Bedømmelse

1 Dårlig
2 Drikkelig
3 God
4 Meget god
5 Fantastisk
Viser opslag med etiketten Slottskällan. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Slottskällan. Vis alle opslag

fredag den 1. juli 2011

Tid til en øl - Slottskällan Imperial Stout


1. Juli 2011

I dag var der pause i øvningen på ”Robin Hood”, så det var muligt at foretage sig noget andet. Jeg brugte dog lige 3 timer på at male kulisser i formiddagstimerne.

Over middag skulle jeg fortælle om 6 øl ved en lille ølsmagning i forbindelse med en polterarbend. Det var med at komme tidligt i gang, så deltagerne ikke var alt for plørede til at kunne følge med. For der var naturligvis en del oplysende facts om øllene. Det skal jo ikke udelukkende være sjov og spas på sådan en dag.

Det var et pænt udvalg af øl : Sierra Nevada Pale Ale – Paulaner Salvator ( i søde små 33 cl flasker ) – Victory Golden Monkey – Rogue Double Dead Guy Ale – Rochefort 8 og Midtfyn X-porter. Alle samen gode øl, og jeg synes selv, jeg fik fortalt nogle gode historier om dem. Det tog et par timer for det var hyggeligt selskab. Jeg drak ikke rigtig noget selv, men de andre blev mere lystige alt som tiden gik.

Derefter brugte vi aftenen med gode venner på Svinkløv Badehotel, hvor vi fik en dejlig 3-retters menu. Vennerne valgte fiskemenuen, der også var god. Vi fik til forret en kalvetartar med sprøde rugbrødschips og urter og blomster. Dernæst en dejlig kyllingeret med svampe og nye aspargeskartofler og til sidst – arme riddere med agurk og hvid chokolade og urtegranite ( dild og havesyre ). Det lyder sært men det smagte fortræffeligt. Der var forslag til en vinmenu, men jeg valgte en bock fra Fur Bryghus ( faktisk var der foreslået Fur Ale til forretten ). Vi afsluttede med kaffe i den blå stue.

Her inden sengetid var det så på sin plads at nyde en øl, og valget faldt på ”Imperial Stout ” fra svenske Slottskällans. Det er en stærk øl på 9,0%

På etiketten fortæller bryggeriet selv historien om ”Imperial Stout” ( eller som den også kaldes ”Russian Imperial Stout” ). Det var nemlig den russiske Katarina den store, der fik smagt for øllet og fik det sendt til Skt. Petersborg. Ifølge etiketten var det Thrale’s Brewery i London, der i 1796 var de første eksportører. For at klare den lange rejse øgede man både alkohol- og humleniveauet. Under Napoleonskrigen i starten af 1800tallet lukkede de baltiske havne og det blev umuligt at sendte stout til Rusland. Man begyndte derfor selv at brygge stout/porter i de baltiske lande, og da krigen sluttede, havde man oparbejdet en stor produktion på stedet. Da den undergærede øl bredte sig til Norden og Baltikum i midten af 1800tallet blev ”den baltiske porter” omskabt til en undergæret øl. Men den engelske original er overgæret.

Slottskällans ”Imperial Stout” er en overgæret stout efter engelsk mønster. Brygget på mørk malt, hvilket giver en kulsort farve og et kraftigt lysebrunt/cafe latte- farvet skum, der knitrer lystigt. Der er en god duft af ristet malt, chokolade og lidt lakrids. Øllet har en vældig god fylde. Smagen er også præget af sødme ( chokolade? ), tydelig engelsk lakrids og måske en anelse røg. Til allersidst kommer der et lidt sært strejf af syrlighed. Der er en prikkende, bedøvende fornemmelse i munden under eftersmagen, hvor lakrids og en balancerende bitterhed dominerer.

Karakter 4


søndag den 26. juni 2011

Tid til en øl - Slottskällans Kloster 2008




26. Juni 2011

I denne tid arbejdes der på livet løs for at få kulisserne til ”Robin Hood” færdige. Her i weekenden har vi øves gennemspilning med orkester for første gang. Det var rigtig spændende. Bagefter har mange fortsat med at bygge og male. En af de få maleropgaver, der kan udføres hjemme er et skilt, der skal hænge over musikhuset. Det skal forestille en pub ved navn ”Det klatrende vildsvin”. Det var sjovt at lave, men der er meget, der skal males endnu. Der er endnu 10 dage til premieren, så vi skal nok nå det.

Onsdag og torsdag var jeg på et spændende guitarkursus med Christian Alvad. Han underviste i at spille med alternative stemninger, hvilket kan give nogle helt nye og anderledes klange. Jeg vil ikke komme mere ind på det her – så bliver det vist for guitarfagnørdet.  Men på kursusstedet kunne man få øl fra Thisted Bryghus, så jeg nød en ”Triple Pilsner” efter kurset. Det er lang tid siden jeg smagte den første gang. Der brød jeg mig ikke særlig om den, men nu kunne den få en chance til. Jeg synes stadig ikke det har meget med en traditionel pilsnersmag at gøre, men når det er sagt, fik jeg et langt bedre indtryk af øllen. Til maden drak jeg en ”Økologisk Humle” ( de andre drak rødvin ), og så sluttede jeg aftenen af med ”Limfjordsporter”. Der var flere der sad og jammede, så det blev sent inden vi kom i seng. En af de andre deltagere blev inspireret af mit ølvalg, men havde aldrig smag så mørk en øl før, og det tog laaaang tid at få den kvalt. Håber han vover det igen en anden gang.

Skt. Hans aften besøgte vi nogle gode venner og fik grillet lammekølle. Vi fik også futtet en hjemmelavet heks af. Det var øl til maden. God øl, for det har han forstand på. Vi smagte bla. en ( for mig ) ukendt øl fra Samuel Adams i Boston. De, der før har læst min blog, vil vide, at det regner jeg ofte for vældig god øl, og det var også tilfældet her. ”Latitude 48 IPA” er en øl lavet på humle, der netop dyrkes på denne breddegrad i USA. Det er en fremragende øl med en kraftig humleprofil. Jeg vil helt sikkert vende tilbage med en mere detaljeret beskrivelse senere. Det vil jeg også med aftenens anden øl, som var en julegave fra værtens svigerforældre. ”Gulden Drak” er en af de bedste øloverraskelser, jeg har fået længe. En dejlig belgisk øl med blomme og alkohol og en lille strejf af lakridspulver til sidst. En klar 5’er.
 

Slottskällan laver også en belgisk stil – ”Kloster 2008”. Et forsøg på en svensk udgave af trappistøllet. Jeg vil nok mene, at det ikke lykkes fuldt ud. Den virker for kompakt – uden de komplekse og varierede noter i originalen.

Det er en fuldstændig uklar øl på 9,0%. Der er stort set ingen skumdannelse. Aromaen er præget at frugt – abrikos og blomme, og alkoholen skinner også igennem. Det virker dog noget bastant. Den føles prikkende og varmende. Smagen har tydelig belgisk inspiration, og frugt og alkohol spiller igen ind, men virker som sagt lidt unuanceret.

Karakter 3+

søndag den 19. juni 2011

Tid til en øl - Slottskällans Red Ale


19. Juni 2011

Sidste øvegang på Robin Hood i lokalerne i Ulsted. Nu er der først orkesterprøver, og så rykker vi prøverne til Skansen. Det bliver godt at få mere plads til dansenumrene. Lige nu er jeg ved at lave et skilt til musikhuset, der i år skal forestille en pub.

Svensk øl har for mig tidligere været lidt at en vittighed. Ikke at jeg egentlig har vidst noget om det, men man hører jo om de strenge svenske spirituslove, og at man kun kan købe øl og spiritus i Systembolaget. Aftenens øl er da også benævnt ”stærköl”, selvom den kun er på 5,0%. Selv i England skal man op på 6,0%, før øllet benævnes som stærkt.

Men svenskerne lavet faktisk meget godt øl. Der er også opstået en del mikrobryggerier i landet, og selvom det ikke er ligeså omfattende som i Danmark er der ikke noget i vejen med kvaliteten.

Slottskällan var faktisk meget tidlig på færde – før vi danskere kom rigtigt i gang. Allerede i 1995 blev Hans Finnel – under en rejse i USA -  inspireret af den nye trend  og i 1997 grundlagdes bryggeriet i Uppsala. Den første øl kom på markedet i januar, 1998. I 2003 gik bryggeriet konkurs, men kom heldigvis på fode igen. På grund af det gode rygte kom der nye investorer. Brygmesteren er Urban Nilsson, der er selvlært brygger har vundet mange priser for sine øl.

Slottskällan markedsfører sig som en ”ikke-ekstremt” bryggeri. For meget alkohol og for meget bitterhed ( på svensk ”beska” ) er ikke noget for dem. Man satser på afbalancerede øl. Deres motto er: ” Tradition och nyskapande hand i hand”.

 
”Red Ale” er en amerikansk inspireret ale. Velhumlet med både amerikansk og europæisk humle – Amarillo og Simcoe, East Kent Golding og Styrian. Der er benyttet 7 forskellige malttyper for at give den flotte røde farve.
Smuk rødlig ale med offwhite skum på toppen. Kraftig humlearoma, hvor den amerikanske humle dominerer med tydelig grape, men hvor man bagved også fornemmer noter af gran og fyr. Den føles blød og behagelig i munden, men har alligevel bid pga. den kraftige humleprofil. Der afsluttes med en god bitterhed, hvor aromahumlen heldigvis bliver ved at give smag.
Karakter 4