Tid til en øl - Alfabetsmagning T - X

13. April 2024

Det kan lyde voldsomt med 30 øl til en smagning, men vi havde sat god tid af til det, så alle kunne være med. Alligevel kan der godt melde sig en form for mæthed, men erfaringen har vist, at det først indtræffer omkring øl nr 35. Da vi holdt Marathonsmagning, var det i alt fald der, et par af deltagerne mødte muren. Så vi regnede med, at vi ville komme sikkert gennem aftenen - og det gjorde vi heldigvis også.

Ter Dolen er et belgisk bryggeri, der i 1994 etablerede sig i vognporten til middelalderborgen i Helchtern, Limburg. I begge verdenskrige var slottet besat af tyskerne, og derefter gik det i forfald, indtil Mieke Desplenter erhvervede slottet i 1993 og begyndte en restaurering.

Deres 'Winter' er en mørk øl på 9,1%. Den har en flot kastanierød farve og et pænt skum. Duft af frugt og sødme. Der er tilsat honning og kanel. Smag af frugt, krydderi og lidt sødlig rom.

Karakter 4

Ugly Duck har været på banen siden 2012, som den lille grimme ælling til den flotte svane, Indslev Bryghus. De har flere gange været kåret til årets bryggeri og året øl, men siden vestfyen overtog i 2018 har der været mere stille omkring dem. Jeg er kun stødt på dem i forbindelse med forskellige pastry udgaver af deres stout 'Rio Grande Blood'.

For nogle år siden smagte jeg 'Rio Grande Blood Orange', der efterlignede julens orangegrene. Det fungerede virkelig godt. Også 'Rum Ball' var god ( efterligner naturligvis romkugler ), men jeg gik glip af 'Dreamcake', hvor de har puttet drømmekage fra Brovst i øllet. Den så jeg nu i Voldby købsmandsgård, og den skulle da med. Jeg købte også en 'Tiramisu' til mig selv.

'Rio Grande Blood Dreamcake' er på 12.0% med en IBU på 60. Der er tilsat kokos, karameliseret sukker, vanilje og laktose. Og den kommer ikke i nærheden af de 2 andre udgaver. Dette bliver lidt for sødt og vammelt. Om det er balancen eller bare ingredienserne, ( jeg kan også godt synes, at drømmekagen i sig selv er lidt for meget ) ved jeg ikke, men det var sjovt at smage.

Karakter 3

Så kunne vi rense ganen med en IPA. Vocations 'Zest for Life' er en DDHIPA på 6,6%.

'Zest' betyder 'skal' og og der er også citronskal i øllet. Men det betyder og 'passion' og passion for livet lyder da meget godt.

Vocation startede i 2015 som et enmandsforetagende i et ombygget hønsehus, men har vokset sig stort med 100+ medarbejdere

Masser af smag fra tørhumlingen, lidt citrus, kokos og ananas og ikke så forfærdelig bitter. Det er nok en NEIPA, men det var forfriskende ovenpå drømmekagen.

Karakter 4

Windswept er et skotsk bryggeri fra Lossiemouth, hvor der sikkert er ret vindblæst. Eller jeg skulle rettere skrive var et skotsk bryggeri, for det lukkede 3 februar i år. Det blev grundlagt i 2012 og har vundet mange priser for deres øl, men kunne altså ikke blive ved.

Deres 'Wolf of Glen Moray' havde jeg egentlig glædet mig til. En strong ale på 9,2% lagret på et portvinsfad, hvor Glen Moray tidligere har haft lagret noget whisky. Men der var gået et eller andet galt, for det var blevet en syrlig ubehagelig smag. Så desværre - ud med den.

Det eneste bogstav jeg ikke havde fundet noget bryggeri til, var X. Så jeg måtte ty til en nødløsning med Midtfyns glimrende 'XPorter'. Den er lavet i samarbejde med De Molen i Holland. Malt. lakrids og let røg - stadig god. Da jeg skrev om den i 2011, havde jeg den oplysning at bitterheden når op på 106 IBU. Det er jo ikke noget, vi nu om dage er forvænt med. Om det stadig gælder, ved jeg ikke, men godt med en øl en gang imellem, der ikke er pakket ind i kage og fadlagring.

Karakter 5

 

Tid til en øl - Verdens Største Virtuelle Ølsmagning 3

 10. Maj 2021

Efter en pause, der måske satte rekord som 'Verdens største virtuelle tissepause' blev det tid 'Garden of Serenity' fra Kissmeyer Brewing. Det er en saison, der normalt er den belgisk øltype, men Anders Kissmeyer pointerede at saison ikke er en specifik øltype, men kan have forskellige udtryk.

Historisk set er saison en lys øl - brygget på små belgiske gårde og gemt, så der var øl til sommermånederne. Det har i ældre tider givet en let syrlig fremtoning, som vi ofte finder nutildags også.

'Garden of Serenity' er en nordisk saison på 6,0% - brygget med pære. Det er en uklar, lys bryg med tydelig duft af pære. Det træder til gengæld ikke særlig tydeligt frem i smagen. Den er tør - uden nogen sødme fra pærerne og syrligheden er lidt for dominerende.

Karakter 3

Så var det atter tid til Beer Battle. Denne gang mellem 2 mere identiske øl, nemlig IPA'er fra henholdsvis vestkysten og østkysten af USA.

Den første var en klassiker, der vandt 'Årets Øl ( under 6,0% ) i 2013 - nemlig 'Amarillo & Citra IPA' fra Ugly Duck. Jeg har smagt den før, hvilket var et held, for da jeg skulle hælde næste øl op, væltede jeg mit glas, så jeg kun fik en lille smagsprøve.

Det er en dejlig øl med et godt humlebid, men det var lidt svært at afgive stemme i Beer Battle.

Modstanderen var en IPA fra østkysten med den samme humleprofil. Den har det finurlige navn 'Whirl Domination' og stammer fra bryggeriet To Øl. Det er en New England IPA på 6,0%. Kendetegnet for denne øltype er at den er uklar med en frugtig fremtoning. Humleniveauet er bevidst lavt - ofte er der brugt tørhumling for at fremme smagen uden at bitterheden øges. Her er der kun en bitterhed på 20 IBU. 

Der er brugt både hvede og havre for at give den fyldige, let cremede mundfølelse. Jeg syntes ikke duften var så fremtrædende, men der var masser af smag. Lys frugt med fersken som mest fremtrædende note. NEIPA er en af de mest trendy øltyper for tiden og det var da også den der vandt.

Karakter 3+

Tid til en øl - Nordic Brew / Sour

27. Oktober 2019

Igen i år drog vi på tur til Nordic Brew i Frederikshavn. Den gang var vi kun 2, der tog bussen fra Aalborg. Vi fik en hurtig baconburger på gågaden i Frederikshavn, inden vi nåede Arena Nord, hvor festivalen løber af stablen.

Vi plejer at planlægge en rute hjemmefra ved at vælge de øl ud, vi gerne vil smage, men i år er dette program ikke blevet trykt. Vi besluttede derfor at lave en lille rekognosceringsrunde først.

Efter at have fået vore glas og poletter, blev vi mødt ved indgangen af Løkken Bryghus, og der fik vi en IPA i glasset. Mere derom senere.

For vi gik rundt mellem de forskellige stande og fandt mange spændend øl, vi ville smage.

Da vi nåede til Viborg Bryghus var glasset blevet tomt, og vi så at bryggeriet har kastet sig over det syrlige øl – ’Pink’ ( Berliner Weisse med hindbær ) og ’Gose’.

Vi valgte en af hver. Min kammerat fik Berliner og så lidt underlig ud, da han duftede til den. Det var den let vamle duft af søde, bløde vingummibamser, men heldigvis var smagen ikke nær så sødladen. Det var dog svært for ham at se bort fra duften.

Jeg smagte deres ’Gose’ på 3,8%. Jeg kan godt lide stilen, og Viborgs udgave havde en frisk, syrlig smag med et fint strejf af salt sent i eftersmagen. I sommer smagte jeg en traditionel ale med salt, og det virkede slet ikke, men med syrligheden fungerer saltet ganske glimrende.

Karakter 3+

Vi gik lidt videre og stødte på Ugly Duck, der også havde lavet et serie med sour ale. Der fik vi en længere snak, og de anbefalede andre sour ales, så vi besluttede at lave en sour afdeling til at begynde med.

Det norske bryggeri Lysefjorden havde en interimistisk stand. Den ville helt sikkert ikke vinde for bedste udsmykning. Men der var et par sour ales – den ene med cola og den anden med kveik. Det fik vi en længere forklaring på, hvad var, men han var temmelig uforståelig. Nynorsk er ikke vores stærkeste side.

Kveik er en gærtype, der er ekstrem hurtig. Gæringen går i gang i løbet af en halv til en hel og i løbet af et par dage er gæringen slut. Det er anderledes end normal sour ales, der ofte lagrer længe for at modnes. Det var vist også det, han forsøgte at fortælle.

’Kveik Sour’ er en meget lys øl på 4,7%. Den har også en frisk og syrlig fremtoning, og man vænner sig efterhånden til sætte pris på det udtryk, jo mere man smager.

Karakter 3

Også bryggeriet Åben fra Kolding havde et par sour ales på tapetet. Her fik vi det råd at skylle både glasset og munden med vand, for meget sour ale kan være hårdt for emaljen på tænderne. Her smagte vi først en ’Stolen Fruit’ – en knaldrød øl på 5,4%. Det var røde bær, der var med til at give krop ag smag til øllet. Det er også en Berliner Weisse, men med en behagelig bærsmag og uden vingummibamser.. Den virkede let i karakteren.

Karakter 3+

Bagefter smagte vi ’Tepache’ en ’pineapple sour’, men den er ikke tilsat ananas. Derimod er den lavet på fermenteret ananasskal ( Tepache betyder netop fermenteret ananas og er en mexikansk drink ). Det betyder at smagen af ananas ikke er særligt fremtrædende i denne øl, men der er også dejlig frisk og vinder jo flere gange, man smager.

Karakter 3

Men det var jo Ugly Duck der havde givet os inspiration til at prøve en sour runde. I 2016 påbegyndte de en sour serie med øl lagret på fade. De har nu over 80 vinfade, 3 store sherry fade og et udvalgt af whisky-, portvins- og tequilafade. Jeg opdagede, at en af de store flotte flasker havde undertitlen ’Flanders Red’ og det er jo netop den sour øltype, der står mit hjerte nærmest. Min favorit er ’Duchesse De Bourgogne’, så det var oplagt at smage den.

’Brabant’ ( et tidligere hertugdømme i Belgien ) er på 7,5%. Den har lagret i 2 år på et stort egetræsfad. Der er tilsat brettanomyces og lactobacillus for at give det rigtige præg. Ved anden gæring er der tilsat røde bær og tørret frugt. Og det er et fremragende resultat, de roligt kan være stolte af. Måske en af dagens bedste oplevelser.

Karakter 4+

Vi fik som nævnt en længere snak og fordele og ulemper ved sour produktion. Blandt andet at det er svært at spå om resultater og vanskeligt at gentage et bryg fuldstændigt. Derfor er alle deres sourprodukter også markeret med et batch nummer. Bacht#001 er på 893 flasker ( 75 cl ).

Tid til en øl - Obama / Trump

22. Januar 2017

Det har været en weekend med masse af øl.

Fredag d. 20. januar var jeg til ølsmagning med en af vennernes netværksgruppe. Vi skulle smage 8 øl, men der løb et par ekstra på i løbet af aftenen, for vi skulle jo have noget til maden. Det var ølbraiserede svinekæber, og der var nok af dem.

Vi lagde ud med en ”Duchesse de Bourgogne” som en lille apperitif inden maden. Den blev godt modtaget, selvom det var ukendt grund for de fleste. Det er en af mine egne favoritter, når vi taler syrligt øl. Jeg er ikke helt hardcore med spontangæring selv.

Da det var dagen for indsættelsen af Donald Trump, havde jeg valgt et lille tema, så den næste øl var tilegnet den afgående præsident. Det var ”Obama” fra Ugly Duck. Det er af en eller anden uforklarlig årsag en ”american PALE ale”, men det skal man måske ikke tænke nærmere over. Den er kun på 4,8% og den er humlet med El Dorado og Mosaic humle. Det giver den en frugtig aroma og smag med en del eksotisk frugt – ananas, mango og sød grape. Bitterheden er markant ( IBU 35+ ). Som præsidenten selv – enkel og ligefrem.

Karakter 3+

Derefter smagte vi ”Winter Welcome” fra Samuel Smith. Den blev meget fint placeret i afstemningen. ”Celebrator” fra Ayinger og ”Achel Bruin” var ledsagere til maden. Sidstnævnte var en ekstra øl, der egentlig var uden for smagningen, men derfor kunne jeg da godt fortælle om den også.

Efter maden forsatte vi med ”Verboden Vrucht” fra Hoegaarden. En dejlig belgisk øl, der også blev godt modtaget. Man skulle lige vænne sig til ”Special Holiday Ale” fra Nøgne Ø, der med indhold af kastanjer fra Michigan, salvie fra Californien og enebær fra Norge måske kunne stikke i mange retninger. Men alle var enige om at balancen mellem ingredienserne var perfekt og skabte en enestående øl. Det er Jolly Pumpkin ( Michigan ) og Stone Brewery ( Californien ) der har samarbejdet med Nøgne Ø om øllet.

”Cali- Belgique IPA” fra Stone kan jeg personligt godt lide, emn der var delte meninger. Nogle syntes, at blandingen mellem westcoast humle og belgisk gær stak for meget i hvert sin retning.

Vi sluttede af med en øl fra Hornbeer, der jo har det med at knytte lettere ironiske kommentarer til deres øl. Der har været ”Vladimir” – ”Kong Henrik” og de har altså også brygget en ”Trump”. I dagens anledning måtte vi jo også have den med.

Etiketten er ualmindelig grim, men det ligger jo naturligt i emnet. Det er en barleywine på 8,0% der har ligget 4 år på sherryfade. Egentlig – kunne jeg læse mig til – var den tænkt til bryggeren og hans kone, men nu kom den ud som ”hyldest” til Trump. Måske fordi den ikke er faldet så heldigt ud som håbet.

Øllet virker rodet og prætentiøst – fadlagringen giver ikke den elegance og vinøsitet, som man kunne ønske. Måske er min opfattelse præget af emnet, men jeg synes ikke at denne øl fungere særligt godt.

Karakter  2+

Efter denne afslutning gik værten Poul i kælderen og dukkede op med en ”Rocherfort 10” fra 2006. Så så verden straks lysere ud. Lidt rundere i profilen, men den havde såmænd ikke ændret sig så meget i forhold til nyere udgaver. Den var heller ikke blevet oversød og vammel, som vi var ude for i efteråret med den ”Thomas Hardy’s Ale” fra 2006, vi smagte der. En rigtig god afslutning på aftenen. 

Jeg nåede lige desserten og en hurtig smagsprøve på ”Pullartat” fra Godthåb Bryghus. Det er en mousserende champagnebryg – brygget af indlandsis, champagnegær og ekstrakt af bær. Det var en hurtig smagsprøve, men umiddelbart var den frisk og perlende med en frugtagtig smag.

Lørdag var der Trappist/Klosterølsmagning i Aalborg Kloster. Mere om det senere.

Tid til en øl - Salling / Skagen / Fur / Ugly Duck

10. April 2016

Skagen Bryghus havde to øl med på standen. En ny rugøl – ”Lars Kruse” og den kendte ”Påsketrold”.

”Lars Kruse” er brygget til Skagen købstadsjubilæum i 2013, så når jeg siger ny, gælder det vist kun for mig. Den har en flot messinggylden farve og en fin aroma af malt og brød. Der er tilsat tysk Hallertau i tre omgange, og bitterheden er da også markant og tydelig..

Karakter 3+

Lars Kruse var redningsbådsfører og reddede med tiden over 200 mand fra havet. Han fik fortjenstmedaljen i 1879, men druknede i 1894 under et redningsforsøg i snestorm

Ved siden af stod en forladt stand med ”Påskebryg” fra Fur Bryghus, men vi kunne da tage selv. Vi havde lige smagt ”Påsketrold” fra Skagen og dens friskhed fik måske Furs påskebud til at virke lidt tung i det.

Det var ved at være lukketid for ølafdelingen, men ved Ugly Duck havde de lige åbnet nogle flasker og de skulle jo drikkes. Vi tilbød straks at hjælpe. Der var kun en enkelt, jeg ikke kendte. En IPA med det spøjse navn – ”Papsøe in the tropics”.

Henrik Papsøe har rated 25.000 øl på Ratebeer. ”Det rejser spørgsmålet om hans tilregnelighed”, spøger bryggeriet, men de har brygget en øl, hvor der ikke er sparet på noget. 7,5% og masser af humle – Columbus, Cascade, Citra og Sorachi Ace er med til at give den eksotiske stemning af tropisk frugt. Sorachi Ace har nu aldrig været min favorit, så den kunne man godt have udeladt.

Karakter 3+

Vi hjalp også til med at udrydde ”Putin” og ”Rye Porter”

På vej ud af butikken så vi, at der et andet sted var smagning af gin, og den smagning ville først slutte en time senere. Så vi skulle da lige smage en enkelt. Mit kendskab til gin er yderst begrænset og stopper ved Gordon’s, men det forstod eksperten at råde bod på. Han havde en ginbar i Århus og præsenterede mig først for en mild gin med appelsin. Vi forstod også hurtigt, at det ikke er ligegyldigt, hvilken type tonic man kommer i. Og det er godt at understrege smagnuancer ved at tilsætte frugt eller krydderi. Til den spanske ”Gin Mar” kom der en lille stængel rosmarin i, for at fremhæve de krydderurter der er i ginen. Vi smagte alle seks gin fra forskellige lande og med forskellige udtryk, og det var meget fascinerende. Egentlig mere øjenåbnende end ølsmagningen, men det var jo også fuldstændigt uopdyrket land.

Til gengæld var vi nu begyndt at blive lidt påvirkede, og måtte søge tilflugt på en nærliggende burgerbar, inden vi skulle videre til Basement Beer Bar.

Tid til en øl - Topmøde / Dulle Teve / Hop Devil

22. April 2015

Efter at have købt lidt øl med i pausen, og fået stillet den værste sult, var jeg atter klar til ”topmøde” hos Erling Christensen. De første fem øl havde taget tre timer, og nu var der bare en time tilbage til de resterende, så der skulle lidt fart på. Et lidt hastigere udgangstempo er nok tilrådeligt en anden gang. For det var de store, massive øl, der kom på bordet nu – øl, som man skal give sig god tid til at nyde. Det var der bare ikke tid til.

”Dulle Teve” betyder ”skøre kælling” og hun ser da også lidt utilregnelig ud på etiketten. Måske er det derfor, jeg ikke tidligere har smagt denne øl. Og det var en skam. Det er De Dolle Brouwers fra Belgien, der brygger den, og deres øl rangerer ellers højt på min liste.

Det var Jo og Kris Herteleer, der i 1990 restaurerede et gammelt bryggeri fra 1835. De lokale syntes de måtte være gået fra forstanden, hvilket resulterede i navnet ”De Skøre Bryggere”.

I USA bryder man sig ikke om betegnelsen ”Mad Bitch”, så der sælges den under betegnelsen ”Tripel”. Det er en lys øl på 10,0% ( lige i overkanten til en tripel, måske ) – kraftigt, hvidt skum og en dejlig duft af krydderi og søde frugter. Indledningen er sød som blomme i madeira og der sluttes af med fin balancerende humlebitterhed. Alt i alt – belgisk øl, når det er bedst.

Karakter 5

Måske var rækkefølgen af øl forkert, for den efterfølgende øl fra Ugly Duck, faldt med sin intense humlebitterhed igennem. I hvert fald med mine smagsløg. Det er en stor og kraftig øl. Jeg er egentlig ikke i tvivl om, at den under andre omstændigheder kunne komme til sin ret, men der var simpelthen for stor afstand mellem de to øl.

Det var den første øl som Aalborgafdelingen skulle præsentere, og formanden fortalte om nogle spændende erfaringer med denne øl – og en ”Tripel Karmeliet”. En blanding af de to – hævdede han – var en af de bedste øloplevelser, han havde haft et stykke tid. Desværre var der ikke ”Tripel Karmeliet” på hylderne, men jeg havde gemt en lille bundslat af ”Dulle Teve”, så det var måske værd at prøve. Og sandelig – manden havde ret. Det søde islæt fra en stærk belgisk øl justerer den kraftige bitterhed fra ”Hop Devil” på fortræffelig vis, så alt går op i en højere enhed.

Det er faktisk det, der på en måde er sket for ”De Ranke XXX Bitter” ( som er omtalt tidligere ). Her er det belgiske bryggere, der har fremstillet en øl inspireret af amerikanske mikrobryggere ( læs – mere humle ). Jeg må dog indrømme, at den lettere bizarre blanding fra før var bedre.

Vi hastede videre til ”Alstærk” fra Munkebo Bryghus. Den skulle jeg fortælle lidt om. Det var den originale udgave – ikke bourbon-lagringen der vandt årets pris. Men det er stadig en fremragende øl, der har alle de elementer, vi sætter pris på ved en ”wee heavy”.

Karakter 5

Vi sluttede af med en ”Pannepot Reserva” fra 2010. Det er den originale ”Pannepot” lagret på franske egetræsfade. Personligt fortrækker jeg den originale, der ikke er præget af syrligheden fra fadet, men dette er også en prægtig øl, der på bedste måde afsluttede smagningen hos Erling Christensen.

Karakter 5

Fem stærke, pragtfulde øl på kun en time. Vi nåede det, men vidste næsten ikke om vi skulle grine eller græde. Det havde været så godt med mere tid til sidst. Men hele arrangementet passede i tid. Det var bare første del, der trak alt for langt ud. Det gør vi bedre næste år, for der er nærmest sat dato på næste ”topmøde”.

Tid til en øl - Årets Ølnyhed under 6%

22. Februar 2015

I lørdags var jeg af sted til ”Årets Ølnyhed”- smagning hos De Danske Ølentusiaster i Aalborg. Jeg kom lidt sent, så jeg fik ikke taget billeder af alle kandidaterne samlet, og inden vi fik set os om var der delt øl ud.

Vi startede med ”Mark Hø Øl” fra Herslev. En øl som jeg har smagt et par gange – sidst til landsmødet i Slagelse. Den blev serveret direkte fra kulden udenfor og var derfor dejlig forfriskende. Jeg beskrev den jo for et par uger siden, og vil her bare gentage mig selv – forfriskende syrlig på en afdæmpet måde. 

Derefter smagte vi tre amerikansk humlede Pale Ales/Ipa’er. Den første var fra Midtfyn Bryghus, der har lanceret en øl med kun en humletype – ”Pale Ale Single Hop Amarillo”. En alkohol- let øl på 4,7% med en overordentlig dejlig duft af af grape og mango. Hjemmebryggerne ved bordet talte om tørhumling, selvom det ikke er nævnt i beskrivelsen. Den har en dybgylden farve med en fint lag hvidt skum. Den har en god aggressiv fremtoning, men den lækre aroma holder ( som ofte, desværre ) ikke længe i smagen. Bitterheden tager for hurtigt over, til at den når at blive rigtig interessant. Nu er jeg jo heller ikke særlig begejstret for den rene bitterhed.

Karakter 3+

Derefter fulgte konkurrenten fra Hornbeer – ”Tophop” ( som jeg desværre ikke har et billede af, men jeg har gaflet fra deres hjemmeside ).

 Den er også på 4,7%, så de er jo nemme at sammenligne. Det er en IPA på 40 IBU, men det må jo siges at være i den lettere ende – både alkohol og bitterhed. Det er en mørkere øl – brygget på münchener- og karamelmalt. Der er tilsat Centennial, Simcoe, Amarillo og Cascade.

Den er mere floral og kompleks i aromaen. Smagen var god med en let sødme fra malten og en markant bitterhed til sidst. Jeg vil nok foretrække denne øl med den smule ekstra sødme, men andre kunne bedst lide den rene, entydige humlesmag fra Amarilloen.

Karakter 3+

Amagers ”Orange Crush” skrev jeg også om for nyligt. Her er det den runde appelsin, der giver variationen.

Tre humlede øl, der godt nok var lidt forskellige, men alt i alt ligner hinanden for meget til at det bliver helt interessant.

Så var ”Foxy Brown” fra Ugly Duck anderledes, for det var den eneste mørke øl i feltet. En brown ale, der gik lige til kategorikanten – 5,9%. Alene den ekstra alkohol gav mere fylde, og de mørke malte gjorde naturligvis også. En let duft af chokolade. Let drikkelig, men med fin fylde. Smag af ristet malt, kiks og chokolade og afsluttende med en pæn og god bitterhed.

Karakter 4

Der er ikke tale om ”Årets Bedste Øl” men om ”Årets Ølnyhed”. Det kan naturligvis altid diskuteres, hvad en ølnyhed er. En øl der ikke har været på markedet før, er naturligvis en ølnyhed, men for mig må det også godt være en ny øltype eller helt ny sammensætning. Det var naturligvis nemmere i foreningens tidlige dage, hvor man ikke kendte til en IPA. Nu er er tre humle IPA’er med under 6%. Det virker som om, at der absolut skal humle til for at gøre sig i den kategori, men det bliver temmelig ens, og vi er i forvejen ved at drukne i den type øl. Så jeg synes reelt ikke, der er så meget nyt på spil.

Den kraftigere udgave af en brown ale er mere interessant, og det var da også denne øl, der løb af med sejren i afstemningen i Aalborg. Personligt stemte jeg på ”Hø Øl” fra Herslev, for her er der virkelig tale om et nyt tiltag – en rigtig ølnyhed. Selvfølgelig er det en speciel smag, og der er mange, der ikke er fortrolige med det syrlige islæt, men den bringer i hvert fald noget helt nyt ind i den danske ølverden, og det må være det, der er tale om. Den fik en flot anden plads ved vores afstemning.

Tid til en øl - Funk You / Smag på Nordsjælland ( Vinter )

16. November 2014

”Funk You” fra Ugly Duck har jeg anmeldt tidligere, hvor Ølentusiasterne havde smagning med øl fra Indslev og Ugly Duck. I den forbindelse købte jeg et udvalg at øl med hjem. jeg har aldrig været helt med på de syrlige øl, men prøver gerne med mellemrum at give dem en chance, og jeg udvikler mig da også langsomt. ”Funk You” er brygget med Brettanomyces ( den berømte gær fra Orval ) og er derfor ikke en fuldstændig spontangæret øl, men en god introduktion til det syrlige øl.

Det er en gylden øl med let slør. Man kan lige skimte nogle sløve, små bobler Der er en syrlig duft af æbler, lidt kælder og eddike. Det første indtryk er en let sødme, derefter følger så den syrlige æbleeddike. Det er en syrlig forfriskende øl. Jeg kan se, jeg ikke har ændret så meget opfattelse på et år, når jeg ser på de gamle optegnelser.

Karakter 3+

Forleden havde jeg lige tid til en enkelt øl, da jeg var ude at købe fødselsdagsgave til min kone, så jeg faldt ind på Basement Beerbar – bare for at smage en enkelt juleøl. Valget faldt på To Øl, der har fadlagret deres ”Shameless Santa”, og den har fået navnet ”Shamelessly”. Jeg kender ikke originalen, der er en belgisk inspireret øl, hvilket man tydeligt kan smage. Her dukker imidlertid en syrlig note frem. Måske er jeg ikke så vild med alle disse fadlagringer. Ofte synes jeg faktisk, de originale øl er bedre, og det er nok dette syrlige islæt fra fadet, jeg synes er unødvendigt. Det skal dog siges, at jeg ind imellem faldet over en, der lige falder i min smag. Jeg må se at få smagt ”Shameless Santa” – jeg er ret sikker på, den passer mine smagsløg bedre.

 

Da vi i efterårsferien var i Helsingør, for at besøge vores datter købte jeg en ”Smag på Nordsjælland” med hjem. Det er Hornbeer, der står bag denne serie øl, der tilpasses efter årstiden. Denne udgave er ”vinter”. Det er en masse forskellige produkter, der indgår i denne serie, og af drikkevarer er der måske øl, vin og snaps ( ”Kryddersnaps” kalder de det på de kanter, i stedet for det rigtige navn – ”Bjesk” ).

Så vidt jeg kan se er der ikke tilsat nogen nordsjællandsk specialitet til øllet. Det er malt, humle, gær og vand plus kandis. Så tilknytningen til Nordsjælland må jo stamme fra bryggeriet – for at vise hvad regionen kan byde på.

”Smag på Nordsjælland – Vinterbryg” er en kraftig porter på 8,0%. Den er kulsort og med noget at det mørkeste brune skum, jeg har set i lang tid. Duften er umiskendelig Hornbeer. Det må være gæren, der giver dette kendetegn til deres mørke øl. Ellers er det ristet malt, enebær og frugtige humlenoter, der blander sig. Det er en tyktflydende drik. Smagen er først sød med malt og chokolade – derefter følger en pænt kraftig bitterhed fra humlen. Det funger godt, men det plejer de mørke øl fra Hornbeer jo at gøre.

Karakter 4

I går var der gadejulefest, hvor der var dejligt julebord med masser af god mad fra den lokale Brugs.

Jeg havde taget en ”Høstbryg” fra Jacobsen med – en wienertype. Det var en udmærket øl, men jeg havde ikke tid og ro til at gøre videre notater. Man skal jo helst være en smule selskabelig i den situation. Så en uddybende vurdering må vente til en anden gang.

Tid til en øl - – Nordic Brew Festival

2. November 2014

Fredag d. 31. oktober og lørdag d. 1. november var der Nordic Brew Festival i Arena Nord i Frederikshavn. Som sædvanlig kan jeg ikke komme til den slags arrangementer på en hverdag, men lørdag tog jeg – efter endt korprøve – derop med et par venner. Min kære kone havde tilbudt at køre  - og hente os igen senere. Så er man godt gift. Vi mødtes med to mere, der dog selv måtte tage toget.

Det var det kendte koncept med poletter, der gav smagsprøver, så vi købte 20 til at begynde med. Det blev ikke til flere, men jeg fandt et par stykker, der var tabt på gulvet, så det var jo ikke så ringe.

 

Første stop var hos Ugly Duck, der havde et stort udvalg med, Vennerne nød en IPA, men jeg valgte den eneste øl, jeg ikke kendte – ”Højsaison”. Det er et samarbejdsbryg med Kolding Bryglaug – en kraftig saison på 7,5%. Det er en uklar øl med orange skær. Let syrlig duft, men også tydelige eksotiske noter fra Citra humlen, der er brugt til tørhumling. En forfriskende øl til at starte på.

 

Nordic Brewing er et nyt bryggeri fra 2013. Det er Tobias Kiil der står for det hele. I 2013 vandt han guldmedalje for røgøllen ”Trussetyven”. Det er en bockøl på 7,2%. Brygget med 17% tørverøget whiskymalt, og tørhumlet med Aramishumle fra Alsace i Frankrig. Den har en dejlig duft af røg, der ikke bliver for sodet. Den er fyldig med smag af sødlig røg i begyndelsen og friskere afslutning, hvor humlen tager over med let citrus.

Jeg fik også en smagsprøve på deres belgiske juleøl ”Santas Nightmare”

Jeg fik hurtigt forlagt mit program med oversigt over stande, og lånte et af en af kammeraterne. Det glemte jeg flere gange ved forskellige stande og måtte tilbage efter det, og til sidst forsvandt også det. Denne gennemgang bliver ikke nødvendigvis i den rækkefølge vi smagte øllet.

 

 

Hos Kongebryg fra Køge fik vi en længere snak – om bla. deres ”Æbleøl”, der slet ikke skulle have været med. Em mørk øl brygget med egetræsspåner, Amarillohumle og Westmallegær – samt æbelmost. En virkelig dejlig øl hvor egetræet var fremme i aromaen, mens æblemost gav et fint modspil til de sødlige, mørke noter.

Deres ”Jól Bock” er brygget med havre, hvede, byg, rug og spelt. Det var også en øl af fornem kvalitet.

 

 

Derefter gik turen til Anders Kissmeyer, der havde flere øl med i kategorien Ny Nordisk øl – bla. med hyben. Jeg valgte nu en ”fortlagret traditionel wienerøl” ved navn ”1914”.  Jeg skulle naturligvis vide hvad ”fortlagret” betød. Det er en jubilæumsøl – brygget i samarbejde med Livgardens Historiske Samling, Garderhøjfortet og Ebeltoft Gaatdbryggeri. Til minde om Livgarden mobilisering til Sikringsstyrken i 1914, Øllet er lagret på træfade i Garderhøjfortet – deraf betegnelsen ”fortlagret”. Glimrende øl med let syrlighed fra fadet.

 

Som gammel Pink Floyd fan måtte jeg naturligvis også smage ”Dark Side of the Moon” En Imperial Porter lagret på Niepoort portvinsfade. Det giver en dejlig rund og blød smag, hvor chokolade og mørk frugt blander sig med portvinen

 

 

Vi skulle da også lige smage Thisteds forsøgsudgaver med ”Limfjordsporteren. De har lavet lidt sjov med at øge en af ingredienserne i øllet. Det er blevet til en ekstra humlet udgave og en, hvor lakridsen har fået overtaget. Jeg fik en fin snak med Antoni, der dog havde travl med at dele smagsprøver ud. Humleudgaven var bestemt ikke vellykket, men lakridsudgaven var god, for jeg elsker lakrids i øllet. Her var det absolut udpræget – ja, fuldstændigt dominerende. Det havde ikke meget med en ”Limfjordporter” at gøre, men jeg synes det er et sjovt forsøg. Antoni antydede også kraftigt, at det heller ikke skulle opfattes som mere end det.

 

 

Tid til en øl - Basement Beer Bar

13. September 2014

I går fik Aalborg en ny bar – spækket med spændende specialøl. Basement Beer Bar i Løkkegade.

Det er Nikolaj Madsen, der står bag projektet. Han har i mange år gjort John Bull Pub i Aalborg til et af mine – og mange andres – favorit ølhuller med spændende øl på tavlen. Efter bruddet med John Bull har han nu fået muligheden for egen bar med 21 haner – fyldt med specialøl.

 

Her ses den stolte ejer foran den imponerende øltavle. Jeg var forbi i går på åbningsdagen og der var fuldt af mennesker. Nogle hardcore ølkendere havde sat sig ved bardisken for at arbejde sig gennem samtlige øl fra nr. 1 – 21, men jeg har nu tænkt mig at komme igen og smage nogle flere en anden dag.

 

Lokalet er inddelt i flere rum, så man kan sidde i små grupper. Interiøret er minimalistisk og råt, og passer til navnet ”Basement”. Det giver en noget skarp akkustik, og  da telefonen ringede var det umuligt at føre en samtale indenfor.

Der er spændende fadøl på hanerne – især fra danske og amerikanske bryggerier, men der er helt klart øl til enhver, undtagen hvis man går efter Slotspilsner eller lign. Alle øl serveres i to størrelser, hvilket er godt for folk som mig, der gerne vil smage flere forskellige øl end en enkelt mass. Det er sikkert også godt for forretningen, for man slipper lidt mere pr. glas.

 

                     

 

Jeg lagde ud med en af mine syrlige favoritter, som jeg ikke tidligere har smagt på fad – Duchesse de Bourgogne. Det er en dejlig syrlig øl med en del sødme til at balancere, og med den på kortet skal jeg nok blive en hyppig gæst.

 

Derefter valgte jeg en ”Foxy Brown” fra Ugly Duck. En god brown ale på 5,9%. Meget mørk og uklar med duft af humle og kløver. Den er frisk og livlig. Smagen domineres også af humlen men er pænt rundet af malten. Jeg synes at kunne fornemme noget hyldebærsaft i baggrunden, men det kan jeg nok garantere ikke er tilsat. Fakta er at det er en brown ale med fylde, der holder sig levende pga af humlen.

Karakter 4

Derefter vendte jeg mig mod en røgøl fra Against The Grain. Det er et bryggeri, jeg ikke tidligere har smagt øl fra, men en beskrivelse af bryggeriet må vente til senere, for snart går toget mod Ålbæk og Det Bette Ølhus.

MacFannybaw er en barrelaged øl på 8,5%. Den er uklar og har en smuk orange farve. Duft af brænderøg kombineret med lys frugt. God mundfylde. En meget lækker, kompleks smag med søde noter af frugt, syrlige noter fra fadet og røg fra malten.

 

Karakter 5      

  

Jeg havde tænkt mig at slutte af med ”Pannepøt” fra belgiske De Struise, men da jeg sad og havde en hyggelig snak med Nikolaj onkel ( tror jeg det var ), nævnte han at fadet fra Randers bryghus  med ”Gasolin” var det sidste i landet. Jeg har smagt den før på flaske, da den udkom og troede at det var en genudgivelse. Men når det nu er den originale vare, så skulle jeg da slutte af med den. Det er en kulsort, fløjlsblød øl på 11,0%. Fyldig smag med mørk frugt og lige så god som jeg husker den.

Imens kom Antoni Madsen fra Thisted Bryghus ind for at ønske Nikolaj til lykke, og vi sad og fik en hyggelig ølsnak og Ny Nordisk Øl plus en del af det løse.

Alt i alt en meget vellykket eftermiddag på åbningsdagen. Jeg håber det bliver en stor succes. I hvert fald en stort tillykke herfra.

Derefter gik turen til danseskolen, hvor der ventede en ekstra time. Det gik meget bedre efter fire stærke øl. Jeg havde et helt naturligt sway og hofterne var lidt løsere i latindansene.