Tid til en øl - Ølmarathon / Undergær 1

23. Marts 2017

I lørdags havde jeg – i anledning af vores ølmarathon – hængt et skilt uden for hoveddøren. Jeg fik det sidste år af min lillebror, men det har ikke været i brug før nu. Så kunne man da se, at der var øl i huset. Der kom dog ingen, der ikke var inveteret.

Den 2. gruppe af øl var 5 undergærede øl af meget forskellig karakter – 3 lyse og 2 mørke.

Den første var en svensk pilsner. For 10 år siden kunne det måske ikke sætte sindene i kog, men der er kommet et væld af helt fremragende svenske bryggerier i den senere tid. Især i Göteborg er der mange.

O/O Brewing er et af disse nye bryggerier. Der er Olof og Olle – med efternavnet Andersson, der står bag. På etiketten er der en udtalevejledning - ”O/O” skal udtales ”Oh Oh”. Bryggeriet er - så vidt jeg har forstået - fra 2011.

De har frembragt en meget lys pilsner – ”Ekta” på 5,2%. Den er inspireret af tysk pilsner med tysk malt og noble hops ( sikkert også tyske ).

”Ekta” betyder ”ægte” og er kunstnernavnet på den göteborgske kunstner Daniel Götesson. Ideen var at lave en ”ægte pilsner”

Det er en meget lys øl med en dejlig duft af humle og friskt græs. Den har en god fyldig krop, men virker stadig forfriskende på grund af den fine bitterhed. En pilsner, der faktisk kan byde ind som ledsager til et godt frokostbord. Fin bitterhed i eftersmag.

Karakter 4

”Kong Henrik” er en ironisk kommentar til kongehuset. Hvis ikke vi havde det, ville snakken hos frisøren jo udelukkende handle om vejret. Og da der bliver betalt alkoholafgift af hver øl fra Hornbeer, har de beregnet, at 5 kr. går til kongehuset, så de betragter sig som ”kongelig hofleverandør”

Kong Henrik strutter på etiketten og bryggeriet betegner deres øl som en fyldig kellerbier. En ufiltreret, økologisk pilsner. Den er på 5,0% - ravfarvet og med en mørkere, mere jordet aroma. Nogle af deltagerne kaldte den ”hengemt” og det er måske rigtigt. Den mangler det forfriskende pust fra den svenske pilsner.

Karakter 3

Allerede så tidligt i forløbet gik der kludder i mine bestræbelser på at fotofrafere alle øllene, så derfor må i nøjes med et billede af flasken.

Stigberget Bryggeri er et af de mest hypede bryggerier for tiden. Det ligger også i Göteborg – lige ved Stigbergets fod. Det blev grundlagt i 2012 og ombygget i 15/16.

De har lavet en øl – måske en pilsner, men de har kommet godt med humle i og tørhumlet den med Kohatu og Mosaic. Den er måske lidt for bitter til en pilsner og så har de kaldt denfor ”India Pale Lager” (IPL).

Det er sikkert ikke sådan, det er gået til, men det er i hvert fald en øltype, jeg ikke er stødt på tidligere. Den minder i udseende om en pilsner. Alkoholstyrken er 4,7%. Den er meget lys – nærmest citrongul og med en yderst forfriskende duft af sød grape . Det er en af de bedste oplevelse af undergæret, lyst øl i længere tid, og det er ikke uden grund, at bryggeriet har fået de flotte anmeldelser, de har. Bitterheden er udtalt, men på ingen måde overdreven eller anmassende.

Karakter 5

Derefter vendte vi os mod ”the dark side”. Klosterbryggeriet fra Øm, har lavet en ”Dark Lager”, der i smagningen skulle gøre det ud for en ”dunkel”, men som nok mere fremstod som en ”schwarzbier”. Den er beskrevet som en ”tjekkist mørk lager”.

Det er en meget sort øl på 5,0%. Det er hårdtristede maltnoter der møder en. Let drikkelig og med en tør, ristet bitterhed fra malten. Der er næsten et let syrligt strejf over den.

Karakter 3+

Aftenens Scwarzbier fra bryggeriet Schwaben var væsentlig lysere, og kunne kun frembringe et brunligt skær. Øllet hedder ellers ”Das Schwarze”, men lyset kan altså godt trænge igennem. Det er en schwarzbier, men selv om den er ristet og tør, har den en rundere og mere fyldig fremtoning en den forrige.

Karakter 3+

Tid til en øl - Obama / Trump

22. Januar 2017

Det har været en weekend med masse af øl.

Fredag d. 20. januar var jeg til ølsmagning med en af vennernes netværksgruppe. Vi skulle smage 8 øl, men der løb et par ekstra på i løbet af aftenen, for vi skulle jo have noget til maden. Det var ølbraiserede svinekæber, og der var nok af dem.

Vi lagde ud med en ”Duchesse de Bourgogne” som en lille apperitif inden maden. Den blev godt modtaget, selvom det var ukendt grund for de fleste. Det er en af mine egne favoritter, når vi taler syrligt øl. Jeg er ikke helt hardcore med spontangæring selv.

Da det var dagen for indsættelsen af Donald Trump, havde jeg valgt et lille tema, så den næste øl var tilegnet den afgående præsident. Det var ”Obama” fra Ugly Duck. Det er af en eller anden uforklarlig årsag en ”american PALE ale”, men det skal man måske ikke tænke nærmere over. Den er kun på 4,8% og den er humlet med El Dorado og Mosaic humle. Det giver den en frugtig aroma og smag med en del eksotisk frugt – ananas, mango og sød grape. Bitterheden er markant ( IBU 35+ ). Som præsidenten selv – enkel og ligefrem.

Karakter 3+

Derefter smagte vi ”Winter Welcome” fra Samuel Smith. Den blev meget fint placeret i afstemningen. ”Celebrator” fra Ayinger og ”Achel Bruin” var ledsagere til maden. Sidstnævnte var en ekstra øl, der egentlig var uden for smagningen, men derfor kunne jeg da godt fortælle om den også.

Efter maden forsatte vi med ”Verboden Vrucht” fra Hoegaarden. En dejlig belgisk øl, der også blev godt modtaget. Man skulle lige vænne sig til ”Special Holiday Ale” fra Nøgne Ø, der med indhold af kastanjer fra Michigan, salvie fra Californien og enebær fra Norge måske kunne stikke i mange retninger. Men alle var enige om at balancen mellem ingredienserne var perfekt og skabte en enestående øl. Det er Jolly Pumpkin ( Michigan ) og Stone Brewery ( Californien ) der har samarbejdet med Nøgne Ø om øllet.

”Cali- Belgique IPA” fra Stone kan jeg personligt godt lide, emn der var delte meninger. Nogle syntes, at blandingen mellem westcoast humle og belgisk gær stak for meget i hvert sin retning.

Vi sluttede af med en øl fra Hornbeer, der jo har det med at knytte lettere ironiske kommentarer til deres øl. Der har været ”Vladimir” – ”Kong Henrik” og de har altså også brygget en ”Trump”. I dagens anledning måtte vi jo også have den med.

Etiketten er ualmindelig grim, men det ligger jo naturligt i emnet. Det er en barleywine på 8,0% der har ligget 4 år på sherryfade. Egentlig – kunne jeg læse mig til – var den tænkt til bryggeren og hans kone, men nu kom den ud som ”hyldest” til Trump. Måske fordi den ikke er faldet så heldigt ud som håbet.

Øllet virker rodet og prætentiøst – fadlagringen giver ikke den elegance og vinøsitet, som man kunne ønske. Måske er min opfattelse præget af emnet, men jeg synes ikke at denne øl fungere særligt godt.

Karakter  2+

Efter denne afslutning gik værten Poul i kælderen og dukkede op med en ”Rocherfort 10” fra 2006. Så så verden straks lysere ud. Lidt rundere i profilen, men den havde såmænd ikke ændret sig så meget i forhold til nyere udgaver. Den var heller ikke blevet oversød og vammel, som vi var ude for i efteråret med den ”Thomas Hardy’s Ale” fra 2006, vi smagte der. En rigtig god afslutning på aftenen. 

Jeg nåede lige desserten og en hurtig smagsprøve på ”Pullartat” fra Godthåb Bryghus. Det er en mousserende champagnebryg – brygget af indlandsis, champagnegær og ekstrakt af bær. Det var en hurtig smagsprøve, men umiddelbart var den frisk og perlende med en frugtagtig smag.

Lørdag var der Trappist/Klosterølsmagning i Aalborg Kloster. Mere om det senere.

Tid til en øl - Topmøde / Hornbeer Imperial IPA

19. April 2015

I går samledes fem nordjyske lokalafdelinger til ”topmøde” ( formandens betegnelse ) i toppen af regionen. Erling Christensen Møbler i Hørmested har – udover alt hvad huset kan bruge – også en vin & spiritusafdeling, samt en velassorteret ølhylde, hvor man kan få mange danske og udenlandske øl.

De fem lokalafdelinger var Skagen, Frederikshavn, Hjørring, Brønderslev og Aalborg, og vi blev bænket ved to lange borde midt i tæppeafdelingen. Lokalformanden fra Hjørring havde valgt de ti øl, vi skulle smage – afbrudt af en god gang labskovs midt i smagningen. I pausen kunne man også købe øl til fordelagtige priser.

Den første øl var en ferskenøl fra Lindemanns – ”Pecheresse”. Den er kun på 2,5% og delte – som forventet – forsamlingen i to. Der var nogle der ikke kunne forene det med begrebet ”øl”. Men jeg har jo altid været plaget af en sød tand, og Lindemanns søder deres spontangærede øl temmelig kraftigt. Det er en velkomstdrink, der helst skal serveres kold, men så gør den også udmærket nytte.

Karakter 3+

Derefter fulgte en hvedeøl fra Skagen Bryghus. Jeg ved ikke helt om stilen er tysk eller belgisk, for ret beset er den utrolig neutral i udtrykket. Der er ikke tyske hvedegærsnoter eller belgiske krydderier i. Men den skal såmænd nok slukke tørsten en varm sommerdag i Skagen.

Karakter 2+

Så var der mere karakter over næste øl – en undergæret, humlet øl fra Hornbeer – ”Dryhop”. Tanken var at lave en tør øl uden restsødme, og dertil har man brugt tørhumling, så navnet giver mening på mere end en måde. Jeg er normalt ikke så meget for den tørre, rene bitterhed, men jeg må indrømme at Hornbeer her har ramt det godt. Der er udelukkende brugt Amarillo humle og bitterheden lander på 45 IBU. Duften er præget at let humle, men den fine humlesmag hænger faktisk ved i lang tid, så eftersmagen ikke udelukkende er bitter. Procenten er kun på 5,0%.

Karakter 4

I næste øl var der også Amarillo, men her var det et belgisk forsøg på at lave i IPA. Oprindelig er ”Troubadour Magma” fra The Musketeers beregnet til det amerikanske marked, men den kan nu fås i Europa også. Det er en kraftigere øl på 9,0%. Humlesmagen blandes op med belgisk krydderi. Den bruser op i munden, og virker på alle måder voldsommere. Jeg kan nok bedre forlige mig med denne mangfoldighed, end den fine enkelthed i ”Dryhop”, men det er til gengæld ikke en øl, man indtager i store mængder. Dertil er den for overvældende.

Karakter 4+

De fire første øl har tidligere været anmeldt her på bloggen, så den sidste var en øl, jeg ikke før havde smagt.

Vi sluttede første afdeling af med mere humle. Igen Hornbeer. Denne gang en ”Imperial IPA” på 8,3%. Her var der både Amarillo, Cascade, Columbus og Centennial, og bitterheden kom op på 89 IBU. Det er en sløret, orange øl med en frugtig humlearoma. God lang smag med sødlig grape.

Karakter 4

Så var der ryge-,tisse-,strække ben-, købe øl pause – og mad.

Tid til en øl - Årets Ølnyhed over 6%

23. Februar 2015

Efter en spisepause, hvor der blev serveret pølse, pate og ost ( det var lige det vi trængte til ) fortsatte smagningen om ”Årets Ølnyhed” med øl over 6%.

Vi lagde ud med ”Willemoes Jubilæumsbryg” fra Vestfyn. En dejlig, kraftig brown ale på 7,0% med en lille sjat ”Royal Danish Navy Rum” i. Jeg har omtalt den tidligere på bloggen.

Det har jeg også med den næste – ligeledes fra Vestfyn. De er hvert år repræsenteret med deres ”Willemoes Jul” – denne gang ”2015”-udgaven. En kraftig rugøl på 8.0%. God smag af rugbrød og mørk frugt.

”Alstærk” fra Munkebo er også omtalt. Den smagte jeg sidste år i april, da de havde releaseparty på ”Udgårdsloke” på John Bull Pub i Aalborg. Men siden er den blevet lagret på bourbonfade fra USA – nærmere betegnet Knob Creek Kentucky Straight Bourbon Whiskey. En betegnelse der voldte lokalformanden visse vanskeligheder ved at udtale, selvom han gerne gentog det på opfordring. Det giver ”Alstærk” ( der er en af hestene, der trækker Sols vogn på himlen ) en ekstra kraft og fyrighed.

Det er en mørk øl med rødligt skær med en kraftig duft af bourbon og vanilje. God fyldig krop. Smagen indledes med en fin sødme, inden malt, mørk frugt og vanilje overtager. Alkoholen er også tydelig ( 9,2% ), men den virker som et raffinement og komplementerer indtrykket.

Karakter 5

Derefter kom en øl, som mange havde set frem til med både spænding og bekymring – ”Chili Klaus Ghost” fra Midtfyns Bryghus. Personligt er jeg ikke så meget til chili, men Midtfyn har dog tidligere præsenteret to af de bedste chiliøl – ”Chili Tripel” og ”Imperial Stout Chili”.

Chili Klaus er jo blevet kendt på nettet for sine underholdende chilismagninger. Han skriver at: ”Ghost Chilien var den første superhot chili jeg smagte.”

Den stammer fra Indien og er både berømt og berygtet. Berømt for sin søde chilismag – og berygtet for sin intense styrke på over 1.000.000 SHU. Den hedder Ghost Chili fordi sjælen angiveligt forsvinder en kort stund, når man smager den. Chili Klaus har dog erfaring for, at sjælen vender tilbage igen.

Denne chili er nu blandet i vores øl. Alkoholprocneten er 9,2%, men det er ikke her vi skal være bekymrede. Det er en flot rødgylden øl med en ( lidt skuffende ) duft af almindelig peberfrugt. Det er dog ikke den milde peberfrugt der dominerer resten af oplevelsen. Efter en sødlig indledning rammes man af en meget stærk, brændende chilismag. Ikke at det er umuligt at drikke. Jeg havde troet det var værre, men den brændende fornemmelse hænger ved i overordentlig lang tid.

Jeg er ikke så meget for chili. Jeg bryder mig ikke om, at min mad gør ondt, og det samme gælder for min øl. Og man kan mærke den brændende fornemmelse også efter flere glas vand, så det bliver ikke en øl, jeg vender tilbage til, selvom det da var sjovt at prøve.

Karakter 2+

Vi sluttede af med ”Vladimir P” fra Hornbeer. En ”Triple-Russian XXL Imperial Stout” – ”en helt ny ølbetegnelse”, siger bryggeriet.

Nu skal hele etiket-teksten tages med et gran salt. Det er en underholdende og ironisk hyldest til Putin. På hjemmesiden kan man læse hele historien og også se et filmklip, hvor Putin taler positivt om den nye øl ( i hvert fald hvis man ikke kan russisk, og kun forlader sig på underteksten ). På etiketten ser vi præsidenten besejre en vild tyr, mens en regnbue breder sig over ham. Jo, der er nok af kommentarer.

Det er en kraftig, sort øl på 12,0%. Skummet er mørkebrunt og man mødes af en ristet, sødlig duft.

Det er en fyldig øl, der nok i længden bliver lidt for sød i udtrykket. Humlebitterheden ligger på 65 IBU, men det er som om balancen alligevel ikke helt lykkes.

Karakter 4

Ved afstemningen i Aalborg blev ”Alstærk Bourbon” kåret til vinder og det var også min personlige favorit.

Tid til en øl - Årets Ølnyhed under 6%

22. Februar 2015

I lørdags var jeg af sted til ”Årets Ølnyhed”- smagning hos De Danske Ølentusiaster i Aalborg. Jeg kom lidt sent, så jeg fik ikke taget billeder af alle kandidaterne samlet, og inden vi fik set os om var der delt øl ud.

Vi startede med ”Mark Hø Øl” fra Herslev. En øl som jeg har smagt et par gange – sidst til landsmødet i Slagelse. Den blev serveret direkte fra kulden udenfor og var derfor dejlig forfriskende. Jeg beskrev den jo for et par uger siden, og vil her bare gentage mig selv – forfriskende syrlig på en afdæmpet måde. 

Derefter smagte vi tre amerikansk humlede Pale Ales/Ipa’er. Den første var fra Midtfyn Bryghus, der har lanceret en øl med kun en humletype – ”Pale Ale Single Hop Amarillo”. En alkohol- let øl på 4,7% med en overordentlig dejlig duft af af grape og mango. Hjemmebryggerne ved bordet talte om tørhumling, selvom det ikke er nævnt i beskrivelsen. Den har en dybgylden farve med en fint lag hvidt skum. Den har en god aggressiv fremtoning, men den lækre aroma holder ( som ofte, desværre ) ikke længe i smagen. Bitterheden tager for hurtigt over, til at den når at blive rigtig interessant. Nu er jeg jo heller ikke særlig begejstret for den rene bitterhed.

Karakter 3+

Derefter fulgte konkurrenten fra Hornbeer – ”Tophop” ( som jeg desværre ikke har et billede af, men jeg har gaflet fra deres hjemmeside ).

 Den er også på 4,7%, så de er jo nemme at sammenligne. Det er en IPA på 40 IBU, men det må jo siges at være i den lettere ende – både alkohol og bitterhed. Det er en mørkere øl – brygget på münchener- og karamelmalt. Der er tilsat Centennial, Simcoe, Amarillo og Cascade.

Den er mere floral og kompleks i aromaen. Smagen var god med en let sødme fra malten og en markant bitterhed til sidst. Jeg vil nok foretrække denne øl med den smule ekstra sødme, men andre kunne bedst lide den rene, entydige humlesmag fra Amarilloen.

Karakter 3+

Amagers ”Orange Crush” skrev jeg også om for nyligt. Her er det den runde appelsin, der giver variationen.

Tre humlede øl, der godt nok var lidt forskellige, men alt i alt ligner hinanden for meget til at det bliver helt interessant.

Så var ”Foxy Brown” fra Ugly Duck anderledes, for det var den eneste mørke øl i feltet. En brown ale, der gik lige til kategorikanten – 5,9%. Alene den ekstra alkohol gav mere fylde, og de mørke malte gjorde naturligvis også. En let duft af chokolade. Let drikkelig, men med fin fylde. Smag af ristet malt, kiks og chokolade og afsluttende med en pæn og god bitterhed.

Karakter 4

Der er ikke tale om ”Årets Bedste Øl” men om ”Årets Ølnyhed”. Det kan naturligvis altid diskuteres, hvad en ølnyhed er. En øl der ikke har været på markedet før, er naturligvis en ølnyhed, men for mig må det også godt være en ny øltype eller helt ny sammensætning. Det var naturligvis nemmere i foreningens tidlige dage, hvor man ikke kendte til en IPA. Nu er er tre humle IPA’er med under 6%. Det virker som om, at der absolut skal humle til for at gøre sig i den kategori, men det bliver temmelig ens, og vi er i forvejen ved at drukne i den type øl. Så jeg synes reelt ikke, der er så meget nyt på spil.

Den kraftigere udgave af en brown ale er mere interessant, og det var da også denne øl, der løb af med sejren i afstemningen i Aalborg. Personligt stemte jeg på ”Hø Øl” fra Herslev, for her er der virkelig tale om et nyt tiltag – en rigtig ølnyhed. Selvfølgelig er det en speciel smag, og der er mange, der ikke er fortrolige med det syrlige islæt, men den bringer i hvert fald noget helt nyt ind i den danske ølverden, og det må være det, der er tale om. Den fik en flot anden plads ved vores afstemning.

Tid til en øl - Funk You / Smag på Nordsjælland ( Vinter )

16. November 2014

”Funk You” fra Ugly Duck har jeg anmeldt tidligere, hvor Ølentusiasterne havde smagning med øl fra Indslev og Ugly Duck. I den forbindelse købte jeg et udvalg at øl med hjem. jeg har aldrig været helt med på de syrlige øl, men prøver gerne med mellemrum at give dem en chance, og jeg udvikler mig da også langsomt. ”Funk You” er brygget med Brettanomyces ( den berømte gær fra Orval ) og er derfor ikke en fuldstændig spontangæret øl, men en god introduktion til det syrlige øl.

Det er en gylden øl med let slør. Man kan lige skimte nogle sløve, små bobler Der er en syrlig duft af æbler, lidt kælder og eddike. Det første indtryk er en let sødme, derefter følger så den syrlige æbleeddike. Det er en syrlig forfriskende øl. Jeg kan se, jeg ikke har ændret så meget opfattelse på et år, når jeg ser på de gamle optegnelser.

Karakter 3+

Forleden havde jeg lige tid til en enkelt øl, da jeg var ude at købe fødselsdagsgave til min kone, så jeg faldt ind på Basement Beerbar – bare for at smage en enkelt juleøl. Valget faldt på To Øl, der har fadlagret deres ”Shameless Santa”, og den har fået navnet ”Shamelessly”. Jeg kender ikke originalen, der er en belgisk inspireret øl, hvilket man tydeligt kan smage. Her dukker imidlertid en syrlig note frem. Måske er jeg ikke så vild med alle disse fadlagringer. Ofte synes jeg faktisk, de originale øl er bedre, og det er nok dette syrlige islæt fra fadet, jeg synes er unødvendigt. Det skal dog siges, at jeg ind imellem faldet over en, der lige falder i min smag. Jeg må se at få smagt ”Shameless Santa” – jeg er ret sikker på, den passer mine smagsløg bedre.

 

Da vi i efterårsferien var i Helsingør, for at besøge vores datter købte jeg en ”Smag på Nordsjælland” med hjem. Det er Hornbeer, der står bag denne serie øl, der tilpasses efter årstiden. Denne udgave er ”vinter”. Det er en masse forskellige produkter, der indgår i denne serie, og af drikkevarer er der måske øl, vin og snaps ( ”Kryddersnaps” kalder de det på de kanter, i stedet for det rigtige navn – ”Bjesk” ).

Så vidt jeg kan se er der ikke tilsat nogen nordsjællandsk specialitet til øllet. Det er malt, humle, gær og vand plus kandis. Så tilknytningen til Nordsjælland må jo stamme fra bryggeriet – for at vise hvad regionen kan byde på.

”Smag på Nordsjælland – Vinterbryg” er en kraftig porter på 8,0%. Den er kulsort og med noget at det mørkeste brune skum, jeg har set i lang tid. Duften er umiskendelig Hornbeer. Det må være gæren, der giver dette kendetegn til deres mørke øl. Ellers er det ristet malt, enebær og frugtige humlenoter, der blander sig. Det er en tyktflydende drik. Smagen er først sød med malt og chokolade – derefter følger en pænt kraftig bitterhed fra humlen. Det funger godt, men det plejer de mørke øl fra Hornbeer jo at gøre.

Karakter 4

I går var der gadejulefest, hvor der var dejligt julebord med masser af god mad fra den lokale Brugs.

Jeg havde taget en ”Høstbryg” fra Jacobsen med – en wienertype. Det var en udmærket øl, men jeg havde ikke tid og ro til at gøre videre notater. Man skal jo helst være en smule selskabelig i den situation. Så en uddybende vurdering må vente til en anden gang.

Tid til en øl - Hornbeer Juleøl

16. december 2013

Hornbeer ”Juleøl” smagte jeg i februar, da jeg var inviteret til en forsinket juleølsmagning – eller en slags ”rydde op efter jul”-smagning. Jeg omtalte den lige her på bloggen, men nu er det tid til, at give sig god tid til en øl.

Hornbeers ”Juleøl” er en belgisk inspireret øl på 9,0%. Den er brygget med belgisk gær og både lyse og mørke malte. Derudover er den ”krydret med enebær, en smule anis og andet godt – det er jo jul”

Det er en meget mørk øl med lysebrunt skum – ja, nærmest rødbrunt. Kraftig aroma. Lige i starten fornemmer man lidt anis, men så overtager enebær, og sveske med alkohol. Det er en god, fyldig øl. Den har en krydret smag med enebær, ristet malt og sød, mørk frugt. Der sluttes af med en pæn bitterhed.

Karakter 4

Etiketten er atter lavet af Gunhild Rasmussen og hedder ”Tabt væddemål”. Her citerer de også Carsten Bertelsen, der udtaler:” Juleøl skal tages alvorligt – ellers kan det være det samme”.

Selvfølgelig tager vi det alvorligt – det er jo ikke for sjov, vi sidder og drikker øl.

Tid til en øl - Øl og Mad / Kisshorn / Longboard

26. April 2013

I dag havde vi gæster fra madklubben. Jeg havde fået den nye bog om øl og mad i fødselsdagsgave. Det er kokken Carsten Kyster, der foreslår retter med øl i – i samarbejde med Carsten Berthelsen, der beskriver de øl der kan drikkes til. Bogen hedder: ”Godt bryg God mad”. Men inden vi nåede til denne menu skulle vi have varme hveder til eftermiddagskaffen. Børnene kom på besøg og det ene hold venner. Min kone havde – i henhold til dagens tema – fundet en opskrift på hveder med hvidtøl og valnødder, og den skulle vi smage sammen med et alternativ hvor der var brugt kardemomme og citron. Disse to udgaver var meget forskellige, men var begge yderst velsmagende.

Efter kaffen åbnede vi en røgøl fra Kissmeyer/Hornbeer. Jeg havde smagt den på Sallings ølfestival, hvor Anders Kissmeyer selv var til stede for at præsentere sine øl. Øllen hedder ”Smoked Tripel Kisshorn”, og jeg syntes sammensætningen mellem røg og belgisk tripel gav en anderledes røgøl end man er vant til. Sødme og røg blandet sammen i et komplekst udtryk.

En af mine venner er meget glad for røget whisky fra Islay, og han sætter også meget pris på røgøl. Jeg har præsenteret flere forskellige for ham i tidens løb, ligesom han har introduceret mig til whiskymærker som Laphroaig og Ardbeg.

En noget mørk øl, når man tænker på det er en tripel. Duften er spændende og præget af en behagelig brænderøg. Smagen lægger ud med en fin sødme, blandet op med røg og slutter af med en fin bitterhed. Men inden da er der kommet en anden slags bitterhed ind over. Det minder lidt om malurt, men er vist en følge at rygningen. Denne note skulle man lige over inden humlebitterhed og sødme igen blandede sammen.

Karakter 3+

 

Til aften dukkede det andet hold venner op. Min kone havde sammensat en 3-retters menu. Vi begyndte med hjemmelavet sushi. Det var ikke med rå fisk, men krabber og røget laks. Det smagte vældig godt og vi åbnede for en lager fra Hawaii. Kona Brewing Co. blev grundlagt i 1994 af far og søn – Cameron Healy og Spoon Khalsa (?). Bryggeriet ligger på øen Hawaii – i distriktet Kona. Deres ”Longboard Island Lager” er en hyldest til det berømte surfparadis – Waikiki Beach ved Honululu.

Det er en smuk, klar og gylden øl på 4,6%. Fine bobler giver en sprudlende fornemmelse i munden. Smagen er mild med frugtkarakter og den passede fint til vores sushi. Den er lagret 5 uger ved lave temperaturer, og det giver en fyldig og alligevel ren karakter. Der er ikke megen bitterhed at finde.

Karakter 3+

Hovedretten var taget fra bogen – ”Pulled beefburger med coleslaw og chilimayo”. Vi ( min kone ) fulgte opskriften nøje – dog brugte vi Chimay Rouge til kødet i stedet for Bleue. Salling var lige netop løbet tør for Chimay Bleue og jeg havde ikke tid til at lede andre steder. Men det smagte også glimrende, så jeg tror ikke den store skade var sket. Kødet er i ovnen i 3 timer og bliver utroligt mørt. Den mest gennemtrængende smag i retten var faktisk den kanel, der er brugt – og som min datter sagde: ”gav retten et marokansk præg”. Carsten Berthelsen anbefaler Chimay Rouge til retten og det råd fulgte vi – glimrende.

Desserten var ”Lakrids- panna cotta med hindbær og pistacienødder”. Til denne ret skulle der bruges Limfjordsporter. Vi var noget spændte på, om den kunne nå at blive stiv inden vi skulle spise den, men den artede sig udmærket og fik en fin konsistens. Hindbærrene var friske til. Nogle hævdede den smagte af kaffe, men jeg synes lakridssmagen var mest dominerende. Vi blev enige om at en mindre anretning i forbindelse med andre desserter ville være bedre i fremtiden, for den er lige massiv nok i større mængder. Dertil ”Rochefort 10”. Denne øl smagte utroligt godt til retten, men som en af vennerne sagde – den smager jo altid utrolig godt.

En yderst vellykket menu, og så fik vi indviet ølkogebogen på fornemste vis.

 

Tid til en øl - Ølvalg 2012 / over 6%

17. Februar 2013

I kategorien ”over 6,0%” var der kun 5 øl med. Det er jo også det normale i finalen. Til denne del blev der serveret ostebord, så vi havde noget godt at spise til øllet.

Vi have også et papir med Ølmenu og stemmeseddel.      

 

Som man kan se smager vi ”Årets Ønyhed(er), men den reddede formanden ved at fortælle at samtlige øl i finalen er brygget på øer – selv den jyske, der jo kommer fra Fur. Formanden gav også højlydt udtryk for sin glæde ved at vi nu vendte tilbage til de humlede IPA’er.

 

 

Ugly Duck havde jo vist i første kategori, at de forstår sig lidt på humle, og de indledte anden del med en humlefest – ”Hopfest” på 7,5%. Glade, friske humleranker snor sig på etiketten og man kan ikke se det, men det er Cascade og Simcoe ( IBU 60 )

Gylden øl med hvidt skum. Dejlig duft af humle med lemon og grape. Frisk, men dog mere fyldig end den første øl i smagningen. Det spændende ved amgen var den omvendte rækkefølge indtrykkene indfandt sig i. Først kom humlen med sine lemonnoter, derefter overtog en behagelig sødme arenaen og til sidst dukkede humlen lidt frem igen. Denne gang med sødere noter i retning af ananas og sød grape. Eftersmagen var domineret af bitterhed.

Karakter 4

 

 

Endnu en IPA kom på banen. Hornbeer har i den forgangne sæson gjort sig godt bemærket i medierne ved et opgør med bankverdenen. De har ændret etiketten på deres øl – ”Grisk” et par gange, men vandt til sidst retten til at brygge den, selvom om Spar Nord forsøgte at få den forbudt.

Man kan læse hele beskrivelsen på etiketten eller på hjemmesiden. Jørgen Fogh Rasmussen har helt klart haft nogle dårlige oplevelser med banker i disse krisetider.

Det er en mere rødlig IPA – den første med ordentligt skum. Kraftig aroma af grape og lidt blomst. Smag af lemon og grape, men den mister hurtigt pusten og efterlader en mere ren bitterhed.

Karakter 3+

 

 

Vestfyn har siden de vandt Ølvalget i 2006 haft deres ”Willemoes Jul” med i finalen alle gange. Altid med en ny opskrift og altid med en stil i den tunge ende. For første gang har de vovet pelsen med en humlet, lys øl – en Imperial/Double IPA på 9,0%. Jeg skrev om den i julen, og syntes bedre om den dengang end til smagningen her, hvor den virkede lidt afdæmpet.

Karakter 4

 

 

Fire Juleøl er der med i året finale, og juleøllene har altid været godt repræsenteret. Nogle siger, at langtidshukommelsen ikke er så god hos øldrikkere, men det skyldes nok mere, at der er mere fokus på juleøllet hos forbrugerne, og der bryggerne finder de lidt kraftigere opskrifter frem.

Fur Bryghus har lavet en belgisk strong ale ( der står dark på sedlen, men det synes jeg ikke helt passer ). Der er brugt Muscovado-sukker og amerikansk humle ( Cascade og Centennial )

Den har en flot kobberrød farve med hvidt skum på. Man mødes af en lidt sukkersød duft, mildt krydret og noter af rosin/sveske. Den har en god fylde. Smagen er på samme måde præget af sødme, kydderi, sveske og en let citrus humle afslutning. En udmærket belgisk øl, der dog stadig mangler lidt i at komme på samme niveau som de indfødte belgiere.

Karakter 4                                        

 

 

Sidste øl var også fra Ugly Duck, der har fire øl med i finalen. Jeg synes stadig at det er lidt ærgeligt at spredningen ikke er større, men det må indrømmes at Ugly Duck faktisk står for nogle af de bedste bud i kampen.

”Imperial Vanilla Coffe Porter” smagte vi til den store øl-marathon i foråret. Brygget med samme maltkombination som ”Rye-porter” ( pilsner-, karamel-, chokolad- og sortmalt. Rug og havre. Derudover er der tilsat vanilje og kaffe. Der er lidt uenighed i egne rækker om humletyperne. I teksten står der Cascade og Simcoe – i ingredienslisten Magnum og Nelson Sauvin. Den første virker mest rigtig.

Det er en sort øl på 10,0% med lyst brunt skum. Overraskende let og med duft og smag af kaffe med mælk. Igen vil jeg sige at den gjorde bedre indtryk første gang jeg smagte den.

Karakter 4

Her i denne stærke afdeling er der lidt mere lighed i karaktergivningen. Ingen af øllene stikker afgørende af fra resten. Fire af øllene har fået karakteren 4, hvilket jeg egentlig synes er en smule lavt til årets bedste øl. På afstemningssedlen stemte jeg på Ugly Duck ”Hopfest”, men om det bliver den der får min stemme til sidst, ved jeg ikke helt endnu. Jeg synes det er lidt kedeligt, hvis samme bryggeri løber med prisen i begge kategorier. I første runde stemte jeg også på to forskellige, selvom det godt kunne have været to øl fra Evil Twin.

Jeg kan også se at jeg tidligere har givet både ”Willimoes Jul” og Vanilla Coffe Porter” højere karakter end til gårsdagens smagning – måske skal jeg lige se om jeg kan nå at smage kandidaterne endnu en gang.

Under alle omstændigheder når ingen at de smagte øl op på siden af min favorit i første omgang – Evil Twin’s ”Even More Jesus”, så den står for mig som Årets Ølnyhed 2012.

                                           

 

Tid til en øl - Ølvalg 2012 / under 6 %

16. Februar 2012

I dag var der smagning i Ølentusiasterne med ”Bedste Ølnyhed 2012”. De sidste par år har der været afstemning i 2 kategorier – under 6% og over 6%. Et glimrende tiltag for det er ofte de kraftige øl, der løber med stemmerne, og det er ikke helt retfærdigt, for nogle at de lettere øl kan godt  være fantastiske i deres stil. Og der har de sidste par år også været fokus på at lave smagfulde, lette øl.

Det skal dog siges at de 7 finalister stort set alle lå lige under 6,0%. Der skulle egentlig kun have været 5 øl i finalen, men tre af øllene havde stemmelighed og derfor er det blevet til syv. Af de syv var der to, der var meget svære at skaffe, og det var en gåde for oplægsholderne, hvordan det var lykkedes Sune fra Vinspecialisten at få fat i dem. Men han har vel sine forbindelser. Derfor var to af øllene i nogle, store dunke. Det var for niende år i træk lykkedes Aalborg afdelingen at skaffe alle finalister. Godt gået.

 

Første øl var en IPA fra Ugly Duck. Der var - til lokalformandens store begejstring – en del IPA’er med i feltet i år. ”Simcoe & Chinook IPA” er på 5,9%. Vi fik historien om Martin Jensen, der er hentet til Indslev for at stå for Ugly Duck-serien. Se andetsteds for navnet.

Det er en klar, gylden øl med små bobler. Man mødes af en tydelig duft af mild grape, drue og pine. Vældig forfriskende. Det er også disse noter der går igen i smagen, og der sluttes af med en god bitterhed. ”Simcoe & Chinook IPA” er første øl i en serie, hvor grundstammen er den samme, men med forskellig humle ( der er også en ”Amarillo & Citra” ). Etiketten viser puslespillet med at få humlerne til at passe sammen. En dejlig frisk begyndelse.

Karakter 4

 

 

Næste øl var en jule-IPA fra samme bryggeri. Den lille and i logoet havde fået nissehue på – ”Hoppy Christmas” ( læg mærke til ordspillet ). Også denne øl var på 5,9%. Hertil var der brugt Galaxy og Chinook humle, og den er tørhumlet.

Den er lidt mørkere end den første IPA, og den virker i det hele taget lidt rundere. Bryggeriet skriver selv om appelsin og lemon, men jeg synes ikke det træder tydeligt frem. Aromaen er nærmest neutral og smagen er altså rundere og sødere, selvom der også her afsluttes med fin bitterhed.

Karakter 3+

 

Så kom endnu en juleøl. Denne gang fra Hornbeer – ”Julegris(k)”. En besk kommentar til bankverdenen ( længere forklaring på etiketten ). Procenten skulle have ligget på 7,0% - lige mellem indlåns- og udlånsrenten - men den var altså endt på 5,8%, hvilket gjorde at den kunne være med i denne kategori.

Det er en dunkel doppelbock. Rødbrun i farven og med lyst skum. Man mødes af en julekrydret duft, måske kanel, muskatnød eller kardemomme. En anelse frisk i udtrykket. Også lidt krydret i smagen, hvor jeg synes at fornemme et strejf af lakridsrod.

Karakter 3+

Derefter kom turen til ”Indslev Mørk Hvede” ( glemte at tage billede ). Den var deltager i Kvicly’s ølvalg, ( jeg er faktisk i tvivl om hvem der vandt ), men har siden været svær at skaffe. Vi skulle ikke selv tappe fra den hvide plastikdunk. Den blev pænt serveret i karafler.

Jeg har skrevet om den i juni 2012 og det skal retfærdigvis siges, at den var en bedre oplevelse dengang. Nu var den hældt om tre gange, og var blevet en lidt fad affære. Der var lidt toffee i duften, men de traditionelle hvedeølsnoter var svære at genkende.

 

Hornbeer kom på banen igen. Denne gang med en ”gammeldaws munkeøl”, som er brygget sammen med Carsten Bertelsen. Den lyder navnet ”Eskil”. Eskil var ærkebiskop i Lund i 1100tallet og sluttede sit liv som munk ved cistercienserklosteret i Clairvaux. Så han passer da fint til en munkebryg, men hvorfor det danske flag har så stor bevågenhed, ved jeg ikke ( især fordi det først fald fra himlen i 1218 ).

I gamle dage var øl ofte en del syrlige, da gæringsprocessen ikke var nem at styre. Derfor er det lidt usikkert om det syrlige islæt i denne øl er tiltænkt eller en fejl. Lidt jordslået aroma, let i munden og syrlig i smagen. Det var ikke en øl der opnåede mange point eller gode kommentarer og den endte på en sidsteplads ved afstemningen.

Karakter 2

 

Næste øl var en let stout på 5,5% fra Pladderballe Bryghus – Kakerlakpuler. Vi fik et veloplagt oplæg, der i malende vendinger beskrev baggrunden for dette navn. Historien var bedre en øllet. Det bedste jeg kan sige om det er ”neutral”, og jeg var ikke ene om den vurdering.

Karakter 2

 

”Neutral”kan til gengæld ikke bruges om den sidste øl i ”den lette” serie. Det Lille Bryggeri i Roskilde har sendt en del øl på markedet i år. Jeg har ikke smagt nogle af dem, men deres ”Chokolade Chili Porter” er blevet stemt ind i finalen. Den var vel nærmest udsolgt, men det er lykkedes troldmanden Sune at anskaffe den, sikkert ved hjælp af magi. Og det var en oplevelse af de mere specielle. Sort som kul, med en duft af lim og som navnet antyder - tilsat chokolade og chili. Og jeg skal love for at det holder stik. Man smager kortvarigt lidt mælkechokolade, men derefter tager chilien over og efterlader én med halsbrand et stykke tid. Der bliver renset godt ud i halsen. For en person som mig, der ikke i forvejen er særlig begejstret for chili i mad, var det en lidt for stor udfordring Jeg hældte den dog ikke ud, hvilket der var andre der gjorde. Til gengæld fik den også to førstepladser ved afstemningen til sidst, så nogle kan godt klare mosten. De har formentlig været i Mexico eller Thailand.

Karakter 2+ ( plus for modet til at eksperimentere )

Imens denne del af smagningen stod på, var der dækket op med pølsebord ( også en dejlig pate ), så jeg fik dæmpet branden ved at spise lidt brød.

Det blev øl nr. 1. der løb med sejren i kategorien ”under 6 %. Både hos mig og i den samlede vurdering – Ugly Duck ”Simcoe & Chinook IPA”.