Bedømmelse

1 Dårlig
2 Drikkelig
3 God
4 Meget god
5 Fantastisk

onsdag den 28. april 2010

Tid til en øl - Ørbæk Pingus

28. April 2010

I dag åbnede jeg for en ”Imperial Stout” fra Ørbæk bryggeriet. Den går under navnet ”Pingus”, men det er ikke lykkedes mig at finde en begrundelse herfor. Måske er det en pingvin i Odense Zoo? Der er i hvert fald afbilledet 2 små pingviner på etiketten. Den er tidligere solgt under navnet ”Pingus Vinterbryg”.

Den er som alle øl fra Ørbæk økologisk. Bryggeriet oplyser lidt om historien for ”Imperial Stout” eller ”Russian Imperial Stout” som den også kaldes. Stammer fra 1800 tallet ( egentlig vist slutningen af 1700tallet ) og Zarina Katarina den Store holdt så meget af den, at hun fik den sendt til St. Petersborg. For at øllet skulle kunne klare den lange rejse blev denne type ekstra kraftigt humlet og fik en højere alkoholprocent. Det gør sig dog ikke gældende i denne øl fra Ørbæk.

Det er en kulsort øl på 7,0%. Skummet er beige/lysebrunt og groft og kraftigt med stor bobler. Duften er behagelig ristet med noter af chokolade og lakrids. Det er ikke så underligt, da ”Pingus” netop er tilsat engelsk lakrids. Der er en god fyldig krop. Smag af ristet malt og kaffe, der afløses af engelsk lakrids. Denne smag holder langt ind i eftersmagen, hvor der kun er en balancerende bitterhed. Der er langt til de kraftigt humlede amerikanske stouts. Men det er en behagelig og velfungerende øl, med dette lille raffinement af engelsk lakrids

Karakter 4+

Købt i FAKTA

Tid til en øl - Mikkeller Beer Hop Breakfast

27. April 2010

Mikkel Bjergsø har siden succesen med ”Beer Geek Breakfast” lavet flere forskellige udgaver af den. På det seneste har ”Beer Geek Pooh Breakfast” fået stor omtale. Den har fået tilnavnet ”Lorteøl”, fordi Mikkel Bjergsø har brugt kaffebønner, der først har passeret gennem tarmsystemet på en luwak ( Vietnamesisk væsel, der lever i kaffeplantagerne ). Det skulle efter sigende give verdens bedste kaffe, når først lort og kaffebønner er skilt fra hinanden. Den øl har jeg stadig til gode at smage, men aftenens øl er den nyeste i rækken af eksperimenter.

”Beer Hop Breakfast” er – som navnet antyder – proppet med ekstra humle. Det er stadig den gamle havrestout, hvilket giver det meget kraftige skum. Kaffen er Idido ( som stammer fra coffee Collective ) og den er tørhumlet med Simcoe og Columbus. Procenten er den samme – 7,5% - som i originalen.

Der er ualmindelig kraftigt skum, der er lysebrunt. Øllet er kulsort og ikke til at se igennem. Duften er af ristet kaffe og domineret af kraftig humle, med noter af grape og ananas. Øllet er stadig blødt og fyldigt, men den skarpe humlebitterhed træder hurtigt i karakter og påvirker fornemmelsen. Smagen er mørk og ristet og fuld af humle. Skal jeg være helt ærlig kan jeg bedre lide originalen, der også har en fin bitterhed og som er bedre i balance. Men sådan er det jo ofte med eksperimenter – man ved ikke hvordan resultatet bliver før man har prøvet.

Karakter 4

Så vidt jeg har forstået er dette en specialudgave, der kun kan fås få steder, bl.a i Ølkonsortiet i Aalborg.

lørdag den 24. april 2010

Tid til en øl - St. Paul Double / St. Paul Tripkle


24. april 2010
 I dag er hele dagen gået med at tømme vand ud af vores sø. Vi købte i efteråret et nyt rensningsanlæg, og først nu har der været tid til at sætte det i gang. og så alligevel ikke, for vi har kun fået søen tømt for vand. I morgen skal vi til konfirmation, så der sker der ikke noget nyt. Vores pumpe var ikke helt så god som vi havde forventet, men vandet skulle også et stykke, inden det nåede kloakken. Det sidste vand tømte vi ud med en spand og en trillebør, og det var ualmindeligt beskidt. Bunden af søen var dækket af sort slam. Da den i sin tid blev anlagt, var der bare jord rundt om og meget af det blæste ned i søen – og det har siden givet god næring til grønalgerne. nu håber vi, at vi kan få klart vand igen.
Min bror var kommet med pumpe og han er heldigvis en handlingens mand, så der kom hurtigt gang i projektet. Men der blev også tid til kaffe og til frokost – vandet løber jo af sig selv. Vi havde købt et par weekendplatter i Brugsen – det skulle jo være nemt. Dertil åbnede vi et par belgiske øl, jeg havde gemt til at dele med min bror. Han hedder nemlig det samme.
St. Paul brygges af det belgiske bryggeri Sterkens. De er yderst sparsommelige med oplysninger på deres hjemmeside, men indtil 1990 har de udelukkende solgt øl til belgiske restauranter og hoteller.
Siden da er de begyndt med lidt eksport. Jeg havde nu købt øllene i Achel-klosterets ølbutik i sommers.
Det er nogle meget flotte og slanke flasker, hvor vi på etiketten ser en munk ( St. Paul ) med en pokal belgisk ale.
Til fiskefilleten åbnede vi en ”Triple” på 7,6%. Den er brygget efter det tyske Reinheitsgebot, men er typisk belgisk. Ofte tilsættes ekstra sukker til triple-typen. Den har en flot gylden farve, men der er tydelige gærrester i klumper. Den brusede lidt over og efterlod intet skum. Duften var dejlig med noter af krydderi og orange. Den er meget livlig og prikkende i munden. Der er også en krydret smag, hvor man også fornemmer lys frugt.
Karakter 4+
Til den efterfølgende steg og roastbeef tog vi hul på ”Double” på 6,5%. Den er til gengæld jo mørk, med en anelse karamel i duften. Også her er skumdannelsen på et minimum..Men den har samme livlige karakter som triplen, hvilket giver det et let præg. Smagen er uden styrke og fylde – der er kun en let sødme og en forbigående bitterhed.
Karakter 3+



fredag den 23. april 2010

Tid til en øl - Andechs Doppelbock Dunkel

23.April 2010

I dag har jeg holdt foredrag om påskebryg – lidt sent vil nogle mene, men det var opgaven. Selvom vi ikke havde en ”Salvator” fra Paulaner med, var det selvfølgelig et væsentlig indlæg i historien om påskeøllet. I stedet havde arrangøren fundet en anden doppelbock, nemlig ”Andechs Doppelbock Dunkel” og den kan jo udmærket gå ind og erstatte ”Salvator”. Jeg kender den fra tidligere, og synes den er helt på højde med Paulaners gode bryg.

Andechs er et Benedictinerkloster vest for München. Det stammer fra 1455  og selvom bryggeriet nu er helt moderne er det stadig de gamle opskrifter, der benyttes.

Denne doppelbock er møk, men klar. Skummet har en svag cafe au lait farve. Duften er maltet med noter  af karamel. Den er fyldig, men samtidig let drikkelig. Der er ofte en dejlig lethed over de tyske dunkeløl. Smagen er også præget af sødme fra karamel og mørk frugt, og et bittert strejf fra humle. Det er en dejlig øl, der er mere kompleks end tysk øl normalt er, men samtidig er den ikke spor opstyltet, men lige til at gå til.

Karakter 5

Til denne smagning smagte vi også ”Funky ( E ) Star” fra Mikkeller, der er brygget i en let syrlig stil med brettanomyces-gær. som Mikkel Bjergsø er blevet så begejsteret for de sidste år. Det gav også her en frisk og anderledes funky ale.

Programmet var Midtfyns Påskebryg – Andechs Doppelbock – Beer Here Påske – Nørrebro Vårtripel – Mikkeller Funky E Star – Gouden Carolus Easter. Det var afvekslende nok og folk virkede glade og interesserede.

torsdag den 22. april 2010

Tid til en øl - William Wallace Ale

22. April 2010

Vi kender William Wallace fra den Oscarvindende film ”Braveheart”. Han er den skotske nationalhelt, der kæmpede mod englænderne og til sidst blev taget til fange og henrettet i 1305.

Der er naturligvis også en øl, der er opkaldt til minde om ham. Den brygges af et bryggeri, der kalder sig Traditional Scottish Ales Ldt.

Undertitlen på etiketten er ”80/-”, hvilket tilkendegiver, at det er den stærkeste bryg. ( De gamle skotske betegnelser for alkoholstyrke var 60 - 70 og 80 skilling ). Den er nu ikke særlig stærk efter moderne forhold, med en styrke på 4,5%, men det var sikkert anderledes tidligere.

Den må vel nærmest betegnes som en brown ale, for den har en mørk brunlig farve. Øllet er klart og skummet er lyst. Aromaen har en bitter/sweet note og en anelse røg. Øllet føles blødt i munden. Smagen er en anelse karamelsødlig med en endnu tydeligere røgsmag, hvilket er lidt mærkeligt, da der ikke er oplyst noget om brug af røgmalt. Men det giver en dejlig anderledes kant til øllet. Relativ svag bitterhed i eftersmagen, men den fornemmes dog.

Karakter 3+


onsdag den 21. april 2010

Tid til en øl - Vendig Forårsbryg

21. April 2010

I dag har været travl lige fra begyndelsen. Først glemte min datter sin Mac, og nåede derfor ikke bussen, så hun skulle køres til skole i Dronninglund. Senere skulle jeg til samme by, for at besøge min kiropraktor og besøgte så samtidig planteskolen efter en forsythia. Hjem igen og i gang med sidste del at en aflytning til et sammenspilsnummer – ”Riders on the storm” af The Doors – så på arbejde og til sidst til generalforsamling i grundejerforeningen. Så øl er det ikke blevet til meget af.

Men i går åbnede jeg en ”Forårsbryg” fra Vendia. Vendia er den latiske betegnelse for Vendsyssel og bryggeriet ligger i Hjørring. Det er fra 2006 og udover bryggeriet er der 2 restauranter – Brasserie og Gourmet. På 1. sal ligger et stort selskabslokale. Det virker som om man satser mere på maden og selskaberne end på bryggeriet, og det skulle efter sigende også være den del, der giver overskud. Man har lagt produktionen om til 50cl flasker, og det vil forhåbentlig hjælpe. Men deres hjemmeside er ikke engang opdateret med oplysninger om deres ”Forårsbryg”, så det er vist ikke øllet, de satser på. Og det er vist ellers udmærket.

Jeg har kun smagt denne ”Forårsbryg” som er en pale ale på 5,6%. Den står flot gylden i glasset med kraftigt hvidt og meget blødt skum. Øllet ser livligt ud med voldsom bobleaktivitet. Der er en behagelig duft at citrus og hyldeblomst, der sikkert er tilsat for at give fornemmelsen af forår. Øllet føles friskt og i smagen finder man igen citrus og en sødlig note fra hyld. Der er en god bitterhed i eftersmagen. Det er en udmærket pale ale, der dog ikke skiller sig nævneværdigt ud. Godt og solidt håndværk og en fin tørstslukker i forårsvarmen ( hvis den engang kommer ).

Karakter 4

søndag den 18. april 2010

Tid til en øl - Nørrebro Vårtripel

18. April 2010

Det har blæst rigtig meget i dag, så man har ikke helt haft fornemmelsen af vår. Men vi har sat hegn op om min mors terrasse, så nu er det muligt for hende at komme ud og sidde ved havebordet. Vinden skal dog nok lægge sig lidt, før det bliver helt behageligt.

Derfor var det måske ikke helt rigtigt at åbne en flaske ”Vårtripel” til aften, men jeg skal holde ølsmagning om påskeøl på fredag, og der er den med, så jeg ville jo gerne smage den inden.

Det er Nørrebro Bryghus, der fremstiller denne øl, og den lever op til bryggeriets nye trend – CO2 neutral. Nørrebro Bryghus opkøber CO2 kvoter, men samtidig gør de en stor indsats, for at nedbringe forbruget af vand og el. Og det er et godt tiltag.

”Vårtripel 2010” er brygget på bygmalt og hvedemalt, havre og er smagt til med citrongræs og citronskal. Derudover er der blandet en 1 år gammel fadlagret ”Braggot” i. Det er halv mjød, halv øl. Derfor er der naturligvis også brugt honning i øllet, da mjød jo er baseret på honning. Derudover ekstra sukker og masser af humle.

Kan man så smage alt dette?

Det er en tripel på 9,0%. Altså en belgisk overgæret type. Øllet er sløret og når solen skinner, samles stråler lysende i glasset. Der er en meget frisk duft af citrus. Stor og fyldig smag med og en tydelig sødme, der stammer fra sukkeret og måske fra ”braggot”-indslaget. Noterne på etiketten beskriver smag af sort peber og det kan anes i begyndelsen af eftersmagen, inden den kraftige humlebitterhed sætter ind.

Karakter 5

lørdag den 17. april 2010

Tid til en øl - Nibe Dark Lager

17. April 2010

 I dag har vi været til danseturnering i Frederikshavn. Vi var kun 3 par i vores gruppe, og skulle kun danse vals og cha-cha men vi havde nogle vældig fine danse, og det er sjovt at være med til.

Til aften ville vi så grille, men den kraftige, kolde vind bevirkede at varmen ikke blev så kraftig som forventet, så aftensmaden var først klar omkring 21.30. Så var der også nogle, der var sultne.

Vi fik en nakkekam og jeg tænkte at smage en ”Dark Lager” fra Nibe Bryghus sammen med min yngste datters kæreste. Jeg ved ikke om han er til mørk øl, men han tog det pænt.

Nibe Bryghus beskriver den selv som en schwarzbier, og det er da også en mørk øl med meget kraftigt skum. Det føles blødt og har en lysebrun farve. Duften er god med en anelse karamel. Det er en let øl på 4,5%, og den er nem at drikke. Smagen er god med noter af karamel og mørk frugt - måske er det lidt sveske. Det er alt i alt en god, mørk øl uden alt for mange finurligheder. Den følger mønsteret fra så mange tyske øl – godt, solidt håndværk.

Karakter 3+

fredag den 16. april 2010

Tid til en øl - Gösser Märzen/ Edelweiss Dunkel Weissbier


16. April 2010
I dag har vi været til fødselsdag. Ikke hos en ældre dame, hvor man får sur og udrikkelig  Rosenborgvin, men hos en yngre prinsesse, hvis far serverer god tysk/østrisk øl. Og det er vel at mærke ikke øl, der kan findes lige rundt om hjørnet. Det er fundet på afsidesliggende lokaliteter i de østriske alper og i Bambergs små hyggelige gyder.
Skiferien blev holdt familien ferie i Wagrain, og her var stambryggeriet Gösser. I år 1000 stiftede grev Adula et nonnekloster i byen Göss, og indtil det lukkede i 1782 var det nonnerne, der var midtpunktet for ølproduktionen i området. I 1860 genåbnede Max Kober bryggeriet, og derfor kan de i år fejre 150 års jubilæum. Bryggeriet blev i 1893 omdannet til et aktieselskab, og er nu et af de største bryghuse i Østrig.
Vi smagte en ”Märzen” fra Gösser. Det er en øl, der oprindelig blev brygget i marts måned og som skulle holde hen over sommeren, hvor det var for varmt til at brygge. Nu om dage gælder dette jo ikke mere. Øllet har en lidt højere alkoholprocent end normalt – her er den på 5,2%, så det er ikke så slemt. Det er en lys øl med en fyldig maltsmag og en middel bitterhed.
Vi smagte også en ”Dunkel Weissbier” fra det østriske bryggeri Edelweiss. Det blev stiftet i Kaltenhausen, nær Salzburg i 1475 af byens dommer og borgmester – Johann Elsenhaimer. I 1898 blev det omdannet til et aktieselskab – man begynder at ane en trend. Deres ”Dunkel Weissbier” er på 5,5% og har en fin fylde med tydelige noter at tyggegummi og banan.
Derefter kom vi til de to tyske øl  - indkøbt i Bamberg. Den første var Mönchshof’s ”Kellerbier” som jeg tidligere har skrevet om ( 1. juni 09 ).
”Det er en ufiltreret øl på 5,4%. Selve stilen stammer fra Franken ( se 22 maj 09 ). hvor også byen Kulmbach ligger. Og engang lå der et kloster her, hvilket har givet navn til bryggeriet. I 1996 slog 4 bryggerier i byen sig sammen og dannede Kulmbacher Brauerei AG, men de forskellige mærker findes stadig.
”Kellerbier” er en fyldig lagerøl, lidt i pilsnerstil, men den er altså ufiltreret, hvilket giver den mere saft og kraft i smagen.”
Til afslutning - inden kaffen – kom en ”Original Landbier” fra bryggeriet Leikeim. Jeg har tidligere smagt en udmærket ”Schwarzes” fra bryggeriet, og denne øl var også af god kvalitet, med en fin balanceret duft og smag. Alkoholprocenten var på 5,4%. Bryggeriet er fra 1887 og blev stiftet at slagtemester Johann Leikeim. Det ligger i Altenkunstadt i Franken – nord for Bamberg og lige ved Kulmbach. Et dejligt tysk ølområde.
En god aften, der sluttede med fødselsdagskagemand og kaffe.


torsdag den 15. april 2010

Tid til en øl - Harvistoun Ola Dubh

15. April 2010

Dette er ølanmeldelse nr. 500 her på bloggen. Efter tidligere på dagen at have smagt en ”Dansk Pilsner” trængte jeg til en anden øl – og dette er ingen discountøl. Den er købt i Brugsen i Jels, og man må da misunde de gode Jelsborgere, at de kan få den slags øl i deres supermarked. Her kunne Brugsen  i Vester Hassing godt lære lidt.

Det drejer sig om ”Ola Dubh” ( sort olie ) fra bryggeriet Harviestoun. Den er baseret på deres fine ”Old Engine Oil” (  se 11 sep 08 ), men denne gang er den modnet på 12 år gamle whiskyfade fra Highland Park.

Det er den første ale, der er lagret på whiskyfade fra en navngivet destilleri. Denne flaske blev produceret i juli 2009 og er flaske nr. 50764. Man kan også få udgaver, der har ligget på 16 års og 30 års fade, men dem havde de ikke i Brugsen i Jels.

Highland Park destilleriet ligger på Orkneyøerne og kan føres tilbage til 1798.

Det er en kulsort stout på 8,0% med brunt skum, der kan antage en lidt orange nuance, Der er en kraftig duft af lakrids, alkohol og en anelse røg. Den føles overraskende let i munden, men har en kraftig smag af ristet malt, lakrids, alkohol og røg. Det virker også som om, der er lidt appelsin gemt i baggrunden. Der er en meget lang eftersmag med det stor og markant bitterhed. Det er en spændende og fyldig drik.

Karakter 5

Tid til en øl - Dansk Pilsner

15. April 2010

Til min fødselsdag kom min bror med en ekstra gave. En speciel øl han havde gemt til mig – ”en, som du aldrig har smagt”. Det er hans nabos favoritøl, men min bror sagde det nu med et glimt i øjet, for han synes vist selv, det er noget sprøjt.

Men for mig er det altid spændende at smage en ny øl, lige meget hvilken type og kvalitet, det er.

”Dansk Pilsner” er pilsner produceret at Harboe for Fakta. Jeg har ikke smagt deres almindelige udgave og kan derfor ikke sammenligne dem, men jeg ser at den omtales i anmeldelser som discountøl. Det skulle da også være en af de billigste på markedet.

Det er en dansk pilsner på 4,6%, sådan som den gamle aftale byder.. Den er temmelig lys og har mange energiske bobler. Der er da også tilsat ekstra kulsyre. Duften virker en anelse kunstig. Øllet føles frisk ig livligt pga af kulsyren og vil sikkert forfriske en varm sommerdag. Smagen virker ved første forsøg udmærket. Der er ikke den sure karkludsmag, man sommetider støder på i danske pilsnere. Men efterhånden dukker der en mærkelig smag af svømmehal op – lidt kloragtig. Og er man først blevet opmærksom på den, forsvinder den ikke igen. Der er en svag men fin bitterhed i eftersmagen.

Karakter 1+ ( svømmehal )

onsdag den 14. april 2010

Tid til en øl - Grimbergen Blond

14. April 2010

I dag har jeg klippet roser ned. Nogle af dem skulle klippes helt ned, da der kun var få nye skud. Vinteren har været hårdt mod et par af dem. Mine hænder har fået en del sår, for det stikker, det skidt – og jeg kan ikke så godt lide at bruge handsker i haven.

Abdij van Grimbergen er et Norbertinerkloster, der ligger i Grimbergen. Øllene bliver brygget på Unionbryggeriet i Charleroi, men munkene kontrollerer stadig brygningen. I hvert fald så meget at de kan nedlægge forbud mod nye tiltag fra Alken-Maes’ side. Da disse forsøgte at sælge et nyt produkt med lettere vovede reklamer og etiketter, protesterede munkene og produktet blev trukket tilbage.

Trappistbryggerierne har deres eget trappistlogo og de andre klosterbryggerier ville gerne have et tilsvarende, så i 1999 blev et sådant logo skabt. Et klostervindue med en øl og teksten ”Erkend Belgisch Abdijbier”. Grimbergen har dette mærke bag på flasken.
”Grimbergen Blond” er stærkere end ”Grimbergen Dubbel”, hvilket hører til sjældenhederne, men det er dubbelen der er lidt svag i det. 6,7% er meget almindeligt for en ”Blonde” Den er brygget på lys malt med lidt tilsat karamel for at give en mørkere farve. Også her er der brugt ascorbinsyre, men her virker det faktisk godt. ( Jeg har vist et lidt ambivalent forhold til det )
Farven er mørk gylden – kan faktisk godt minde om æblejuice eller flydende guld, om man vil. Skummet er hvidt og boblerne er store og ret dovne. Der er en dejlig aroma af lys frugt. Ascorbinsyren giver øllet en prikkende og livlig fremtoning. Smagen er fyldig med en note af sød lys frugt og lidt krydderi. Jeg kan ikke helt tyde de forskellige indtryk, men det er ikke kun appelsin og citrus. Måske lidt fersken eller mango. Det er med til at gøre smagen spændende, men 33 cl var ikke nok til at jeg kunne blive sikker. Det er en tydelig bitterhed i eftersmagen, men den er ikke overvældende.
Karakter 4

tirsdag den 13. april 2010

Tid til en øl - Christoffel Nobel

13. April 2010

I dag har jeg sunget til endnu en prøveprædiken, da vi skal have ny præst i sognet. Det har været 3 meget forskellige præster indtil nu, men jeg har ikke været med til interviewet, så jeg ved ikke meget om det. Men det bliver spændende.

Hjemme igen åbnede jeg en ny øl fra Sint Christoffel i Holland. Jeg har tidligere smagt deres ”Blond” og ”Robertus” med stor fornøjelse, men det er snart længe siden jeg har set dem i butikkerne. Jeg skrev om dem tidligere ( 2. sep 08 & 5. mar. 09 ). Nu så jeg i Ølkonsortiet en ny – ”Christoffel Nobel”

Øllene fra Christoffel er alle undergærede, men de er gæret i åbne tanke, hvilket skulle give mulighed for en mere markant bitterhed. Der er brugt ”Nobel Hops”, hvilket har givet navn til øllet. Nobel Hops er betegnelsen for fem af de gamle humletyper fra Centraleuropa – Saaz, Hallertau, Tettnanger, Spalter og Lublin ( fra Polen – den har jeg aldrig hørt om før ).

Det er en meget lys øl med et hvidt skær. Den ligner til forveksling en witbier, men der er ikke benyttet hvede i den og den er som sagt undergæret.. Det hvide skum er kraftigt og blødt. Øllet er en anelse sløret, men man kan se boblerne fare til vejrs som en fontæne. Procenten er på 8,7%, så den er også kraftigere end en witbier. Aromaen er skarp med anstrøg af grape og øllet føles også skarpt og aggressivt i munden. Her kommer grapenoten for alvor til sin ret. Det er ikke en sød grape, men derimod en skarp, syrlig smag, som når man får en halv grapefrugt til morgenmad. Vi får lidt sukker på, og jeg synes næsten at kunne fornemme en strejf af sukker i smagen også, men det er sikkert indbildning. Det giver en meget frisk øl, der vil kunne slukke tørsten i sommervarmen. Den syrlige smag går over i en tydelig bitterhed i eftersmagen.

Karakter 4


mandag den 12. april 2010

Tid til en øl - Kozel Dark

12. April 2010

Forleden fik jeg en del øl i fødselsdagsgave, bla. en ”Kozel Dark” fra Tjekkiet. Jeg tænkte, den ville passe fint til frikadeller, ris og ratatouille.

Kozel bryggeriet ligger i Velke Popovice, der nu er en del af storbyen Prag, men som i 1874 lå uden for byen. På det tidspunkt købte Frantisek Ringhoffer en herregård og omdannede det til et bryggeri. Hvordan det har fået navnet Kozel, ved jeg ikke. Kozel er på russisk et nedladende ord, der betegner en tosse eller idiot  – og det tror jeg ikke er meningen her.

Bryggeriet etiketter prydes af en ged med et stor ølkrus. Det skulle være skabt af en omrejsende fransk kunstner, som tak for den gæstfrihed, han mødte i byen.

”Kozel Dark” er en let øl på 3,8%. Den har en flot mørkebrun farve og toppes af lyst skum ( i mange beskrivelser har jeg set skummet omtalt som brunt, men det er det ikke ). Duften er svag med noter at ristet malt. Øllet er let drikkeligt, men ikke tyndt, og der er en god fylde i smagen, hvilket overrasker lidt, med tanke på alkoholprocenten. Smag af mørk frugt og ristet malt, og jeg synes, jeg indimellem kunne fornemme en sødlig note af kastanje. Fin bitterhed til sidst i eftersmagen.

Karakter 3+


søndag den 11. april 2010

Tid til en øl - Grimbergen Tripel

11. April 2010

I dag er det min fødselsdag, som man kan se på flaget i billedet. Vi havde gæster til brunch og senere på dagen var der tid til lidt havearbejde. Og det er jo godt, når der står 3 øl fra Grimbergen mellem krokusserne.

Grimbergen har jo Fugl Føniks som varemærke ( se 15 marts 2010 ), da bryggeriet er genopstået flere gange efter brand og ødelæggelser. En fødselsdag er selvfølgelig ikke på samme måde en ny begyndelse, men alligevel – man starter på et nyt år - en ny omgang.

Grimbergen Tripel er en klar lys øl på 9,0%. Brygget på pale ale malt og flaskegæret, men det kan man nu ikke se. Jeg synes, øllet er temmelig klart. Skummet er hvidt og blødt. Der er en syrlig note i aromaen, hvilket skyldes tilsætningen af ascorbinsyre. Det var også tilfældet med deres ”Dubbel”, men der medvirkede det til at give den mørke øl et lidt friskere pust. Her synes jeg, den bliver lige skarp nok. Overordnet synes jeg, det er lidt en uskik. Øllet føles meget livligt i munden, men der er en fin antydning af appelsin i smagen, hvis man kommer bag om ascorbinsyren. God lang eftersmag med en blancerende bitterhed.
Karakter 3+ ( uden ascorbinsyren var det nok blevet højere )

lørdag den 10. april 2010

Tid til en øl - Randers Pale Ale

10. april 2010

I morgen er det min fødselsdag. Vi havde inviteret mine nevøer med kærester til eftermiddagskaffe, men pludselig skulle der være 2 prøveprædikner i kirken, så vi prøvede at flytte det til i dag. Desværre kunne de ikke komme, så vi må finde en anden dag. Derfor var det bare min datter og svigersøn, der skulle komme til kaffe, men det skulle nok blive hyggeligt. Jeg kørte afsted for at hente dem i Aalborg, og da jeg vendte hjem og trådte ind i køkkenet, stod en stor venneflok med flag og råbte hurra. Jeg skal da lige love for, at jeg blev overrasket.

Jeg havde ikke set deres biler ( de holdt ikke i indkørslen, men dog på vejen ), og jeg havde ikke bemærket at min kone bagte ualmindeligt meget hjemmebag, så jeg blev moppet lidt med min grå stær, som de nok synes åbenbart var taget til.

Og de havde øl med. En kurv med en del øl jeg ikke har smagt – ”Svaneke Chili Ale” – ”Kozel” – ”Nibe Dark Lager”, samt Marstons fremragende ”Old Empire” og et par øl fra Randers Bryghus.

Et par andre gæster kom med tysk øl – ”Salvator” – Maisel’s Weisse” – Schneider Hopfen Weisse” – Aecht Schlenkerla” og EKU 28 ( + et par stykker mere ). Alt sammen i den bedste ende af tysk ølproduktion. Derudover fik jeg ”Engle og Dæmoner” på DVD. Den glæder jeg mig til at gense.

Efter kaffe/kagebordet – med fyldte chokoladeboller, vandbakkelser og citronmarengstærte – åbnede vi et par at øllene fra Randers Bryghus – ”American Brown Ale” og ”American Pale Ale”.

Jeg var sikker på, jeg havde smagt deres pale ale før, men det var faktisk brown og amber ale, jeg havde smagt.

”American Pale Ale” er på 6,0%. Som tidligere nævnt beskrives disse øl ikke på deres hjemmside, men den ”almindelige” pale ale er nævnt. Den adskiller sig dog i alkoholprocent, så det er måske ikke den samme. – Men den er brygget med pale ale- og hvedemalt, foruden chokolade-hvedemalt. Det er en meget lys øl, så det er lidt svært at forestille sig sådan en chokolademalt. Den er humlet med East Kent Goldings og amerikansk Cascade ( det kunne jo nemt være det samme )
Den føles lidt lettere end ”Amber Ale”, men minder ellers meget om den. Fin humleprofil i eftersmagen.
Karakter 4
I morgen kommer i mor og min bror og svigerinde til brunch.

fredag den 9. april 2010

Tid til en øl - Camerons Trophy

9. April 2010

I dag har været med havearbejde. Det er dejligt at være ude i haven, men min lænd gør ondt, så det lægger en dæmper på aktiviteten. Jeg har da også haft tid til at gå på arbejde.

Til aftensmaden åbnede jeg en ny øl fra Camerons – ”Trophy Special”. Denne øl blev oprindelig brygget af Castle Eden Brewery, der stammer tilbage fra 1826. I 2001 købte de Camerons og besluttede til, at omdøbe deres bryggeri til dette navn, så i 2002 ophørte Castle Eden med at eksistere. Deres ”Trophy Special” forsatte derimod – nu som en øl fra Camerons.

Det er en nordengelsk ale på 4,0%, hvilket er meget normalt for engelsk fadøl, men lidt mere ualmindeligt for flaskeøl. Der er brugt Styrian og Target humle. Det er ikke lykkedes, at finde en forklaring på navnet.

Det er en flot pale/amber ale med svag skumlag og sparsomme, men energiske bobler. Duften er sød maltet, med en note at citrus, der virker en smule kemisk ( ascorbinsyre ). Øllet føles meget let, nærmest vandet. Jeg må desværre sige at jeg ikke bryder mig særlig om smagen. Den virker tynd og kunstig. Igen er der denne mærkelige citrussmag, som jeg tidligere kun har smagt i spanske pilsnere, og den virker ikke rigtig på mig.

Karakter 2

Jeg tror ikke den lave alkoholprocent har noget at gøre med det lidt tynde indtryk. Det er samme procent som ”Strongarm” fra samme bryggeri og det var en væsentlig fyldigere og bedre øl.

torsdag den 8. april 2010

Tid til en øl - Daleside Ripon Jewel

8. April 2010

Daleside er et bryggeri i Harrogate, Yorkshire. Byen ligger lige på grænsen til Yorkshire Dales National Park, og den er kendt som et helsecenter pga af gode vand. Det nyder bryggeriet naturligvis også godt af. Bryggeriet blev etableret midt i 80’erne og i 1991 kom Craig Witty til som brygmester. Man brygger både fad- og flaskeøl.

Jeg har tidligere smagt en øl fra bryggeriet. ”Morrocco Ale” som de havde overtaget fra Levens Hall i Westmoreland ( se 23. okt 08 ). Det er en meget speciel øl, der stammer tilbage fra starten af 1600tallet. 

Dagens øl – ”Ripon Jewel” - er også en lidt speciel øl, da det er den eneste engelske øl, der er bestilt af en katedral. Dette skete i 1999 og øllet blev velsignet ved en speciel gudstjeneste.

Ripon Cathedral stammer fra 672, hvor Sankt Wilfrid byggede en basilika. Krypten er det eneste, der stadig eksisterer af denne bygning. Den blev ødelagt i 948 og flere gange forsøgt genopbygget, men først i starten af 1200tallet lykkedes det. Katedralen stod færdig i 1836, så det har taget nogle år at nå så langt, men der har også været flere engelske borgerkrige i tidens løb, og de er alle gået ud over byggeprocessen. Nu om dage er byen Ripon en mindre provinsby i Yorkshire.

”Ripon Jewel” hentyder til et fund fra området, hvor et spænde af guld med indlagte ædelstene blev fundet i 1976. Man mener, det stammer fra tiden, hvor Wilfrid byggede sin baslika. Spændet ses på etiketten – sammen med et par glasmosaikker fra kirken.

”Ripon Jewel” er en ”strong amber ale” på 5,8% - brygget med byg- og hvedemalt. Det angives ingen steder, hvilke humletyper der er benyttet.

Det er en sløret ravgylden øl med godt hvidt skum. Der er mange små hektiske bobler. En fin maltet aroma med et lille svagt strejf af humle. Øllet har en god, fyldig krop. Smagen er umiddelbar sødere end forventet med nogle urte/blomsteragtige noter, men afslutningen har en meget fin bitterhed, der bliver hængende længe.

Karakter 4

Købt i Jels Brugs og sikkert importeret af ”You’ll never walk alone” i Kolding


onsdag den 7. april 2010

Tid til en øl - Troldhede Dark Chimney Wheat

7. April 2010

Jeg synes ikke, dagen har været hårdere end normalt, men alligevel var jeg træt, da jeg kom hjem ved 19.30 tiden – og er det faktisk stadig. Men det hjælper nu alligevel at slappe af med en øl til aftensmaden.

Bryggeriet Troldhede er inspireret af den gamle jernbane mellem Kolding, Vejen og Troldhede. Derfor er et gammelt tog afbilledet på etiketten og øllene har forskellige togrelaterede navne.

”Dark Chimney Wheat” ( Den Sorte Skorstenshvede ) beskrives som en blanding mellem en hvedeøl og en stout, men egentlig er der bare tale om en hvededunkel, som man kender det fra bla. Erdinger.

Det er en flot mørk øl med god skumtop. Duften er præget af mørk ristet malt med en anelse røget præg – eller måske er det sod fra skorstenen. Øllet føles let og forfriskende, men smagsindtrykkene er kun antydet. Der er ansats til de noter bryggeriet beskriver – kaffe og lakrids – men de trænger ikke helt igennem, og det bevirker at smagen bliver en anelse tynd. Jeg savner lidt fylde og lidt kraft til sådan en mørk hvedeøl. Procenten er 5,1%

Karakter 3

tirsdag den 6. april 2010

Tid til en øl - Randers Bryghus Midnight Oil

6. April 2010

Til aftenens laks nød jeg ”Påske” fra Bere Here ( jeg skrev om den sidste år 9. april ). Sidste år blev der fremstillet en etiket, der ikke gik an i COOP’s butikker, der derfor fik en med en påskekylling på i stedet. Men i år er den oprindelige etiket på øllet. Den viser et karikeret billede af Jesus, der er opstået fra de døde for at få en skummende påskebryg. Det er der sikkert nogle, der kan tage anstød af, men man kan også se det som en humoristisk kommentar til øllets kvalitet.

Og der reklameres med at det er en 2000 år gammel opskrift – netop fra Mellemøsten. Opskriften er vist endnu ældre – nemlig fra ”Hymnen til Ninkasi” fra 2500 år f. Kr., der er den ældste opskrift, man kender. Her er den dog justeret, så den passer bedre til moderne forhold. Der er brugt druer og honning, foruden byg og hvede.

Jeg synes ikke druerne og honningen er særlig fremtrædende i denne udgave. Jeg mener, at det var tydeligere sidste år. Jeg føler at humlen er mere dominerende – og humle var der nok ikke noget af i den oprindelige opskrift.

Men det er stadig en vældig god påskeøl.

Forleden blev ”Årets Øl” valgt af De Danske Ølentusiaster. Der var oprindelig 604 nye danske øl at vælge imellem og vinderen blev Midtfyns Bryghus ”Chili Tripel”.
På fjerdepladsen kom en Imperial stout fra Randers Bryghus – ”Midnight Oil”. Det er i høj grad en ”Limited Edition” med kun 930 flasker. Jeg havde købt den sidste fra Hansen Vinhandel i Aalborg – flaske nr. 510. Jeg delte den med 2 venner ved en lille hyggeølsmagning.
Der er brugt 6 forskellige malttyper, samt havre og ristet byg. Derudover er der tilsat Muscovadosukker. Humlen ( Centennial og Cascade ) er tilsat allerede under mæskningen og igen senere under kogningen af urten ( Amarillo, Columbus og Cascade ). Det giver alt sammen en yderst potent og powerfull øl. Derudover er den lagret 300 dage på tanken inden tapningen.
Det er en kulsort øl, hvor der absolut ikke trænger lys igennem. Skummet er brunt og en smule groft. Alkoholprocenten er røget op på 9,9%. Duften er kraftig af ristet malt og lakrids, samt humle.
Meget fyldig øl, der næsten er tyktflydende. Smagen er stærk – her er først sødme og mørk frugt, derefter ristet malt og lakrids og tilsidst bitterhed fra humlen. Alt er dog samlet til en enhed af den bløde og fyldige mundfornemmelse. Virkelig en kvalitetsøl fra gøgebryggerne ( = gæstebryggerne; deres navne er opregnet på etiketten ).
Karakter 5

mandag den 5. april 2010

Tid til en øl - Camerons Strongarm

5. April 2010

Vi fik gæster her til eftermiddagskaffen og da vi havde nydt både kage og kaffe, trængte vi til at rense ganen med en engelsk ale. Indkøbt for nylig i Brugsen i Jels, hvor de havde specielle engelske ales på hylderne.

Camerons ”Strongarm” er en Ruby Red Ale ( som der står på etiketten ) på 4,0%. Altså en såkaldt session ale, som man ofte får på engelske pubs. Baggrunden for navnet kender jeg ikke, men vi ser en stærk smed stå og hamre på en armbolt. På etiketten  - og på kapslen – ses også en løve.

Bryggeriet ligger i Hartlepool, Durham. I 1852 åbnede William Waldon ”Lion Brewery”, men det blev allerede i 1865 overtaget af John William Cameron. I 1892 blev det nuværende bryggeri opført og 100 års senere blev det solgt til Wolverhampton & Dudley Breweries. I 2002 købte familien Camerons bryggeriet tilbage og det er nu det eneste uafhængige bryggeri i det nordøstlige England. Der er nu også en lille mikrobryggeri ”The Lion’s Den” på stedet.

”Strongarm” blev lanceret i 1955 for at imødegå en efterspørgsel efter stærkere øl ( ? ). Det må have været noget stilfærdigt letøl tidligere.

Det er en flot mørkerød øl med svagt hvidt skum. Farven kommer af, at der er brugt en del krystalmalt. Vi var enige om at duften er typisk engelsk, hvad det så betyder. Der er en anderledes tung maltkarakter over engelske ales end de tyske lagerøl. Måske er det overgæren, der farver indtrykket. Ellers føles øllet meget let i munden – god drinkabillity – og smagen er overraskende stor og lang. Der dukker en mild, men tydelig bitterhed frem i eftersmagen. Der er brugt Fuggles, Target og Goldings.

Karakter 3+


søndag den 4. april 2010

Tid til en øl - iKi

4. April 2010

I går var vi på Sushi-Sushi i Aalborg, hvor vores datter flere gange har været, og hun syntes vi også skulle smage rigtig sushi og ikke den tillempede udgave, vi har prøvet at lave herhjemme. Det var et fint lille sted med en god atmosfære. Vi bestilte hver en menu bestående af forskellige typer sushi og så kunne vi udveksle dubletter. Det smagte udmærket, selvom det er fersk fisk og smagen måske ikke var overdrevet varieret.  Jeg havde svært ved at smage forskel på ”maki” med laks og med tun, når de andre ingredienser var de samme. Men jeg kan godt lide det - også wasabi’en, selvom jeg et par gange kom lidt for meget på og fik tårer i øjnene.

De havde også et udvalg af japanske øl - Sapporo, Asahi, Kirin og iKi. Jeg valgte den sidste, som jeg ikke tidligere har hørt om. Det viste sig dog at min ene svigersøn havde valgt den, da han var med på sushibar.

”iKi” betyder Liv på japansk, og det er jo nærmest symbolsk på 1. Påskedag, hvor Jesus genopstod til livet for sig selv og alle andre.

Det er en overgæret øl på 4,3%, der egentlig bliver fremstillet i Belgien. Den er tilsat Grøn Te og Yuzu-frugt. Yuzu-frugten kaldes også japansk citron, og giver en let, men fin citrussmag.

Det er en lys gylden øl, der er ufiltreret og derfor temmelig grumset. Det er en smule hvedemalt i, hvilket sikkert er skyld i den fine skumtop og det slørede udseende. Duften er frisk med en svag citrusnote. Øllet er let og forfriskende. Smagen god med et kort strejf af  - (? ), ja, måske er det grøn te – inden den lette citrus kommer ind. Der er ikke noget særlig bitterhed i øllet, og jeg kunne da heller ikke finde humle på ingredienslisten. Om det er rigtigt ved jeg ikke, men måske er det yuzu-frugten, der erstatter den. Faktisk fungerer denne lette øl udmærket til sushi.

Karakter 3

Derefter gik vi i biografen og så Avatar i 3D.

lørdag den 3. april 2010

Tid til en øl - Troldhede The Stoker Amber Ale

3. April 2010
I går var det Langfredag og det blev det sandelig også. Vi havde gudstjeneste kl 10.30, men skulle begge spille, så vi var der tidligt. Det var en musik/meditationsgudstjeneste, hvor læsninger og meditationer/refleksioner vekslede med musiske indslag. Jeg skulle spille tre guitarstykker for at give den rette stemning og min kone spillede til fællessalmer og solosang. Det blev en fin lille gudstjeneste, der kun tog tre kvarter, hvilket er meget passende.

Derefter kørte vi direkte til Jels i Sønderjylland, for at fejre fødselsdag for vores nevø. Efter kaffebordet gik vi en tur omkring Jels sø, og endte i SuperBrugsen for at købe lidt ind. Jeg kiggede lige, hvad de havde af øl, og havde nok bare forventet Brugsens sædvanlige. Men sandelig – her var der et nyt udvalg. Dels af lokale øl fra Troldhede i Kolding – dels af engelske ales, som jeg ikke har set tidligere. Efter sigende stammer de fra ”You’ll never walk alone” i Kolding. Der var endda et par af bryggerierne, jeg ikke tidligere havde hørt om. Min kære kone sagde, at vi da skulle købe de øl, jeg ikke kendte - så det var en glad mand, der forlod Brugsen i Jels.

Til aftensmaden åbnede vi en flaske fra Troldhede. De fleste andre drak godt nok vin, men værtinden smagte også på øllet. Det var en ”The Stokers Amber Ale” på 6,2%. ( En ”Stoker” er en fyrbøder ). Brygget på masser af pale ale malt, samt havre og tilsat cascadehumle fra USA. Troldhede er en rigtig håndbryggeri, hvor man ikke benytter computere og samlebånd i produktionen. Bryggeriet er fra 2005 og det er et af landets mindste bryggerier med en kapacitet på 800 liter. På flasken reklameres der for ”Fair Pant”, som er en protest mod det nuværende pantsystem, men det må man selv læse om på deres hjemmeside, for det er en længere historie.

Den har en flot rød farve – klar indtil bundfaldet kommer med, så bliver den ugennemsigtig. Det er kun et svagt, hvidt skum, men det skyldes muligvis glasset. Man mødes af en dejlig duft af citrus med en let sødlig note, som jeg forbinder med ananas. (Men når jeg nævner det, kigger folk mærkeligt på mig, for det er åbenbart ikke en anerkendt note – så jeg skriver sød grape i stedet ).

Øllet føles blødt og rundt i munden – en venlig ale. Det lægges ud med en svag karamelsmag, som går over i frisk citrus og der sluttes af med en god bitterhed i eftersmagen.

Karakter 4

Vi var først hjemme igen ved midnat, så det var en lang fredag

torsdag den 1. april 2010

Tid til en øl - Ørbæk Påskebryg

1. April 2010

Her til aften – på Skærtorsdag – kom vores tidligere naboer på besøg. Vi ses stadig en 3 -4 gange om året, og det er altid hyggeligt. Vi skulle have lammesteg, og jeg havde indkøbt ”Mercator” fra Nibe Bryghus, for at teste den krydrede tripel med lammet. Det fungerede udmærket, selvom det var salvie i øllet og timian på kødet. ( se 9. marts 2010 )

Jeg havde også en ”Påskebryg” fra det fynske bryggeri Ørbæk på menuen. Jeg har tidligere skrevet om bryggeriet, der ikke er særlig oplysende på deres hjemmeside. ”Påskebryg” er økologisk og brygget på wiener-, münchener- og carafamalt, udvalgte humletyper ( ? ) og det gode vand fra Ørbæk. Det fremgår ikke, om det er en over- eller undergæret øl. ( 2 anmeldelser har forskellige mening om det.  Ølakademiet skriver ”mørk ale” og Ekstrabladet ( Ole Madsen ) benævner den ”dunkel bock” ) Når selv eksperter bliver uenige, er det vanskeligt at vurdere - derfor bør man, som forbrugeroplysning nævne dette også.

Jeg har altid betragtet den som en dobbeltbock, brygget efter den typiske påskeopskrift, der stammer fra Paulaners ”Salvator” og Carlsbergs første påskebryg. Münchenermalten giver en dunkel brun farve, og øllet toppes at lyst skum. Alkoholprocenten er høj – 7,0%. Duften er maltet med lidt karamel og en smule krydderi, jeg ikke præcis kan sætte navn på. Den har en god fyldig krop, og smagen er ligeledes præget af karamel, mørk frugt og krydderi. Det er muligvis denne lidt krydrede note, der trækker i retning af en ale. Pæn eftersmag med en balancerende bitterhed.

Karakter 3+