Tid til en øl - Julens Øl

28. December 2016

Det er blevet til en del juleøl siden sidste indlæg her – mest fordi de er blevet lagt ud på Facebook med en lille kort beskrivelse. Ikke nogen decideret anmeldelse, men mere en anvisning til venner og bekendte om mulige øl til jul.

Som så mange andre ølentusiaster af den ældre generation må jeg jo vedkende mig, at jeg godt kan lide belgiske klosterøl – og ”St. Bernadus Christmas” hører til blandt bedste i den kategori.

En af de nye juleøl jeg ikke tidligere har smagt, er Braunsteins nye ”Pokal Julebryg”. Den sælges i Brugssen og er naturligvis økologisk. De har taget den gamle nisse-/hvidtølstradition op, og lavet en øl, der smagsmæssigt lægger sig i det spor. Den er maltet, sød og med tydelig smag af rugbrød, ja nærmest øllebrød. Nisseøl med kraft, for den er kraftigere ( 6,0% ) og mere afbalanceret end de lidt for vamle nisseøl.

Karakter 3

Refsvindinge lancerede i 1995 ”Ale no. 16” som Danmark første ale i nyere tid. Jeg har aldrig helt forstået dens popularitet, men jeg var heller ikke interesseret i øl på det tidspunkt – og da jeg endelig stiftede bekendtskab med den, havde jeg smagt flere fantastiske engelske ales først. Derfor synes jeg også, at deres juleøl – ”Ale no. 24” er bedre. Den er fyldigere og mere belgisk i smagen – med blomme og mørk frugt.

Karakter 3,5%

Lillejuleaften hyggede jeg mig i familiens skød med en ”Bush Noël” på 12,0%. Igen en belgier af høj kvalitet.

Juleaften var med Jacobsen ”Golden Naked Christmas Ale” der passede glimrende til maden.

”Hvad sker der lige her?” spørger nissen, der pryder etiketten på Ridgeways ”Black Elf”.

”Black Pale Ale – det giver jo ingen mening”

”Næ”, indrømmer bryggeren, ”men hvad skal man kalde en sort øl, der smager som en american pale ale, når man lukker øjnene?”

”Black Elf” er en forfriskende juleøl blandt de mere maltede. Den er let – kum på 4,5%, men den har en god og tydelig smag af humle, lidt ristede noter, måske fra sortristet umaltet byg, og en god bitterhed i slutfasen.

Karakter 3+

Wychwood er bedst kendt for deres ”Hobgoblin”, men laver også en juleøl baseret på Mr. Scrooges i Dickens’ ”Et Juleeventyr”. Han hadede julen og udstødte altid et fnysende: ”Bah Humbug”.

Den er julekrydret med kanel og denne udgave er på 5,0%. Det bliver nok lidt i overkanten i det lange løb, så den er god at dele – som det ofte er tilfældet med for massive juletilsætninger.

Karakter 3

”Tjseeses” fra De Struise er også en belgisk øl, hvor man mærke julefreden sænker sig. Helt i top. Og selvom den ”Økologiske Julefred” fra Thisted Bryghus er af en helt anden karakter, går vi her ind for julefred i enhver afskygning.

I dag er jeg lidt hæs, for vi brugte formiddagen på at agere lydpor til en kommende film. Mændene fra Skansespillet skulle være lydsiden til en optagelse af en sportsbegivenhed, og det var med en del stemmevolumen.

Så det var godt til aften at smøre stemmen med en juleøl fra Lervig i Norge. ”Smokes Like Christmas” er en julestout, og det har der været lidt mangel på de seneste år, synes jeg. Der er ikke meget julefred over etiketten, hvor julemanden sigter på os med en rygende pistol.

Røgen stammer fra Islay Whiskyfade. Nogle overskydende juleøl blev smidt på et par Ardbeg fade, og derefter blev resultatet blandet i en god stout. Et godt resultat, hvor røgen er mærkbar, men ikke for dominerende. – Siger jeg, men min svigersøn er ikke helt enig.

Karakter 4 

Tid til en øl - Wychwood Hobgoblin

15. August 2013

I dag har jeg fortsat min oprydning i gamle øl-ting, der bare stod og samlede støv. Jeg har i mit redskabsskur flere hylder med ølflasker i mange lag, som jeg aldrig kigger på, og jeg skal passe på at samlermanien ikke tager overhånd. Da jeg alligevel skulle rydde op i skuret røg flaskerne også. Der har ikke været nogen speciel baggrund for valget af gemte flasker. Det har mest været sjældne øl eller øl jeg har taget med fra udlandet. Og jeg har jo taget billeder af alle de øl jeg har drukket – i hvert fald siden jeg startede bloggen – så jeg har kun gemt nogle få specielle.

 

Men jeg tog lige nogle billeder af forskellige flasketyper, for at kunne dokumentere den store variation der er. Jeg er en af dem der ikke foretrækker øl på dåse, simpelthen fordi jeg nyder den store mangfoldighed der er med form og farve på de mange flasker. Her er billeder af de forskellige ”små flasker” jeg fandt.

 

For pantpengene kunne jeg købe nogle nye øl ( der var mange øl, der ikke gav pant, da de er købr i udlandet ) bla ”Hobgoblin” som jeg kan se jeg ikke før har omtalt.

Wychwood Brewery ligger i Oxfordshire – i byen Witney. Byen er kendt for sine tre B’er – bread, blankets and beer. Der har været brygget øl i byen i århundreder. Det første nævneværdige bryggeri i byen stammer fra 1841, hvor John William Clinch åbnede et bryggeri tæt ved det sted hvor Wychwood Brewery ligger i dag. Han ejede samtidig 14 pubber i byen, så der er blevet drukket tæt i den lille by. Clinch Brewery vandt mange priser men måtte lukke i 1961.

I 1983 købte Paddy Glenny bryggeriet og døbte det ”Eagle Brewery” ( senere ”Glenny Brewery” ) To år senere stødte Chris Moss til og i 1990 fik bryggeriet navnet ”Wychwood Brewery”. Wychwood er den gamle urskov, der ligger tæt op at Witney. Skoven blev først omtalt i The Domesday Book fra 1086 og der knytter sig mange historier om mystiske ( og mytiske ) væsener fra skoven. Flere af Wychwoods øl er opkaldt efter disse fortællinger.

En” Hobgoblin” er en større udgave af en ”Goblin”. De kan vel nærmest oversættes som nisser, og ligesom disse kan Hobgoblins godt blive ondskabfulde og drillesyge, selvom de af natur er hjælpsomme og venlige. Kønne er de ikke.

I 1988 blev bryggeriet bedt om at brygge en bryllupsøl til et celebert bryllup og dertil lavede Chris Moss denne nu legendariske øl. I 1996 kom den første gang på flaske, og den tiltrak sig hurtigt opmærksomhed -  især pga af etiketten, hvis fantasy-udtryk appellerede til ungdommen.

 

Det er en mørk, rødlig ale på 5,2%. Duften er sødlig med flødekaramel. kiks og en frisk note af frugt/bær. Umiddelbar let i munden, men efterhånden liver den op og afslutter prikkende. Smagen er sødlig med karamel, nødder og maltbolcher. Der er en svag bitterhed i eftersmagen, men ellers er det ikke humlen ( Fuggles & Styrian ) der bærer igennem. ( den hedder jo heller ikke HOPgoblin )

Det er en glimrende engelsk ale.

Karakter 4

Tidtil en øl - Fiddler's Elbow

20. Oktober 2008

Til aften - da vi kom hjem - så vi at vores lille kattekilling haltede. Jeg tror, dens ene hofte er gået af led, men det har ikke været muligt at komme til dyrlægen, for der er lukket. Undtagen på dyrehospitalet, hvor der er 100% ekstra betaling for behandling. Så den lille kat må klare sig til i morgen. Heldigvis havde vi noget smertestillende til katte, som den har fået en halv tablet af, så nu sover den i det mindste. Stakkels dyr.

Og så til noget helt andet.

Der var engang – hvor man have et stor udvalg af udenlandsk øl i den lokale Brugs. Det var mest engelsk ale, men også en del belgisk. Det var før jeg rigtig var begyndt at interessere mig for øl, men min kone syntes, at jeg skulle prøve og købte indimellem nogle med hjem.

Jeg kan huske navne som ” Monty Python’s Holy (Gr)ail” og ”Hobgoblin”. Disse øl er desværre blevet fordrevet af et meget mindre udvalg af dansk mikrobryg, der ikke alle lever op til standarten.

”Hobgoblin” er en øl fra den britiske bryggeri ”Wychwood” der ligger i byen Witney i Oxfordshire.

Bryggeriet har navn efter den gamle middelalderskov Wychwood, der allerede var omtalt i ”The Doomesday Book” og dengang dækkede en stor del af West Oxfordshire. Den tilbageværende skov ligger lige udenfor Witney.

I 1841 blev Clinch Brewery bygget i byen og det fortsatte indtil 1961. I 1983 købte Paddy Glenny bryggeriet og han fik 2 år senere en kompagnon i Criss Moss. De ændrede i 1990 navnet til Wychwood Brewery.

Wychwood øl har navne, der er som sprunget ud af den populære Fantasy-verden. Det er øl, der kan drikkes til rollerspil. ”Hobgoblin” – ”Circle Master” – ”Black Wood” – ”WychCraft”, for bare at nævne nogle.

Jeg så i Ølkonsortiet, at de havde fået et par Wychwood øl på hylderne, og måtte lige smage ”Fiddler’s Elbow”

For en musiker er ”Fiddler’s Elbow” et interessant navn. Det er skovens spillemand, der spiller vores bekymringer væk, og hans albue flyver frem og tilbage og nærmest hypnotiserer os til at følge ham og hans musik.

Øllene fra Wychwood har ikke været til at købe i et stykke tid. Jeg smagte en dåseudgave af ”Hobgoblin” sidste år og blev en smule skuffet, så jeg er lidt spændt på denne her.

Det er en ravfarvet ale på 5,2%. Den er brygget på byg- og hvedemalt  og det giver en livlighed til øllet med mange små bobler. Skummet er tykt og hvidt og der er en fin blomsteragtig aroma.

Det er en frisk øl med en behagelig smag af blomster og et lille snert at citrus fra Styrianhumlen.

Eftersmagen er god og har en fin bitterhed. Det var en positiv overraskelse, så måske skal jeg give ”Hobgoblin” en chance til.

Karakter 4