Tid til en øl - Brewfist Heimdall

31. marts 2015

Heimdall er navnet på den nordiske gud, der vogter indgangen til Asgård for enden af regnbuen. Og selvom det er et italiensk bryggeri, der har kreeret en øl af det navn, er det måske alligevel denne historie, det handler om. På etiketten ser vi i hvert fald en grumt udseende viking, der står på en regnbue – eller måske er det Saturns ringe. Undertitlen på ”Heimdall” er ”Galaxie Saison”, så det giver mening at placere den i galaksen.

Galaxie er en australsk humlesort, der er benyttet i øllet, sammen med tysk Hallertau Saphir. ( IBU 35 ).

Det er en lys, let sløret øl på 7,6%. Kraftigt hvidt skum. Duft af asiatisk køkken – passionfrugt, koriander og citrongræs. Skarp og brusende fremtoning. Smagen er let syrlig med koriander og passionsfrugt. Den har en let, fin bitterhed til slut.

Karakter 3+

Tid til en øl - Brewfist Czech Norris

30. Marts 2015

Jambul er et importfirma fra Hobro, der distribuerer drikkevarer af forskellig slags. Jambul er også en helbredende frugt fra østen. Firmaet ledes af Julie Pi Dilling-Jensen, men det var tydeligvis ikke hende, der repræsenterede firmaet ved Ølfesten i Salling. Jeg fik en god snak med ham, der stod bag skranken. Jambul importerer øl fra Italien og Tyskland, og udover øl fra Brewfist, havde han også et par påskeøl  med. Gudenådalen og Ebeltoft.

Jeg havde ved en tidligere lejlighed købt øllene fra Brewfist – i hvert fald dem, jeg ikke tidligere har smagt, og i denne påskeuge, vil jeg beskæftige mig med dem.

”Czech Norris” med undertitlen ”Walker Imperial Pils” er en guldøl på 6,2%. Titlen er naturligvis et ordspil på den hårdslående skuespiller Chuck Norris, der spiller en texas ranger ved navn Walker. Han kan lige skimtes på etiketten.

Brewfist blev skabt i 2010 af tre unge fyre med hang til øl. Bryggeriet ligger i Codogno – i det nordlige Italien.

Det er en lysende gylden øl med en del uklarheder. Kraftigt hvidt skum topper indtrykket. Duften er humlet og en smule sprittet. Det er også den let sprittede fornemmelse, man først hæfter sig ved. Jeg ville have gættet på humletypen Sorachi Ace, for jeg synes, der er denne smag af dild og citrongræs, men der er udelukkende brugt Saaz fra Tjekkiet. Bitterheden er udmærket, men alkoholstyrken er overflødig. Den mangler den sødme og fylde, bryggerne ellers gerne ville tilføre øllet.

Karakter 3

Tid til en øl - Ølfest i Salling / Ølsnedkeren

29. Marts 2015

Ølfesten i Salling havde flere stande end folk til at passe dem, så Midtfyns Bryghus og Søgaards Bryghus blev klaret af samme mand. Det er jo gode øl, men jeg kendte dem i forvejen og jeg gik ud for at undersøge butikken mere.

Pludselig var der en ubemandet stand med øl fra ”Schneider” og ”Ølsnedkeren”. Umiddelbart en speciel blanding.

Ølsnedkeren er en brewpub i København. Deres hjemmeside er Facebook og jeg må erkende, at jeg ikke få læst mig gennem opdateringer, så derfor er mit kendskab til folkene og deres øl noget begrænset. Umiddelbart virker deres sprogbrug og profilering på, at det er nogle entusiastiske unge mennesker, der godt kan lide at drikke og brygge øl.

Deres flaskeøl bliver distribueret af One Pint

Der stod et udvalg af 5 øl på bordet – pænt skænket op, men der var altså ingen at snakke med.

”Jyske Dollars” – en vestkyst IPA på 6,0%.  Humlet fint med Mosaic, Citra og Sorachi Ace. Den var frisk med let eksotisk præg

Karakter 4

”Rustik” – en funky og frisk pale ale på 5,0%. Den funky, syrlige note ramte ikke lige mig. Det var en snert af tandlæge over den.

Karakter 3

”Gensyn” – en vinterøl på 7,2%. En del af øllet lagres på egefade – en del tørhumles. Så samles de igen i et muntert gensyn. Eftergæret på flaske.

Karakter 3+

De to sidste øl var også lyse øl – ”Stillehavs Sæson” og ”Still Entagled” som jeg ikke smagte. Det er en IIPA, og jeg syntes, det måske blev lidt ensformigt med de lyst humlede øl. Så jeg snuppede i stedet en ”Aventinus” og en ”Eisbock” fra Schneider. Det går man aldrig galt af.

Tid til en øl - Ølfest i Salling / Klosterbryggeriet

29. Marts 2015

Fredag og lørdag var der fokus på øl i Salling i Aalborg. Der var flere stande med øl placeret rundt om i butikken, og et par stykker med chokolade, fiskefrikadeller og pølser.

Nibe Bryghus og Fur Bryghus havde deres Påskebryg med. Jeg smagte den fra Fur, der er en fint afstemt bockøl. Skagen Bryghus var repræsenteret med et pænt udvalg af øl. Der var dog ingen nyheder, men jeg smagte en half ’n half, hvor ”Drachman” lettede lidt på ”Bundgarn”.

Thisted Bryghus havde deres nye ”amerikaner”-serie med, samt et udvalg af påskeøl. Her smagte jeg et par øl og fik en god snak.

Første sted jeg gjorde holdt var ved Klosterbryggeriet, der var repræsenteret med fire øl. Jeg kendte de to, men deres ”Forår” var ny for mig. Det er en bock på 6,5%, brygget med byg, hvede og havre.

Etiketten viser et par meget stiliserede påskefigurer ( hare og kylling ), og bagsideteksten fortæller om, at man i fastetiden gerne vil lave en ”brødfyldt” øl. Klosterbryggeriet prøver at se lidt tilbage på historien i deres samarbejde med Øm Kloster.

Det maltede udtryk modsvares af et fint frugtigt humleindslag.

Karakter 3+

Jeg kendte heller ikke ”Sorte Alken”. For 2000 stod et stort slag i Midtjylland og resterne af den overvundne hær blev sænket ned i Alken Sø ved Skanderborg. Denne ”Black IPA” er opkaldt efter det sorte mosevand på stedet. Øllet består af byg-, hvede-, havre- og rugmalt. Sødet med honning og sirup. Tilsat lakridsrod og humle.

 Det er en sort øl på 9,4%. Smag af rugbrød, ristet malt og lakrids. Jeg kan ikke smage honning og sirup, men der er en sødme, der afdæmper de ristede noter lidt. Fin bitterhed til sidst – uden det bliver for voldsomt.

Karakter 3+

Tid til en øl - Sebaldus Weizen Dunkel

25. Marts 2015

Tucher Traditionsbrauerei i Nürnberg stammer fra 1672. I 1855 blev bryggeriet moderniseret med dampkraft, og man begyndte at eksportere til hele verden. Bryggeriet fortsatte under forskellige navne ( Tucher’sche Brauerei AG – Brau AG – Tucher Bräu AG – Tucher Bräu GmbH & Co. KG 

( det sidste virker lidt omstændeligt )), og de brygger flere forskellige mærker – bl.a Sebaldus Weizen.

Så kan man jo spørge sig – hvem er ham Sebaldus egentlig? Og det er såmænd Nürnbergs skytshelgen. Alle detaljer om hans liv er usikre. En legende hævder, han var franker og levede omkring år 1000 – en anden, at han mødte Winibald i Italien i 700 tallet. Måske var han dansk prins – eller måske en student i Pairs, der giftede sig med en fransk prinsesse, som han forlod for at tage på pilgrimsrejse. Der er nærmest frit valg på alle hylder. Men alle legenderne placerer ham til sidst som eneboer og missionær i skovene udenfor Nürnberg.

På etiketten ser vi ham med gylden glorie, og en gylden kirke i den ene hånd. Sådan bliver han oftest portrætteret.

”Sebaldus Weizen Dunkel” er en af de to øl, jeg købte ved grænsen sidste sommer. ( Den anden er den lyse udgave ). Den er på 6,0% og står mørkt og flot i glasset. Den har et kraftigt beige skum. Man mødes af en dejlig duft af banan og pære – næsten lidt frugtsalat. Det er en frisk og livlig øl, der er let og behaglig at drikke. Smag af skumbanan, for der er også nogle sødlige chokoladenoter fra malten.

Karakter 4

Tid til en øl - Thisted Monterey / India Pale Ale

25. Marts 2015

Jeg har lagt mærke til, at det for tiden går lidt trægt med at lægge indlæg ud på bloggen. Jeg får såmænd nok smagt nogle nye øl, men energien hølder ikke til at skrive om dem. Måske er det en begyndende forårstræthed – måske synes jeg, at jeg let kommet til at gentage mig selv. ”Gylden øl – duft af grape – bitterhed i eftersmag”. Når alt kommer til alt er forskellen jo ikke så stor inden for samme kategori, og det er sjældent efterhånden at en øl fuldstændig skiller sig ud.

Men som nævnt har jeg da smagt et par øl siden sidst. Jeg har afholdt en smagning med 8 øl, hvoraf de syv var velkendte for mig. Den sidste var ”Astoria Black” fra Coisbo, men den skriver jeg om senere, når jeg får samlet mig en tema med Coisbo-øl.

Thisted Bryghus har jo altid haft en stort udvalg af forskellige øl, men der har ikke være så stor fokus på øl med amerikansk inspiration. Det er der kommet nu. Antoni Madsen har udsendt en serie på tre øl – inspireret at amerikanske udgaver.

”Monterey” er en Steam Beer – en øltype, der er opfundet i USA. Da de tyske bryggere i midten af 1800tallet nåede frem til Californien, opdagede de at deres undergær havde visse problemer i varmen. Det afholdt dem dog ikke fra at brygge. De gærede deres øl om natten i store fladbundende kar, så overfladen kunne køles mest muligt. Kiggede man ind i sådant et gærrum. kunne man se  damp, der steg op fra gærkarene. Det er i hvert fald en af forklaringerne på navnet. ( se tidligere indlæg ).

Bryggeriet Anchor blev grundlagt i 1849, og de har holdt denne øltype i hævd indtil 1965 hvor bryggeriet måtte lukke. Unge Fritz Maytag kunne se at hans favoritøl ville forsvinde, og opkøbte derfor bryggeriet ( at han far var mangemillionær, gjorde det lidt lettere ). Derfor er ”American Steam Beer” heldigvis stadig en del af ølsortimentet.

Antoni Madsen har tidligere brygget steam beer, da han var ansat på Nibe Bryghus. Der bryggede han en øl til Nordkraft og den fik samme navn. Det var en øl, jeg var meget glad for. Den havde en dejlig lethed og – synes jeg – et frisk pust af bær.

Så jeg havde glædet mig til denne nye ”Monterey”, men den er mere lige ud af landevejen. Den er mørk, rødlig med beige skum. Den har en relativ neutral duft. Smagen er udmærket med lidt mørk malt og toast, men det er især humlen der trænger igennem. Udmærket humlebitterhed – jeg havde bare ønsket den ikke var der. Der er brugt Northern Brewer og Hersbrucker. Humlebitterheden får øllet til at minde om en traditionel pale ale -  og jeg havde nok forventet noget finere, lettere og mere raffineret. ( alk 5,8% )

Karakter 3+

Derudover har Thisted sendt to andre nye øl på markedet. ”India Pale Ale” er muligvis et genoptryk af ”Nr. 3 IPA”, der var på markedet tidligere. Jegkan ikke rigtig finde nogle oplysninger derom, og da vi havde smagning med Thisted Bryghus i sin tid, var det ”Nr. 3 Ale” vi smagte. Vis det er samme opskrift, er der brugt Centennial og Simcoe humle - med en bitterhed på 40 IBU. Og det passer såmænd udmærket.

Det er en smuk gylden øl med tyndt skumlag, bestående af store bobler. Duft af humle – grape og fyr. Frisk og skarp og det er amerikansk humle der dominerer. Kraftig bitterhed i eftersmag.

Karakter 3+

Tid til en øl - Knock Knock Ned’s IPA

16. Marts 2015

Forleden var jeg med en kammerat i byen for at finde øl til en smagning, og efter endt dont, gik vi på John Bull for at nyde øl. Man kan blive tørstig af at se de mange flasker på hyldene.

Det blev til en IPA fra det lidt sære irske bryghus McGargles. Ved et møde i Ølentusiasterne var den blevet omtalt som god, så den måtte vi prøve.

Jeg skrev tidligere om den sære familie, der bebor den lille ø og brygger øl, men bryggeriet ligger i Kilcock, hvor der allerede i det sevende årh. var et kloster, der bryggede øl. De helbredende kilder i byen har givet vand til fem bryggerier og to destillerier. McGargles bryggeri stammer tilbage fra 1595 og har fået sit vand fra den ”Grønne Brønd”, der er lige så gammel som byen selv.

Knock Knock Ned er en gammel sørøverkaptajn, der har rejst på langfart, og derfor har han haft forkærlighed for godt humlet øl, der kunne holde sig på rejsen. Så han brygger stadig ”Knock Knock Ned’s India Pale Ale” på 5,3%. Tre typer malt og Cascade, Hallertau og Target giver smag til øllet.

Den har en overraskende sukkersød indledning, som man vænner sig til efterhånden, men som er lidt speciel. Derefter dukker en god blomsteragtig humle frem, der giver en god bitter afslutning på smagen.

Karakter 3+

Dette var øl nr. 2200.

Tid til en øl - Greene King St. Edmunds Golden Ale

12. Marts 2015

Det blev ikke den ventede ”Yardbird” ( sæsonøl fra marts/april ), der blev den næste øl fra Greene King, jeg faldt over – men derimod deres øl fra november/december. Det er nu lidt uforståeligt, for der havde jeg forventet en winterwarmer, men det er i stedet en lys ale ved navn ”St. Edmunds Golden Ale”.

St. Edmunds er den første engelske helgen, og han er begravet i Bury St. Edmunds – byen, hvor Greene King hører hjemme. Her lå i 1000 tallet et stort kloster, der allerede da var kendt for sit gode øl.

”St. Edmunds Golden Ale” er ”made with cascade hops”, men derudover er der også First Gold humle i. Det giver en frisk let humlebitter øl med duft af citrus og hyldeblomst. Jeg synes ikke, den velkendte grapesmag træder frem. Det er en lettere, mere floral smag, der slutter af med en ren citrus.

Karakter 3+

Tid til en øl - Mikkeller Beer Geek Bacon

9. Marts 2015

Forleden var der atter ølsmangning i ingeniørernes seniorklub. Det er nu sjette gang, jeg fortæller om øl til deres generalforsamling. Vi har haft en all round, en engelsk, en amerikansk, en belgisk, en tysk, og i år var det danske øl, der var på programmet. Det er fem øl hver gang, og vi får altid lidt godt at spise dertil – et lækkert pølsebord. Først skal man jo lige gennem årsberetningen, og det er nogle spændende arrangementer de laver, så det er ikke så kedeligt, som det måske lyder.

Jeg fortalte kort om dansk ølhistorie – mest fra 1847 og frem, og endte ved anden bølge af danske mikrobryggerier – små lokale konsortier, der dukkede op 2004-06 - bla Rise bryghus på Ærø. Her smagte vi deres ”Hertug Hans” – en bockøl med valnød. Jeg synes, det er en lille perle, der adskiller sig fra de ellers ens produkter, der kommer fra disse bryghuse. De laver udmærket øl, men sikkert og mainstream.

Dernæst var der lidt om de unge, mere kompromiløse og eksperimenterende bryggere, hvoraf mange jo er fantombryggere. Men jeg valgte en øl fra Amager, for samtidigt med at kunne fortælle om de mange samarbejdsbryg, der ser dagens lys i de kredse. ”Orange Crush” var måske en anelse for humlet for de fleste, selvom det er en dejlig frisk øl.

De ældre, etablerede bryggerier var repræsenteret med Thisted Bryghus, hvor vi kunne smage ”Påske Stenøl”. Peter Klemmensen var jo også meget eksperimenterende, og fandt på mange nye og spændende øl. Den faldt i god jord.

Jeg fortalte lidt om de mange danske øl, der kommer hvert år om om Årets Ølvalg, og her havde vi jo ”Orange Crush” med, men også ”Alstærk Bourbon”, som jeg tipper til vinder af den stærke kategori. Den var der enighed om, var aftenens bedste øl.

Sidste øl var fra Mikkeller, der jo om nogen har været med til at præget og udvikle det danske øl. Mange bryggere har jo fået inspiration af hans øl, og der er en del at vælge imellem. Det virker som om, alt skal sende ud – uden filter. Det synes jeg personligt resulterer i en meget varieret kvalitet, men der er jo nogle fantastiske kreationer imellem.

En af de altid sikre er ”Beer Geek Breakfast”, der jo er kommet i mange forskellige udgave. Jeg havde tænkt mig at servere den oprindelige, og jeg plejer selvfølgelig at fortælle, at der er alt hvad der hører en morgenmad til. Brød ( malt ), havregryn, mælk, sukker og kaffe. Man mangler bare lige æg og bacon. Og minsandten om ikke der stod en udgave på hylden med bacon, så den skulle vi smage.

Det er en traditionel ”Beer Geek” på 7,5%, men tilsat røg. Den smager ikke af decideret bacon, men røgsmagen gør sig gældende. En spændende øl, der nok var vel speciel for de fleste. I hvert fald var der en, der ikke blev åbnet. Så den fik jeg med hjem, så jeg kunne nyde den i ro og fred. Jeg foretrækker måske stadig originalen, men jeg har nu heller ikke noget imod røgøl. Den passede godt til pølsebordet.

Karakter 4

Aftenen var vist en succes, og det er sandsynligt, at der også bliver en syvende ølsmagning næste år.

Tid til en øl - Greene King Double Hop Monster IPA

4. Marts 2015

Greene King fra Suffolk i England har for nyligt lanceret deres fremragende ”Strong Suffolk” i en ny 33 cl flaske, og med en mere moderne etiket, der signalerer ”specialøl” i højere grad end tidligere. 

Denne øl kan fås i vores lokale Brugs, og sammen med den er der kommet en ny øl – ”Double Hop Monster IPA”. Her ser vi et to-hovedet monster/drage på etiketten. Det er den mest humlede øl Greene King har fremstillet. Den er tørhumlet, men der er ikke oplyst med hvad.

Det er en aromatisk øl på 7,2%. Flot gylden i glasset og med en kraftig duft at eksotisk citrus. Den har et godt bid og smagen er glimrende. Humlebitterheden er fremtrædende, men det er jo en engelsk øl, så den bliver ikke overvældende. Jeg vil gætte på en IBU omkring 60. Humlesmagen hænger godt ved i eftersmagen, så man ikke sidder tilbage med ren bitterhed. Det kan jeg godt lide.

Karakter 4

”Double Hop Monster IPA” er en del af en ny serie af sæsonøl, som Greene King lancerede i 2014. Den vil kun være tilgængelig et stykke tid, så kommer der hver anden måned en ny øl på markedet. Den næste, der dukker op her i marts/april, er en amerikansk inspireret pale ale ved navn ”Yardbird”.

Tid til en øl - Broeder Espresso Double Espresso

2. Marts 2015

I går fik svigermor endelig sit rækkehus solgt. Det har stået tomt længe, siden hun flyttede på plejehjem, men med nogle få møbler tilbage for at lave det mere beboeligt, når der var fremvisning.

Men i går skulle det ryddes, og vi kørte afsted med en kassevogn for at hente sofaer og bord og gøre den sidste rengøring. Og sikke et møgvejr at køre i.

Så da vi kom hjem og havde fået sofaerne på plads, trængte jeg til en god øl, og valgte en belgisk kaffestout fra skabet.

”Broeder Jacob Double Espresso” er en mørk belgisk øl på 7,7%. Den er brygget med Java kaffe fra Finca la Pila i Guatemala. Det er en mild og rund kaffe, der giver en god smag.

Sådan en belgisk udgave af en stout minder sjældent om det vi kender fra England og USA. Den har ofte en mere krydret aroma af belgisk gær. Her træder kaffearomaen dog også frem. En god, varmende krop og en yderst behagelig smag af malt, krydderi og en god, mild kaffe.

På etiketten ser man en bedende Broder Jacob, en aftegning af Belgien og melodien Mester Jacob skrevet med noder. ( eller noget af den )

Karakter 4