4. Marts 2014
Tirsdag –
den første dag på havet var der indlagt en ølsmagning i ”Maltings Beer &
Whisky Bar”. Det var jeg naturligvis med på sammen med en 25-30 andre mænd. Da
jeg ankom stod der nogle piger og forsøgte at kapre os til deres event – bar-crawl
med cocktail og breezers. Det havde de ikke stor succes med.
-”Du
ligner en der kan lide cocktails,” sagde de, men jeg pointerede at jeg så
absolut lignede en øl-mand – og det gav de mig også ret i. – ”Men vi er jo nødt
til at prøve”, sagde de. De drog af sted med uforrettet sag. Vi vidste godt,
hvad vi kom for.
Det blev
dog en noget anderledes ølsmagning, end jeg er vant til. Den entusiastiske
bartender talte med en udpræget asiatisk accent, som var svær at forstå. De
amerikanere jeg sad sammen med, havde også svært ved at forstå ham. Men der var indlagt konkurrencer hele tiden -
med præmier. ”Easy questions”, som han sagde.
Jeg
vandt et par gange bla. på spørgsmålet: ” I hvilket land ligger byen Budweiss?”.
Da Tyskland og Østrig var blevet råbt et par gange, var jeg nødt til at sige ”Tjekkoslovakiet”
( hvilket jo ikke er helt rigtigt mere, men jeg ville ikke forvirre begreberne
for meget ). Så vandt jeg en køletaske fra Miller Lite – fint nok. Jeg havde
også svaret på hvad ”Cenosillicaphobia” er. Jeg forstod ikke helt, hvad han
sagde, men gættede at det nok var ”frygten ved det tomme glas” – og det var
rigtigt. Præmien var et shot Bailey i et stort glas Guinness, og så skylle det
ned i en mundfuld. Senere vandt en anden samme præmie, og vi var slemt enige om,
at det var bedre hver for sig.
Der var
også spørgmål, vi ikke kunne svare på.
”Hvilken
øl er den mest solgte i USA?” Det er ”Bud Light”, hvilket jeg ikke kunne komme
på – måske fordi jeg ikke rigtig regner den for en øl .
”Den
mest solgte øl i verden?” – Det burde jeg have vidst, for jeg har smagt den,
men kunne ikke huske det. Det er den kinesiske ”Snow”.
Jeg
havde frygtet at det var de øl, de havde på fad, der var smagningen, men det
var heldigvis nogle andre. Ikke at de alle var så specielle og variationen i øltyper
var heller ikke overvældende. De tre første var ”Tsingtao” fra Kina – ”Sapporo”
fra Japan og ”Red Stripe” fra Jamaica.
Dem
springer vi let hen over ( se evt andetsteds i bloggen, hvis det har interesse
)
Derefter
fulgte ”Blue Moon Pumpkin Ale” fra USA – Franziskaner Weissbier” fra Tyskland
og ”Boddingtons Pub Ale” fra England.
Jeg
havde ikke tidligere smagt Blue Moon og Boddintons, så det var jo spændende.
Blue
Moon er et bryggeri fra Golden, Colerado. Det blev stiftet i 1995 af Keith
Villa, der var inspireret af belgisk øl. Den første øl var ”Blue Moon Belgian
White”, som er deres flagskib ( se senere indlæg fra cruiset ). Navnet
stammer fra en ølsmagning, hvor en udbrød: ” a beer that tastes so good comes around
only once in a blue moon”.
Deres
seasonal “Blue Moon Harvest Pumpkin Ale” er en - man kan nærmest kalde den græskarfarvet –
øl. Skummet var ikke nævneværdigt i de små glas, men der var en tydelig duft af
græskar og krydderier. Der er også tilsat kanel, nelliker og muskatnød og det
er en dejlig aromatisk blanding. Good fylde og en behagelig krydret smag – så absolut
smagningens bedste øl.
Karakter
4
Vi
sluttede af med ”Boddingtons Pub Ale”. Bryggeriet ligger i Manchester og blev
grundlagt i 1778 – dog under navnet Strangeways Brewery. I 1832 kom Henry
Boddington til bryggeriet – han blev partner og i overtog det alene i 1853.
Bryggeriet er nu ejet af Anheuser Busch
/ InBev, der hævder de stadig tror på brand’et, selv om omsætningen er faldet
efter deres overtagelse. I 2010 var Boddingtons Draught den 6. bedst sælgende
øl i England.
”Boddingtons
Pub Ale” er en kraftigere udgave af ”Draught”. Den er på 4,6% og det var en
meget dårlig øl at slutte med. Det var vi alle enige om. Den var tam og fad,
men det er sikkert en del af konceptet – den skal måske illudere en ”real ale”.
Fakta er, at den er jævnt kedelig.
Karakter
2
Det var
en sjov og fin oplevelse og jeg fik snakket med andre øldrikkere, og det er jo
altid hyggeligt.
