Tid til en øl - Alfabetsmagning O - S

 12. April 2024

Vi kom også rundt i verden ( mest Europa ) i vores Alfabetsmagning.

1 Ungarn

1 Spanien

1 Norge

1 Sverige

1 Holland

1 England

1 Frankrig

1 Estland

1 Letland

2 Skotland

3 USA

3 Belgien

4 Tyskland

9 Danmark

Også meget afvekslende på den front.

Observatoriet blev skabt i 2020 af Simon Toft, der otte år forinden havde grundlagt Ølsnedkeren. Observatoriet har fokus på det sure øl. Bryggeriet ligger i Voerladgård, som er min kones hjemegn. Hun boede i nabobyen, så vi kender lidt til området.

Jeg smagte første gang deres øl til Bad Seed Festival 2023, og var vældig begejstret, så selvfølgelig skulle de repræsentere O

'Svart' er en 'dark wild ale' på 7,0%. Brygget med koldekstraktion af mørke malte og tørhumlet med Hüll Melon, der er en ny humletype for mig, men jeg kan se at den er ved at blive populær. Det er en afledning af Cascade og skulle give noter af honningmelon og jordbær.

Det ved jeg ikke lige om jeg lagde mærke til, men det er en let ristet bitterhed fra malten og en god tør syrlighed. Jeg kan - som jeg vist har nævnt tidligere - godt lide lidt mere sødme i sour ales, så den fangede mig ikke helt.

Karakter 3+

Til gengæld var der fin sødme i den næste øl fra Pohjala. 'Kamin' fra deres Cellar Series er en BA stout på 11,0%.

Bryggeriet ligge i Tallin, estland, og navnet betyder 'Det Nordlige Rige'. Det er det største håndværksbryggeri i De Baltiske Lande, men der er andre, der er ved at vinde godt frem. Bryggeriet blev grundlagt i 2011, men den første øl kom først i 2013.

'Kamin' er lagret på Cognac-, Sherry- og Islay Whiskyfad, så det er den smagfuld øl med noget dejligt røg i baggrunden. listen over malte er ufattelig lang ( tror de har ryddet op i lageret ), så den kommer ikke her, men der er naturligvis røgmalt blandt. 7 forskellige humletyper hvor Hüll Melon igen er en af dem, men her kan man da slet ikke finde melon og jordbær. Jeg forestiller mig det vil være mere tydeligt i en helles eller en kölsch, men hvad ved jeg.

Det er en dejlig kompleks øl. På trods af de mange ingredienser spiller smagene godt sammen. Her er modne blommer, røg og indflydelse fra fadene.

Karakter 5

Jeg havde nok ikke ventet at finde bryggerier med Q, men på Trappist.dk fandt jeg faktisk 2 belgiske bryggerier - Quintinne og Queue de Charrue. Det sidstnævnte havde jeg aldrig hørt om, og ret beset er det en ølserie som brasserie Vanuxeem brygger, men det gjorde sig fint som Q i smagningen.

Vanuxeem blev grundlagt i 1906 og ligger i Ploegsteert, lige ved den franske grænse. Navnet Queue de Charrue er en fransk udgave af navnet, og betyder 'plovhale'. Om det er ploveskær eller plovfure er jeg ikke helt klar over.

Deres 'Blonde er en fortrinelig udgave af stilen. Frisk og med lidt lys frugt. Den gør det den skal og faldt ikke igennem, selvom den kom efter 'Kamin'.

Karakter 4

Bryggeriet Rothaus fra den tyske delstat Baden-Württemberg i Schwarzwald har fået stod succes og er blevet lidt trendy. Det er da også velbrygget øl, de leverer, men det er der meget af i Tyskland. For mig er kvalitet et af kendetegnene ved tysk øl. Rothaus er et af de lokale bryggerier med størst succes. Det ligger i Grafenhausen og blev stiftet i 1791.

En af deres serier hedder 'Zäpfle', der betyder kogle - efter sigende fordi flasken ligner en kogle. Jeg synes nu den er ret ordinær.

Denne gang var de en weissbier - 'Weizen Zäpfle' på 5,4%. Den var frisk og god, men jeg har dog smagt flere weissbier i området, som jeg holdt mere af

Karakter 3+

I den anden ende af Tyskland - helt oppe ved Østersøen - ved Timmendorfer Strand ligger bryggeriet Sudden Death. Det er et område hvor ishockey er det helt store samtaleemne, og det ligger til grund for navnet. Den ene af grundlæggerne Olli er selv aktiv ishockeyspiller. Bryggeriet er nyt - fra 2022

'High Voltage' er en DIPA i New Englandstil. Den er uklar og har en varm orangegylden farve. Humletyperne er Mosaic, Columbus og en ordentlig skefuld NZ Southern Cross. Den holder 8,3% og emmer af kraft og smag af mandarin og mango. Den var befriende at få lidt bitterhed ind i smagningen igen. Sidst vi havde en IPA var ved E.

Karakter 4

Tid til en øl - Basement / Seven Islands / Pohjala

 2. august 2023

En af vennerne havde i Grækenland forsøgt at smage øl fra Seven Islands, men det var udsolgt, så snart det kom på hanerne. Så da vi så et øl fra dette bryggeri, måtte vi smage.

Bryggeriet ligger på Korfu og er grundlagt i Lefteris Mesimeris' garage i 2013. I 2015 mødte han Constantin Pougatsias, der drev et ølimport firma, og de besluttede sig for at brygge sammen. I 2017 blev de kåret som bedste nye bryggeri på Ratebeer og så gik det ellers derudaf. De fokuserer på IPA'er og Stouts

På tavlen i Basement Beer Bar var deres pastry stout - 'God of Gods' - på 11,0%. Den er inspireret af desserten Creme Brulee med vanilje. Der er en lækker, blød øl med masser af smag. Sødmen og vaniljen er tydelig, men ikke vammel. Man mærker ikke bitterheden, men den er faktisk på 40 IBU. Det er nok det der modvirker det sødladne.

Karakter 5

Sort øl på Basement er ikke særligt interessant - jeg mener udseendemæssigt - ikke smagsmæssig. De ser simpelthen for ens ud, men det er ikke samme øl.

Pohjala er er estisk bryggeri, der blev stiftet i Tallin i 2011 af 4 ølentusiaster. Kort tid efter kom en skotsk brygmester til - Chris Pilkinton, der havde været et par år hos Brewdog. I 2013 kom deres første øl på markedet, men først i 2014 fik de deres eget bryggeri. I 2018 gik det så godt, at de flyttede til Noblessner Skibsværft i Tallin, hvor de åbnede nyt bryggeri og Taphouse med 24 haner.

'Chateau Noir' er en stærk stout på 12 % - lagret på rødvinsfad og (fik vi at vide ) 'et meget klistret sherryfad'. Rødvinen smages og giver et elegant udtryk med en let, skarp kant. Det er en raffineret øl, der er nem af drikke, men som man ikke forjager sig med. Helt i top.

Karakter 5+

Tid til en øl - Ølmarathon / Undergær 2

29. Marts 2017

Strækningen fra 21 til 25 blev endnu engang foretaget på undergær. Denne gang med lidt mere oktan. Vi lagde ud med en ”Steambeer”, men vel at mærke i en betydelig kraftigere udgave end normalt.

Til ”Industrikulturens År 2007” bryggede Fur Bryghus en kraftig ”Steambeer” på 7,8%. Den traditionelle Steambeer eller California Common er oftest omkring 4,8%, så det var lidt af en festdrik.

Brygmetoden blev fulgt – undergær, men ved overgærs temperatur. Temperaturen skal nøje overvåges for ikke at give ubehagelige smagsfejl.

Men de er sluppet godt fra det. Øllet har et rødligt skær og glasset toppes af et fint skumlag. Malten fylder godt, men er balanceret godt af humlen. God lang eftersmag

Karakter 4

Det viste sig at være svært at finde en bock i omegnen af Aalborg. Jeg skulle nok have ventet til påskeøllet kom på hylderne, for det er ofte den type, der benyttes her. Langt de fleste nye øl er doppelbock, så jeg tyede til en gammel kending – ”Hertug Hans No 5”  fra Rise Bryggeri på Ærø.

Den er brygget med valnød og har altid haft en fin plads i mit ølskab pga den fine dosering af valnøddearoma ( som jeg ikke helt ved, hvad er ). Der er brugt engelsk Goldings og pilsner-, karamel-, sortbyg- og hvedemalt.

Karakter 4

Da Paulaner i 1896 fik eneret på navnet ”Salvator”, var de andre tyske bryggerier ikke sene til at finde på andre navne, der sluttede på ”-ator”. Bryggeriet Arcobräu -der stammer fra 1567 - brygger derfor en doppelbock ved navnet ”Coronator”. I 1567 hed bryggeriet dog Schlossbrauerei Moos, da det har til huse i byen Moos i Niederbayern.

Men i 1960 samlede Graf Ulrich Philip von und zu Arco-Zinnenberg alle bryggerier i hans område under navnet Arcobräu.

”Coronator” lever ikke helt op til mine forventninger til en doppelbock. Det er en af mine favorit øltyper, men denne er lidt for tung og støvet i det. Det er svært præcis at sætte fingeren på hvad der mangler, for der er både maltsødme og kraft i procenten ( 7,2% ), men den kommer ikke rigtig fra start. Måske var det øltrætheden, der begyndte at sætte ind.

Karakter 3+

Hvis det var muren, der så småt begyndte at melde sig, skal jeg da love for, at vi brød igennem den med næste øl. Pohjala er et nyt bryggeri ( 2013 ) fra Tallin i Estland. Det er Chris Pilkinton, der er brygmester, og som har udviklet bryggeriet.  Han kommer fra Skotland og har tidligere arbejdet hos Brewdog.

Der baltisk porter –”ÖÖ Cassis” indeholder som navnet antyder solbær. Det er en speciel udgave af deres ”almindelige ” baltiske porter. Det er en sort øl ( men der kom lige et udfald omkring at tage billeder på denne etape ) – med kraftigt mørkebrunt skum. Fantastisk duft af sødlig ristet malt, solbær og sveske. Vældig fylde i munden ( 10,3% ). Blød og rund. Kraftig smag af solbær, ristet malt, kaffe og vanilje. God bitterhed i afslutningen, der modvirker det søde indtryk i begyndelsen.

Karakter 5

”Eku 28” fra Kulmbacher har jo længe været regnet for en af undergærens tunge drenge. Med 11,0% lægger den sig i førerfeltet, og i 1954 – da den kom frem – blev den lanceret som verdens stærkeste øl. Det har naturligvis ændret sig siden. Hvis den havde været overgæret ville betegnelsen være ”barleywine”, men nu er den altså undergæret. Bryggeriet hævder selv at det er en doppelbock, men den opfører sig meget i retning af en ”eisbock”.

Det er en sødlig, næsten tyktflydende øl, hvor alkoholen får lov at indtage sin plads i smagsbilledet.

Det er madeira og appelsin, o øllet kan indtges til kaffen og chokoladen på lige fod med diverse likører. Hvis man er til stærke, søde sager er det rent guf.

Karakter 5