Tid til en øl - Piggy Brewing Rebel Monk III

6. Maj 2023

Forleden til ølsmagning fik vi 'Rebel Monk II' fra det franske bryggeri The Piggy Brewing Company. Det var en saison lagret på rødvinsfad. Nu er 'Rebel Monk III' kommet og det er samme øl, men nu lagret på hvidvinsfad.

Den måtte jeg naturligvis også smage, for jeg var glad for II'eren. Lagringen på hvidvinsfad giver ikke en en helt så kompleks smag, men derimod en friskere og mere tør smag. Det er en ganske glimrende sommerdrik, hvor fadet understreget det let syrlige indtryk fra saisonen.

Procenten er stadig 5,8% for det er samme øl, der er grundlaget. Det er spændende at se fadlagring på andet end tunge stouts og barleywine. Vi kender efterhånden resultatet af stout på bourbonfad - det er oftest glimrende, men det er sjovt, at man også eksperimenterer med andre øltyper. Jeg har tidligere smagt både engelske ales og tysk weissbier, der har været fadlagret, og det giver også gode resultater. Og så passer disse øltyper måske mere til vinfadene.

Karakter 4

Jeg har stadig Fanø Bryghus' White og Red Wedding til gode. Så må vi se, hvordan de klarer vinlagringen.

 

tid til en øl - Øl fra Gjøl / Fuller's / Piggy Brewing

28. Marts 2023

Mange af de helt nye bryggerier spyr nye øl ud i en lind strøm, for nutildags er efterspørgslen efter nye øl så stor, at man kan leve af det. Man brygger ikke den samme DIPA 2 gange og det er naturligvis spændende . Jeg kender godt det med at vælge den nye øl på hylden fremfor den kendte, og jeg er også ofte blevet skuffet over mit valg. Disse nye øl er hypede, men da de ikke er længe på markedet, når de aldrig at blive klassikere. En del af de øl, vi havde med på smagningen, findes ikke længere i bryggeriets sortiment.

Men Ølsmageren Jesper fortalte, at der er en ny tendens, hvor unge, nye øldrikkere begynder at udforske de gamle klassikere. Derfor har han også nogle af dem på hylden. 'Bishops Finger' fra Shepards Neame og Fuller's fremragende 'ESB'.

Sidstnævnte smagte jeg første gang tilbage i 2007, men det er efterhånden længe siden, jeg har smagt den. Så da han foreslog den, kunne den være et fint bindeled til vores ølklubs tidlige år.

Fuller's ligger i London er stammer fra 1845, og deres ESB blev brygget i 1971. Extra Special Bitter er en erstatning for en tidligere øl - 'Old Burton Extra'.

Burton upon Trent var stedet for de engelske IPA'er, men IPA var på dette tidspunkt ved at forsvinde fra verdensmarkedet ( blev genoplivet af amerikanerne ), så ESB er måske en slags IPA. I forhold til nutidens æl en fredsommelig en af slagsen, men stadig med god smag og - efter engelske forhold -  solid bitterhed. Min kone serverede forskellige tærter, og den passede glimrende til maden.

Karakter 4 ( måske lidt nostalgi )

Vi åbnede også en anden øl til maden. 'Rebel Monk II' er en saison på 5,8% - lagret på Saint Estephe rødvinsfad. Det giver en let syrlig fremtoning men med et tydelig og meget behageligt islæt fra fadet. Den virker både elegant og raffineret.

Karakter 4+

The Piggy Brewing Company ligger i Liverdun, Frankrig - nær Nancy. Det er et af de ældre bryggerier i vores smagning - 2010. Lorenzo Gamba slog sig sammen med 2 lokale bryggere - Pierrot Fechtig og Romain Bach, og de havde en fælles kærlighed til 'fede' amerikanske stouts. Og grise er i den grad fede - heraf navnet. Grise er også kendt for at dele mad med hinanden, så 'Porcane filosofien' tog form. Fede i ånden og indstillet på at dele deres øl med andre. I starten var de gypsybryggere, men i 2019 fik de deres eget bryggeri.

Tid til en øl - Mont Sainte Odile / Fürstenberg Helles

 31. August 2022

Mandag d 15. august drog vi til supermarkedet efter morgenmad og ølindkøb, kun for at opdage at alt var lukket. D. 15 august er helligdag - Jomfru Marias Himmelfart - en helligdag vi ikke er forvænt med her i landet. Så vi fik ikke købt billige belgiske øl. Det var regnvejr og vi pakkede teltet ned vådt og kørte sydpå til Alsace. Her tog vi til udsigtspunktet i Frankrig - Mont Sainte Odile. Der ligger et kloster på toppen og der er en fantastisk udsigt.

Vi blev overrasket af nogle gevaldige regnskyl, men nåede at søge ly indendøre i sidste øjeblik. Klosteret viste sig at være indviet til Jomfru Marias Himmelfart, så tidspunktet kunne ikke være bedre valgt.

Der var en lille butik, hvor man kunne købe forskellige souvenirs - bla andet øl fra Brasserie Artisanale Saint Pierre. Bryggeriet ligger lige i nærheden i byen Saint Pierre, men det vidste jeg ikke dengang. Der er ellers åbent dagligt med rundvisning og ølsmagning, så det var jo lidt ærgerligt. Jeg købte et par af deres øl med hjem bla. den øl de har brygget til klosteret Mont Sainte Odile.

'Brassin du Sanctuaire du Mont Sainte Odile' er den korekte betegnelse på denne lysende øl. 'Source de Lumiere' er undertitlen, der knytter sig til klosteret - 'Lysets Kilde' og det forstår man godt, når man ser ,hvorledes den stråler og lyser på en dansk sommerdag. Der er udelukkende brugt lokale ingredienser - både malt og humle er fra Alsace og vandet kommer fra en lokal kilde. Det er en blonde med inspiration fra de belgiske øl. Det er en letdrikkelig øl på 5,6% med masser af frugt i aromaen. Der er sikkert brugt belgisk trappistgær - der er eftergæret i flasken og den fremstår som et yderst velsmagende eksemplar af en blonde. Jeg glæder mig til den anden øl fra bryggeriet.

Karakter 4+

Vi besluttede pga regnen at tage på hotel i stedet for camping. Det var i Schwarzwald i Tyskland, så aftenens øl blev tysk. Vi boede ovenpå en italiensk restaurant så menuen stod på spaghetti. Dertil en pilsnerøl fra bryggeriet Fürstenberg. I 1283 modtog Grev Heinrich I von Fürstenberg området Donauschingen som len. Hermed også retten til at brygge øl og man brygger frem til 1700 hvor krige og høje kornpriser lukker bryggeriet i 5 år. I 1884 brygger de en 'Salvator'-øl', der bliver Bismarcks 'husdrik' og en tysk præst beskriver den som 'Gudernes sande drik'. ( På det tidspunkt havde Paulaner endnu ikke eneret på navnet ). I 1895 bliver en af de første tyske pilsner brygget af Fürstenberg under navnet 'Bohemia'. Det bliver Kejser Wilhelms borddrik, så bryggeriet har stor succes.

Jeg bestilte deres 'Naturtrübes Helles' med en alkoholprocent på 4,9% og en bitterhed på 18 IBU. Pilsneren har 31 IBU, men det er jo netop en af forskellene på de to typer lyse øl. Det er en mild øl, og den hører efter min mening bedre til i det sydlige Tyskland end pilsneren. Der er langt mere vægt på maltprofilen. Der er måske ikke den store variation i denne øltype, men som så meget andet tysk øl er kvaiteten i orden.

Karakter 3+

Tid til en øl - Kronenbourg Blanc / Traquair House Ale

4. Juni 2018

En dejlig sommerdag – dog ikke så varm som de forrige. Vi har sat en pavillon op på terrassen for at skygge, men det viser sig at være forgæves – i hvert fald ved aftentide. Solen står lige ind.

Så er det godt at kunne nyde en frisk og kølig øl. Det er snart 10 år siden jeg sidst smagte ’ Blanc’ fra det franske bryggeri Kronenbourg. Det var i efteråret 2008 og den kommer nok mere til sin ret om foråret.

Det er en let witbier af belgisk tilsnit ( 5,0% ) - bleggul og uklar, toppet af højt, hvidt skum. Den er brygget med koriander og appelsinskal, men jeg synes mere det er mandarin, der præget både duft og smag. Den er forfriskende i varmen. Den er renere i smagen end den velkendte Hoegaarden, der godt kan være lidt for parfumeret i sit udtryk.

Og så kommer den i en klar, blå flaske, der giver et køligt indtryk

Karakter 4

Dette er også dagen, hvor jeg blev morfar for anden gang. Da beskeden indløb her til aften, måtte jeg hente en øl i skabet for at fejre denne begivenhed. Det blev til den sidste af en af mine favoritøl fra skotske Traquair – ’House Ale’. Det var Ølkonsortiet i Aalborg, der først introducerede mig for disse øl og jeg har elsket dem lige siden. Især ’Jacobite Ale’, men denne gang blev det altså ’House Ale’. De kan så vidt jeg ved ikke længere købes i Danmark. Jeg besøgte slottet/bryggeriet i 2013. Produktionen er ikke særlig stor og det meste eksport går nu til Brasilien. Jeg har flere gange skrevet om bryggeriet i tidligere indlæg.

Det er en sort øl med en lethed i karakteren. Den er ikke tung eller overvældende. Noget af det, jeg godt kan lide ved Traquairs øl er, at jeg ikke bliver træt af at drikke dem. De er lette i karakteren og med en fin kompleksitet i smagen. I denne ’House Ale’ på 7,2% er det kaffe og mørke frugter med et strejf af lakrids.

Tidligere bryggede de også ’Laird’s Liquor’, hvor lakridssmagen var udbredt, men de fortalte, at det stort set kun var i Danmark, at den øl solgte, så produktionen er desværre indstillet.

Selvom det er lang tid siden, jeg sidst har smagt deres øl, holder den stadig, selvom kraften måske er gået en lille smule af den.

Karakter 5

Tid til en øl - Pietra

15. Januar 2014

Et par af vennerne havde en fantastisk ferie på Korsika her i efteråret. Det er en ø med barsk, men storslået natur. Man kan selv læse om det i Asterix, der bla. findes som toiletlæsning – både på dansk og på originalsproget. Der er mange kastanjetræer på øen og kastanjer er blevet brugt til mel og cereal, - og så er det også en ingrediens i den lokale korsikanske øl – ”Pietra”.

Pietra er en lille korsikansk by med 76 indbyggere og her vendte Amelie og Dominic Sialelli tilbage til i 1992 med den hensigt at lave en lokal øl. Efter mange forsøg fandt de en opskrift, de kunne stå inde for og som udnyttede kastanjerne bedst. De begyndte at bygge bryggeriet i 1995 og i Juni 1006 kunne de åbne dørene til Korsikas første bryggeri.

Kastanjerne stammer fra Castagniccia – en af Europas flotteste kastanjeskove. De er økologisk dyrkede og udvalgt med håndkraft, inden de på æselryg transporteres ned af bjerget. Her bliver de malet til kastanjemel og det er det der bruges i øllet.

Min ven brygger selv og havde naturligvis taget nogle øl med fra Korsika, som vi kunne smage. Derudover smagte vi også hans egen ”Weizenbock” med en ny gærtype og ”Knudebock” med havtorn fra Rubjerg Knude.. Dejlige øl.

”Pietra” er en undergæret øl på 6,0%. Jeg husker den lysere end den ser ud på billedet - mere en mørk gylden glød. Skumlaget er ikke kraftigt. Og det er duften absolut heller ikke. Meget neutral, for ikke at sige - næsten forsvindende. Men øllet har en god fylde uden at den føles tung. Smagen er maltet i første omgang og blandet med en bitter/sød note, der må stamme fra kastanjemelet. Det kan minde lidt og nødder, men har altså en bitter nuance, der ikke stammer fra humlen. Det gør denne øl til sin egen og balancerer indtrykkene fint. En udmærket øl, der dog ikke er så speciel som jeg måske have forventet.

Karakter 3+

 

Tid til en øl - Bellerose Blonde

17. Oktober 2013

I dag havde vi endnu en fantastisk dansetime med vores instruktør Simon. I denne uge har vi fået sat nogle flere detaljer på dansen, så der er noget at arbejde med, når de almindelige timer begynder igen. Simon er meget engageret og målrette i sin undervisning, men gør også en stor indsats for at lave en hyggelig stemning og et godt sammenhold på sine dansehold. Vi sidder altid bagefter og får et glas vin/øl, samt mere eller mindre sunde snacks.

Nu ved han godt at jeg er mest til øl, og derfor tilbød han i dag at tage en øl med, så kunne vi hygge os efter solotimen. Og han havde fundet en fransk øl – ”Bellerose Blonde” på 6,5%. Det er en øl, der på det seneste har vundet flere priser – guld i London i 2010, 2011 og guld i Paris 2012.

På bagsiden læser vi at ”den er brygget med inspiration fra 50’erne, hvor øl var intenst humlede og meget forfriskende.”. Der er brugt tre forskellige humletyper, men ikke nævnt hvilke.

Bryggeriet ligger i den flamske del af Frankrig – i Saint-Armand-les-Eaux. Det blev grundlagt i 1998 under navnet Brasserie des Amis Reunis. Støttet af EU og på foranledning af en gruppe filmfolk og skuespillere fra filmen Germinal ( bla. Gerald Depardieu ). I 2002 skifter det navn til Brasserie Saint Armand les Eaux.

Bryggeriet lukker, men åbner kort tid efter – i 2005 – under navnet Brasserie des Sources. Det er Jean-Luc Robert Butez der bestyrer det.

Det er en orangegylden øl med fine bobler. Skummet forsvandt hurtigt i danseskolen glas, men det virker ellers pænt kraftigt. Der er duft af lys frugt – lidt blomme og abrikos, samt en skarpere note af grape. Den er forfriskende - som bryggeriet hævder, og bitterheden får også lov at markere sig. Måske er det rigtigt at øl var mere bitre i 50’erne ( jeg drak ikke meget øl dengang – jeg var 3 år da de sluttede ), men ellers mener jeg det er et nyere fænomen at bruge mere humle i fransk/belgiske øl. Her er det lykkedes at skabe en god og forfriskende helhed.

Karakter 4

Tid til en øl - Keizer Karel Goud Blond/ Jenlain Noël

27. Januar 2013

I går var børn og svigerbørn på besøg. Vi skulle have lidt at spise inden vi skulle se Melodi Grand Prix. Føst fik vi en laksemad med avocadosalat. Dertil en ”Keizer Karel Goud Blond” fra det belgiske bryggeri Haacht. Jeg skrev om bryggeriet  tidligere ( 28. Juli 2011 ), hvor jeg også beskrev den anden øl i serien – ”Keizer Karel Robijn Rood”. Den ene – en gylden øl til morgenstunden. Den anden – en mørkere øl til aftenstunden.

”Keizer Karel Goud Blond” har det lidt ejendommelige navn på flasken – ” Golden Blond Øl”. Bagpå står der tekst både på dansk og på engelsk, så den er vist beregnet til det danske/udenlandske marked. De to øl i serien kunne sidste efterår købes i Fakta.

Det er en smuk, gylden øl med hvidt skum. Alkoholprocenten er lidt høj ( 8,5% ) til en blonde, men den har ikke rigtig karakter af tripel. Aromaen er let krydret med lille lys frugt i baggrunden – mango/mandarin. Frisk og livlig i munden. Der er tilsat sukker og ascorbinsyre og det giver både en sød og en let syrlig eftersmag. Heldigvis ikke på en kunstig måde. Smagen er også en blanding af krydderi og frugt med en mild humleafslutning.

Karakter 4

 

Hovedretten var en steg på grillen. Det var lige koldt og blæsende nok udenfor, så det tog lidt tid at blive mør, men det smagte godt. Jeg havde i julegave fået en øl fra det franske bryggeri Duyck, der laver serien ”Jenlain”. I denne serie har de også en juleøl på 6,5% ved navn ”Jenlain Noël”. Da jeg i sin tid indledte min udforskning af ølverdenen var det en af de øl, der ofte blev omtalt i diverse ølbøger, men jeg har aldrig set den i butikkerne her.

Leon Duyck begyndte i starten af 1900tallet at brygge øl i den flamske del af Frankrig – i byen Zegerscappel. Denne interesse gav han videre til sin søn Felix, der i 1922 oprettede et bryggeri på sin gård i Jenlain, Frankrig. I 1950 var det ham der fandt på de store vinflasker med korkprop, der har været bryggeriet kendetegn siden. Det er nu Raymond Duyck ( 4. generation ) der står for bryggeriet.

”90 år” står der på flaskehalsen på juleøllen. Duyck holder fast ved en gammel tradition i Nordfrankrig om at brygge en julespecialitet til den normale pris – en slags julegave til forbrugerne. Der er brugt mere malt end normalt – tre slags dyrket i Frankrig, samt 3 slags humle fra Alsace.

Det er en rødlig øl med fin offwhite skum. Aroma af bær, karamel og krydderi. Let, men alligevel med god fylde. Smag af  mørke bær, lidt rosin og et strejf af anis. Måske lidt for let til stegen, men den faldt ikke helt ved siden af.

Karakter 4+

 

Tid til en øl - Meteor Biere de Noël

18. December 2012

I dag var sidste dag på danseskolen, så vi holdt en lille afslutning med italiensk pølsebord. Der var flere varianter, og det smagte dejligt. Jeg havde taget en fransk øl med – fra Alsace, i den lille by Hochfelden.

Den første optegnelse af bryggeri i byen daterer sig til 870, og man ved af Brasserie Meteor blev grundlagt i 1640. Det er Frankrigs ældste bryggeri, der stadig producerer øl og man laver stadig 100%  af øllet på stedet. Det var Jean Klein, der grundlagde bryggeriet, men i 1844 overtog familien Metzger det. De blev ved giftermål blandet med familien Haag, der stadig ejer bryggeriet. I 1925 får bryggeriet navnet Meteor. Der er over 200 ansatte, men det er stadig et familieejet bryggeri.
 

Alsace har jo været skiftevis fransk og tysk, og det er den tyske øltradition, der har domineret området. Meteor brygger da også mest undergæret øl, men er også begyndt at eksperimentere me overgærede typer. Der hersker nogen uenighed om, hvorvidt deres juleøl er en bock, en imperial pilsner eller en overgæret ale.

 

Etiketten dækker hele flasken og forestiller et ægte julelandskab. Sneen ligger tyst over den lille landsby, hvor kirketårnet rager op. Nordlyset farver himlen på forunderlig vis. Det er ren idyl – her er venligt og hyggeligt.

Og det passer også godt til denne øl, der er en behagelig og venlig oplevelse. Det er nemt at drikke adskillige flasker.

”Biere de Noël” er på 5,8%. Der er tale om en smuk, mørkgylden øl med bittesmå bobler og et pænt hvidt skumlag. Den er klar – der er ikke tale om flaskegæring her. Men aromaen minder mere om en overgæret end en undergæret øl. Her er frugtige estere, der giver en mild og behagelig duft. Den er også venlig i munden. I det hele tager er indtrykket balance. Det giver måske en lidt neutral oplevelse, men alligevel er indtrykket yderst behageligt. Smagen er også frugtig med lidt karamelsødme og lidt balancerende humle.

Karakter 4

Købt hos Vinspecialisten, Aalborg.

 

Tid til en øl - Ch'ti Blonde

Jeg har åbenbart opbrugt min billedekvote. Måske dukker der et billede op på et tidspunkt. Jeg skal vist købe noget mere plads.

21. November 2012

Så er julesangene i koret ved at være på plads, men der er stadig god tid til julekoncerten. Der er fuldt gang i mange projekter efter en uges ferie, så det er nogle lange dage. Men engang imellem lykkes det dog at finde tid til en øl.

Det franske bryggeri Castelain brygger en ”biere de garde” der har slået deres navn fast – også udenfor Frankrigs grænser. Bryggeriet blev grundlagt af Roland Castelain i 1926 og i 1978 overtog Annick og Yves Castelain det. De begyndte at brygge ”Ch’ti Blonde” i 1979, og det blev hurtigt en succes, der satte Pas-de-Calais på øl-landkortet.

I starten af november skrev jeg om baggrunden for navnet ”Ch’ti”, da jeg anmeldte deres ”Ambrée”.

”Ch’ti Blonde” er en klar, gylden øl på 6,4%. Den har en let, fint hvidt skum og man aner nogle få dovne bobler. En dejlig duft af lys frugt mødes en. Melon, fersken og en anelse mandarin. Den føles temmelig skarp i munden, hvilket giver godt modspil til de søde smagsnoter. Det er ikke sukker med frugt, der dominerer smagen. Der er en anelse humlebitterhed, men ikke mere end det lige fornemmes i baggrunden.

Karakter 4

Jeg ser at Føtex har tilbud på øl i denne uge. Det er de samme øl der tidligere på måneden var på tilbud i Netto, så hvis man ikke fik dem smagt der, er chancen der nu. Det derejer sig bla. om øl Sierra Nevada, Anchor og Flying Dog. Jeg har tidligere skrevet om disse øl.

Tid til en øl - Ch'Ti Ambrée

2. November 2012

”Ch’ti” er et sprog ( dialekt ) man taler i det nordlige Frankrig – i den del der hedder Picardiet. Selv kalder indbyggerne det for ”picard”, men i resten af Frankrig går det under navnet ”Ch’ti”. Det er også betegnelsen for indbyggerne i Picardiet. En af mine kilder hævder at ”Ch’ti” betyder: ”Det er (lige) dig”.

Hele området er kendt for at være en fransk ølområde, hvor man især brygger ”biere de garde”. I Bénifonfaine blev Brasserie Delomel grundlagt i 1926 af tre brødre, men i 1966 overtog Roland Castelain bryggeriet og omdøbte det til Brasserie Castelain.  I 1978 overtog næste generation Yves og Annick produktionen og de udviklede allerede året efter en ny øl – ”Ch’Ti blonde”.

Ch’Ti-familien har flere medlemmer og jeg fik til aftensmaden åbnet for ”Ch’Ti Ambrée”. Det er en øl der stammer fra 1986 og den har vundet guld i 2003 og efterfølgende flere sølvmedaljer ved belgiske og franske konkurencer. Den er også blandt øllene i Michael Rudolfs bog: ” Die Besten 100 Biere der Welt” .

Visse steder nævnes det at Castelain’s øl er undergærede, men Annick Castelain skriver selv, at de brygges efter den traditionelle ”biere de garde”-metode. Hvilket vil sige at de er overgærede, men lagret ved undergærs temperatur. ”Ch’Ti Ambrée” er lagret i 6 måneder ved 0^o. Sikkert i nogle at de kulminer, som området er rigt på. Det giver en renere og mere afdæmpet øl end mange af de belgiske pendanter.

Det er en smuk, rødlig øl med let orange skum. Man aner nogle få, dovne bobler. Man mødes af en duft af brød, krydderi og alkohol. Men den er ikke så stærk – 5,9%. Den er livlig i munden og giver en prikkende fornemmelse. I smagen har vi lidt karamel, lidt krydderi og lidt frugt, men intet af det træder dominerende frem. Som sagt er det mere afdæmpet. Det er ikke en øl, der råber på opmærksomhed, men der er heller ikke noget galt. Den er vældig behagelig at drikke, og det er jo formålet.

Karakter 4

 

Tid til en øl - X.O. Beer

24. Januar 2012

Har været til to møder i dag, så kan det næsten ikke blive tungere – men på det ene skulle jeg da præsentere en Beerwalk, som skal løbe af stablen i slutningen af februar.  Nu er det spændende, hvor mange af kollegerne der melder sig der.

Så jeg var lidt mentalt mødig, da jeg kom hjem og ville varme mig med en god øl. Jeg valgte en øl, jeg for nylig spottede i Salling, Aalborg. Det er en fransk øl, der importeres af One Pint – ”X.O. Beer”.

I 2008 købte Brasserie des Gabariers rettighederne til at brygge en øl, der blander stærk øl og cognac. Bryggeriet ligger ved Charente-floden i byen Cognac, så det er da lokalt. Det fremgår ikke helt tydeligt, hvem der før havde rettighederne, men på hals-etiketten er der flere medaljer aftegnet. Og den ældste af dem går tilbage til 1999. Det er i det hele taget lidt svært at finde oplysninger om denne øl. Det lader til at der brygges flere øl. Den der findes på deres hjemmeside har en anderledes etiket.
Så vidt jeg kan se brygges der en øl på 5,5% og en på 8.0%. Det er den sidste, jeg har fået fat i. I beskrivelsen af ”XO Beer 5,5%” står der, at der er tilsat 2,5% cognac, men om det også gælder 8.0% udgaven ved jeg ikke.

Det er X.O. cognac, der er benyttet ( X.O = Extra Old ), men der er ikke specificeret, hvilken cognac, der er tale om. På ingredienslisten står der bare: ” Stærk øl, XO Cognac, naturlige smagsstoffer”. – det siger jo ikke alverden. Cognac’en er lagret på egetræsfade.

”X.O. Beer” er en mørk, rødlig øl med mange fine, små bobler og pænt hvidt skum på toppen. Den har en vinøs aroma, der kan minde lidt om barley wine. Jeg synes at ane en del syrlighed ( sikkert fra egefadene ) og en duft af hindbær. Den har en god, fyldig krop. Syrligheden er ikke så fremtrædende i smagen, men det minder lidt om en framboise med alkohol. Der er en del sødme, og cocnac’en giver et vinøst præg. Derudover gør den ikke noget væsen af sig.

Karakter 4

Tid til en øl - Sylvestre Brassin D'Hiver

27. December 2011
Som man kan se, har jeg ændret lidt i indføringen af gamle indlæg. I stedet for kronologisk rækkefølge, vil jeg sætte nogle af juleøllene ind – nu hvor det lige er aktuelt.

I dag holdt vi middag i madklubben. Vi plejer hvert år at mødes nytårsaften, men i år er det ene par inviteret til Ægypten, så vi holdt en førnytårsaften-aften. Dog ikke med nytårsmiddag, men med en opskrift fra min kones nye kogebog – Claus Meyers Almanak.  Det var oksebov med øl og rodfrugter. Den blev lavet ved langtids-simren i stegesoen, og kødet blev utroligt mørt. Tilsat hvedeøl og det blev ”White Dog” fra Lervik. Stor succes.

Dertil kunne vi have drukket samme øl, men den ene deltager er ikke så meget for hvedeøl, så vi åbnede en fransk juleøl ( eller rettere vinterøl ). ”Brassin D’Hiver” betyder bare ”Vinterbryg”. Den er brygget af Brasserie de Saint Sylvestre. Jeg skrev om bryggeriet  i oktober i år, men da blogarkivet ikke er fuldført endnu, vil jeg gentage mig selv :

” Bryggeriet ligger i Saint Sylvestre-Cappel i den flamske del af Frankrig. Der har været bryggeri i byen siden 1789. I 1860’erne overtog Louis Devriere bryggeriet og det er den første reelle optegnelse der findes. I 1920 blev bryggeriet solgt til Ricour familien, der stadig ejer det. I 1980erne besluttede man at bevæge sig uden for ”de 3 bjerge” ( ”3 Monts” er navnet på en øl fra 1985, der har taget navn efter de tre bjerge, der afgrænser området - Mont Cassel og Mont de Cats i Frankrig og Mont Noir i Belgien ). Deres øl sælges nu i det meste af Frankrig og i USA, Canada, Australien og EU”.

”Brassin D’Hiver” er en bruin på 8,0% – en ”Biere Forte de Flandre” ( stærk øl fra Flandern ).  Etiketten forestiller et vinterlandskab, men der er ikke yderligere oplysninger. Der står heller ikke rigtig noget på hjemmesiden, men det ser ud til af ”Brassin D’Hiver” er eksportudgaven af ”Biere de Noel”. De er i hvert fald beskrevet ens ( yderst sparsomt ). Flasken er lukket med en speciel prop, som jeg har set før på franske øl. Skal åbnes med proptrækker.

Det er en klar brun ale med lidt offwhite skum. Aromaen er ret neutral. Man aner måske lidt karamel og brød. Behagelig at drikke. Smagen er maltet - igen med brød og en umiskendelig note af valnød. Bitterheden er holdt på et balancerende niveau. Ikke en øl, der gør noget stort væsen af sig, men på den anden side et behageligt bekendtskab. Jeg er lidt vaklende i karaktergivningen, men ender nok på 4.

Vi åbnede også en par udgaver af Kongens Bryghus’ ”Julemumme”. Efter sigende er det sidste år den bliver produceret, hvilket er ærgerligt, for det er en virkelig glimrende juleøl. Vi smagte en ny fra i år og en fra sidste år. Et års lagring havde gjort den mere rund, men det var tydeligvis den samme øl. ”Julemumme 2010” var en gave jeg fik til vores juleølsmagning forleden. Den var uden etiket, men med en tegneseriestribe påklistret. Det var en kommentar til situationen her i huset.

Det gør ikke noget min kone styrer ved spisetid, for hun laver god mad og endda med øl i.

Tid til en øl - Saint Sylvestre Gavroche

17. Oktober 2011

I dag var vi på møbeludsalg. Vores musikanlæg og TV står på meget forskellige, hjemmelavede møbler, der har tjent os godt gennem tiden. Reoler bygget specielt til LP’er, kassettebånd og DVD’er, men alle sammen ret forskellige, og nu ville vi gerne have en mere samlet ensartet løsning. Og det fandt vi hos Erling Christensen ved Sindal. Det er en stor møbelbutik, hvor der er alt, hvad hjertet begærer, og der er også blomsterhandel, tøjbutik og delikatesser. Der er en vinafdeling og sandelig, om der ikke også er et flot udvalg af danske og udenlandske specialøl. Der var smagsprøver på vin og rom, og man kan også købe god whisky og cognac.

Ølafdelingen er omfattende. Her er engelsk øl fra Fuller’s og Morland. Belgisk øl fra Rochefort og Kasteel, samt Kwak og Tripel Karmeliet. Og der er et stort udvalg af danske specialøl – bla. Skagen, Vendia, Hornbeer, Klosterbryggeriet og Mikkeller. Her er tjekkisk og fransk øl. Jeg fandt en lille flaske fra det franske bryggeri – Brasserie de St. Sylvestre.

Bryggeriet ligger i Saint Sylvestre-Cappel i den flamske del af Frankrig. Der har været bryggeri i byen siden 1789. I 1860’erne overtog Louis Devriere bryggeriet og det er den første reelle optegnelse der findes. I 1920 blev bryggeriet solgt til Ricour familien, der stadig ejer det. I 1980erne besluttede man at bevæge sig uden for ”de 3 bjerge” ( ”3 Monts” er navnet på en øl fra 1985, der har taget navn efter de tre bjerge, der afgrænser området - Mont Cassel og Mont de Cats i Frankrig og Mont Noir i Belgien ). Deres øl sælges nu i det meste af Frankrig og i USA, Canada, Australien og EU.

I 1997 lancerede man ”Gavroche” som en øl, hvor man skelet til tidligere tiders bryg.

 

”Gavroche” er navnet på en figur i ”Les Miserables” af Victor Hugo. Det er en kvik lille fyr, der bor på gaden i Paris. På etiketten og kapslen ser man hans kontrafej. Læg i øvrigt mærke til den smukke flaskehals, der næsten virker lidt ”Art Nouveau”. Vi kan også læse, at den er overgæret, eftergæret i flasken og den holder 8,5%. Der er bag på etiketten et lille logo – ”Saveurs en Or” – der er et mærke, der viser at produktet stammer fra distriktet Nord-Pas de Calais og er fremstillet af mindst 70% lokale råvarer.

Det er en smuk orange gylden øl med mange livlige bobler og cremet hvidt skum.  Man mødes af en aroma af lys syrlig frugt – æble, melon, måske lidt frisk ananas. Den føles blød og har en god fylde. Også frugt i smagen og en udmærket afdæmpet bitterhed, der bliver hængende i eftersmagen.

Karakter 4

Tid til en øl - Page 24 Biere de Noel

 

27. December 2010

 

I dag var vi til julefrokost i Midtjylland hos min kones familie. Det var mine svigerforældres bryllupsdag, men svigermor har været alene i mange år. Men familien mødes heldigvis hvert år på dagen, hvis det er muligt. Vi havde en dejlig fiskeanretning med fra Nørresundby og andre havde taget øl med fra Jels. Brugsen i Jels har et større udvalg af lokale øl, samt specialiteter fra England og Frankrig ( formentlig fra Torben Matthews i Kolding ). I hvert fald var det ved hans foredrag om fransk øl i forsommeren, jeg først hørte om Brasserie St. Germain.

”Page 24” står der på etiketten, og det er jo yderst passende for en juleøl. Men det har intet med låge 24 i julekalenderen at gøre. Hildegard von Bingen skrev ( måske ) en bog om øl i 1100 tallet, hvor hun på side 24 afslører en stor hemmelighed om øl, men desværre er bogen gået tabt og ingen ved hvad der stod på siden. ( for mere indgående beskrivelser af dette og bryggeriet, se 6. juni 2010 )

Så dette er deres juleøl – ”Biere de Noël” – på 6,9%. Vi får ingen brugbare oplysninger, hverken på flasken eller på hjemmesiden, men det er en smuk rødlig øl  ( amber ) med lyst skum. Der er en sødlig duft af karamel, hvilket nok er den mest dominerende note, også i smagen. Men øllet er friskt og lidt perlende, prikkende, så den bliver ikke klistret sød. Der er ikke meget bitterhed at spore, men helheden fungerer godt.

Karakter 4

Jeg fik en Tuborg Julebryg senere, men det blev kun til en enkelt mundfuld. Det var ikke den rigtige rækkefølge af de to øl.

Tid til en øl - Licorne Noel

13. December 2010

Dette er en svær øl at finde oplysninger om. På flasken står der ”Brasserie Licorne SAS”, men søger man på nettet findes den under ”Brasserie de Saverne” eller ”Karlsbrau”.

I 1845 oprettede man ( ? ) et bryggeri i Saverne, Alsace, Frankrig. I 1989 blev det overtaget af

Karlsbrau France, der er en del af det tyske ”Karlsberg”. Brasserie Saverne brygger aftenens øl – ”Licorne Noel”

Licorne betyder enhjørning og dette smukke dyr knytter sig til byen Saverne. En legende fortæller at en enhjørning dyppede sit horn i Saverne-kilden og det gjorde vandet klart og rent, ligesom øllet der brygges med det.

Det er da også en klar, mørkbrun øl, vi har med at gøre. Skumudviklingen er ikke stor. Det er en juleøl på 5,8%. Flasken er grøn med en flot spiralrillet hals og har en fin lyseblå etiket, hvor enhjørningen fylder det store O ud. Jeg kan vældig godt lide flasken og derfor er det skuffende at det er det bedste, man kan sige om øllet.

Duften er neutral. Man skal anstrenge sig meget for at opsnuse noter der – måske en anelse karamel. Det rene, gennemsigtige enhjørningvand giver en tynd, gennemsigtig fornemmelse og smagen er også ret neutral. Det er næsten som om enhjørningens horn har renset alle urenheder og smagsstoffer ud af øllet. Ærgerlig, for det så lovende ud.

Karakter 2

Tid til en øl - Vivat ( Blonde ? )

11. September 2010

En kedelig regnvejrsdag. Min kone har haft kraftig migræne, som heldigvis er aftaget lidt til aften. Min datter og svigersøn kom på besøg og vi fik en dejlig kalvesteg. Det hjalp lidt på humøret.

Dertil åbnede jeg en flaske øl fra et fransk bryggeri, jeg aldrig har stiftet bekendtskab med før – La Brasserie Historique de L’Abbaye du Cateau.

Alle oplysninger er på fransk, og jeg har faktisk ikke haft fransk i skolen, så det jeg skriver skal nok tages med lidt forbehold. Men det ser ud til at bryggeriet stammer fra 1775. Dengang havde det navnet Abbaye de Saint Andre. Men i starten af 1900-tallet byggede Suzanne Lefebvre-Scalabrino et nyt bryggeri i byens centrum.

Brygget  i den stil man lokalt kalder ”Vivat Flamand” ( ”Flandern leve” ). Gæret i åbne fade ( cuves ouverte ) og skummet er fjernet ved håndkraft ( ecumage manuel ).

Resten tror jeg, jeg venter med, til de laver en engelsk oversættelse eller jeg lærer at bruge oversættelsesprogrammet på computeren. Med min fransk/danske ordbog tager det for lang tid.

Men det passer heldigvis godt med mit indtryk at denne øl. Der er en udpræget syrlighed, som kan være en fejl, men som også kan skyldes gæringen i åbne fade, hvorved nogle strenge vildgær kan have blandet sig i processen. Det minder mig om de glimrende øl fra De Dolles Brouwers, der netop også har denne syrlige kant.

Det er en smuk, gylden øl på 6,5%. Der er en hel del slør, men man kan lige skimte en masse små, livlige bobler. Duften er af sødlig lys frugt, med en anelse syrlighed. Den minder om en ”blond” selvom det ikke fremgår af etiketten. Den har en frisk og prikkende krop, men skummet føles blødt og lækkert. Smagen minder om aromaen, men her kommer syrligheden væsentlig mere frem. Jeg synes også at fornemme lidt appelsin i baggrunden. Der er ikke meget bitterhed – det er syrligheden, der dominerer i eftersmagen.

Karakter 3+

Tid til en øl - Odo / Harold’s Revenge

9. Juni 2010

Det sidste bryggeri Torben Mathews præsenterede, ligger i Normandiet – langt, langt væk fra alting. Han måtte krydse adskillige floder inden han nåede frem til Le Brewery. Navnet siger sådan set det hele, for det er endnu et fransk bryggeri ejet af en englænder – Steve Skews. En vildmand – Torben Mathews beskrev ham nærmest som en galning, men alligevel dybt fascinerende. Han sælger sine øl i de nærmeste byer – henholdvis 15 km og 17 km væk. Der er ikke andet at drikke på egnen, så det går rigtigt godt, hævder han.

Steve Skews og hans kone Jane havde oprindeligt købt en ciderfarm, men den kraftige storm i 1999 ødelagde høsten og de besluttede derfor at starte et bryggeri i stedet.

Bryggeriet benævnes – som så mange i Frankrig - som Brasserie Artisanale, hvilket betyder kunsthåndværk. Men Steve Skews har opdaget en interessant forklaring på navnet. Hvis man deler ordet op, får man følgende – ”Art is an ale” ( det er simpelthen fantastisk ). Og det er gode kunstneriske øl, han brygger.

”Odo” er navnet på Wilhelm Erobrerens bror. Wilhelm drog ud fra Normandiet i 1066 og erobrede England. (Normandiet hedder sådan, fordi den franske konge ikke ville kæmpe mod de vilde vikinger fra nord, og derfor skænkede dem noget land på den franske kyst. ). Det er en Milkstout på 6,6 %.  Mælken stammer fra naboens ko, og så er der ægte østersskaller ( som der bør være ) i. De er hentet 50 km væk, og man taler stadig om den forfærdelige stank, de udsendte hele vejen hjem. Det er en kulsort øl med kraftigt brunt skum. Der er lidt duft af kaffe latte. God fylde og en dejlig blød tekstur, der skyldes østersskallerne. Dem kan man derimod ikke decideret smage, men der er mørk frugt og en god, rund kaffesmag

Karakter 5

Det var aftenens bedste øl.

Vi sluttede af med en anden øl fra Le Brewery – ”Harold’s Revenge”. Harold var konge af England og havde netop afsluttet et slag ved den nordlige grænse, da han hørte at Wilhelm var på vej. Hans mænd var døddrukne efter sejren, men han fik dem da på benene og så vaklede de til kamp igen og blev fuldstændig slagtet af de indtrængende normannere. Harold selv fik en pil i øjet.

Det er en old ale – en krydret ale. Det er ikke oplyst hvilke krydderier der er i, men de vokser i lokalområdet. Jeg synes, jeg kunne smage ene, men det er et rent gæt. Det er en mørk øl med et rødligt skær. Skummet er nærmest beige. Procenten er aftenens højeste  - 7,6 %.  Meget kompleks krydret duft. Det gælder også smagen, og der sluttes af med en fin markant bitterhed. Som det ofte er med krydrede øl, er den spændende, men smagen bliver lidt for påtrængende i længden.

Karakter 4+

På bagsideetiketten står der tekst på både fransk og engelsk. Her kan man bla. læse:

”A bloke called William buggered England in 1066. The descendant of Harold are back to reciprocate”

Torben Mathews spurgte, hvad franskmændene sagde til det, og svaret var – at de ikke kan læse engelsk og der ikke står det samme i den franske tekst. Der står bare noget om en traditionel engelsk øltype osv.

Det var afslutningen på en yderst festlig ølsmagning, hvor vi også fik meget at vide – ikke mindst om forholdet mellem englændere og franskmænd. Vil man have alle historierne, må man selv møde op til en af hans smagninger.

Tid til en øl - Bieres 23 India Pale Ale

8. Juni 2010

Vi fortsætter jagten på fransk øl sammen med Torben Mathews. Den gang skal vi længere sydover. Torben Mathews havde opdaget et bryggeri ved navn Bieres 23 i en lille by – La Creuse . syd for Limoges. Det viste sig at Limoges lå væsentlig sydligere end han havde regnet med, så det blev en længere køretur. Han havde talt med bryggerens kone, Sharon på sit udmærkede fransk, og øvede sig nu i bilen på havde han skulle spørge om.

Da han nåede frem, blev han mødt af Sharon og John Davidson, der var ved at falde om af grin. De var englændere og syntes, det var morsomt at lade som om de var franske. Og så vidt jeg kunne forstå kendte de godt Torben Mathews.

Sharon og John Davidson havde i 1995 startet Swale Brewery i England og havde flere prisvindende øl bag sig. Nu var de gået på pension i Frankrig, men var kommet til at kede sig bravt, og var derfor begyndt at brygge igen. De brygger både øl i fransk og engelsk stil, og forsøger at lære franskmændene at sætte pris på humle.

Derfor har de bla. brygget en IPA, der har fået navnet ”Bieres 23 India Pale Ale” . Det er en gylden øl uden skum og med – for mig - ukendt alkoholprocent. Der er en svag duft af humle. Det er en real ale uden kulsyre, og derfor kan den virke lidt doven, men egentlig meget behagelig. ( På spørgsmålet om, hvordan han vovede at brygge sådan var svaret – at vinen i området var elendig, så der var ikke så meget andet at drikke end Davidsons øl ). Smagen indledes med lidt sødme og så dukker en aromatisk humlebitterhed op. Sammenlignet med engelske og især amerikanske IPA’er er den meget afdæmpet, men den fungerer godt alligevel. Reelt set måske mere en almindelig pale ale, men når man kender baggrunden giver det lette humling mening.

Karakter 4

Tid til en øl - L’Ambrée d’Esquelbecq / La Rouge de Flandres

7. Juni 2010

I nærheden af Dunkirk ligger byen Esquelbecq, og her oprettede Daniel Thiriez i 1995 et bryggeri opkaldt efter ham selv – Brasserie Thiriez. Indtil 1945 havde Brasserie Poitevin til huse i bygningen, men de måtte som så mange andre lukke efter krigen. Nu er der atter et bryggeri med smagelokale.

Den første øl, vi smagte fra bryggeriet, var L’Ambrée d’Esquelbecq, der stammer fra 1997. Det var den første juleøl fra bryggeriet, men de har nu sendt en anden på markedet, og L’Ambrée kan nu fås hele året. Det er en mørkgylden øl på 5,8%, uklar og med offwhite skum. Brygget med pilsner- og münchenermalt. Aromaen er overraskende syrlig med en krydret duft af vineddike. Det fremgår ikke om der er lidt vildgær i, men bryggeriet benytter en særlig gærtype, der opbevares på et laboratorium i Bruxelles. Smagen er også domineret at denne syrlige eddikenote, men det er ikke ubehageligt –kun en del anderledes. Der er brugt Saaz og Brewer’s Gold, men humlen kommer aldrig frem og dominerer.

Karakter 3+

Aftenens anden øl er opkaldt efter en en lokal kvægrace – ”La Rouge Flamande”. Den blev brygget til afsløringen at en statue af en ko i 1999. Der er også en belgisk øltype, der går under det navn - Vlaams Rood. La Rouge de Flamande” er selvfølgelig en rød øl. Den har dog ikke den typiske syrlige snert, der hører til ( og som L’Ambrée havde ), men fremstår ufiltreret, rød og med offwhite skum. Duften er svag af frugt. Den føles livlig og let i munden. Smagen er lidt undelig sød med frugtnoter, der minder om engelsk frugtvingummi. Der er en antydning af humlebitterhed i eftersmagen.

Karakter 3+

Tid til en øl - Biere de Printemps / Hildegarde Blonde

6. Juni 2010

I går og i dag er jeg kommet i gang med at male kulisser til ”Annie”, der skal opføres til sommer på Skansen i Hals. Det er sjovt at være med til. Det er foreløbig bare mig, der maler, og så er der en enkelt fyr, der har knoklet i lang til med at save og hamre og bygge kulisserne op fra bunden. Nu må vi se om vi kan få andre med senere.

I går var der jo også fransk ølsmagning med Torben Mathews. På øl rejser rundt i det nordlige Frankrig er han også kommet til Brasserie St. Germain, der ligger i Aix Noulette. Bryggeriet stammer fra 2003 og er et af de nye bryggerier i området. I begyndelsen at 1900tallet var der næsten 2000 bryggerier, men 1. Verdenskrig ødelagde det meste af området. ( Her blev kæmpet skyttegravskrig i flere år ) og 2. Verdenskrig smadrede resten, så der kun var 20 bryggerier tilbage efter krigen. Da Torben Mathews første gang var på rejse til regionen, var tallet kommet op på 156 og nu er der 380, så det går den rigtige vej.

Bryggeren Stephane Bogaert vil gerne brygge mere humlede øl end man normalt bruger på egnen. Derfor er han gået tilbage i historien til en af de første skribenter, der omtalt humle i øl – den store mystiker fra 1100tallet Hildegard von Bingen. Hun forskede meget i urter indvirken og har udover humlen beskrevet hampplantens beroligende virkning. Hun var tillige den største kvindelige ( og en af de eneste ) komponist i middelalderen, og er for tiden den mest spillede middelalderkomponist på den klassiske musikscene.

Ifølge overleveringen skrev Hildegard en bog – ” Goderne ved øl” – men den er forsvundet og nogle hævder den aldrig har eksisteret. Men legenden siger, at Hildegard på Side 24 afslører en stor hemmelighed, som mange siden har forsøgt at finde ud af. Hvad det er, vides ikke? Men Stephane mener, at det er humlens gavnlige indvirkning på vores sind. Derfor er alle øl benævnt ”Page 24”

Den første øl vi smagte, var nu ikke specielt humlet, i hvert fald ikke med amerikanske doseringer in mente, men måske efter franske forhold.. Biere de Printemps ( Forårsøl ) er en blond på 6,0%. Der er udelukkende benyttet franske ingredienser. Den er sløret gylden med hvidt skum. Duften er præget af lys frugt. Livlig i munden. Der er en let frugtig smag, der går over i en beskeden humlebitterhed.

Karakter 4

Den anden øl er luksus udgaven. ”Reserve Hildegarde Blonde” på 6,9%. Der eksisterer også en Ambree-udgave. Den er humlet med Brewer’s Gold og Strisselspalt, der begge bliver dyrket i lokalområdet. Også her er alle ingredienser franske. Den ligner den anden blond en del, men smagen er mere kompleks med et lille syrligt strejf og en dejlig sød afslutning. Også her fornemmes humlen til allersidst, men er stadig ikke dominerende.

Karakter 4+

”Hildegarde Blonde” vandt guld ved ølfestivalen i Paris 2009.