Bedømmelse

1 Dårlig
2 Drikkelig
3 God
4 Meget god
5 Fantastisk

fredag den 29. november 2013

Tid til en øl - Scheyern Kloster-Gold


29. November 2013

Så blev ”Vild med dans” afgjort. Jeg stemte på Uffe, men for mig var det lige meget, hvem der vandt, for begge gjorde en flot indsats. Så til lykke til Mie og Mads. Min yngste datter er kommet hjem på weekend så vi hyggede os alle med dansen. På søndag kommer den ældste hjem fra Skotland, så er den lille familie samlet igen for en kort stund. Det bliver dejligt.

Til aftensmaden blev det til en ”Kloster-Gold, Hell” fra Kloster Scheyern.

 
Klosteret ligger i Scheyern, der er et lille amt i Bayern. Siden 1119 er der brygget øl på klosteret, og det er hermed Tyskland 3. ældste bryggeri. ( de ældste er Weihenstephan og Weltenburg ). I mange år har man leaset brygningen ud, men i 2006 renoverede man bryggeriet og har genoptaget brygningen på klosteret. Det er Tobias Huber, der er brygmester, og klosteret har syv øl på programmet, bla en juleøl. Men om den lige kan fås, er nok en anden sag. Jeg kommer ikke lige forbi Mosel med det første.
”Kloster-Gold Hell” er en bayersk helles på 5.2%. Den er en meget kalr. lys øl med få, bittesmå bobler og tyndt hvidt skum. Der er en duft af korn, strå og ræs. Øllet har en udmærket fylde. Det er en typisk helles, hvor vægten mere er lagt på maltindtrykket end humlen. Men den gør det glimrende.
Karakter 3+

torsdag den 28. november 2013

Tid til en øl - Fort Collins Rocky Mountain IPA


28. November 2013

Det bliver altid lidt sent med blogskrivningen. Når vi kommer fra dans skal jeg lige se ”Elementary” i TV, inden jeg kan få skrevet noget. Men øllet bliver som oftest drukket til aftensmaden. Jeg kan godt lide at smage øl både alene og til mad.

Det blev til en ”Rocky Mountain IPA” fra Fort Collins Brewery i Colorado. Det er en af de øl, som COOP har haft til salg – først i Brugsen og for tiden i Fakta.

På etiketten ser vi Rocky Mountain og en sort elefant, der vandrer af sted med et lidt pløret udtryk i øjnene. Lige havde det betyder ved jeg ikke helt rigtigt. Måske er det en reference til Hannibal tur over Alperne, men hvorfor. Elefanten ser ud til at stå på tre ben, og bagsideteksten siger da også: ”Massiv blomsteraroma lokker dig mens humlebitterhed og maltsødme blandes i symmetri. God balance er nøglen, når du kun står på tre ben.”

Og der er god balance i denne øl. Den har en flot orange kulør. Bobleaktiviteten er sparsom, men øllet virker alligevel friskt og pågående. Man mødes af en dejlig humleduft, hvor grape blander med blomster, måske jasmin. Det er også det førsteindtryk, når man smager på øllet, men derefter dukker en sødere, næsten maltet tone op og måske er det den der lægger en dæmper på bitterheden i eftersmagen. På mig virker denne bitterhed behagelig ( IBU 81 ).

Karakter 4

 


onsdag den 27. november 2013

Tid til en øl - Bofferding Hausbéier


27. November 2013

Etiketter på øl kan være oplysende, men de kan også nogle gange være misinformerende. Vi kan sommetider støde på betegnelsen ”pilsner” på danske øl, der måske er en schwarzbier eller en overgæret øl, simpelthen fordi det er en betegnelse, der er velkendt. Andre gange pyntes der lidt på historien og det er lidt tilfældet med aftenens øl – Bofferdings ”Hausbéier”.

”Depuis 1764” ( ”siden 1764” ) står der på flasken, og så regner man jo dette bryggeri for gammelt. Men bryggeriet Bofferding blev grundlagt i 1842 af Jean-Baptiste Bofferding. Det ligger i byen Bascharage i den sydvestlige del af Luxemborg. Men i 1975 blev det fusioneret med Brasserie Funck-Bricher til Luxemborgs største bryggeri – Brasserie Nationale. Og Funck-Bricher blev grundlagt i 1764, så lidt er der jo om sagen. Derudover er det nævnt at øllet er brygget efter den originale, gamle opskrift og det kan naturligvis være rigtigt, men måske ikke særligt sandsynligt – i hvert fald ikke fra 1764. Bofferdings øl brygges stadig i Barscharage.

 De laver Luxemborgs mest solgte pilsner, men har også en mere maltet variant på markedet – “Hausbéier” på 5,2%.

Det er en mørkgylden øl med luftigt skum og spredte bobler. Det er malten der dominerer med en antydning af støvede halmballer. En kunstig citrusnote mærkes også. Den kommer ikke frem i smagen, hvor det stadig er malt og brød, samt en tør, støvet note af valnød. Ikke megen bitterhed. Det er en udmærket øl til maden – typisk for ”tysk” øl. Godt solidt håndværk uden de store armbevægelser.

Karakter 3+

På etiketten ses også tre medaljer af guld - Paris 1937 - London 1938 og Bruxelles 1995


tirsdag den 26. november 2013

Tid til en øl - Deschutes Inversion IPA


26. November 2013

Deschutes Brewery blev grundlagt i Bend, Oregon i 1988. Deres ”Inversion IPA” har været til salg i Brugsen  ( og nu vist også i Fakta ) sammen med en del andre øl fra amerikanske bryggerier. ”Inversion” hentyder til et meteorologisk begreb, hvor det øverste luftlag er varmere end det nederste og derfor danner et låg af skyer og smog. På etiketten ses dette lavthængende skylag i bjergene. Her står også at: ”Vi elsker blomsten – humleblomsten, Inversion er en hyldest til denne blomst”.

De humleblomster der her er tale om er Millenium, Horizon, Centennial, Northern Brewer, Cascade og Citra. De giver til sammen en bitterhed på 80 IBU. Og de giver også en spændende og indbydende aroma, hvor fyr og grape blander sig med sødere indtryk af mango. Det er en sløret, orange øl på 6,8% med groft, hvidt skum. Den har en vældig god fylde i munden. I smagen træder de sødere noter lidt tilbage og det er fyrrenåle og grape der dominerer. Smagen kunne godt holde lidt længere, men der er ikke tale om ucharmerende, ren bitterhed. Humleniveauet passer godt til min smag. Alt i alt en glimrende IPA

Karakter 4

”Inversion IPA” har vundet mange medaljer i tidens løb – sidst en guldmedalje i 2013 ved The International Brewing Award.

”Paradise is stumbling upon our whole flower hop room and inhaling – Inversion is as close as you can get without knowing somebody”


mandag den 25. november 2013

Tid til en øl - Koblenzer Weizen


25. November 2013

Så blev vi færdige med at fejre min kone. Dejligt mange gæster har været omkring og i lørdags var det familien, der var på besøg. Det var frokostbord, og det var mest de lyse øl, der var tilbehør. En stor magnumflaske Altenmünster Brauer Bier, Hasseröder Pils og Anchor Liberty Ale - og så Einbecker Urbock Dunkel. Jeg fik brug for alle mine glas med stilk ( 18 stk ), selvom det ret beset ikke var de rigtige glas til øllene.

Her til aften kunne vi så atter spise lidt rester fra forleden – en pasta/tun salat, og dertil fandt jeg en øl fra vores sommerferie ved Mosel. Vi besøgte et Getränkemarkt i Berleburg og her havde man øl fra Koblenz.

Deres ”Weizen” er en øl på 5,1%. Det er en typisk tysk weissbier i stil med det vi kender. Sløret, måske lidt mørk i løden – med sløve bobler og hvidt skum. Aromaen er krydret som man kender det, men ikke med særlig mange frugtnoter. Det er mere nelliker og muskat der gør sig gældende. Den fornemmes meget prikkende og voldsom i munden. Smagen er kortvarig. Også her mangler den søde frugt og det er kryddernelliker der dominerer.

Karakter 3+


lørdag den 23. november 2013

Tid til en øl - Sint Canarus Tripel


23. November 2013

I går gik Allan Simonsen ud af Vild med dans. Der var kun to andre par at sætte stemmer på, så alle der kan lide programmet skulle ikke fordele stemmerne på flere, og der er heldigvis flere, der synes om dans end dem, der bare vil lave rav i den.

Det kunne jeg så fejre med en øl, og det blev en ”Tripel” fra bryggeriet Sint Canarus i Belgien.

Sint Canarus er det største og bedste bryggeri i byen Gottem. Det siges vist med et glimt i øjet for byen er så lille, så der ikke er plads til andre bryggerier. Byen ligger i Østflandern nær Deinze ( som jeg heller ikke kender ). Brygmesteren hedder Piet Meirhaeghe, men kendes også under navnet Dr. Canarus. Dette navn stammer fra den lokale drikkeklub – ”Semper Canarus” ( ”altid fuld” ).

Piet startede i 1988 med at låne sin mors gryder og en gasbrænder, og så gik han i gang med at brygge efter en gammel bog. ”Det var i de præhistoriske tider før www ”. I 1993 fik han sit eget hus til at brygge i og i ’99 flyttede bryggeriet til Gottem. I 2004 rev de bryggeriet ned og byggede et nyt. Stille og roligt har bryggeriet udviklet sig.

De brygger fire faste øl bla. en ”Tripel” på 7,5%. Det er en smuk gylden øl med luftigt hvidt skum. Boblerne springer op fra bunden som olie på en skoldhed pande. Frugtaroma med lidt fersken og mango, men grape og citrus fra humlen skinner klart igennem. Den føles skarp og en smule spids i munden. Der er også lidt smag af søde frugter, men det er mest grape fra humlen der præger den. Det gør den anderledes men ikke nødvendigvis bedre end andre tripler.

Karakter 4


torsdag den 21. november 2013

Tid til en øl - Mort Subite Framboise


21. November 2013

Her til aftenen hamrede jeg i mørket min tå ind i et cykelstativ, hvor efter jeg gik på næsen ned i samme, mens jeg klamrede mig til min guitar. Der skete heldigvis ikke noget med guitaren, men jeg slog hul på knæet og mine knoer, hamrede kæben ned i stativet og den hæver noget op, men heldigvis dækker skægget det meste. Værst er det med min tå, der er temmelig øm, men forhåbentlig ikke forstuvet. I morgen skal jeg i forvejen have noget massage, og nu bliver det nok ekstra tiltrængt. Lad os snart få noget lys i verden igen.

Ellers går dagene med min kones fødselsdag. I lørdags holdt vi en fest og på lørdag en anden. Og i går på selve fødselsdagen kom hendes kolleger til kaffe.

Heldigvis havde de ikke spist alle lagkagerne, så der kunne blive et stykke til den forslåede mand. Hindbær lagkage på chokoladebund med lakridsdrys på toppen. Det var da lige lejligheden til at åbne en hindbærøl fra skabet. – Mort Subite Framboise.

Det er en spontangæret øl – en lambik tilsat hindbær og hyldebær. Den er på 4,3% og flasken er kun på 25 cl. Det er en rød, let sløret øl med meget dovne bobler. Skummet er hvidt og luftigt og sætter sig smukt i ringe på glasset.. Der er en fin duft af hindbær og rabarber. Den er frisk og skarp og bruser lidt op i munden. Fin syrlig smag, der matcher hindbærerne, så den ikke forfalder til rød sodavand.

Karakter 4


tirsdag den 19. november 2013

Tid til en øl - Fyne Ales Maverick


19. November 2013

I lørdags holdt vi det første af tre gilder i anledning af min kones 50 års fødselsdag. Det var for vennerne og menuen stod på ærtesuppe med krydrede frikadeller, pulled pork og hindbærlagkage. Jeg havde købt øl ved grænsen ( Hacker-Pschorr Oktoberfestbier, Hasseröder og  Einbecker Urbock ) – i Luxemborg ( Ciney Bruin ) og havde spædet op med et par pale ale, til dem der godt kan lide humlet øl. Der var kun en øl fra Hacker-Pschorr, men den var også på 3 liter. Det blev stort set drukket.

Dejlig fødselsdag med fine taler og god stemning.



”Fyne Ales of Scotland” er et slogan der er til af forstå, men der er den lille finesse, at ordet ”Fyne” er stavet anderledes. Loch Fyne er en lang fjord på Skotlands vestkyst, og vi kørte langs den da vi i efteråret besøgte vores datter i Skotland, Bryggeriet stammer fra 2001 og ligger i Cairndow. Det er Jonny og Tuggy Delap der står bag og brygmesteren hedder Kenny MacKay

Maverick er bryggeriet tredje øl fra 2002. Det er en mørk øl på 4,2%. Bryggeriet beskriver den selv som en ”traditionel bitter”, men jeg vil nærmere kalde det en ”red ale” eller måske endda ”brown ale”. Den er navngivet af stifteren Tuggy Delap, men begrundelsen er gået i glemmebogen.

”Maverick” er brygget på Maris Otter Malt, Crystal, ristet byg og hvede. Der er brugt Bramling Cross som aromahumle og Challenger som bitterhumle ( IBU 31 ).

Det er en brun, klar øl med offwhite skum. Der er en duft af sødligt, ristet brød, samt mørke bær – brombær, solbær. Smagen indledes med lidt karamelmalt, hvorefter humlen med solbærnoterne tager over. Eftersmagen er temmelig bitter. Skotsk øl er historisk set ikke særlig kraftig humlet, da man skulle købe den af englænderne, men det er noget siden at uoverensstemmelserne har været uovervindelige. Så et nyt mikrobryggeri hopper med på vognen med kraftigere brug af humle, og selvom 31 IBU ikke er skræmmende, er det nyt i skotske øl. Og det er helt tydeligt i smagsprofilen.

Karakter 3+


fredag den 15. november 2013

Tid til en øl - Vejle Bryghus Andetræk


15. November 2013

I går havde vi lyst til en god gang medister med kartoffelsalat og rødkål – og masser af sennep. Og til sådan en ret kan en god brown ale komme til sin ret. Vejle bryghus har lavet en serie jagtøl, hvor ”Andetræk” er en ”amerikansk inspireret brown ale”. Det tolker jeg som en brown ale med humle, og måske er det ikke det helt optimale til medister, men det blev nu den.

”Andetæk” er på 5,6% og det er en humlet brown ale. Den er mørkebrun med et rødt skær, hvis lyset falder rigtigt. Den har en maltet aroma med en sødlig duft af toffee. Men den har en væsentlig skarpere smag, hvor humlen får meget mere spillerum end forventet. Jeg synes egentlig, det er lidt usammenhængende, når aroma og smag er så forskellige, men det var der selvfølgelig lagt op til.

En god tysk bockøl havde nok klædt medisteren bedre.

Karakter 3


tirsdag den 12. november 2013

Tid til en øl - Stuykman / Reinaert / Val-Dieu


12. November 2013

Det er blevet til lidt øl de sidste par dage. selvom der ikke har været tid til at skrive om dem. Lørdag tog vi en tur sydpå til Kolding for at besøge vores tidligere præst, som vi ikke har set i et par år. Det var et hyggeligt gensyn og han præsenterede en øl inden middagen. ”Om jeg kunne gætte, hvad det var for en øl”. Flasken blev stående ude i køkkenet. Det er ikke en disciplin, jeg er så erfaren  i, men jeg har dog smagt en del øl i tidens løb, så helt på bar bund er jeg heller ikke.

Det var en lys, uklar øl med pænt kraftigt skum. Duften var umiskendelig med hvedenoter, så det var jo ikke så svært. Jeg kunne også ane lidt humle i baggrunden, og det blev klart tydeligere, da jeg fik smagt på øllet. Mit bud var en witbier med mere humle end normalt, og jeg gættede hen i retning en hvedeøl fra et af de nyere belgiske bryggerier.

Det viste sig at være en dansk hvedeøl fra Nørrebro bryghus – ”Stuykman Hvede”. Så mit bud var da ikke helt ved siden af.

Det er en 5,0% witbier – brygget med koriander og pomerans. Den har lav bitterhed, men jeg synes nu nok den var mærkbar. Jeg har umiddelbart intet bud på hvad eller hvem Stuykman er, men øllet var forfriskende og ikke for parfumeret sødt.

Karakter 3+

Der var flere gode øl til maden bla. en ”Mors Stout” fra Vestfyen. En dejlig aften. Godt af blive opdateret med vennerne. Vi lavede en halv aftale om, at vi inden længe skulle en tur rundt på værtshusene i Kolding by. Der er jo et par stykker med ølmærke.

 
Søndag var der audition til sommerens musical på Skansen – ”Jorden rundt på 80 dage”. Det var en langt dag – især for min kone der er med i instruktørteamet. Hun var først hjemme over midnat. Min prøve løb af stablen lige over middag. Jeg sang og agerede det bedste jeg kunne og det gik vist meget godt. Vi har endnu ikke hørt noget om fordelingen af roller, selvom de fleste vist er bestemt. Det bliver sjovt at komme i gang med efter nytår. Og i år ser det ud til, at der ikke er prøve i den weekend, hvor der er Ølfestival, så måske er det muligt at komme med i år.
Så jeg sad alene til aften og vansmægtede. Til trøst kunne jeg så åbne en flaske øl fra Reinaert.
”Reinaert” betyder ”ræv” eller måske et tilnavn til ræv ligesom ”Mikkel”. Bryggeriet er De Proefbrouwerij i Lochristi. De er kendt for at brygge for mange af de såkaldte fantombryggerier, bla. Mikkeller, men serien Reinaert er vist deres egen.
Deres ”Grand Cru” er en barleywine på 9,5%. Mørk øl med kraftigt skum. Kompleks aroma med mørke frugter som rosin og dadel, alkohol og lidt krydderi. Desværre er smagsindtrykkene ikke helt så tydelige, og jeg synes der er en lidt jordslået note til sidst.
Karakter 4
 
 
Mandag aften var jeg på en lille øltur med lokalformanden for Ølentusiasterne. Vi skulle lige besøge et par af ølstederne i forbindelse med uddelingen af Årets Ølmærke. I Cafe Luna fik jeg en sandwich til at stille den værste sult ( kom lige fra arbejde ), og her fik vi en vældig god snak med ham der stod for øludvalget. Cafe Luna har her op til jul et ”Juleølkort” med 24 forskellige juleøl, så man kan lave sig selv en lille julekalender. God ide.
Gert valgte en ”Winter Warmer” fra Samuel Smith, og jeg smagte en juleøl fra Konrad. Det er et tjekkisk bryggeri. Øllet var godt, men en maltet profil, og en let, balancerende bitterhed. på hanen havde de også deres egen ”Husets Juleøl”, der er en juleøl fra Vestfyen. De var lige løbet tør , så jeg kunne ikke smage den.
Det kunne jeg til gengæld på London Pub, hvor de også havde deres egen ”Husets Juleøl” der også var fra Vestfyen, så det er jo lidt pudsigt. Det er en meget mørk øl i belgisk stil, men om det er ne fra den kendte sortiment kan jeg ikke sige.
Stemningen var god på London Pub. Det er et værtshus, hvor man må ryge, men det var ikke overdrevent ubehageligt denne mandag aften. Et ølkort ville være godt, for det er svært at overskue, hvilke flaskeøl der gemmer sig bag disken. Men Gert fik øje på en lille flaske fra Val-Dieu i det ene hjørne. Vi skulle bestemt smage deres ”Triple”.
Jeg tror aldrig, jeg er stødt på en triple, jeg ikke har kunnet lide, men denne lille perle var helt i top blandt de bedste. Balancen mellem sødme og bitterhed var perfekt. Der var en note af appelsin, som jeg så godt kan lide, så det var en super afslutning på en god aften.
Karakter 5
Gert og jeg fik snakket en del om øl, men også om en masse andet – musik, fodbold og arbejde. Jo,  det hele blev vendt, og vi fik også styr på det, vi var kommet for omkring Ølmærket
 
 

fredag den 8. november 2013

Tid til en øl - Triporteur from Heaven ( or Hell)


8. November 2013

En “Triporteur” er en 3-hjulet budcykel, og på etiketten til dagens øl, ser vi et meget glad bud, der bringer korn og humle til både himmel og helvede ( Belgien er i sandhed et tegneserieland ).  I himlen bliver han modtaget at en engel med en øl – i helvede kommer djævlen springende med en hel bakke med øl. Men ligesom i Yin & Yang er den modsatte pol også repræsenteret som en utydelig figur i baggrunden - vældig fint og filosofisk.

Det er bryggeriet Bom ( Belgian Original Maltbakery & brewery ) der står for disse øl. Brygmesteren hedder Bert van Hecke, og han har arbejdet tidligere for Orval, Rodenbach, Sint –Bernadus og New Belgium i USA.

Jeg købte de to øl i ”Det Bette Ølhus”, da jeg var af sted med vennerne i september. Da vi skulle hjem kom vi for sent til toget, og så åbnede vi en af de medkøbte øl på Frederikshavn banegård.

”Triporteur from Heaven” er en lys øl på 6,2% og den skal måske anmeldes en anden gang under gunstigere vilkår. Jeg kan ikke huske så meget om den, men kan tyde nogle notater til: ”at den er en sløret, gylden øl med kraftigt hvidt skum. Aroma af korn og lys frugt. lidt neutral smag, hvor man aner lyse frugter.
Karakter 3
Jeg ved ikke helt om denne anmeldelse yder øllet retfærdighed. Bryggeriet skriver at den er ”tungt” humle ( IBU 28 ) med East Kent Golding, Styrian og Cascade, men det er gået min næse forbi, så måske den skal generhverves næste gang, jeg kommer forbi Aalbæk.


 
 

”Triporteur from Hell” er derimod en meget mørk øl på 6,6%. Den er humlet med East Kent og Styrian ( IBU 32 ). øllet toppes af lysebrunt/beige skum. Man mødes af en spændende, kompleks duft, hvor krydderier spiller ind. Jeg synes at ane vanilje og lakridsrod. Et lille strejf af kaffe, kan man måske også finde. God fyldig krop. Smagen lidt mindre intens end duften, men man mærker stadig kaffe og chokolade, krydderi og små sorte lakridser.
Karakter 4



onsdag den 6. november 2013

Tid til en øl - Vejle Bryghus Sneppefald


6. November 2013

Efter aftenens korprøve hjalp min bror med at sætte en lampe op i entreen. Nu har vi i to år famlet os frem om vinteren, så det var på tide at få noget lys. Bagefter delte vi en øl, mens vi skypede med min datter i Skotland.

Vejle Bryghus har kreeret tre forskellige jagtøl – ”Sneppefald” ( pale ale ) – ”Andetræk” ( brown ale ) og Bukkefeber ( altbier ). De er til salg i COOP.

Sneppejagt foregår om efteråret, så det passer jo godt til tiden, men de skriver selv at bukkejagten er i maj måned, så den er lidt tidligt ude. Men det er da en god ide af udsendte de tre øl på en gang. ”Sneppefald” er tidspunktet hvor snepperne hviler i store flokke under deres træk, og det er her, at jægerne jager dem op. Man benytter ofte ”stående hund” hvilket måske giver mening for jægere, men ikke lige for mig. Måske skal den bare stå og vise hvor byttet er - og ikke flænse og flå det i stykker. ( ? )

”Sneppefald” er en pale ale på 5,6%. Brygget med både byg, og hvedemalt, samt engelsk humle. Man nævner at denne øl er god til lyse retter som fisk og fugl, så det passer jo til navnet.

Det er en lys gylden øl med en del slør fra bundfaldet. Luftigt, hvidt skum. Duften er overvejende præget af frugtig humle, men lidt noter af malt og brød anes også. Det er en aggressiv øl, der føles spids og skarp – lidt som sneppens næb. Smagen er domineret af humlen, og bitterheden er frisk og pågående uden at være for overdreven.

Karakter 4


mandag den 4. november 2013

Tid til en øl - Adelardus


4. November 2013

I det 7. århundrede grundlagde en frankisk adelsmand – St. Trudo – et kloster i det sydøstlige Flandern. Rundt om klosteret voksede et bysamfund op – Saint-Truiden. Klosteret blev efter St. Trudos død et mål for pilgrimsrejser og samfundetnød godt af de mange besøgende. I det 11. århundrede byggede abbed Ardelardus klosterets kirke, samt 2 kirker i byen. Som man kan se på etiketten, var han en trivelig, jovial mand med hang til godt øl. Vi bliver også her præsenteret for et væld af navne. ”Adelardus” – det giver vist sig selv.

”Trudoabdijbier” – en klosterøl fra Trudo. Denne øl blev brygget på opfordring af byen og klosteret i 2002, hvor man for første gang holdt ”åbent hus” i klosteret.

”Haspengouwse” – er navnet på hele området. der er Belgiens fineste frugtområde.

”Dubbel” – er naturligvis ølstilen.

Det er Brouwerij Kerkom, der brygger denne klosterøl. Jeg har tidligere skrevet om bryggeriets historie og deres øl "Bink" 

 ”Adelardus” er købt i ”Det Bette Ølhus” i Aalbæk og er på 7,0%. Det specielle ved produktionen er, at der er brugt ”gruut”. Gruut er en urteblanding, som mange flamske byer tidligere krævede af bryggerne skulle benytte i deres øl. Hver by havde deres egen ”gruut”. Eller er den brygget på 5 forskellige malte og to belgiske humletyper. Eftergæret i flasken.

Det er en meget mørk øl med svagt skum. Duft af mørke frugter – bla. rosin og sveske, samt lidt alkohol. Den har en blød tekstur og en god fylde. Smagen er også præget af frugt, og så denne ”gruutblanding”, der består at 10 forskellige urter. Det er måske en af dem, der giver den kunstige syrlighed, der ligger i slutningen. Det var nok bedre uden.

Karakter 4

søndag den 3. november 2013

Tid til en øl - Nordenfjords Håndbryg The Big Bang IPA


3. November 2013

For nogen tid siden stødte jeg i Salling på to håndbryggere fra Nørresundby, der stod og delte smagsprøver ud af deres nye øl – ”The Big Bang IPA”. Det var Michael og Rene, der sammen med Thomas står bag bryggeriet Nordenfjords Håndbryg. Som navnet jo ligesom antyder, har de beskæftiget sig med håndbryg gennem mange år. Michael bryggede første gang i 2004, men samarbejdet med Rene kom først i stand fra 2010/2011. Siden stødte Thomas - der er biotek-ingeniør ( med stort kendskab til gær og bakterier ) – til.

Efter at have brygget mange øl besluttede de sig for at tage næste skridt – at få øllet ud kommercielt. Det blev til et samarbejde med Løkken Bryghus, hvor denne første øl er blevet lavet i større målestok.

”The Big Bang ” er en IPA på 5,7% og med en bitterhed på 71 IBU. Der er brugt Willamette og Simcoe.

Det er en bleggul øl med let, tyndt skum, der sætter sig på glasset. Få spredte bobler. Duft af malt og en frugtig humlearoma med mynte og en anelse grape i baggrunden. Øllet har en rigtig god fylde. I starten er der fokus på malten, men humlen tager hurtigt over. Den er fint afstemt. Bitterheden bevæger sig ikke ud i ubehageligheder, men er klar og markant.

Karakter 4+

Jeg spurgte til navnet, og denne øl er opkaldt efter en kvindelig kollega på arbejdet. Bryggerne har flere gange efterspurgt gode navne til bryg hos kollegerne, og denne gang var der en, der sagde: ”I kan opkalde den efter mig”. Jeg kender ikke fornavnet, men efternavnet var ”Bang”. Om hun synes det var flatterende med navnet ”The Big Bang” skal jeg ikke kunne udtale mig om. Derudover er ”The Big Bang” jo altings begyndelse, og det er et godt navn til Nordenfjords Håndbryg’s begyndelse.

 


fredag den 1. november 2013

Tid til en øl - Battin Extra


1. November 2013

I dag gik Allan Simonsen igen videre i ”Vild med dans”.  Det er beskæmmende at se meget dygtigere dansere forsvinde, for Allan kan decideret ikke danse og er ikke blevet bedre siden starten. Han var en formidabel fodboldspiller trods sin ringe størrelse, men fremover kommer jeg desværre nok til at tænke på ham for ”Klovnen fra Vild med dans” – og det er faktisk ærgerligt.

Nogle synes det er sjovt at lave rav i den, men for os, der tager dans seriøst er det bare frustrerende.

I vores egen lille ølverden vil det svare til at Grøn Tuborg eller Heineken blev kåret som verdens bedste øl og alle andre øl blev taget ud af produktion. Det skulle nok give frustrationer hos ”De danske ølentusiaster” eller på Ratebeer. Blandt seriøse ølnørder er der såmænd ofte utilfredshed med vinderne at ølvalget, fordi der findes bedre og mere ekstreme øl på markedet. Men flertallet bestemmer og herhjemme bestemmer flertallet sig stadig for de gamle pilsnere fra Carlsberg og Tuborg. Heldigvis stemmer de ikke alle de gode øl fra mikrobryggerierne ud.

Efter dette udbrud af mavesur dansegalde, vender vi os mod dagens øl. For naturligvis ser vi stadig ”Vild med dans” ( de fleste danser jo godt ) og her til aften fik vi dejlig sushi, mens vi så programmet.
Jeg åbnede en flaske, jeg havde fundet i Luxemburg – fra et af de lokale bryggerier – Battin.

Brasserie Battin blev grundlagt i 1937 af Charles Battin. Bryggeriet lå i Esch-sur-Alzette, Luxemburg indtil det i 2005 flyttede til byen Bascharage som følge af en bryggerisammenlægning.
Der opkøbte Brasserie Nationale bryggeriet, men det forsætter med at udsende øl under navnet Battin. Derudover udsender de mærket Bofferding. Brasserie Nationale er Luxemburgs største bryggeri.

”Battin Exra” beskrives som en ”pilsner” på Beeradvocate, mens Raterbeer kalder den ”belgisk ale”. Der er da nogen forskel, men jeg giver helt klart Ratebeer ret.

Den har en flot dybgylden ( hvis dette udtryk findes ) farve med luftig hvidt skum, der forsvinder langsom under dyb knitren. Hvis det er en pilsner, har brygmestrene haft problemer med deres esterproduktion, for vi mødes af koriander, mango, citrongræs og banan, når vi stikker næsen i glasset. Det minder næsten om en witbier. Alkoholprocenten er 6.3%. Det er en temmelig aggressiv øl, der bider fra sig og bruser op i munden. I smagen finder vi østerlandske krydderier, lidt sødme og eksotisk humle. En mærkbar bitterhed i eftersmagen. Klart mere belgisk inspireret end tysk.

Karakter 3+