Bedømmelse

1 Dårlig
2 Drikkelig
3 God
4 Meget god
5 Fantastisk
Viser opslag med etiketten Forager. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Forager. Vis alle opslag

torsdag den 22. august 2024

Tid til en øl - Bad Seed Beer Fest - Stout


 22. August 2024

Da vi var ved Foragers stand, kunne vi se, at andre fra starten var gået hårdt til værks, for de ville være sikre på at smage bryggeriets BA Imp. Stout. Så vi kunne forstå, at vi hellere måtte holde os til, hvis vi også skulle smage.

'Nillerzzzzzzz' er en BA Vanilla Double Stout på 14,7%. De 7 z'er angiver at der er brugt 7 forskellige vaniljetyper i brygget ( fra Fiji, Mauritius, New Caledonia, Reunon, Niue, Vietnam og Haiti ). Det er en blended øl, der er lagret i henholdsvis 40 mdr og 27 mdr. Jeg går udfra det er bourbonfade, men det oplyses der intet om.

En spændende og kompleks stout, med smag af chokolade og vanilje. Den raffinerede, runde smag, der ofte følger med fadlagring er fint doceret. Forståeligt at alle ville være sikre på at smage den.

Karakter 5


Hos Y Not Brewing kunne man blive hensat til Bounty-land med deres 'Palm Droppings' på 12,0% en Imperial Stout med masser af kokos. Nikolaj der har brygget den oplyste, at han elsker kokos, og det kan smages. Heldigvis gør jeg også det, så det blev slet ikke for meget. Flydende dessert.

Karakter 4+


Hos Warpigs havde de også kokos stout på hanen. 'King Hit' er kun på 10,0% og er en coffeestout med kokos. Her er kokosen mere afdæmpet, men stadig umiskendelig. Sammen med kaffen giver det en fin balance, der nok for mange vil gære den lettere at drikke. Ikke slet så meget dessert.

Karakter 4+


Hver halve time var der et bryggeri, der åbnede en overraskelse, og der var kø, når tidspunktet nærmede sig, for mængden var begrænset. Derfor var det også kun en lille smagsprøve i glasset ved de lejligheder.

Kl. 18.00 åbnede Spartacus fra Brasilien 'Kairos Tomo 2' - en BA Barleywine af høj karat. Jeg kan ikke finde mange kolde facts om bryggeriet. Virkelig god balance i smagen. Den er lagret på Old Fitzgerald Wheated Bourbon fad i 24 mdr. og blended med en stout lagret på Weller fad i 25 mdr. Den holder 14,0% og var et meget spændende bekendtskab.

Karakter 5


Hos Moersleutel kunne vi smage deres 'Neptune' på 14,0%. En pastry stout lagret på Marsala fad - en hedvin fra Italien. Tilsat Ahornsirup og pistacienødder og kaffebønner. Jeg har smagt den tidligere, hvor det netop var kaffe og nødder, jeg husker, men denne gang synes jeg, det var lidt chokolade med mint, hvor det så skulle komme fra.

Karakter 5


Bad Seed Brewing var naturligvis også repræsenteret på deres egen festival, og leverede og en BA Stout. 'North Paris' er en collab med Y Not Brewing og er på 13,5%. En Bad Seed stout på Heaven Hill i 25 mdr blandet med Y Not stout på Maker's mark i 33 mdr. Jeg kunne ikke sammenligne de to udgaver, for Y Not havde deres med om fredagen til 1. session.

En dejlig velbalanceret stout, der smagte at alt det den skulle.

Karakter 4+


Sidste mørke øl på Festivalen var 'Coelica' på 14,0%, som Y Not Brewing åbnede kl. 18.30. Mega meget kø, men jeg nåede lige at få en lille smagsprøve, inden der var udsolgt.

Det er en øl, der ikke er i slag, men brygget netop til promovering på festivaler og ved særlige lejligheder. En special blend af 70% 'Rounded Edges' ( 22 mdr på Elijah Craig ) og 30% 'Coffee Bounty Paradise'.

'Coelica' betyder 'Himmelsk', og det er forståeligt. En af vennerne var i hvert fald i Himlen over det. Nok en af aftenens bedste øl, men jeg fik meget lidt af den. Jeg ved, når den næste gang bliver præsenteret, så måske får jeg en chance mere.

Karakter 5








onsdag den 21. august 2024

Tid til en øl - Bad Seed Beer fest - Lager



21. August 2024

Der var mange bryggerier, der ligesom sidste år havde pilsnerøl med, så vi tog en runde, men nåede dog ikke alle, vi havde tænkt.

Vi var startet hos Vinohradsky fra Tjekkiet, og de havde en 'Czech Pilsner' på hanen. Det var en traditionel, velbrygget pilsner på 4,8%.Der var ikke gjort forsøg på at nytænke konceptet, men at brygge en god klassisk pilsener og det lykkedes overmåde godt. Fyldig, velsmagende med en behagelig humlebitterhed. Ikke meget dårligt at sige om den.

Karakter 4+


Næste øl var fra Slowburn Brewing Co. der havde lavet en italiensk pilsner - sikkert efter forbilledet 'Tipopils', der er meget populær.

'Octopils' er en meget lys, gylden øl på 5,1%. Den har et mildere, mere frugtigt udtryk end den tjekkisk type. Den er frisk og sommerlig, men jeg foretrækker lidt mere kraft i mine pilsnere. Den er tørhumlet med Hallertau og Saphir.

Slowburn ligge i det gamle Vridsløselille Fængsel i Albertslund og blev stiftet i 2019. Deres øl spænder fra Pilsner og Brown ale til DIPA og Sour.

Karakter 3+


Det amerikanske bryggeri Forager ligger i Rochester, Minnesota. Det blev grundlagt i 2015. Det var et spændende besøg på festivalen og de havde også en pilsner med.

'Humboldt South Slope' er en West Coast Pilsner på 5,3%. Her kan man muligvis tale om en amerikansk pilsnertype, men den på ikke forveksles med Budweiser. Det er humletyper, som vi kender fra Pale Ale og IPA, der præger denne øl, og derfor minder den også en del om disse. Flere af vennerne mente, at de ikke ville have gættet på pilsner ved en blindsmagning, og det kan der være noget om. Når man vidste det, synes jeg nok man kunne fonemme en mere ren og sprød øl.

Kraftig og fyldig med smag af citrus, grape og lidt eksotisk frugt.

Karakter 4


Dozonko Brewery ligger i Hartlepool lige syd for New Castle. De havde produceret en 'NZ Super PIis' på 5,5%, så vi rykker 0,2% stærkere hver gang. Den er også tilsat humle, vi kender fra IPA, men det er naturligvis en god måde at nytænke pilsneren på. Denne gang er det de eksotiske humletyper fra New Zealand - Waimea og Nelson Sauvin. Det er en lettere mundfylde, men med god kraftig smag - lidt mere frugtig end Foragers, men ganske frisk.

Karakter 4

Da vi smagte øl hos Forager, kunne vi se at det gik stærkt med at få tømt deres Stout, for der var nogen, der først gik efter, det de helst ville smage, i stedet for en rækkefølge som vores. Så hvis vi ville smage, måtte vi nytænke vores rækkefølge.



Først tog vi dog en ægte røgøl fra en af de bedste - Aecht Schlenkerla i Bamberg. 'Kräusen' er en blanding af deres Märzen og deres Helles, og det giver end mildere øl, der dog ikke er spor tandløs af den grund. Dejlig tydelig røgsmag, men måske ikke så voldsom som Märzen. En god øl, hvis man vil lære at drikke røg.

Karakter 4



Senere tog jeg en anden røgøl - også fra Bamberg. Braufrish havde lidt forskelligt tysk øl med og også Rauchbier fra Spezial. Det har også længe været en favorit og jeg trægte til lidt afveksling efter de mørke stouts. Let og ren, men jo altså fuld af røg. Jeg synes dog, jeg husker den kraftigere.

Karakter 4