10. Februar 2022
Som jeg skrev forleden er det dejligt at se, at de nye
håndværksbryggerier også prøver kræfter med andre øltyper end
lige IPA og Stout. Det sker dog sjældent og især med de tyske
øltyper. Tysk øl har fået et ufortjent ry for at være lidt
kedeligt. Og det er jo også kun de 4 ingredienser - nævnt i Das
Reinheitsgebot - man benytter, men det kan man også få meget ud af.
Og det er svært at
gøre det bedre end tyskerne selv gør - og når alt kommer til alt
måske også unødvendigt.
Forleden fik jeg en
af de bedste tyske bockøl foræret - købt ved grænsen, for det er
efterhånden svært at få tysk øl her i Aalborg.
Bockøllet stammer,
fra Einbeck, der ligger lige vest for Harzen. Men øllet herfra blev
så populært, at også borgerne i Bayern fik vældig smag for det.
Man forsøgte at kopiere det, men det lykkedes ikke. Derfor
engagerede man i 1614 en brygger fra Einbeck til at komme og brygge
en kopi af Einbeckerøllet på Hofbräuhaus i München.
På bayersk dialekt
blev Einbeck udtalt i retning af Einbock, og der skal ikke megen
fantasi til at forestille sig, at det blev til 'ein bock' - 'zwei
bock' og 'drei bock', og siden bock på tysk betyder buk, ser man
ofte en art buk på etiketterne. Også på Mönchshofs øl, der viser
en art bjergged med meget store horn. Vi ser også et billede af en
glad munk med et stort krus øl.
Mönchshof ligger i
byen Kulmbach, der også er en af Tysklands berømte ølbyer. Her har
der været mange bryggerier, og selvom mange er forsvundet, findes
der nogle tilbage.
Traditionen med at
brygge øl går helt tilbage til 1349, hvor der blev anlagt et
Kapucinerkloster i byen. Det er nu forsvundet, men det er dette
kloster Mönchshof refererer til.
Flasken er med
patentprop, hvilket giver den et lidt nostalgisk udseende, der på en
måde passer godt til dens lange historie.
'Vollmundiges
Bockbier' er en stærkøl på 6.9%. Den er mørk med et lidt rødligt
skær af kastanje, og der er et fint hvidt skumlag. Duften er sødlig
maltet. Det er en fyldig øl, der ligger behageligt i munden, og
smagen er præget af karamelmalt og lidt brød. Humlen ( Hallertau,
Perle og Hersbrucker) balancerer smagen på fin vis, til en bitterhed
på omkring 30 IBU, der dukker lidt frem i eftersmagen. Sådan skal
den skæres.
Karakter
4+