Tid til en øl - Verdens Største Virtuelle Ølsmagning 1

 8. maj 2021

I dag deltog jeg i 'Verdens Største Virtuelle (øl)Smagning' ( VSVS21 ). Det var et arrangement af Craft Makers Collective og Anarkist, og målet var at slå verdensrekorden for flest deltagere i en virtuel ølsmagning. Derfor var der også officiel deltagelse af Guiness ( ikke bryggeriet ) Book of Records. Rekorden, der skulle slåes, var vist på 1000 deltagere.

Det var et arrangement med præsentation af øllene fra bryggerierne selv, musik i pauserne og Ølskole ved Anders Kissmeyer og Carsten Berthelsen. Der var også små reportager fra forsamlinger rundt i landet, og en enkelt helt fra Ghana.

Undervejs var der afstemning om øllene på en app og der var også indlagt et par 'Beer Battles'. Det vender jeg tilbage til.

Den første øl var fra Skands, der modigt lancerede en alkoholfri øl på 0,5%. Alkoholfrit øl er på vej frem, så det er ganske naturligt at denne øltype bliver præsenteret, men alligevel noget af et sats. Nu er jeg ikke konkurencemenneske, og faktisk ligeglad med, hvem der vinder, så det er kun fint at servere forskellige øloplevelser sådan en dag.

'CPH All Night' er en meget lys øl - brygget på både byg og hvede. Den har en duft i retning af citronsodavand. Den er naturligvis let og forfriskende - den bruser en del. Ganske udmærket smag, der er let syrlig af citron. Det kommer sikkert fra humlen, men bitterheden er kun på små 11 IBU.

Karakter 3

Næste øl var en gammel kending af Christian Skovdahl fra bryggeriet Beer Here.

'Tia Loca' er en øl, der trækker på hvedeøltraditionene fra både Belgien og Tyskland. Derfor er der både tysk hvedegær og belgisk koriander og appelsinskal i øllet, og det fungerer faktisk.

Det er en uklar, lys øl på 5,4%. Hvidt, let skum på toppen. det tyske islæt dukker frem i aromaen, hvor man fornemmer lidt banan, hvorimod smagen er præget af koriander og appelsin. Der er en lang eftersmag, der er domineret af en let syrlighed, men ikke nok til at retfærdiggøre betegnelsen 'sour' som den var præsenteret som i programmet.

Karakter 3+

Blandingen af belgisk og tysk tradition kan ses på etikette, der er kreeret af Christian Skovdahl selv.

På den oprindelige etikket - der også kortvarigt blev vist på skærmen ( vist ikke helt meningen, hvis man skal tro værternes kommentarer ), ses den belgiske Tintin, men med armen strakt løftet og et lille Hitleroverskæg. Det har nok været for provokerende - i hvert fald har Tintin nu fået et mere preussisk udseende i retning af Bismarck.

Sidste øl her i første del blev faktisk en 'sour'. Det er en 'Red Berries' fra serien Stolen Fruit'. Jeg har tidligere smagt denne øl på Nordic Brew festivalen i Frederikshavn. Det er en Berliner Weisse med masser af røde bær - solbær, hindbær, rips m.fl., og den overraskede flere i selskabet på en positiv måde.

Den er knaldrød med det nydeligste lyserøde skum. En anelse pussenusset at se på, men duft og smag er med fuld kraft. Jeg fornemmer mest solbær i duften, men også en sødlig note at hindbær. I smagen kommer bærrene ikke helt så meget frem. Den er let og sommerfrisk og syrligheden fra ripsene kommer frem i en pænt lang eftersmag. Der er ingen bitterhed og IBU er da også lig 0. Alkohol 5,4%

Karakter 3+

Tid til en øl - Løkken Badehus II

 9. April 2021

Løkken Bryghus har sendt endnu en kasse med øl til anmeldelse – sikkert fordi jeg har skrevet pænt om dem – især for de nyeste bryg.

En af øllene er en genganger – ’Løkken Badehus’ - som jeg også smagte i november 2020. Denne gang er det en ny gærtype, der er blevet afprøvet, nemlig den norske Kveikgær. Det er – så vidt jeg har forstået – en hurtigtvirkende gær, der går i gang efter 30 minutter og færdiggør processen på et par dage. Høj temperatur på 35 – 40 grader.

’Løkken Badehus’ er stadig en belgisk inspireret Witbier på 4,6%. Det er uklar, meget lys – som solskin på Løkken strand med lidt havgus og hvidt skum på toppen. Belgisk witbier er brygget med appelsinskal fra de bitre curacao appelsiner, som stammer fra de belgiske kolonier i Sydamerika, og der er også appelsinskal i denne øl. I den forrige udgave syntes jeg, appelsinnoten var tydelig, men denne gang er det mere syrlige indtryk jeg får. Om det er de samme appelsiner , skal jeg ikke kunne sige. Nu er det mere stjernefrugt og grape der dukker frem i aromaen. Dette syrlige, let tørre indtryk giver en forfriskende øl, som jeg nemt kan forstille mig slukker tørsten , når man sidder i et af de hvide badehuse på stranden. I smagen er det grape der dominerer og minder lidt om min barndoms syrlige indslag til morgenmaden. Jeg synes, den er anderledes end den var i foråret, men stadig frisk

Karakter 3+

Tid til en øl - Duration Quiet Song

 17. Januar 2021 

Det er ofte Sour Ales, Imperial Stouts og New England IPA’er, der præger specialølmarkedet, så derfor er det befriende engang imellem at støde på et ’Classic Wit’.. Og så endda fra et engelsk bryggeri. Jeg kan se i mine noter, at det er første gang England er repræsenteret i den kategori.

Duration Brewing er et farmhouse bryggeri i Nar Valley, West Norfolk. Det er Miranda Hudson og brygmester Derek Bates, der driver bryggeriet i meget smukke omgivelser ( flod og klosterruin ).

I forbindelse med Uafhængighedsdagen 4. juli, udsendte de en belgisk inspireret Witbier.  Da der var coronalukket, kunne de ikke bruge den sædvanlige ’Tap-takeover’ eller ’Meet the brewer’, så de lancerede den som specielle ’Take Away’ tilbud fra uafhængige pubs.

Derek Bates er amerikaner, hvilket nok forklarer Uafhængighedsdagen.

*Quiet Song’ er en witbier på 4,3%. Umiddelbart kunne man tænke, at den er lidt let, men det er den ingenlunde. Den har en smuk gylden farve, og masser af frisk duft. Der er en duft af kirsebær og koriander .Gærblandingen er belgisk, hvilket måske giver den rette stemning. Dejlig frisk øl, med masser af smag. Lidt frugtig – og en skarp kant af krydderi

Karakter 4

Beskrivelsen på ’Quiet Song’ bliver lyrisk:

”Der er kun 12 toner i en oktav, så gentages oktaven. Alt en kunstner kan tilbyde verden, er hvordan han bruger de 12 toner. At have noget at sige og en måde at sige det på, så folk lytter, er grunden til, vi er her. Denne ’Classic Wit’ synger stille til publikum. Du behøver måske ikke denne sang året rundt, men du vil savne den, når den er væk”

Tid til en øl - Løkken Badehus

 

27. November 2020

Jeg er aldrig helt blevet fanget ind af de amerikanske festdage som – Halloween, Thanksgiving og Valentines Day, og på sådan en Black Friday er jeg også gået i en anden retning, og har åbnet en Witbier. Lidt anarkist er man vel stadig.

Udover julebryggen er det den sidste øl i sendingen fra Løkken Bryghus – ’Løkken Badehus’. Jeg har tidligere smagt den, men ikke skrevet om den. Dengang hed den ’Badehusbajer. Et fængende navn, men nok godt at de har ændret det, for en ’bajer’ er der ikke tale om. Der er tale om en belgisk inspireret witbier på 4,6%. Det er naturligvis en hyldest til de gamle, hvide badehuse på Løkken Strand. Oprindelig var de på hjul og kunne køres ned på stranden om sommeren, så badehotellets gæster kunne klæde om.

Det er en gylden øl – uklar hvis man hælder al bundfaldet med – men ellers kan man se de livlige bobler stige til vejr. Den har en fin duft af appelsin, og der er da også tilsat appelsinskal, som det sig hør og bør. Den føles forfriskende og passer fint til en varm sommerdag på stranden. Den er tør og en smule skarp. Smag af appelsin og en del bitterhed i afslutningen – mere end normalt for typen. IBU 28

Karakter 3+

I Danmark er interessen for øl stor, selvom mængden af vin for nogle år siden overhalede mængden af øl. Ølsalget er på retur, men specialøllets andel er voksende. Mange danskere synes, det er spændende en gang i mellem at nyde en afveksling fra den normale pilsner, men det skal heller ikke blive for specielt. Det skal dog smage af øl.

Overfor denne opfattelse har vi ølentusiaterne, hvor det ikke kan blive udfordrende og eksperimenterende nok. Det er ofte i de større byer koncentrationen af ølnørder er størst og her ser man også ølbarer og butikker, der udfordrer med grænsesøgende øl. Det er altid spændende at besøge, for der er altid nyt at smage. Visse bryggerier har nærmest specialiseret sig i øl til disse barer.

Men ude i sommerlandet vil det være svært at få den type øl afsat. Jeg har i år været på Sydfyn og smagt øl fra Rise Bryggeri på Ærø – i Blåvandshug og smagt lokal øl fra området og i Løkken for at smage deres øl. Her er der en anden tilgang til specialøllet. Det skal brygges af gode råvarer og med godt håndværk. Man kan godt eksperimentere lidt, men øllet skal først og fremmest være genkendeligt. Ikke for humlet – ikke for mørkt og slet ikke sour ales. På et af de lokale bryghuse her i Nordjylland har man endnu ikke vovet sig ud i en porter/stout, for man regner ikke med at kunne få den afsat. Men rundt omkring forsøger man at rykke grænserne lidt af gangen.

Det gælder også for Løkken Bryghus. Godt og smagfuldt øl, men uden den helt store eksperimenteren, selvom der er små tiltag til det. Det er helt forståeligt. Jeg kunne dog godt tænke mig, at man vovede lidt mere i brandet ’Vestkysten’ Her lægger bryggeriet selv op til at bruge ingredienser fra vestkysten, og her kunne man godt udfordre de danske smagsløg lidt mere.

Tak for øllet. Jeg mangler at anmelde ’Julebryggen’, men det må vente til december.

Tid til en øl - Kronenbourg Blanc / Traquair House Ale

4. Juni 2018

En dejlig sommerdag – dog ikke så varm som de forrige. Vi har sat en pavillon op på terrassen for at skygge, men det viser sig at være forgæves – i hvert fald ved aftentide. Solen står lige ind.

Så er det godt at kunne nyde en frisk og kølig øl. Det er snart 10 år siden jeg sidst smagte ’ Blanc’ fra det franske bryggeri Kronenbourg. Det var i efteråret 2008 og den kommer nok mere til sin ret om foråret.

Det er en let witbier af belgisk tilsnit ( 5,0% ) - bleggul og uklar, toppet af højt, hvidt skum. Den er brygget med koriander og appelsinskal, men jeg synes mere det er mandarin, der præget både duft og smag. Den er forfriskende i varmen. Den er renere i smagen end den velkendte Hoegaarden, der godt kan være lidt for parfumeret i sit udtryk.

Og så kommer den i en klar, blå flaske, der giver et køligt indtryk

Karakter 4

Dette er også dagen, hvor jeg blev morfar for anden gang. Da beskeden indløb her til aften, måtte jeg hente en øl i skabet for at fejre denne begivenhed. Det blev til den sidste af en af mine favoritøl fra skotske Traquair – ’House Ale’. Det var Ølkonsortiet i Aalborg, der først introducerede mig for disse øl og jeg har elsket dem lige siden. Især ’Jacobite Ale’, men denne gang blev det altså ’House Ale’. De kan så vidt jeg ved ikke længere købes i Danmark. Jeg besøgte slottet/bryggeriet i 2013. Produktionen er ikke særlig stor og det meste eksport går nu til Brasilien. Jeg har flere gange skrevet om bryggeriet i tidligere indlæg.

Det er en sort øl med en lethed i karakteren. Den er ikke tung eller overvældende. Noget af det, jeg godt kan lide ved Traquairs øl er, at jeg ikke bliver træt af at drikke dem. De er lette i karakteren og med en fin kompleksitet i smagen. I denne ’House Ale’ på 7,2% er det kaffe og mørke frugter med et strejf af lakrids.

Tidligere bryggede de også ’Laird’s Liquor’, hvor lakridssmagen var udbredt, men de fortalte, at det stort set kun var i Danmark, at den øl solgte, så produktionen er desværre indstillet.

Selvom det er lang tid siden, jeg sidst har smagt deres øl, holder den stadig, selvom kraften måske er gået en lille smule af den.

Karakter 5

Tid til en øl - Lowlander White Ale

22. Juni 2017

Forleden fik jeg en forsinket 60 års fødselsdagsgave fra Skansespillet. De kender jo til min store interesse for øl ( jeg afholder hvert år en smagning i foreningen ), og havde fundet frem til et bryggeri, jeg ikke kender i forvejen.

3 øl + 1 glas fra det hollandske bryggeri – Lowlander.

Frederik Kampman er inspireret af de gamle nederlandske traditioner med at bruge krydderier og urter fra de oversøiske og eksotiske lande, de sejlede til, i deres øl. Han besluttede at genoplive denne ide og gennemførte i 18 måneder en lang forsøgsproces, for at finde de rigtige ingredienser til øllet. ”Botanical Brewing” kalder han det.

I august 2015 var han klar til at afholde en testsmagning af 3 signifikante øl for over 200 personer. Tilbagemeldingen var så stor og positiv, at han besluttede at blive fuldtidsbrygger – og 1. januar 2016 åbnede Lowlander Brewery i Ansterdam.

Det er disse 3 øl, der stadig udgør produktionen, og som jeg kan se frem til af smage – ”White Ale” – ”I.P.A.” og ”Poorter”. Der er dog også kommer en ”Pale Ale” på gaden siden, men den er ikke med i denne smagekasse.

”White Ale” er inspireret af Willem Barenstz forsøg på at finde Nordøstpassagen nord om Rusland. Barentshavet er opkaldt efter ham. Han kæmpede med to store problemer – isbjørne og frossen øl. Derfor ser vi også et lille bitte skib og en kæmpe isbjørn på etiketten. Den er brygget med hyldeblomst og kamilleblomst og tilsat skal fra de bitre Curacaoappelsiner.

Appelsinskallen er en kendt ingrediens i witbier, men her er korianderen altså erstattet af hyld og kamille.

Det er en uklar, gul øl på 5,0%Skummet på toppen er tyndt og let. God duft af appelsinskal og blomst. Den er meget frisk med en del kulsyre. Smagen er god. Her kan man godt smage hyldeblomsten, der giver en lidt rundere karakter og den bitre appelsinskal trænger fint frem i eftersmagen. Et godt bud på en traditionel wit med et lille tvist – uden at bevæge sig langt uden for stilen.

Karakter 4

Tid til en øl - Huyghe Wit / Electric Nurse Pale / Oppigårds Stout

21. Maj 2017

I går mødtes vi i madklubben og her var som sædvanlig – ud over god mad – også godt øl på menuen.

Værten havde været i Kina og en aften var han endt på en belgisk restaurant, hvor han naturligvis også smagte belgisk øl. Da snakken kom ind på netop belgisk øl, kom chefen og satte sig for at tale med. Og han havde en god historie om en af øllene.

Da han arbejdede i Belgien var han kok for det belgiske kongehus og regering, og han virkede stadig som sådan ved rejser. I sit virke havde han mødt mange interessante mennesker bla Pierre Celis – der opfandt den moderne witbier ( Hoegaarden ). Denne øl er jo blevet ændret i strid med Celis’ ønsker, men Pierre Celis havde givet opskriften videre i bytte for en opskrift på en lækker hovedret.

Derfor bliver den originale ”Witbier” altså nu brygget i Belgien af Huyghe og ekporteret til Kina, hvor den – som det eneste sted – kan fås i denne restaurant. Den skulle efter sigende også fås i Deliriums ølbar i Bruxelles, hvis man ved, hvad man skal spørge efter.

Det er en bleg gylden øl på 4,9%. Tynd, luftig skumtop. Både duft og smag er mere neutrale end den senere kendte Hoegaarden. Smag af koriander og appelsin, men ikke i en påtrængende dosis. Frisk og ligetil.

Karakter 4

Familien havde også været en tur i Stockholm med datterens fodboldhold. Her havde værten været i Systembolaget – bevæbnet med en liste fra Ratebeer over det bedste svenske øl, men det var ikke noget, de kunne fremvise. Så han gik selv på udkig.

Electric Nurse er et bryggeri, der er skabt af Peter Robertsson og Ida Engström. Han er elektroingeniør og hun er sygeplejerske.

Det er en orangegylden øl på 4,6%. Duft af eksotisk frugt – orange, mango og abrikos. Forbavsende let i munden, men mere fyldig ved gentagelse. Smagen er let og ikke så intens som aromaen. Fin bitterhed i afslutningen.

Karakter 3+

Til desserten – rabarbarkage med marengs åbnede vi en ”Thurbo Stout” fra Oppigårds. Bryggeriet ligger i Dalana. Det er grundlagt af Björn Falkeström, der begyndte at brygge i 1996, men først i 2003 fik han tilladelse til at åbne et bryggeri.

De brygger en serie øl med navnet ”Thurbo”, der er den gamle stavemåde af industriområdet, hvor bryggeriet ligger. Indtil 1970 var der et savværk og en sulfitfabrik ( hvad det så er? ). Man vil med navnet både trække en tråd til områdets historie og viser at denne serie er stærkere end det almindelige sortiment.

”Thurbo Stout” er på 8,7%. Den er brygget med havregryn og røgmalt. Man lægger dog ikke meget mærke til røgmalten, men den er med til at give en kompleks smag. Der er mange indtryk, men de er godt komponeret og balanceret. I starten er det mest let sødme og choklade, men afslutningen bliver en smule mere bitter. Der er kun brugt en humle, men hvilken melder historien ikke noget om ( IBU 60 ). En ganske glimrende stout

Karakter 5

Tid til en øl - Stone Tap-Takeover

13. April 2017

I går mødtes jeg på Basement Beer Bar med en god ven. Vi skulle smage godt øl og få en hyggelig sludder, inden jeg skulle til koncert i Musikkens Hus ( Brahms – Ein Deutsches Requiem ).

Det amerikanske bryggeri Stone Brewing fra San Diego har åbnet et nyt bryggeri i Berlin, for at gøre et stort fremstød på det europæiske marked.

Det kan virke lidt misvisende at der reklameres med tysk bryggeri, når nu det er de kendte amerikanske øl, der produceres. For mig vil Stone i hvert fald altid være amerikansk, selvom det bliver brygget her i Europa.

Der var 8 øl på hanerne og BBB havde lavet det så smart, at man kunne smage 10 cl af hver ( eller 20 hvis man ønskede ). Jeg skulle jo helst ikke sidde og snorke til koncerten, så vi valgte den med 10 cl.

Baren er udvalgt til at været ”Cornerstone Venue”, hvilket betyder at de fremover altid vil have mindst en øl fra Stone på hanen.

Jeg har tidligere smagt deres kraftige ”Arrogant Bastard”, men denne gang var både lillebror og storebror med.

”Little Bastard” er en amber ale på 4,7%. Den brygges måske kun her i Europa – jeg kan i hvert fald ikke finde den på den officielle hjemmeside. En flot kobberfarvet øl med en dejlig duft af humle. En af de ting jeg bedst kan lide ved Stone er deres sans for balance. Alkoholniveau, sødme og bitterhed går altid op i en højere enhed. Denne øl hører ganske enkelt til blandt de bedste ”lette” øl, jeg har smagt i længere tid ( har dog smagt superøl fra både O/O og Stigberget ). Der er fokus på humlen, men altså alt er på rette plads.

Karakter 4

Næste øl var ”Citrusy Wit” på 5,3% – en belgisk inspireret øl med korianer og mandarin. Men Stone har ligefrisket den lidt op med limeblade. Det er en sløret ( og det er billedet også ) øl med fint, hvidt skum. Duft at citrus. Den er yderst forfriskende og helt klart en favorit til varme sommerdage på terrassen.

Karakter 4

Den næste var en ”Berliner Weisse” på 4,7%. Selvfølgelig skal man i Berlin brygge sådan en øl, og jeg finder den da heller ikke i USA.

Da jeg var ung, var vi på studietur i Berlin i 2. real ( det siger lidt om hvor lang tid siden det var ) og her ville vi gerne smage ”Berliner Weisse”. Vi havde hørt, at det var i forskellige farver og med frugtsmag. Men hver gang vi gik ind på en bar, blev vi smidt ud igen, fordi vi var for unge. Så jeg fik aldrig smagt det.

Den nye form for ”berliner weisse”, der er dukket frem i den seneste tid, skulle – ifølge bartenderne – ikke have noget med den stil at gøre. Det er en ”ny” type sour ale, selvom jeg stadig tænker, at en eller anden form for historisk tradition må der jo ligge bag.

Denne ”Berliner Weisse” var der i hvert fald ikke noget frugtigt 

over. Det var en syrlig ale med en smag jeg lige skulle vænne mig til. Den virkede lidt jordet, men vandt ved nærmere bekendtskab.

Karakter 3

Så fulgte ”Coffee Milk Stout”, som jeg ikke fik taget billede af – snakken gik for godt. Den er også let med en alkoholprocent på 5,0%. Igen er balancen ramt godt. Der er både kaffe og mælk i smagen – lidt chokolade måske. Men det bliver ikke denne vammelsøde drik, som det ofte kan blive. God fylde på trods af letheden. Bitterheden er på 40 IBU

Karakter 4

”Go to IPA” er en session IPA på kun 4,5%. Det er ikke min form for IPÅ, da jeg ofte synes, det er vand med bitterstof. Men her formår bryggerne igen at afstemme det hele, så det faktisk er den bedste øl, jeg har smagt i den stil til dato. Godt gået, så er der lidt til sommervarmen. IBU 65

Karakter 4

”Wood Infused Amber Ale” er en flot mørkerød øl på 7,9% - en ”Imperial Amber Ale”. Det tyder på at der er tilfør egetræsspåner eller noget i den retning for at give illusion af fadlagring, men de er da ærlige omkring det. Den stak lidt i forskellige retninger og fandt aldrig helt et leje, hvor den hvilede godt.

Karakter 3+

Erfaringen har vist at min IPA-type er den kraftige, hvor der er fyrer op på alle parametre. Derfor er ”Ruination” da også en af mine favoritter i den genre. Jeg har skrevet om den tidligere og vil ikke gentage mig selv, men det er bare godt. Igen – alt balancerer.

Karakter 5

”Arrogant Bastard” har jeg tidligere bedømt vældig godt. Lillebror var som nævnt også god, så det var spændende at slutte af med storebror – ”Double Bastard” på 11,0%. Jeg må nok indrømme, at alkohol åbenbart spiller en rolle for smagen, for det er et brag af en øl. Malten får lov at spille en større rolle, selvom der ikke er sparet på humlen. Jeg behøver vist ikke nævne det mere, men det er forholdet mellem ingredienserne, der får det hele til at spille.

Karakter 5

Tid til en øl - Ølmarathon / Hvedeøl

27. Marts 2017 

Hvedeøl kan for nogen være lidt af en prøvelse, og der var da også mindst en deltager i vores Ølmarathon, der helst var sprunget denne kategori over. Men der var jo ingen vej udenom.

Det var måske den del med flest traditionelle øl, for især den tyske hvedeøl varierer ikke meget fra bryggeri til bryggeri. Men vi lagde ud med en Belgisk Wit, der var langt fra sit hjemland.

”Florida Cracker” er en næsten traditionel witbier fra Cigar City i Tampa, Florida. Tampa ligger på Floridas vestkyst og der en mange bryggerier i området, men Cigar City er det kendteste. Bryggeriet blev grundlagt af Joey Redner i 2007, og laver en bred vifte af øltyper.

”Florida Cracker” er brygget med koriander og appelsinskal, men der er brugt en amerikansk humle, der også giver en duft og smag af lemon/lime. Den er forfriskende – især en varm dag under Floridas sol.

Ordet ”cracker” stammer fra den lyd, pisken lavede, når de tidlige cowboys fra Florida drev kvæget sammen. Florida hævder af være USA’s oprindelige kvægstat. Nu om dage bruges betegnelsen ”Florida Cracker” om indbyggerne i Florida. En ”Florida Cracker” ved instinktivt, hvor de bedste fiskepladser er – han kan kende forskel på en bæver og en alligator – han svømmer helst i søer og floder fremfor swimmingpools og han ber bordbøn inden maden. Et menneske i pagt med naturen.

Karakter 3+

Schöfferhofer ”Hefeweizen” adskiller sig ikke meget fra andre tyske udgaver af typen. Bryggeriet er fra 1873 og ligger i Mainz. I 1921 fusionerede det med Binding Brauerei i Frankfurt, som nu brygger øllet.

Det er en traditionel hefeweizen ( hvedeøl med gær ) på 5,0%. Den er lys og uklar med kraftig skumudvikling. Duft af hvedemalt og banan, og det er også de indtryk der dominerer smagen.

Karakter 3+

Weihenstephaner er det ældste bryggeri i verden. Det stammer fra 1040, men der er ikke brygget øl der uafbrudt siden. Det var oprindeligt et klosterbryggeri, men klosteret blev forladt i flere omgange pga brand, pest og meget andet. Jeg har tidligere skrevet mere udførligt om klosterets historie. Nu er det et bryggeri, der er tilknyttet universitetet i München. Det er også en gærbank, hvor bryggerier opbevarer noget af deres gær, og det er en af Europas kendteste bryggerskoler.

”Hefeweizen Dunkel” er en mørkeorange øl på 5,3%. Den har en duft af ristet malt med antydning af banan på grill. En af de øl, der er med til at sætte standarten for tysk hvedeøl.

Karakter 3+

Med hensyn til hvedebock var jeg lidt i tvivl om jeg skulle vælge ”Vitus” fra Weihenstephaner, som jeg vældig godt kan lide. Men jeg valgte i stedet en ”Aloysius” fra bryggeriet Kuchlbauer i  Andersberg. Det gav så mulighed for at vælge den forrige dunkel weissbier fra Weihenstephaner.

Kuchlbauer stammer fra 1300, men blev i 1904 overtaget af Michael Sallek.

Det er  Leonard Kuchlbauer, der nu styrer bryggeriet, og han udtænkte i 1999 et projekt sammen med kunstneren Hundertwasser – Das Kuchlbauer-turm.

Tårnet er 70 m højt og stod færdigt i 2009. Det er et vartegn for bryggeriet og byen Andersberg. Det indeholder verdens største samling af weissbierglas.

Det Weizenbock – ”Aloysius” på 7,2% lever desværre ikke op til hverken tårnet eller tilsvarende hvedeøl fra andre bryggerier. Det er en mørk øl og både duft og smag er for maltet med noter af rugbrød og hvidtøl .

Karakter 2+

Et af de bryggerier der var med til at vække min interesse for øl var canadiske Unibroue. Ølkonsortiet i Aalborg importerede disse øl, indtil bryggeriet lukkede for alt eksport til Europa – jeg tror, det var i 2010. Bryggeriet ligger i Chambley, Quebec. Det stammer fra 1990, hvor stifterne Andre Dion og Serge Racine vendte hjem fra en tur til Belgien, og besluttede at lave belgisk øl i Canada.

I 1999 kom brygmester Paul Arnott til bryggeriet. Han havde tidligere brygget øl for Chimay, og der kom gang i de belgiske bryg.

I 2004 blev bryggeriet overtaget af Sleeman Brewery og i 2006 overtog Sapporo det. Brygmesteren hedder nu Jerry Wietz.

Det er lang tid siden jeg har smagt disse øl og derfor var min glæde stor, da jeg så dem på hylden i Florida. Jeg købte en hvede-tripel med hjem til Ølmarathon – ”Don De Dieu”.

Den har jeg skrevet om før.

”Don de Dieu” betyder ”Guds Gave” og var navnet på Samuel de Champlain’s skib. Han udforskede den amerikanske østkyst og nåede frem til stedet, hvor han i 1608 grundlagde Quebec.

I 1998 bryggede Unibroue en øl for at mindes denne begívenhed. Det skulle kun være i en begrænset periode, men efterspørgslen var så stor, at den fik en fast plads i sortimentet.

Det er en flot, gylden øl med mange komplekse indtryk fra krydderier og urter. Den har en god sødme og en langvarig eftersmag.

Karakter 4+ 

Tid til en øl - Ægir Witbier

25. September 2016

I sin tid kunne jeg godt lide den belgiske witbier, men på det seneste er jeg begyndt at finde den en smule tam og uinteressant. Den krydrede smag af appelsin og koriander er ikke længere den samme nye smagsoplevelse som tidligere og jeg synes de ofte minder meget om hverandre.

Det gælder også for Ægirs norske udgave af ”Witbier”. Den er ellers meget typisk for genren. Meget lys med et hvidligt skær . Let sløret og med luftigt, hvidt skum. Duften er præget af appelsin og koriander, men den overrasker dog med lidt antydning af sort peber i smagen. Den er på 4,7% og føles let og vandet i munden.

Karakter 3

Tid til en øl - Midtfyn Holm Wheat Christmas

2. December 2015

 I dag har jeg befundet mig bedst i min seng, men kunne dog mande mig op til at spise frokost. Og der var vel intet forgjort i at åbne en juleøl til maden

.

TV kokken Claus Holm er vældig i vælten for tiden med sit navn på gryder og pander, køkkenredskaber og madklubber – og nu har han også fået et samarbejde med Midtfyns Bryghus om lanceringen af 2 juleøl, der bliver solgt i COOP.

Claus Holm er kendt for sin alpehue og i julens anledning er den på etiketten blevet udstyret med rensdyrhorn. Et enkelt grafisk design, der fortæller hvem der er tale om.

Den blå etiket sidder på en belgisk witbier – ”Wheat Christmas”. En øl på 5,6% - brygget med koriander, enebær og appelsinskal.

Det er en bleggul øl med ekstremt kraftigt skum. Man skal hælde yderst forsigtigt – ellers går der lang tid inden man ser andet end skum ( som man nok kan forstå ved jeg det af egen erfaring ). Duften er tydelig med koriander og bitter appelsinskal. Meget lig en traditionel witbier, men appelsin minder jo altid lidt om jul. Man kan måske fornemme et strejf af enebær, men det skal man vist vide for at lægge mærke til det. En frisk og skarp øl, som godt kan gøre sig til æg og rejer.

Karakter 3+

Tid til en øl - – Humleland Mandarinen

1. December 2014

Så er vi kommet i december og kan åbne for de første juleøl. Jeg har dog smugstartet en smule, for jeg har afholdt to juleølsmagninger her i slutningen af november. Den første var for folkenen på Skansen, hvor vi netop har afsluttet vores julespil - ”Jul på slottet”. Her havde jeg taget otte gode øl med for at præsentere den store variation, som juleøllet byder på. Det skulle ikke være for specielt, men alligevel lidt.

 

”Mandarinen” fra Humleland var den første – og den var faktisk med på begge smagningerne. Bryggeriet ligger i Risskov ved Århus, og erhelt nyt – fra 2014. Godt nok har Lene Richter og Michael Aæhof brygget siden 2005, men først for nylig er kapaciteten blevet stor nok til at distribuere i større omfang.

Deres ”Mandarinen” er en belgisk julewit på 6,0%. Der er tilsat mandarin, hvilket nok ikke kommer somen overraskelse. Den er ufiltreret, lys gul med det grahvide skær der ofte er over witbier. Mandarinen anes i næsen, men jeg synes mere det er skarpere citrus, der kommer frem i smagen. Den sødlige mandarin har jeg svært ved at finde, men nogle af vennerne hævdede, at det kunne de godt – ”en lidt gammel mandarin, der havde ligget lidt for længe”, som det beskrev det.  Det er en mere bitter afslutning end normalt i eftersmagen ( IBU 25 ), men det virker bare forfriskende.

Karakter 3+

Jeg fortalte lidt om juleøllets historie, og bevægede mig over i den engelske juleøl med den fine ”Seriously Bad Elf” fra Ridgeway. Den sjove historie om deres juleøl er omtalt tidligere. ”Seriously Bad Elf” er med i en serie på fem øl, hvor den sidste ”Insanely Bad Elf” var med på den anden smagning. De er balndt de bedste engelske juleøl.

Jacobsens ”Golden Naked Christmas Ale” var også en stor succes, og ligeledes med Beer Here’s ”Jule IPA”, selvom det ikke just er humlenørder, der er på Skansespillet.

Tid til en øl - Presidente / Blue Moon Belgian White

9. Marts 2014

Søndag kunne skibet ikke lægge til kaj i Samana, der ligger i den nordlige del af Den Dominicanske Republik. Så vi skulle sejle ind med redningsbådene, hvilket jo i sig selv var spændende. Derefter begav vi os ud i regnskoven til nogle små vandfald og damme, hvor man kunne bade. Da vi nåede til regnskoven, ventede nogle store unge mænd på at hjælpe os – især kvinderne – gennem de endog meget mudrede stier, men vi nåede helskindet frem. Det var en spændende tur, og vi fik meget at vide om planter og frugter.

Fra vandfaldet kunne de unge mænd slå saltomortaler ned i vandet. De vidste præcis, hvor der var et hul, de kunne lande i. Ellers var der kun en meter dybt med en del skarpe sten. Jeg nøjedes med et mindre spring, og landede heldigvis rigtigt.

Vi fik at vide, at den lokale ret var fisk og ris med kokosmælk, så det måtte vi prøve, da vi kom tilbage til byen. Det var ikke helt let, for tjeneren talte kun spansk, og selvom vi pegede på den engelske tekst på menukortet, forstod han ikke meget. Han forstod heller ikke ”Cola Light”. Til gengæld kom han med en ”Presidente Light”, selvom jeg kun sagde ”Presidente”. Med hjælp fra nabobordet lykkedes det endelig at få vores fisk. Velbekomme.

 

Den smagte såmænd udmærket, men noget festmåltid blev det ikke. Sjovt at have prøvet, dog.

 

”Presidente” er den lokale øl fra Den Dominicanske Republik. Den brygges af Cerveceria Nacional Dominicana, der blev stiftet i 1929 af en amerikaner – Charles H. Wanzer. I 1935 sendte de ”Presidente” på gaden til ære for præsident Raphael Leonidas Truillo. Det var en mørk øl, og den opnåede kun moderat succes, men i 1960 blev den konverteret til en pilsner, hvilket gjorde den kendt i USA og hele Vestindien. Den kan også fås i Spanien og Tyskland.

”Presidente Light” stammer fra 2005 og har mindre alkohol. Den er på 4,3% og lommer i en 650 ml flaske.

Den er meget lys med få, dovne bobler. Skummet sætter sig fint på glassets sider. Den har en svag duft af byg og halm. Formålet er tydeligvis det samme, som de andre latinamerikanske og sydlandske øl. Den skal være forfriskende og ren i karakteren. Neutral smag med lidt bitterhed til slut.

Karakter 2+

 

Om aftenen gik turen så tilbage mod New York, og vi nød som sædvanligt underholdningen på skibet. Jeg bestilte en ”Blue Moon Belgian White”, mens vi sad og lyttede til musikken.

Jeg skrev for et par dage siden om bryggeriet. ”Belgian White” er deres flagskib, og den er, som navnet mere end antyder, inspireret af en belgisk witbier. Den er på 5,4% ,og har en orange fremtoning. Der sætter sig bobler overalt på glasset. Jeg ved ikke om det skyldes, at øllet ofte blev serveret for koldt.  Den er ufiltreret og har svagt hvidt skum. Duften er temmelig neutral ( for kold ? ). Den er kraftig karboneret og bruser for meget op i munden. Smagen er præget af appelsinskal og sæbe. Witbier er jo traditionel set ofte tilsat koriander, der godt kan have en udpræget smag af sæbe, især hvis den er frisk. Her træder den kraftigt igennem og det er der sikkert nogle, der synes om, men ikke lige mig. Vi bruger af samme grund sjældent frisk koriander i salater, selvom det er så moderne.

Karakter 3

 

Tid til en øl - St. John Brewers / Virgin Islands

8. Marts 2014

Den gamle danske koloni på St. Thomas hører nu til de Amerikanske Jomfruøer – Virgin Islands. Her lagde skibet til i Charlotte Amalie, der er hovedstad på øerne. Vi var på en rundtur på øen med fine udsigtspunkter, inden vi blev sat af i byen. Der er ikke meget tilbage af den danske historie. Det gamle røde fort er ved at falde sammen og det er kun gadeskiltene, der vidner om dansk indflydelse.

På naboøen St. John har Chirag Vyas og Kevin Chipman slået sig ned og er begyndt at brygge øl. St. John Brewers kalder de sig. De brygger en serie øl ved navn ”Virgin Islands”. Desværre var tiden ikke til et besøg på St. John, så jeg spurgte mig for, for at finde et sted i Charlotte Amalie, og blev vist til ”The Green House”, der ligger nede ved Veterans Drive ( ellers har mange af gaderne danske navne som – Dronningens Gade og Nye Tvaer Gade )

På The Green House bestilte jeg en ”Liquid Sunshine” der er en Witbier med koriander og Curacao appelsin. Da vi ankom til øen blev vi mødt at regnvejr – et let, lunt regnvejr ( der dog for en kort stund blev lidt heftigt ). Det kaldes ikke regn, men ”Liquid Sunshine” på øerne. Så naturligvis skulle jeg smage sådan en.

 

Det er en let sløret, orangegylden øl på 5,0%. Den har en duft af halm og en anelse mandarin. Masser og bobler og den føles livlig og frisk. Smag af en smule krydderi og søde appelsiner ( selvom de skulle være bitre )

Karakter 3+

Derefter var jeg lidt i tvivl om, hvilken øl jeg skulle smage. Det kunne være deres første øl – ”Tropical Mango”, men de havde også en IPA på kortet, og sådan en var det efterhånden noget siden jeg havde set. Så jeg valgte ”Island Hopping IPA” på 6.2%

 

Dette er en ravfarvet, klar øl. Duft af humle, der ikke umiddelbart virker amerikansk ( men det er Cascade, Warrior og Willamette ). Der var ikke meget citrus, men mere gamle grannåle. Den er frisk, og smagen er god. Humlebitterheden er ikke overvældende, men det gør jo ikke noget. Jeg gættede på 55 IBU og den er på 53 IBU, så det var jo ikke helt så galt som med humletyperne.

Karakter 3+

Jeg havde tænkt at købe nogle øl med til at drikke på skibet, men de ville bliver forseglet og først udleveret i New York, så det blev ikke til noget. Så er der jo også basis for at besøge De Vestindiske Øer en anden gang.