Bedømmelse

1 Dårlig
2 Drikkelig
3 God
4 Meget god
5 Fantastisk

onsdag den 18. december 2019

Tid til en øl - Nordisk juleøl



18. December 2019


I denne tid er der afslutning på danseskolen hver aften i ugen. I lørdag afholdt vi vores julebal med opvisning og fællesspisning. Derefter afholdt jeg en lille juleølsmagning med 6 juleøl – afbrudt af lidt dans efter hver anden. Det var nyt og lidt specielt, men fungerede rigtigt godt.

Der var en enkelt øl, jeg ikke selv havde smagt, men jeg måtte ændre lidt på planen, da nogle af de øl, jeg havde udvalgt mig, var  udsolgt, da de var med i Natholdets kalender.


Lervig ’Naughty & Nice’ er en ganske glimrende doppelbock på 8 procent. Ikke udpræget julet, men understregede min pointe om, at højtidsøl er kraftig øl, som man har gjort sig lidt umage med.


Etiketten er mildest talt uforståelig – med mærkelige monstre og uhyrer, men det er åbenbart deres nye design.
Øllet er mørkt og fyldigt med en god maltet smag.

Karakter 4



Siden har jeg smagt en noget lettere doppelbock fra det islandske bryggeri – Einstök. Den er på 6,7%, men på trods af en lidt lettere krop, har den stadig en god og fyldig smag.


Man kan se på etiketten af de islandske vikinger har været ophavsmænd til legenden og ’Rudolf med den røde tud’.


Heller ikke denne øl har gjort sig store anstrengelser for at gøre sig mere jule. Der er ikke tilsat juleingredienser i større målestok.

Karakter 4


Her til aften åbnede jeg så – med lidt rystende hænder – en stout fra det norske bryggeri Cervisiam.
Etiketten viser monstre, der får Lervigs til at blegne. Der er helt sikkert adskillige trolde i de mørke norske fjelde, og det er nok dem, der viser sig for tiden.

Denne øldåse må ikke udsættes for sollys – man må ikke fylde den med Imperial Stout og absolut ikke drikke den efter midnat. Som man kan se, er det gået galt med punkt 2. Troldene har fanget julemanden, så nu er det spændende, om det overhovedet bliver jul.

Cervisiam er et bryggeri fra Oslo. Det blev grundlagt i 2015 og omtales som ’gøgebryggere’, da de brygger deres øl i på andres bryggerier. Deres øl følger ikke altid grundopskriften med Vand, malt, humle og gær, men går nogle gange andre veje.
Billederne på hjemmesiden af bryggeriets stab lever helt op til uhyrerne på etiketterne.

’Chocolate Salty Christmas Balls’ er en imperial stout på 10,0%. Den har en lidt speciel aroma med salt og røg. Den har en god fylde og smagen er særpræget, men med en ganske egen charme. Der er sødme fra chokolade, saltbomber og det virker som om der også er røg, selvom det ikke nævnes. Bestemt ikke udrikkelig, men som nævnt speciel.

Karakter 4



fredag den 6. december 2019

Tid til en øl - Samichlaus Barrique


6. December 2019


Hvert år – d. 6. december – brygger man verdens stærkeste lagerøl på bryggeriet Eggenberg i Østrig.
Det drejer sig om den navnkundige ’Samichlaus’ på 14,0%.

D. 6. december er helgendag for Skt Nikolaus.

Den findes i flere udgaver – den originale med sort etiket, den lyse med rød etiket og denne gule – ’Samichlaus Barrique’- der er lagret på egefade fra skovene omkring Wien.

Bryggeriet Schloss Eggenberg stammer helt tilbage fra 1681 og ligger i
Salzkammergut nord for alperne ved floden Alm. Siden 1803 har det tilhørt familien Stöhr, og bryggeriet fik i 1999 rettighederne til at brygge ”Samichlaus”

Den stammer oprindelig fra et schweizisk bryggeri ved navn ”Hürlimann”, der stammer fra 1836 og her lykkedes det i 1979 at udvikle nogle gærstammer, der kunne klare 14,0% alkohol.
Den er brygget efter Reinheitsgebot og derfor er der brugt temmelig megen malt – 1 lys og 3 mørke. Der er humlet med Hallertau Mittelfrüh, Tettnanger og Goldings til omkring 30 IBU.

Det er en mørk øl, hvor skummet er fuldstændigt fraværende pga alkoholprocenten. Båd duft og smag er sød og sprittet og sådan husker jeg også originalen. Umiddelbart synes jeg ikke at fadlagringen bringer så meget nyt til torvs. Det er absolut en fornøjelse at drikke, hvis man har tid nok til at tage det med ro.

Karakter 5


torsdag den 5. december 2019

Tid til en øl - BrygBrygBryg Sailors Salad


5. December 2019


På en aften hvor vi – for en gangs skyld – ikke skal noget som helst, andet end måske at se en julekalender eller to i TV – kunne det være godt at åbne en stærk Barleywine fra BrygBrygBryg.

Jeg ved ikke så meget om bryggeriet – andet end det er Kenneth og Mikkel, der efter at være flyttet til København, er begyndt af brygge.
De føler sig ikke underlagt konventioner, men eksperimenterer gerne og deres øl bliver produceret i små mængder og nummererede flasker. Der er opskrifter på alle deres øl på hjemmesiden.

Deres nye Barleywine – ’Sailors Salad’ er en opfølger på en tidligere øl – ’Sailor Otium’. Denne øl  var inspireret at en sømand, der brugte deres barleywine som håndbajer.

’Sailors Salad’ er en ny udgave med abrikos og basilikum. Den holder 11,4%, så det er en solid morgenmad. Det er mørk med et rødligt skær. God vinøs duft, hvor man mærker abrikosen i næsen. Meget fyldig og varmende i halsen. Utrolig fin balance i smagen. Først mødes man at sødme fra abrikos og appelsin, og derefter afsluttes der med en skarp og frisk smag af basilikum. Den er meget fint doseret ( se opskriften ). 
Der er en pænt høj bitterhed ( 65 IBU ), men den mærker man ikke specielt meget til. Den virker bare igen som god balance ( Centennial – Hallertau ). Alt i alt en ualmindelig – og også en ualmindelig god – øl, der falder lige i min smag.

Hvorfor det er en juleøl, ved jeg ikke, men den stod på julehylden og den er udkommet her i november.

Karakter 5

Dette er flaske nr. 190/399
Købt i Vinspecialisten, Aalborg.

Den øl har – det håber jeg da – en lang holdbarhed, for den er ’bedst før: Dommedag’. Det er ret beset det meste øl jo. Det er i hvert fald dumt at vente til efter.


onsdag den 4. december 2019

Tid til en øl - Black Isle Colonel Custard’s Christmas Ale


4. December 2019

Aftenens juleøl er fra Skotland. I går blev det til Grimbergens ’Brassin De Noel’, men den fik jeg ikke skrevet om. Det gjorde jeg i 2015, så selvom den måske har ændret sig, tænker jeg ikke, det er så meget.

Black Isle Brewery ligger i Munlochy, - i det skotske højland lige nord for Inverness. Det lyder lidt som ’Den sorte Ø’ i Tintins eventyr, men der er tale om en halvø. Bryggeriet hævder at være det eneste økologiske bryggeri i Skotland. Det dyrker selv alle deres afgrøder, og har over 200 sorte får fra Hebriderne og en del Jerseykøer
Bryggeriet blev grundlagt af David Gladwin i 1998.

Deres juleøl er brygget til ære for ’Tusker’ – en terrier, der holdt til på bryggeriet i 16 år. Han kom hver dag og satte sig i sin lænestol, hilste på besøgende og overvågede møderne. Som sloganet på etiketten siger: ” Small in stature – Great in Character”.

Han gik også under navnet Colonel Custard og det er navnet på øllet – ’Colonel Custard’s Christmas Ale’. En imperial scotch ale på 9,2%. Den ville lidt for gerne ud af flaske. Den har en mørk, brunlig farve og en kraftig skumlag, der hurtigt forsvinder. Duften er præget af mørke frugter – blomme og rosin. Jeg aner også lidt appelsin, men det er måske bare indbildning. Det er ikke tilsat. Smagen er også præget af alkoholen, så det bliver i retning ’blomme i madeira’. En god skotsk ale uden så meget humle og med lidt for tydelig alkohol, men ganske varmende i vinterkulden.

Karakter 4

Købt i Voldby Købmandsgård



mandag den 2. december 2019

Tid til en øl - Adnams Tally-Ho


2. December 2019


Adnams ’Tally-Ho’ smagte jeg i 2013 – fra fad på John Bull i Aalborg. Da jeg så den i en flaske udgave i Voldby Købmandsgård, tænkte jeg at smage den igen.

Adnams Brewery ligger i Suffolk - i byen Southworld og de ældste beretninger om et bryggeri på stedet går tilbage til 1396.

Brødrene George og Ernest Adnams købte The Sole Bay Brewery i 1872 og omdannede det til et nyt bryggeri, der stod færdigt i 1890 og som har været uafhængigt siden. I 1880 drog George til Sydafrika, hvor han blev ædt af en krokodille, så Ernest måtte selv drive bryggeriet videre.

Deres winter warmer ’Tally-Ho’ er den stærkeste øl, de brygger. De kalder den selv en barleywine, men med 7,2% er den vist på grænsen af en strong ale og en barleywine.

Det er en meget mørk øl med et svagt skumlag. I duften finder man malt, karamel og mørk frugt. Den er rund og behagelig. Smagen er præget af malten og brændt karamel. Man fornemmer en anelse alkohol. Det sødlige indtryk balanceres af en fin bitterhed i eftersmagen, Jeg kunne bedre lide den end i 2013.

Karakter 4

søndag den 1. december 2019

Tid til en øl - Svaneke Crazy Christmas


1. December 2019

Det er atter blevet juletid, og dermed tid til endnu en juleøl. Der er mange forskellige kalendere på markedet, og man kan også følge med i Natholdets kalender, hvilket jo er festligt - især lidt senere på måneden.
Jeg har nu som sædvanligt valgt at lave min egen kalender - med øl jeg ikke tidligere har smagt ( der er dog få undtagelser ), og den første er en ikke særlig julet IPA fra Svaneke Bryghus.
Når jeg siger det, er det fordi, der er et lidt specielt sommerblomsttema i øllet. Der er både morgenfrue, løvetand og kamille, og det forbinder man jo ikke specielt meget med julen. Måske er det derfor, den har fået navnet 'Crazy Christmas'.
Sjovt nok fungerer det fint, for dette blomstertema runder smagen af. Det er en behagelig og rund øl, der faktisk giver en gemytlig stemning. Den er humlet med chinook, så der kommer en let, men fin bitterhed i eftersmagen. Bitterheden er kun på 35 IBU, men det passer såmænd godt til udtrykket.
Der er en rødlig IPA på 5,5%. Blomsterne er naturligvis økologiske.
Dåsen prydes af julemanden på en knallert, for "rensdyr er soooo yesterday". Der er naturligvis en mælkekasse bagpå til øl eller gaver.
Købt i Fakta
Karakter 4



fredag den 1. november 2019

Tid til en øl - Nordic Brew / IPA


1. November 2019


Efter vores tur rundt i det sure, vendte vi blikket mod det bitre. Allerede da vi havde fået vore poletter, blev vi præsenteret for en gættekonkurence og en IPA fra Løkken Bryghus. Man kunne vinde en ølsmagning med Løkken Bryghus, hvis man kunne gætte antallet af kapsler i en stor lukket bowle. Jeg har ikke hørt noget nu, så jeg har nok ikke gættet rigtigt.

Løkken Bryghus har lavet et sidebryggeri ved navn Bryggeriet Vestkysten. Tanken er at øllet skal præsenteres fra Skagen og langs vestkysten til Blåvandshuk. Man bruger vestkystmalt – dyrket på Gryrup ved nationalpark Thy og serien skal indeholde ingredienser der vidner om vestkysten.


Etiketterne er tegnet af to unge mænd fra Løkken – Theis Kassow og Emil Ussing, der også tidligere har tegnet etiketter. Serien skal nok især henvende sig til de unge surfere langs vestkysten.


’Brilleaben’ er en fyldig IPA på 5,8%. Den er humlet med amerikansk humle. En lys orange øl med en god balance mellem malt og humle.

Karakter 3+


Som man kan se på første billede er Vrå Bryghus utroligt aktuelle med ders ’Lighthouse IPA’. Rubjerg Knude fyr der jo trillede lystigt af sted på nogle store hjul. En flot og fantastisk bedrift af murermester Kjeld Pedersen.

Vrå Bryghus har til huse i den gamle banegård i Vrå. Her er der indrettet bryghus og cafe. Stedet er i høj grad drevet af frivillige og Vrå Bryghus er Danmarks første socioøkonomiske bryggeri.
Det er en af mine bedste venner – Henrik Boll, der brygger øllet sammen med direktør Erik Balle.

’Lighthouse IPA’ er brygget af Erik Balle, og det er en flot gylden øl på 5,0%. Også her er der god balance, selvom den har en god og kraftig bitterhed ( 60 IBU ). Bryghuset angiver bitterhedsniveauet på deres øl, hvilket jeg synes er en fornuftig information. Der er brugt 4 amerikanske humletyper, og der sluttes af med en fin bitterhed i eftersmagen.

Karakter 3+



På vores vej rundt på festivalen kom vi forbi en østrigsk stand. Her kunne man få snaps fra ’Edelstoff’ fra Pongau i Wagrain. Det interesserede min kammerat en del, da han hvert år er på skiferie i området. Men vi var der jo for at smage øl og i Pongau er der også et mikrobryggeri – ’Brewtown’. 
Stefan Andelsberger begyndte i 2014 at brygge øl og produktionen er ikke stor. Han brygger forløbig 2 øl – en lys og en mørk lager. Kun den lyse omtales på hjemmesiden og på Ratebeer. Måske den mørke er helt ny.

’Dunkles Lager’ er på 5,0%, og har en smuk mahognifarvet fremtoning. Toppet af fint, hvidt skum. En yderst behagelig øl at drikke med god fylde fra malten og en bitterhed, der giver lidt mere fra sig end hos traditionelle ’dunkles’.

Karakter 3+

Jeg var iklædt en øl t-shirt med kapsler fra østrigske bryggerier, så det var jo meget passende. De ville da også gerne tage et billede.



Premium Beer havde flere udenlandske øl med, men det var Stone og Founders, så vi kendte de fleste.


Dog ikke Captain Lawrence ’Effortless Grapefruit IPA’ på 4,5%. Bryggeriet ligger i Hudson Valley NY, og blev åbnet i 2006 af Scott Vaccaro, der tidligere havde arbejdet for Sierra Nevada.

’Effortless Grapefruit IPA’ er en gylden ale med tydelig duft af grape. Udover humletyperne Cascade, Tomahawk, Mosaic og Palisade (tørhumlet Mosaic og Cascade ) er der tilsat grapesaft.
Bitterheden er 45 IBU og den har en høj ’drinkabillity’. Den er næsten ’effortless’. Måske lidt for meget grape, men sikkert god en varm sommerdag.

Karakter 3+


Sidste stop på IPA-runden var hos Lysefjorden fra Norge, hvor vi vidste, der var en Imperial IPA på bordet.

’Hoppy Simon’ var da også en kraftig sag på 9,0%. Der er tilsat humle kontinuerligt under kogningen og så er den tørhumlet 3 gange. Mosaic, Citra, Centennial og Cascade.

Lysefjorden Bryggeri blev grundlagt i 2013 og ligger i Ytre Arna. Det drives af Rune Birkeland, der også selv stod ved standen. Heldigvis må norske bryggerier nu skrive om deres øl på nettet, for runes dialekt var temmelig svær at tyde. Det lader til at den norske regering har set de økonomiske fordele ved den store ølproduktion i landet.

Karakter 4+

søndag den 27. oktober 2019

Tid til en øl - Nordic Brew / Sour



27. Oktober 2019


Igen i år drog vi på tur til Nordic Brew i Frederikshavn. Den gang var vi kun 2, der tog bussen fra Aalborg. Vi fik en hurtig baconburger på gågaden i Frederikshavn, inden vi nåede Arena Nord, hvor festivalen løber af stablen.

Vi plejer at planlægge en rute hjemmefra ved at vælge de øl ud, vi gerne vil smage, men i år er dette program ikke blevet trykt. Vi besluttede derfor at lave en lille rekognosceringsrunde først.

Efter at have fået vore glas og poletter, blev vi mødt ved indgangen af Løkken Bryghus, og der fik vi en IPA i glasset. Mere derom senere.

For vi gik rundt mellem de forskellige stande og fandt mange spændend øl, vi ville smage.
Da vi nåede til Viborg Bryghus var glasset blevet tomt, og vi så at bryggeriet har kastet sig over det syrlige øl – ’Pink’ ( Berliner Weisse med hindbær ) og ’Gose’.

Vi valgte en af hver. Min kammerat fik Berliner og så lidt underlig ud, da han duftede til den. Det var den let vamle duft af søde, bløde vingummibamser, men heldigvis var smagen ikke nær så sødladen. Det var dog svært for ham at se bort fra duften.

Jeg smagte deres ’Gose’ på 3,8%. Jeg kan godt lide stilen, og Viborgs udgave havde en frisk, syrlig smag med et fint strejf af salt sent i eftersmagen. I sommer smagte jeg en traditionel ale med salt, og det virkede slet ikke, men med syrligheden fungerer saltet ganske glimrende.

Karakter 3+


Vi gik lidt videre og stødte på Ugly Duck, der også havde lavet et serie med sour ale. Der fik vi en længere snak, og de anbefalede andre sour ales, så vi besluttede at lave en sour afdeling til at begynde med.


Det norske bryggeri Lysefjorden havde en interimistisk stand. Den ville helt sikkert ikke vinde for bedste udsmykning. Men der var et par sour ales – den ene med cola og den anden med kveik. Det fik vi en længere forklaring på, hvad var, men han var temmelig uforståelig. Nynorsk er ikke vores stærkeste side.

Kveik er en gærtype, der er ekstrem hurtig. Gæringen går i gang i løbet af en halv til en hel og i løbet af et par dage er gæringen slut. Det er anderledes end normal sour ales, der ofte lagrer længe for at modnes. Det var vist også det, han forsøgte at fortælle.

’Kveik Sour’ er en meget lys øl på 4,7%. Den har også en frisk og syrlig fremtoning, og man vænner sig efterhånden til sætte pris på det udtryk, jo mere man smager.

Karakter 3



Også bryggeriet Åben fra Kolding havde et par sour ales på tapetet. Her fik vi det råd at skylle både glasset og munden med vand, for meget sour ale kan være hårdt for emaljen på tænderne. Her smagte vi først en ’Stolen Fruit’ – en knaldrød øl på 5,4%. Det var røde bær, der var med til at give krop ag smag til øllet. Det er også en Berliner Weisse, men med en behagelig bærsmag og uden vingummibamser.. Den virkede let i karakteren.


Karakter 3+


Bagefter smagte vi ’Tepache’ en ’pineapple sour’, men den er ikke tilsat ananas. Derimod er den lavet på fermenteret ananasskal ( Tepache betyder netop fermenteret ananas og er en mexikansk drink ). Det betyder at smagen af ananas ikke er særligt fremtrædende i denne øl, men der er også dejlig frisk og vinder jo flere gange, man smager.

Karakter 3


Men det var jo Ugly Duck der havde givet os inspiration til at prøve en sour runde. I 2016 påbegyndte de en sour serie med øl lagret på fade. De har nu over 80 vinfade, 3 store sherry fade og et udvalgt af whisky-, portvins- og tequilafade. Jeg opdagede, at en af de store flotte flasker havde undertitlen ’Flanders Red’ og det er jo netop den sour øltype, der står mit hjerte nærmest. Min favorit er ’Duchesse De Bourgogne’, så det var oplagt at smage den.


’Brabant’ ( et tidligere hertugdømme i Belgien ) er på 7,5%. Den har lagret i 2 år på et stort egetræsfad. Der er tilsat brettanomyces og lactobacillus for at give det rigtige præg. Ved anden gæring er der tilsat røde bær og tørret frugt. Og det er et fremragende resultat, de roligt kan være stolte af. Måske en af dagens bedste oplevelser.

Karakter 4+

Vi fik som nævnt en længere snak og fordele og ulemper ved sour produktion. Blandt andet at det er svært at spå om resultater og vanskeligt at gentage et bryg fuldstændigt. Derfor er alle deres sourprodukter også markeret med et batch nummer. Bacht#001 er på 893 flasker ( 75 cl ).

mandag den 21. oktober 2019

Tid til en øl - Siris Voreia Smoked Amber Ale


21. Oktober 2019


Der er kommet spændende nye øl på det græske marked de seneste år. Da jeg i sommer besøgte Kreta, smagte jeg en del gode øl fra de mange mikrobryggerier, der skyder op overalt i Grækenland. 

Jeg bragte også en del øl med hjem, og i dag var det tid at åbne for en ’Smoked Amber Ale’ fra det nordlige bryggeri Siris Brewery.

Bryggeriet blev stiftet i 2013 af John Marmarelis, og det ligger i Serres, tæt med grænsen til Bulgarien. De brygger en serie af øl ved navn ’Voreia’, der betyder ’Nord’.

’Voreia Smoked Amber Ale’ er en rødlig øl på 7,0%. Den har en dejlig duft af røg, blandet med lidt bacon og krydret pølse. Den har en god fylde, og en fin balance mellem røg,malt og humle. Røgsmagen er ikke gennemtrængende, men stadigvæk markant nok til at blive taget alvorlig. Forestillingen om et sydlandsk pølsebord kommer igen frem i smagen og øllen vil være god til tapas eller frokostbordet. Eftersmagen er røget. Humlen er ikke særlig fremtrædende. en vellykket røgøl.

Karakter 4+

fredag den 18. oktober 2019

Tid til en øl - Founders Dankwood


18. Oktober 2019


Jeg har tidligere smagt og skrevet om mange øl fra det amerikanske bryggeri Founders. Det er et af mine favoritter, især pga den gode balance der ofte er i deres øl.

I 2018 sendte bryggeriet 6 barrel-aged øl på markedet. ’Dankwood’ er nummer 3 i rækken.

Det er en kraftig ’Imperial Red India Pale Ale’ på 12,2% - altså en øl, der på alle parametre udfordrer sanserne. De har tidligere udsendt ’reDANKulous’ og så vidt jeg forstår, er det den, der nu har været lagret på bourbonfad.

Alkoholprocenten er røget i vejret fra 9,5%. Til gengæld er bitterheden gået fra 90 IBU til 65 IBU i ’Dankwood’. Om det er pga lagringen ved jeg ikke helt.

Det er en mørk øl med et bordeaux-rødt skær i lyset. Den har en duft af egetræspåner. Den er skarp og aggressiv i munden. Alkoholen presser sig på. Man smager tydeligt bourbonfadet sammen med humlen. Bitterheden er gået ned, men virker gennemtrængende i sammenhæng med skarpheden fra fadet.
Jeg må sige, at det ikke helt er min kop te. Jeg er nok mere til lidt rundere BA udgaver. Alkohol, humle og egetræ bliver for aggressivt for mig.

Karakter 3+

tirsdag den 15. oktober 2019

Tid til en øl - Wilderen Cuvée Clarisse



15. oktober 2019


Vi har været en tur i København og på vejen hjem gik vi op i det nye tårn, der er lavet i Adventure park nær Gisselfeldt. En meget spændende formiddag – det er en betagende tur. 
På vejen videre gjorde vi holdt i Sorø og ved Voldby Købmandsgård, hvor jeg købte en del øl med hjem – bla 5 juleøl til årets kalender.


Da vi for noget tid siden var i ’Det bette Ølhus’ i Ålbæk, købte jeg også lidt med hjem, og efter den lange køretur i dag, trængte jeg til en øl.


Brouwerij Wilderen fører sin historie tilbage til 1642, men har ikke meget at fortælle om tiden siden da. En anekdote om en drikfældig pukkelrygget mand, der sang en drikkevise er alt. Man har fundet ruiner efter det første bryggeri, hvor der nu er bager og vaskeri.
På bryggeriet logo står der ’anno 1743’, hvilket jo er lidt forvirrende.

Det nye bryggeri i Wilderen er fra 2007, hvor Mike Janssen og Roniek Van Bree købte den forfaldne gård – ’Nicolai’ ( opkaldt efter borgmesteren, der i 1890 indrettede et destilleri i bygningerne ). De restaurerede stedet og det er nu både bryggeri og destilleri, hvor man laver gin.

I 2013 blev den 4. øl lanceret – ’Cuvée Clarisse ’, samt en whisky og en rom.
’Cuvée Clarisse’ vandt i 2018 prisen for bedste ’donker’.

’Clarisser’ er en nonneorden stiftet af Frans af Assisi. Opkaldt efter Clara af Assisi.

Det er en flot, mørk øl på 9,2%. Den har et rødligt skær og en meget kraftig skumdannelse. Duften er præget af mørk frugt og krydret sødme. Den har en god fylde og er i en god balance. Den har en sødlig krydret smag, der ikke tager overhånd og bliver kvalmende. Alkoholen antydes og giver varme. En dejlig øl at drikke.

Karakter 5


fredag den 11. oktober 2019

Tid til en øl - De Dochter Van De Korenaar


11. Oktober 2019

For et par uger siden drog ølklubben – i anledning af 13 års jubilæum – endnu engang til Ålbæk i det nordjyske. Denne gang blev det en gruppe på 5 mand – det skifter noget hver gang.
Vi var 4, der stod på toget i Aalborg, og i Vrå trådte femte mand ind i kupeen med en lille transportkasse med fadøl fra Vrå Bryghus. Han skulle da være så velkommen.


Henrik er en af bryggerne på Vrå Bryghus, og der var 2 smagsprøver – hans egen fortrinlige ’Junipepperper’ og en god IPA af den anden brygger. Der var også en anden, der havde taget øl med på turen, så det gik jo fint.


På ’Det Bette Ølhus’ valgte vi – som sædvanlig – en smagning med huset 8 belgiske fadøl. Der var gamle kendinge blandet med nye øl.


Efter smagningen valgte vi forskellige øl fra det store ølkort. Der er en del nye belgiske mikrobryggerier, som Vera selv har hentet øl hjem fra.

Jeg valgte en whiskylagret øl fra bryggeriet ’De Dochter Van De Korenaar’.

Bryggeriet ligger i Baarle-Hertog i nærheden af Antwerpen. Det blev grundlagt i 2007 af ægteparret Monique og Roland Mengerink. Navnet på bryggeriet knytter sig til en gammel historie om, at Kejser Karl V i 1550 gav fordele til ”saften af kornaksets datter” fremfor ”blodet af druer”. Bryggeriet har allerede vundet mange priser for deres øl.


’Embrasse’ findes i flere udgaver. Denne er en 9,0% quadruple lagret i 4 mdr på whiskyfad. Den har en flot mørkerød farve og hvidt skum på toppen. Aromaen er sødlig alkohol og noter fra whiskyfadet. Der er også en anelse vanilje. Dejlig fylde i munden – lidt tyktflydende. Virkelig god smag, hvor balancen mellem det søde og den skarpe smag af whiskymættet eg fra fadet skaber en avanceret og kompleks øl. Bitterheden skulle være på 46 IBU og den harmonerer fint med resten i eftersmagen.

Karakter 5+

Jeg købte naturligvis også et par øl med hjem, og her til aften åbnede jeg ’Crime Passionnel’ fra samme bryggeri.


Det er en ’ internationally styled wheat IPA’ på 7,5%. Den er gylden med kraftigt, hvidt skum. Mit glas var ret lille og jeg hældte op i 2 omgange. Anden gang kom bundfaldet med og det gav et noget andet udseende. Duften er præget af humlen. Der er grape og en lille snert af eksotisk frugt. 
Bitterheden ligger på 50 IBU. Hveden giver en blød og behaglig fornemmelse i munden. Smagen er frisk og præget af humlen, der ikke virker overdøvende. Hvis man forventer en belgiske ’witbier’ bliver man skuffet, men det er en ganske glimrende belgisk IPA. ’Criminally fine’

Karakter 4



søndag den 22. september 2019

Tid til en øl - Basement Beer Bar / Surt & Sort


22. September 2019


Jeg har mine grænser, når det kommer til surt øl, men det skal jo ikke forhindre mig i at prøve at overskride dem. Jeg er meget glad for de belgiske Oud Brun og Oud Root, og ligeledes for Berliner Weisse og Gose, men den ægte, rendyrkede spontangæring har jeg ikke helt forliget mig med.
I maj 2008 smagte jeg Cantillon ’Kriek’, og der var mine smagsløg nok ikke indstillet på den syrlighed, der mødte mig. Det var også en kæmpe flaske.

Jeg har siden smagt Geueze fra Giradin, Boon og Mort Subite, og fundet dem helt acceptable, men kendere hævder jo at Cantillon er det mest autentiske spontangærsbryggeri.

Da nu Basement Beer Bar havde en ’Geueze 2019’ på deres fødselsdagstavle, tænkte jeg at nu måtte jeg gøre endnu et forsøg.


Det er en meget smuk øl – nærmest som gennemsigtigt rav. Duften er meget syrlig med et frisk pust af æbleeddike. Den har væsentlig mere krop end jeg havde forventet, men var ikke så sød som mine Oud Root. Syrligheden var mere tør og snerpende. Det var absolut en positiv oplevelse, frisk og opkvikkende, selvom jeg naturligvis godt kunne savne sødmen. Alk. 5,0%


Karakter 3+



Derefter tog jeg – på Nikolajs råd – en stout fra Perennial Ales. Et nyt amerikansk bryggeri, jeg først for nylig har stiftet bekendtskab med.


’Sump 2018 Ethiopian Roba’ er en ’imperial milch stout med kaffe’. Den er på 11,5% og en variant  brygget med ’roba’ kaffe fra Ethiopien. Den står kulsort med mørkt skum. Kaffen møder en længe før glasset er nået frem til næsen. En liflig blanding af kaffe og mælk i fin balance. Den er blød og rund – en utrolig behagelig øl at drikke.

I sidste uge smagte jeg stout lagret på bourbon, og selvom det var godt, var det helt befriende med en ægte sort stout. Det er absolut en af de bedste stouts jeg har smagt længe. Jeg er jo til de lidt søde øl, og her var bitterheden ikke dominerende, men med til at afrunde smagen på allerbedste vis.

Karakter 5+ 

torsdag den 19. september 2019

Tid til en øl - Basement Beer Bar / Barrelaged


19. September 2019


’Bo & Luke’ (tv) – ’Sticky Toffee Strannik’ (th)

Jeg smagte ’Bo & Luke’ første gang til en ølsmagning hjemme hos mig i 2015. Det var de garvede øldrikkere, der havde været med siden første smagning, og derfor var smagningen mere avanceret.
Vi sluttede af med ’KBS’ fra Founders, der lige var kommet på markedet. Desværre var en af de andre øl blevet dårlig, så vi syntes godt, vi kunne trænge til en erstatning, og jeg havde ’Bo & Luke’ i skabet. Det var umiddelbart også den eneste, der kunne stå mål med ’KBS’.

Nogle af vennerne syntes, den var lige tung nok, mens andre var meget begejstrede. Deriblandt jeg, så da jeg så, at den var på Basement Beer Bars jubilæumsprogram, måtte jeg jo gensmage den.
På øltavlen var der også anført en anden stout lagret på bourbonfad, så jeg tænkte, at jeg ville smage dem begge og sammenligne. Derfor blev det til 2 sorte fætre – ’Bo & Luke’ og ’Sticky Toffee Strannik’

’Bo & Luke’ var i sin tid et samarbejde mellem Against The Grain og hollandske De Molen. Og det gælder vel stadig, selvom Against The Grain nu står som bryggeri.

 Det er en kraftig øl på 13,0% og IBU 83, så der er lige skruet op for alt – også prisen. Den er lagret på Pappy van Winckle Bourbonfade i ”three Kentucky months” og det ekstra raffinement er, at der også er tilsat malt røget over kirsebærtræ.

Det er den røgede malt, der er den store forskel til ’Sticky Toffee Strannik’. Denne øl er brygget af engelske Northern Monk, som jeg ikke har smagt noget af før.
Bryggeriet er fra 2014 og ligger i Holbeck ( ikke at forveksle med Holbæk ). Holbeck er en forstad til Leeds, Yorkshire. I 2017 åbnede endnu et bryggeri, så de nu kan brygge 18 øl samtidig.
Munkene ledes af Russel Bisset og Brian Dickson og bryggermunken hedder Ben Hulse. Ellers er det et større foretagende med over 30 ansatte.

Deres imperial stout hedder ’Strannik’, der er betegnelsen for en russisk munk, og derfor passer godt til denne øltype. 
I denne udgave er der tilsat gylden sirup og Demerera-sukker og den er lagret på et bourbon fad. Sidstnævnte kan jeg ikke finde oplysninger om, så det er nok helt nyt.
’Sticky Toffee Strannik’ er kun på 10,0%


’Bo & Luke’ er kulsort med lysebrunt skum. Man mødes af en let duft af røg. Den er fyldig og man mærker ikke alkoholen. Smagen af fadet overdøver de ristede noter, men i slutningen dukker røgen op. Bourbonfadet bliver hængende i en lang eftersmag.

Karakter 5+


’Sticky Toffee Strannik’ er også kulsort, men skummet er mørkere. Den har en vinøs duft med kirsebærnote. Meget fyldig – næsten olieret. Utrolig lækker at drikke. Mørk, sød frugt i eftersmagen.

Karakter 5+

Som nævnt er det røgen, der er den største forskel. ’Strannik’ virker mere elegant i sin fremtoning, mens ’Bo & Luke’ minder om de rå børster, som de også er i den gamle TV-serie.