kaldte den ”Grain of Paradise”, for at kunne kræve lidt mere betaling for den. Den voksede – sagde de – i Paradis og kunne kun samles op, når den flød ned af de floder, der løb ud fra Paradis.

Det er en solgylden øl, der er sløret af sommerens varmedis. Groft, blødt skum klæber til glassets sider. I duften fornemmes både ingefær og appelsin. Let og sommerlig med tydelige indtryk af peber. Det er ikke en stærk øl – faktisk smagningens letteste på 6,7% - men jeg synes det er en elegant og raffineret øl, der netop gør sig godt til den kommende sommer.

Karakter 5


Tid til en øl - Ølsmagning / JesterKing / Founders


30. Marts 2013

I går – Langfredag – holdt jeg en ølsmagning for vennerne. Tanken var oprindelig, at det skulle være en Lost Abbey-smagning, men jeg kunne ikke skaffe ti øl fra bryggeriet, så der måtte fire andre øl på programmet. Og set i bakspejlet var det nok meget godt. Vi har ikke før holdt ølsmagning med et enkelt bryggeri, og selvom alt øllet var godt, blev det næsten noget ensformigt, men mere om det senere.

Det var en del stærke øl på programmet. Gennemsnittet var på 9,3%, men det var mest i sidste halvleg de rigtig tunge drenge kom på bordet.

 
Vi lagde ud med en ”Wytchmaker” fra Jester King, Austin, Texas. Vi mødes af en meget ildevarslende kvinde, der let kan lede tankerne hen på hekseri. Falder lyset rigtig, lyser hendes pupiller op med et dæmonisk skær.
 
Man er bestemt ikke tryg i hendes selskab, men det kan man godt være ved indholdet af flasken. ”Wytchmaker” er en rugIPA – brygget med 15% rugmalt. Opskriften er åbenbart blevet ændret gennem tiden. Der er tilføjet Amarillo og Simcoe humle for at gøre humleprofilen mere tropisk, og man har nedtonet bitterheden til 80 IBU ( der er også Cascade, Warrior og Centennial i ). 6,8% alk.
Groft cremet skum topper en smuk gylden øl med masser af humlearoma. Det er netop lidt mango og mandarin, der blander sig med grapenoterne. Denne gode aroma genfinder vi også i smagen, hvor den holder langt ind i eftersmagen, hvilket jeg sætter pris på i en humlet øl. Samtidig fornemmes rugmalten som et fremragende modspil dertil, idet den giver en balancerende fylde til øllet.
Denne øl holdt stædig fast i førstepladsen i lang tid, og enkelte havde den som aftenens bedste øl. Det var også aftenens eneste humlede øl, og det hænger måske sammen. I hvert fald kunne man godt have ønsket sig lidt mere humle senere på aftenen.
Karakter 5
 
Derefter åbnede vi en ”old ale” ( 9,8% ) fra Founders i Michigan – ”Old Curmudgean Ale”. Ordet ”curmudgean” er lidt svært at finde oprindelsen på, men betyder, ”en gammel, sur gnavpot” og ham kan man da også se på etketten.
Man har fra bryggeriet side lagt stor vægt på maltprofilen. Derefter er den lagret på egetræsfade. Alt dette giver en øl, der netop er præget af sødme karamelliseret malt, samt en tydeligt syrlig note fra lagringen. Faktisk mente flere af os, at den i smag meget nærmede sig Innis & Gunn. Selvom IBU er 50, fornemmes det ikke som en humlet øl, og den nåede egentlig ikke at få et ben til jorden. Måske var placeringen som nr. 2 ikke et godt valg.
Karakter 4

tirsdag den 26. marts 2013

Tid til en øl - Amager Wrath


26. Marts 2013

Som man kan se på billedet skummer denne øl over af vrede. ”Wrath” betyder vrede, og nok ikke bare almindelig gal i skralden, men mere af den ukontrolerede, selvødelæggende slags. Det er en af de 7 dødssynder, og den dæmon, der knytter sig til den, er Satan selv. Det er nu nok ikke ham, der er afbilledet på etiketten ( i hvert fald ikke i min forestilling ), selvom ”hun” ser grum nok ud.

Amager Bryghus har lavet en øl til hver af dødssynderne ( hovmod, griskhed, lyst, misundelse, frådseri, vrede og dorskhed ). Bryghus er vist nået igennem alle, men jeg har tidligere kun smagt og anmeldt to, nemlig ”Lust” og ”Sloth”. Nu har jeg købt et par stykker mere – ”Wrath” og ”Pride”. Jeg håber at kunne finde de resterende også – bare sådan for god ordens skyld.

”Wrath” er en belgisk saison. På etiketten causerer bryghuset over – hvorfor saison pludselig er så hipt i ølnørd-verdenen. Nu har de begået en synd og ladet deres udgave lagre på pinot noir fade, hvilket nok skal få saisonfundamentalisterne til at skumme af vrede over denne gavtyvestreg. ”Men ærlig talt, vi er ligeglade” slutter de af med.

Det er en cola-farvet øl på 6,5%. Den har en frugtig aroma, hvor man godt kan fornemme drue og vin. Den er temmelig let i munden, med en dejlig friskhed. Smagen er også frugtig, selvom fadlagringen ikke påvirker smagen så meget som de andre vinlagrede øl jeg har smagt i år – Schneider og Mikkeller. Tydelig bitterhed til allersidst, og man efterlades med en meget tør fornemmelse i struben. Måske er det tanniner for det er lidt som at drikke rødvin. Man får næsten lyst til en øl bagefter. Men det skal ikke ødelægge en ellers god øl.

Karakter 4


mandag den 25. marts 2013

Tid til en øl - Ørbæk Kongens Fadebur


25. Marts 2013

I går havde vi igen prøve på ”Oliver” – et par store fællesscener og voksen-korprøve. Bagefter tog vores unge mennesker med hjem til påskemiddag med lammesteg.

Så jeg åbnede årets vist første påskebryg – ”Kongens Fadebur” fra Ørbæk på Fyn. Ørbæk har vist også en anden påskebryg på markedet – sammen med One Pint – ved navn ”Højt skum”, der jo er ølentusiasternes motto. Den har fået gode anmeldelser, så den må jeg også prøve at finde.

Det er ikke fordi, der er så mange nye påskeøl i handelen. det er meget de samme udmærkede og velprøvede øl, som bryggerierne har haft succes med de sidste par år.

Jeg skal i april fortælle om påske- / forårsøl til et arrangement, og det er faktisk svært at finde påskeøl at præsentere, for arrangementet har været afholdt flere ar i træk. Men nu er der da et par muligheder her.

”Kongens Fadebur” laves sammen med Nyborg Slot. Tidligere på året kom der en anden øl – ”Nyborg Kongebryg” i samme serie. I middelalderen var Nyborg i lang tid hjemsted for kongehuset, og der skulle bruges meget øl fra kongens fadebur til hoffet. Påsken er kirkeårets vigtigste højtid og afslutningen på 40 dages faste ( vi holder ikke så megen faste nu om dage ), så der skulle drikkes masser af godt øl. ”Det er en gammel tradition at brygge påskebryg, men kun i Nyborg fås den stadig fra Kongens Fadebur”.

Fin historie, men man skal nok ikke tro, at denne påskeøl er en direkte arvtager fra de gamle øl fra dengang. Den er måske brygget efter gammel opskrift – det melder historien ikke noget om, men der har jo været en ”mindre” pause i brygningen gennem tiden.

Man har i Nyborg forsøgt at genoplive ”Kongens Fadebur” på slottet. Østfyske fødevareproducenter er gået sammen om at sætte fokus på området gennem produkter og oplevelser. 4 store middage er bla blevet afholdt på Nyborg Slot. Det er i denne forbindelse Ørbæk forsøger sig med ”historisk” øl.

Nu om dage er det jo nok det belgiske øl, der ligner datiden øl mest, og der er da også umiskendeligt belgisk ”bruin” inspiration i denne øl. Den er på 7,0%, pæn rødbrun farve og beige, lidt groft skum på toppen. Duften er sødlig med lidt overmoden frugt og karamel. En fin fylde. Også smagen bærer præg at karamel og frugtsødme fra blomme og rosin. Alt i alt en godt, belgisk bud på en påskebryg.

Karakter 4


fredag den 22. marts 2013

Tid til en øl - To Øl Eurodancer


22. Marts 2013

I dag ( og vist også i går ) var der ølfestival i Salling i Aalborg. Flere lokale bryggerier var mødt op – Nibe, Skagen, Søgaard og Fur bryghuse præsenterede deres øl. Men også andre bryggerier, der til daglig er på hylderne i Salling var med – Hornbeer og Kissmeyer. Endelig var der ingefær-øl fra Crabbie’s og en stand med øl fra Sierra Nevada og Shepherds Neame.

Jeg var lidt rundt og fandt et par stykker at snakke med. Jakob fra TMOH stod ved  Sierra Nevada standen, og jeg fik smagt ”Narwhal” ( imperial stout 10,2% ) og ”India Pale Ale” fra Shepherds Neame. Begge øl skal måske have en nærmere analyse. Hos Skagen smagte jeg den nye påskeøl – ”Haremissen”, der er en traditionel guldøl, der ikke gør det store væsen af sig. Den absolut bedste overraskelse var et samarbejde mellem Anders Kissmeyer og Hornbeer. Det var resulteret i en ”Smoked Tripel Kisshorn” – en belgisk tripel udsat for røg. Det gav en anderledes sødlig krydret tone til røgen end man er vant til. Jeg købte en flaske med hjem til nærstudie. Ved Kissmeyer stand mødte jeg den nye formand for ”Danske Ølentusiaster – Anne Lise Knørr – og fik gratuleret med valget.

I går havde jeg lidt ventetid inden vi skulle til dans og fandt en passende øl at fordrive tiden med.

På John Bull Pub er en af månedens flaskeøl fra To Øl. Det er deres ”Eurodancer” på 6,5%. Stilen er en american pale ale, hvilket kan virke lidt underligt, når navnet er ”Eurodancer”. Man skulle tro, de havde fokuseret på europæiske ingredienser, men nej. Brygget på malt, hvede, flækket havre og amerikansk humle ( simcoe, citra, centennial og galaxy ). Etiketten er EU’s stjerner med et pentagram i midten.

Forklaringen er - at det eneste gode der er kommet ud af EU samarbejdet er ”Eurodance”, hvor man danser hjernen ud til elektronisk musik. Til sidst kan man kun ytre enkelte statements som ”I’m Blue” eller direkte nonsens som ”dubidub” ( jeg tror ikke sangen er repræsentativ for denne musikstil ). Hos To Øl støtter de naturligvis folk, der har gjort dumhed til en livsstil og har derfor lavet en fortsættelse til deres ”Sundancer” ( frit forklaret, og muligvis rigtig forstået ).

Dog stadig ingen forklaring på hvorfor det skal være amerikansk inspiration.

Det er en flot blommefarvet øl med kraftigt hvidt skum, der virker noget groft i strukturen. Meget indbydende frugtig aroma med sød grape, mango og mandarin i næsen. Jeg synes bitterheden i eftersmagen er kraftigere end jeg forventer det af en pale ale, selv en amerikansk udgave. Men nu har ren bitterhed jo heller aldrig været min favorit. Den fine aroma komme desværre ikke frem i smagen, hvor man kun fornemmer en kortvarig grapenote inden bitterheden tager over.

Karakter 3+

søndag den 17. marts 2013

Tid til en øl - Odin's Tipple

 
17. Marts 2013

Haandbryggeriet blev grundlagt i 2005 af Jens Maudal, Rune Eriksen, Arne Heide og Eigil Hilde. Det ligger i Drammen, Norge.

Jeg smagte deres ”Haandbic” for et par år siden. Jeg havde på en restaurant i Stavanger ønsket en strout ( dark force ), men den var alligevel ikke på lager, og derfor fik jeg en anden fra samme bryggeri. Det var så ikke en stout, men derimod en syrlig, spontangæret  øl.

Forleden så jeg ”Odin’s Tipple” i Ølkonsortiet, og købte den med hjem. Det er ikke en trykfejl – der skal ikke stå tripple. Selvom jeg egentlig havde læst undertitlen ”Dark Norse Ale”, da jeg købte øllet, blev jeg overrasket da jeg hældte den op. Havde forventet en lys tripple. Min korttids-hukommelse er åbenbart ikke for god.

”Tipple” betyder ” alkoholisk drik” og som verbum ”at drikke sig fuld, pimpe, bælle” – selvom jeg ikke synes pimpe og bælle helt er det samme. Odin var den øverste gud i Valhal, og vi ser ham  siddende med sit store drikkehorn, fyldt til randen af ( lyst ) øl.

Men denne øl er altså en ”imperial stout” - bestemt til at drikkes foran pejse en råkold vinteraften. Nu har vi ingen pejs, men ellers passer det meget godt.

Det er en kraftig sag på 11,0%. Sort med mørkt, brunt skum, der hurtigt eroderer under højlydt knitren. Duft af ristet malt, røg og en anelse alkohol. Havde måske forventet en tyktflydende væske i stil med tjære, men den er overraskende let, i hvert fald i den sammenligning. Der skulle være tilsat en enkelt streng af vildgær, hvilket måske er medvirkende til, at den ikke er for tung. Sødme, chokolade, ristede noter og røg i smagen. Alkoholen er godt skjult, og der afsluttes med en markant bitterhed. En virkelig vintervarmer.

Karakter 4

lørdag den 16. marts 2013

Tid til en øl - Ayinger Kellerbier


16. Marts 2013

I dag var der koncert i kirken med fangekoret fra Vridsløselille. En fin koncert, hvor teksterne var skrevet af de indsatte selv. Det gav et – formentlig meget lille – billede af livet sådan et sted. Det er nok svært at forstå, hvis ikke man har prøvet det. Jeg havde taget min mor med i kørestol, og vi nåede lige tilbage til plejehjemmet, inden sneen rigtig tog fat.

Til aften fik vi sandwich ( der var et par stykker til overs. Det er åbenbart lidt forskelligt, hvor mange der får udgangstilladelse ) – og dertil åbnede jeg en flaske ”Kellerbier” fra det tyske bryggeri Ayinger. De har en del øl derfra i Salling.

Bryggeriet blev grundlagt i 1876 af Johann Liebhard og det ligger i byen Aying ( heraf navnet ). Det blev moderniseret i 1999 og ledes nu af familien Inselkammer.

”Kellerbier” er brygget til ære for Johann Liebhard og efter gammel tradition. En kellerbier er en ufiltreret øl, der er gæret i åbne fade og som bliver pumpet op fra kælderen med håndkraft.

Ayinger ”Kellerbier” virker lige livlig nok ( på tysk ”spritzig” ) til at virke autentisk i den sammenhæng. Det er en lys, let sløret ”helles” med mange små bobler. Den holder 4,9%. Duft af korn, sød malt og en anelse gær. Det er også sødmen der dominerer smagen, og det balnceres med en mild bitterhed i eftersmagen. En udmærket, frisk øl, selvom jeg bedre kan lide den ”Zwick’l” fra Bayreuth, jeg fik forleden. Det har den fylde og krop, der hører til en rigtig kellerbier.

Karakter 3+


onsdag den 13. marts 2013

Tid til en øl - Arctic Circle Ale


13. Marts 2013

Det er stadig koldt. Den arktiske kulde har bredt sig ned over landet og sandelig helt ind i ølskabet. Finsk øl er ikke noget vi er så forvænt med her i Danmark, men jeg har dog stiftet bekendtskab med finske øl tidligere. Både den specielle sahti og også mere jordnære pilsnere fra industribryggerier ( købt i Spanien, hvor man åbenbart importerer en del finsk øl ).

På herregården Malmgård har man etableret et mikrobryggeri i en af de gamle kostalde. Det er lavet med EU støtte og er et besøgsbryggeri, hvilket vil sige at man kan nyde sin øl i en hyggelig pub, mens man kan se ind i bryggeriet. De brygger to serier af øl – ”Malmgård” og ”Huvila”. ”Huvila” er det finske ord for ”villa”, men om det betyder noget andet i denne sammenhæng ved jeg ikke. Men det er i denne serie de mere eksperimentelle øl findes.

Malmgård stammer fra 1606 og har været i familien Creutz eje siden 1614. Den nuværende hovedbygning blev opført i 1885 og det er muligvis denne byggestil, der hentydes til med ”Huvila”.

 
”Arctic Circle Ale” er brygget som et forsøg på at skabe en øl, der afspejler den finske natur. Malmgård ligger i det sydlige Finland – syd for polarcirklen, men her forsøger man at indfange stemningen fra de åbne vidder i det nordlige. Der er brugt rugmalt, foruden finsk malt og engelsk humle. – Og der er tilsat enebær, hvilket giver et autentisk indtryk af en vandretur i fjeldet.
Det er en dunkelbier på 7,3%. Den er mørk og klar med et bordeaux skær og man aner nogel langsomme bobler i glasset. Dejlig duft af brød og bær – solbær, enebær, og også indtryk at fyr, der  måske stammer fra humlen. Den er meget fyldig, og virker nærmest tyktflydende. De har en meget særegen smag med en bitter/besk note. Det er sikkert enebær man kan smage. Som sagt føler man sig hensat til fjeldet og alle de krydrede dufte fra de hårdføre stenplanter, men det virker næsten for specielt i øllet. Det er ikke en behagelig form for bitterhed. Minder måske lidt om en øl med malurt, som jeg tidligere har smagt. Eftersmagen er præget af en mere velkendt bitterhed fra humlen ( 60 IBU ).
Karakter 3 ( sjov at prøve, men lidt for finsk )
Købt i Ølkonsortiet

søndag den 10. marts 2013

Tid til en øl - Beer Here Vinter Ale


10. Marts 2013
 
I dag var vi på en tur til Brædstrup for at besøge svigermor. Vi sad heldigvis lunt og godt i vores bil, for udenfor kunne vi se sneen fyge koldt hen ad vejen. Det var noget let og luftigt noget, der ikke lagde sig på vejen, men koldt så det ud, og det kunne man også mærke på den korte tur fra bil til hus. Jo – vinteren er stadig over os.

Så da vi kom hjem var det jo passende at åbne en ”Vinter Ale” fra Beer Here. ”Nyd den af et stort glas og giv den tid til at varme dit bundfrosne indre”. Den luner godt, hvilket jo ikke er så heldigt, hvis man er en snemand, men for os andre er det dejligt.

Det er en såkaldt ”Winter Warmer” på 8,0%. Brygget på det belgiske De Proef bryggeri og ”uden smålig hensyntagen til letdrikkelighed, ædruelighed eller anden utidighed”.

Ingredienserne er vand, malt ( pale ale-, choko-, belgisk og britisk karamelmalt, samt ristet byg ) gær, sukker, kaffe, laktose og humle ( Northern Brewer, Cascade, Centennial, Galena og Chinook ).

”Indtaget i større doser har denne øl dokumenteret effekt på vinterdepressioner, lommesmerter og anden dårligdom”.

Det er en mørkebrun øl med beige, uegalt skum, der bliver fint hængende på glassets sider. Meget indbydende aroma, hvor man fornemmer humlen gennem et sødere, mørkere lag af kaffe og mælkepulver. En fyldig krop. En kortvarig smag af rugbrød og mild kaffe inden humlen ( med overvejende grape og fyr ) trænger igennem. Lige når humlesmagen aftager dukker en sødlig note af laktose op. Eftersmagen domineres af en tydelig bitterhed.

Karakter 4+


torsdag den 7. marts 2013

Tid til en øl - Brouwerij van Viven Porter


7. Marts 2013

Det belgiske Brouwerij van Viven stammer fra 1999, hvor Willy de Lobel begyndte at brygge. Han havde dog ikke et bryggeri til rådighed, men fandt hjælp hos De Proefbrouwerij, der jo også bliver brugt af mange andre fantombryggere. Willy de Lobel havde lavet et par opskrifter på to øl – ”Chapel of Viven” og ”Monastery of Viven”. Det var Dirk Naudts fra De Proef, der finpudsede opskrifterne i brygningen.

I 2003 besluttede Willy, at de var på tide at en anden overtog bryggeriet, og det blev Tony Traen, der fortsatte Brouwerij van Viven. Det fremgår ikke helt klart om øllet stadig fremstilles på De Proefbrouwerij, men på etiketten står der af Van Viven ligger i Sijsele. De to øl gennemgik flere forvandlinger og skiftede navn til ”Viven Blond” og ”Viven Brown”. Det fortæller jo lidt om typen, men er eller væsentlig mere kedeligt.

I 2009 udviklede Tonu tre nye typer bla. ”Viven Porter”, som jeg fandt i ”Det Bette Ølhus” i efteråret. Det er en porter på 7,0%, brygget med amerikansk bitterhumle ( mere får vi ikke at vide ).

Det er en kulsort øl med lysebrunt, groft skum. Der er et lidt krydret, belgisk præg over den, men ellers er aromaen præget af ristet malt, mørk chokolade og røg fra lejrbål. Bryggeriet har vist også en ”Smoked Porter” på programmet, men denne giver også tydelige røgnoter fra sig. Den er overraskende let i munden. I smagen finder vi ristet malt, bitter chokolade, lejrbål og lidt sort peber.

En ganske glimrende porter/stout fra Belgien

Karakter 4+


onsdag den 6. marts 2013

Tid til en øl -TMOH/ AleSmith Kopi Luwak Speedway Stout / Brewmeister Armageddon


6. Marts 2013

I mandags var der ølsmagning i ingeniørforeningens seniorafdeling. Det er fjerde gang, der afholdes ølsmagning i forbindelsen med årsberetningen i aktivitetsudvalget og denne gang handlede det om belgisk øl. Jeg havde valgt 5 øl, der allerede er omtalt på disse sider, men som kunne repræsentere variationen i belgisk øl, uden dog at bevæge sig ud i ekstremer.

Vi smagte – ”Kwak” fra Bosteel – ”Achel Bruin” – ”Duchesse de Bourgogne” – ”Straffe Hendrik Tripel” og ”Pannepot Reserve” fra De Struise. Det var en god aften med godt humør og godt øl.

I dag har en af vennerne og en af svigersønnerne fødseldag – så ”til lykke med det”.

I lørdags var der - som tidligere nævnt – en ”ølsmagning” på John Bull i anledning af ”The Master Of Hoppets” rundede de 1000 anmeldelser.

Jeg dukkede op i god tid, og Peter og Jakob var ved at stille op til en review af ”Speedway Stout” fra amerikanske AleSmith. Denne øl er i sig selv lidt af en sjældenhed i Danmark, og her var der tale om en specialudgave tilsat kaffen ”Kopi Luwak”. Det er en meget eksklusiv kaffe, der først har været gennem tarmsystemet på en luwak, der er et slags indonesisk væseldyr. Derved nedbrydes bitterheden i bønnerne, og efterfølgende kommer de ud på naturlig måde. Det kan jo lyde lidt frastødende, men bønnerne bliver naturligvis steriliseret, inden de bliver ristet og brugt til kaffe. Kopi Luwak regnes for verdens bedste  - og dyreste – kaffe.

Meget generøst tilbød Peter at jeg kunne smage, hvilket jeg jo slet ikke kunne sige nej til. Så mange tak for det.

”Speedway Stout” er en meget kraftig øl på 12.0%. Den er kulsort med brunt, groft skum. Man mødes af en kraftig aroma, hvor kaffe, chokolade og alkohol mødes i en forførende dans. Vanilje blander sig også, og der er hele tiden nye noter, der lige antyder deres tilstedeværelse. Very,very smooth. Blød og lækker og meget behagelig at drikke, selvom den er så kraftig. Smagen består også af mange nuancer, men det er kaffen, der træder i karakter. Den er mild, men meget tydelig. Sammen med noter at brun farin og alkohol minder det lidt om en mild irish coffee. Det er absolut den bedste kaffestout jeg har smagt, og blandt de bedste stouts overhovedet.

Karakter 5+

 
Men der var skam andre specialiteter på programmet også. Nikolaj havde skaffet 2 små flasker af verdens stærkeste øl – ”Armageddon” fra det skotske bryggeri Brewmeister. Den holder ( måske ) den svimlende styrke – 65,0%. Det var muligt at smage 2 cl af den for 60 kr.
Brewmeister er et nyt bryggeri fra 2011 og de brygger 2 serier af øl. En lokal, hvor øllet kun kan købes i Skotland og en national, der også sælges udenfor landet. De hævder at de kun bruger 4 ingredienser i deres øl, så vi har nok at gøre med en slags skotsk Reinheitsgebot.
 

”Armageddon” er en gylden øl, der ikke danner noget skum overhovedet. Den bevæger sig lidt tyktflydende i glasset. Der er en sødlig aroma af vanilje, frugt og egetræ. Faktisk var mit første indtryk meget lig Innis & Gunns originale ale. Den er jo væsentlig lettere ( og væsentlig billigere ), men det er de samme noter der kommer frem. Det er en tyktflydende øl, der fylder meget i munden.

Og så kommer man i tvivl om den virkelig holder 65,0%. For den skarpe, brændende fornemmelse, man kender fra whisky og anden stærk brændevin udebliver fuldstændig. Der var flere end mig der var i tvivl. Nogle skød på 20%, men måske skyldes det, at den høje alkoholprocent jo ikke er kommet ved destillering, men derimod ved at fryse øllet ned og derefter fjerne det frosne vand. Det er første gang jeg smager så stærk en øl, og jeg ved ikke helt hvad man kan forvente ved denne metode. Men det virker logisk nok, at den bare bliver stærk og sød. Smagen er domineret af sødme, blomme, vanilje og alkohol.

Det var spændende at smage denne øl, og naturligvis også sjovt, at det kan lade sig gøre. Men derudover er det et fuldkommen overflødigt produkt, der reelt set intet har med øl at gøre. Disse ekstrem stærke øl er bare et kuriosum, der kan skabe lidt omtale. Heldigvis laver Brewmeister også ganske normale ales, men om vi ser dem her i Danmark må tiden vise.

Karakter 3+ ( fordi resultatet ikke står mål med anstrengelserne )

søndag den 3. marts 2013

Tid til en øl - TMOH / To Øl


3. Marts 2013

Lørdag var der en særlig øl-event på John Bull Pub i Aalborg. Peter ( alias ”The Master Of Hoppets” ( TMOH )) har siden december 2009 lavet øl-anmeldelser på YouTube, og det er blevet en stor succes med mange ølentusiaster over hele verden, der daglig følger hans færd. Han holder disse ”beer reviews” på engelsk, og han har fået kontakt til mange ølentusiaster, der sender øl til ham, som han skal anmelde. Derfor har man her mulighed for at få oplysninger om øl, der kan være svære at få fat på på disse kanter. Det er ofte sjældne amerikanske øl, men også danske og europæiske øl fra spændende mikrobryggerier bliver analyseret. Og det er aldrig kedeligt.

I anledning af at han nu nærmer sig 1000 anmeldelser, havde han inviteret ølglade mennesker fra Aalborg til lidt ølnørderi på John Bull. I de fleste af anmeldelserne har Peter fået god sparring af sin kammerat Jakob, og de to havde sammen med Nikolaj fra John Bull fundet et par meget specielle øl frem til jubilæet.

 
Det var to øl fra To Øl – den ene var brygget sammen med svenske Omnipollo. Fælles for de to øl var, at de begge var fadlagrede – den ene på bourbonfad, den anden på muscatelfad. Det var et par særdeles krasbørstige eksemplarer på henholdsvis 11,2% og 12,5%. Derfor var det også først ved 14-tiden, der blev åbnet for hanerne. Det var ikke just en morgenbajer.
 

Peter holdt et lille oplæg, hvor han fortalte, hvem han var ( der var også mange almindelige pubgæster, der ikke kendte hans videoblog ), og hvad han havde gang i. Blandt andet skal han og Jakob en tur til London og siden Wales for at brygge en øl – ”Danish Monster” - sammen med The Celt Experience.

Og så blev der åbnet op for hanerne.

Så vidt jeg forstod bliver ”Beer Review 1000#” en anmeldelse af To Øl/Omnipollo’s ”Brewmance”.

De er ikke nået dertil endnu, for der er mange reviews, der endnu ikke er ført til protokols. Men følg med på kanalen: www.youtube.com/user/TheMasterOfHoppets så dukker den nok op. Imens kan man så glæde sig over de andre spændende indlæg, der kommer.

To Øl/ Omnipollo ”Brewmance” er en ”Imperial Honey Stout aged in Bourbon barrels”. Det var den sidste øl jeg smagte denne eftermiddag, og jeg glemte helt at tage et billede. ”Brewmance” betyder simpelthen ”et venskab skabt over en øl”. Det gælder både for samarbejdet mellem de to bryggerier, men naturligvis også for Peter og Jakob, der har styrket deres venskab over ”ikke så få øl endda”.

Denne stout er lavet med honning fra ”et svensk kvindeligt storby honning kollektiv” ved navn BeeUrban

Det er en kulsort øl med brunt skum. I næsen finder man ristet malt, ristet kaffe blødt op af chokolade og en anelse vanilje. Man skal måske vide at den er bourbonlagret, for jeg synes ikke den note var så tydelig. Den dukker mere frem i smagen, hvor der udover de førnævnte indtryk også dukker et sødligt strejf af marcipan frem, lige før smagen forsvinder ( eller også er det honning ). Der er en hel del bitterhed i eftersmagen.

Karakter 5
 

Tidligere på dagen smagte jeg den anden af de fadlagrede øl – ”Mine Is Bigger Than Yours”. Denne øl stammer også fra To Øl og er en ”Barley Wine aged in Muscatel barrels”. Det er en øl, der ifølge beskrivelsen er ”pakket med alle mulige typer malt og alle mulige humlesorter”. En hilsen til den amerikanske indstilling – ”more is better”. Den er lagret fire måneder på fade, der tidligere har indeholdt den søde dessertvin Muscatel.

Det er en mørk øl med et flot rødt skær. Skummet er beige og virker blødt. Skummet sætter sig smukt i ringe på glasset. Meget frugtig aroma med fersken, pære og mandarin. Den er en kraftig, tyktflydende sag, men alkoholen virker ikke dominerende. Den virker dog en smule eroderende i mundhulen. Fine nuancer i smagen med malt, sukker, og frugtig humle der giver en god bitterhed i eftersmagen. Men hvis tanken var at overgå de amerikanske barleywines med hensyn til bitterhed og ekstremitet, så er det ikke lykkedes. De kan nu også godt være lidt for meget af det gode ind i mellem.

Karakter 5