Tid til en øl - Orval Vert

 26. August 2022

Den tredje dag på ferien var planen at køre til Vosgeserne i Frankrig - via Orval-klosteret i Belgien. men grundet totalt trafikkaos omkring Köln mistede vi 3 timer og endte kun i Luxemborg. Vi nåede dog heldigvis at besøge Orval. Klosteret ligger i Florenville i Vallonien - nær den franske grænse. Det er et venligt, bakket landskab.

Klosteret er lukket for offentligheden, men man kan kigge ind gennem et lille vindue. Der er ikke meget liv, men det ser fredfyldt ud. Bryggeriet er kun åbent 2 dage om året, og det var ikke lige nu ( næste gang er 16-17 september 2022 ).

Man kan bese den gamle klosterruin. Klosteret stammer tilbage til 1000 tallet, men er brændt et par gange. Det nuværende kloster er fra 1926 og bryggeriet er fra 1931.

Man kan også se 'Mathildes Kilde', der er grundlaget for hele historien. Mathilde de Canossa besøgte kilden og tabte sin vielsesring i den. Som svar på hendes bønner steg en ørred op med ringen i munden. Mathilde udbrød da: "Dette er en 'gylden dal' ( Val D'Or )". Historien er tydeligvis sand, for jeg står ved kilden.

Man kan købe øl i klosterets butik, men der er ingen udskænkning. Der må man gå til den lille restaurant - A L'Ange Gardien - der ligger lidt nede af vejen. Her reklamerer de med 3 Orval-øl og Orval-ost.

'Orval Vert' eller 'Petit Orval' er den øl, som munkene selv præsenteres for. Den kan ellers kun fås på fad i A L'Ange Gardien. Det er en lettere udgave på 4,5% - en køre-øl, hvilket jo passede mig fint.

Glasset er med grøn skrift og ørreden er afbilledet på foden. Orval er brygget med den specielle Brettanomyces gærstreng, der giver en udtalt syrlighed. Det finder man også her, men udtrykket er mildnet en del. Sikkert en god øl at starte med, hvis man ikke kender originalen.

Humlet med Hallertau, Styrian Goldings og Strisselspalt.

Karakter 4

De reklamerer også med en ' Vieil Orval' på 7,2%, men det er bare den originale, der er lagret i mere end et år. Den tredje gæring på flasken giver en højere alkoholprocent og mere kraft i smagen, så det er jo bare med at gemme lidt. 

Tid til en øl - Rochefort Triple Extra

 20. November 2020

I dag har vi fejret min kones fødselsdag. Børnebørnene kom forbi til kage med deres forældre – vi var til en dejlig danseaften – så ’Vild med dans’ og fik sushi til aftensmaden. Vi fortsætter i morgen. Sådan en fødselsdag er ikke ovre på et øjeblik.

Der skulle en ekstra speciel øl til for at fejre dagen. Forleden fik jeg en ny, spændende øl fra trappistbryggeriet Rochefort. Det var en god ven fra Gjøl, der havde den med, og han havde fundet den i den lokale ølbutik på Gjøl – ’Ølsmageren’. Det er ølentusiasten Jesper Mørkholt, der for et års tid siden åbnede butikken. Jeg har endnu ikke været der, for vores venner er lige netop flyttet til Gjøl, men det er da vist et besøg værd.

Rochefort bryggeriet er kendt for 3 mørke øl, der bare er benævnt ved nummer - 6 - 8 - 10.      Rochefort 10 er min absolutte favoritøl, men de andre er også gode. Min bedømmelse ligger fra ’fantastisk’ til ’formidabel’.

Nu har de her i oktober 2020 udgivet en triple, der stadig er ved at blive finjusteret. Den er kommet i Holland og Belgien, og der er altså også dukket nogle op i Danmark. Det er ikke hver dag, der kommer nye øl fra de gamle trappistbryggerier.

Klosteret har brygget øl siden 1595, men de kendte mørke øl kom til verden i 1960’erne. Men omkring 1920 bryggede man en stærk, lys ale, og det er denne opskrift, der er inspirationen til den nye ’Triple Extra’ 100 år efter.

’Triple Extra’ er en uklar, gylden øl på 8,1% med hvidt skum på toppen. Fine, små bobler danner et blødt og behageligt skumlag. Der er en sødmefyldt duft af appelsin. Når man får den i munden virker den først frisk og sprudlende, men det ændrer sig på magisk vis, så den ender blød og fyldig. Det er også appelsinen der dominerer smagen – først som sødme og senere afsluttet med bitterhed som fra den hvide hinde om appelsinen. Der er ikke så megen humlebitterhed.

Karakter 5

Det er ikke en traditionel triple. Den er mildere end så mange, men det er jo også lidt kedeligt, hvis alle er ens. Vil jeg have en traditionel, kan jeg jo vælge en Westmalle eller Affligem. Så bliver det ikke meget bedre.

Tid til en øl - Trappist Tre Fontane

25. August 2017

Her til aften åbnede jeg for en af de nye trappistøl fra det italienske kloster ”Tre Fontane” i Rom. Klosteret er meget gammelt og består at tre forskellige kirker.

Den første blev bygget på stedet, hvor Paulus blev halshugget. Ifølge legenden ramte hans hoved jorden tre steder og hvert sted sprang en kilde frem. De kan stadig ses i klosteret, så det må jo være en sand historie.

Den anden kirke er bygget på stedet, hvor 10203 martyret blev dræb i år 299 – og den tredje blev bygget i 626 og givet til benediktinerne. De skulle tage sig ar alle tre hellige steder.

I 1140 blev klosteret givet til Bernard af Clairwaux, der grundlagde cistercienserne. Trappistordenen er kendt som en strengere retning indenfor cistercienserne, og i maj 2015 begyndte de at brygge øl, og blev dermed det 11. trappistbryggeri.

De brygger en ”Tripel”, som jeg anskaffede mig sidst, jeg var på besøg i ”Det Bette Ølhus” i Aalbæk.

Jeg må indrømme at mine forventninger nok ikke var så høje. Jeg tænkte lidt, at det nok var en tripel i stil med klassikeren fra Westmalle – måske havde de endda fået vejledning herfra. Men her blev jeg glædeligt overrasket.

Det er en dyborange øl på 8.5%. Den er uklar og toppes af kraftig hvidt skum. Allerede i aromaen overraskes man af den italienske køkken. Der er en krydret sydlandsk duft af eucalyptusblade, der hensætter en varmere himmelstrøg. Den har en god, varmende fylde og en lækker krydret smag, med sødme og let bitterhed i eftersmag.

Karakter 4+

Tid til en øl - Det Bette Ølhus / Spencer / Petrus / Kasteel

5. August 2017

Forleden foreslog min kone, at vi skulle tage på vores nærmest traditionsmæssige tur til ”Det Bette Ølhus” i Aalbæk. Det behøvede hun ikke sige to gange. Det er fantastisk, at hun vil tage med for at jeg kan drikke øl og komme sikkert hjem igen, men på den anden side er der en dejlig atmosfære på stedet, og hun hygger sig næsten ligeså meget, som jeg gør. Men øl drikker hun ikke.

Jeg har nogle gange valgt husets ølsmagning med de 8 øl, der er på hanerne, men denne gang kendte jeg mange af dem i forvejen.

Så jeg valgte i stedet en trappistøl fra et af de nye skud på stammen – det amerikanske bryggeri Spencer. Vera har flere øl fra klosteret på hylderne, men synes selv bedst om deres ”India Pale Ale”. Den blev serveret i et flot glas, men for en gang skyld ikke det rigtige. Amerikanerne vil simpelthen have en uhørt høj pris + fragt for et ganske ordinært glas med navn. Det var helt i orden for mit vedkommende – sådan er det jo oftest til daglig.

Trappist klosteret – ST. Joseph’s Abbey – ligger i Spencer Massachucetts. Munkene kom dertil i 1950 , fordi deres tidligere kloter i Cumberland brændte ned. De har haft en stor produktion af marmelade og syltetøj, men omkring 2010 begyndte de at interessere sig for øl. Der var en ”Belgisk Ølfestival” i Boston og senere sendte de munke til Belgien, hvor ideen blev mødt af en del skepsis.

De tog på rundtur til samtlige trappistbryggerier  - startende i Westmalle og sluttende hos Westvleteren. Efter deres anden og endnu mere detaljerede besøg havde de indsamlet materiale til at kunne starte en produktion op.

De lavede over 20 testbryg, før de var klar med deres første opskrift.

Men jeg lagde altså ud med deres nye IPA, og det er en smuk gylden øl på 7,2%. Den har en duft af humle med et noget eksotisk præg – mere appelsin end grape . Der er brugt Perle, Apollo og Cascade, og der afsluttes med en pæn kraftig bitterhed. Humleindtrykket balanceres fint med brugen af trappist gær.

Karakter 4

Klosteret har nu 7 forskellige bryg i sortimentet – bla en IPA og en Trappist Imperial Stout

Deres første bryg – den originale ”Spencer” er en orange øl på 6,5%. Jeg købte en med fra butikken og kunne nyde den her til aften. 

Den er toppet med et let, diffust skumlag. Malten er fra Wisconsin, humlen fra Yakima ( Willamette og Nugget ) og vandet stammer tilbage fra de gletsjere, der dækkede New England for mange år siden. Gæren er deres egen streng.

Den har en dejlig sødlig duft, hvor jeg synes orangefrugt kommer endnu mere frem. Det er en behagelig øl, og det er også gylden frugt, der dominerer smagen. Det er lysere i karakteren end så mange af de europæiske trappistøl.

Karakter 4+

På ”Det Bette Ølhus” var tiden kommet til øl nummer to – ”Moinette Tripel”, men der var så få flasker tilbage at Vera forslog en anden øl i stedet. ( Jeg købte Moinette med hjem ). Det blev en øl fra hanen – en af dem jeg ikke havde smagt – ”Brewmaster’s Selection – Wild Triple Hop ”.

Der er 3 brygmestre på Brabandere, og de skal hver især give deres bud på en spændende øl. Det er Chris van Acker, der har lagt ud med denne ”Wild Tripel Hop”. Han har arbejdet på bryggeriet i 31 år. 

Det er 15% ”foederbier” lagret i 24 måneder på egetræsfade, der er blandet med ”Petrus Tripel”. Denne tripel indeholder 3 europæiske humletyper, men nu er der yderligere tilsat Amarillo og Cascade.

Det er en gylden, uklar øl på 8,0%. Det har en let syrlig duft fra egetræet. Den er lidt skarp at få i munden. Først en let sødme – så en smule syrlighed fra fadet og til slut en god bitterhed i eftersmagen. Hele paletten.

Karakter 4

Jeg sluttede af med en øl fra ”Kasteel”. Jeg har tidligere været meget begejstret for deres øl, og denne gang blev jeg heller ikke skuffet. Det er Brouwerij van Honsebrouck der står bag.

”Kasteel Barista Chocolate Quad” er en fantastisk øl på 11,0%. Den er matsort med cremet, lyst skum. Duft af sødlig kaffe. Tyktflydende. Kompleks smag med mørk frugt og en smule anis, samt tydelig chokolade og cafe creme. Det er ret svært at finde noget, at sætte fingeren på.

Karakter 5+

Trappist - made i USA ( hvem skulle have troet det for 10 år siden )

Tid til en øl - Engelszell Nivard

7. August 2015

Nivard Wolkmer var overhoved for Stift Engelszell i perioden 1989 – 91. Den nyeste øl fra det østrigske trappistbryggeri er opkaldt efter ham. Det er den letteste og lyseste af de tre øl, der nu er kommet derfra – en belgisk blond på 5,5%. 

Det er en sløret, gylden øl med luftigt, hvidt skum og mange små bobler. Den har en duft af krydderi og orangefrugt. Let i karakteren – god sommerøl. Sødme i indledningen, derefter orangefrugt og humle til sidst. Let, men tydelig bitterhed i eftersmagen.

Karakter 4

Tid til en øl - Chimay Dorée

10. Oktober 2014

Vi er netop kommet hjem fra Hobro, hvor vi har set teatersport på Himmerlands Teater. Det var gruppen Kosmonauterne, der underholdt med sjove  improvisationer. Der var små borde, så man kunne have øl eller vin med ind til forestillingen, og Himmerlands Teater sælger ”Tæppefald” fra bryggeriet Skands. Den kunne vi nyde i salen.

Men ”Tæppefald” har jeg skrevet om tidligere, så derfor bliver det om trappistøl. Der dukkker jo så mange nye trappistbryggerier op for tiden, men det er sjældent, der er nye øl fra de gamle, etablerede klosterbryggerier. Det mest innovative er vist La Trappe.

Men forleden så jeg en ”Chimay Dorée”. Jeg tænkte først at det nok var en slags jubilæumsøl. ”Dorée” betyder ”guld”, og det kunne være en stærk, lagret øl, men det viser sig i stedet at det er den øl, som munkene selv drikker på klosteret. Det er kun på 4,8%, så man ikke bliver alt for omtumlet.

Jeg har tidligere smagt en lignende øl fra Achel, da jeg besøgte klosteret, og den øl var jeg ikke særligt begejstret for. Jeg har dog fadølsanlægget mistænkt for at være skyld i det.

”Chimay Dorée” er en bleggul, let sløret øl med tyndt, hvidt skum. Der er en duft af dåsepære og en anelse krydderi. Den er let og frisk i munden. Let syrlig i smagen med noter af lys frugt og en smule bitterhed i eftersmagen. Bestemt ikke noget at kimse af.

Karakter 4

 

Tid til en øl - Zundert Trappist

5. September 2014

Der skyder efterhånden trappistbryggerier op overalt. Blandt de nye er et i Østrig - et i USA og et i Holland, så de nu har to. Desuden er der et på vej fra Frankrig. Der er omkring 170 trappistklostre i verden – heraf 92 i Europa, så der er stadig basis for en udvidelse af trappsitbryggerierne. Mange af klostrene ser jo den succes bryggerierne har, og kan se en indtægtskilde her. Så der er sådan set ikke noget at sige til det. Det vil bare være synd, hvis det kommer til af udvande begrebet ”trappistøl”.

Klosteret Abdij Maria Toevlucht blevet grundlagt i 1900 og blev udnævnt til abbedi i 1938. Det ligger nær Breda i byen Klein Zundert, hvilket er grunden til at øllet har fået navnet ”Zundert”. Der brygges stadig kun den ene øl, som derfor ikke benævnes yderligere. Der står dog ”Trappist” på etiketten også. På nuværende tidspunkt er det 45 munke i klosteret

Deres kobberfarvede øl er brygget efter egen opskrift. Det er ikke en efterligning af andre trappistøl. Men efter at have smagt den, vil jeg nok sige at den lægger sit tæt opad det, vi kender i forvejen. Det skulle da også være mærkeligt, hvis ikke munkene har søgt råd hos mere erfarne kolleger. De hævder, at der tidligere har været brygget øl på klosteret, så de har selv stor ekspertise. Det er en øl på 8.0%. Farve som mørkt rav med blødt, cremet skum og mange hurtige bobler. Der er en duft af lys frugt, typiske trappistgærnoter og lidt krydderi. Den har en blød og let cremet fremtoning i munden, der gør den yderst behagelig. God smag af blomme og lys frugt, måske lidt koriander og appelsin.

Karakter 4+

Hvis vi skal have flere trappistbryggerier, er det da godt at kvaliteten er på samme niveau, som det vi ellers forventer.

Købt i Det Bette Ølhus – som vi besøger igen næste lørdag.

Tid til en øl - Rochefort 6

9. September 2012

I dag flyttede min yngste datter hjemmefra. Hun har fået en dejlig 2-værelses lejlighed midt i Aalborg, hvor kæresten også flytter ind til oktober. Vi flyttede i fredags, men vi skulle også lige have samlet et stort klædeskab fra Ikea. Det blev vi først færdige med i dag. Og nu er hun flyttet og glæder sig til en ny tilværelse. Til lykke med det.

Jeg vil lige nævne at flyttebajeren i fredags var Fuller’s ”London Pride”, som kan fås til 10 kr ( 33 cl) i Netto.

Mens vi samlede skab brugte vi en trappestige og jeg har åbenbart snakket meget om den, for min kone sagde – med henblik på lydsammenhængen – at jeg da vist skulle have en trappistøl, når vi kom hjem, og sådan blev det.

 

Forleden – jeg tror det var i april til min fødselsdag – fik jeg en dejlig gavepakke med de 3 trappistøl fra Rochefort. Jeg har smagt alle tidligere, men det gør sandelig ikke noget med den slags øl. Jeg åbnede flasken med den røde kapsel – Nr. 6.

Det er en dejlig mørk øl med rødligt skær. Alkoholprocenten er 7,5% - altså højere end 6 ( jeg er ikke helt klar over hvor 6-tallet stammer fra ). Det er en dubbel, og en fremragende udgave af typen. Man mødes af en kompleks aroma, hvor den fine Rochefortgær udfordrer ens sanser. Her er duft af mørke frugter i skønsom blanding. Selv med denne lettere udgave af Rochefort glæder man sig allerede inden man tager den første tår. Og derfra bliver det bare bedre. En fin øl til en ”lille” festdag.

Karakter 5

Til lykke med lejligheden og held og lykke med dit nye voksenliv.

Tid til en øl - Trappist 2

16. Januar 2011

Trappisterne er en striks underorden af cistercienserne, der stammer tilbage fra slutningen at 1000-tallet. I 1664 forlød det, at munkene på ”Notre Dame de la Trappe” i Normandiet levede et udsvævende liv, og en ny abbed – Armand-Jean de Bouthiller – blev sendt til stedet. Han indførte hurtigt nogle meget strenge regler med tavshed og arbejdssomhed. Munkene måtte heller ikke drikke andet end vand til måltiderne, men den regel blev ændret efter 3 år, og det blev tilladt at drikke cider og øl.

Under den franske revolution blev alle munke forfulgt og trappisterne søgte tilflugt i Schweiz, hvorfra de bredte sig sydpå til Spanien og Italien. En gruppe munke drog af sted mod Canada, men nåede ikke længere end det vestlige Flandern, hvor de slog sig ned i Westmalle i 1794. Herfra oprettede de mange andre klostre i både Holland og Belgien. De 6 klostre, der brygger øl er Westmalle – Chimay – Rochefort – Westvleteren – Orval og Achel. Derudover findes La Trappe i Holland.

Mens vi i går nød pølser og ost i pausen åbnede Aalborgs lokalformand en specialitet, som nogle af os var heldige at smage – ”Black Santa”. Det er en øl, der kun er produceret i 24 flasker, og den er lavet af Lindholm Høje Bryglaug, der åbenbart består af formanden og 2 andre ølentusiaster.

Det er en klon at Hobgoblin, hvortil der er tilsat ekstra lakrids. Undertitlen siger det hele: ”Hobgoblin goes lakridsmas”. Fin etiket med oplysninger om øllet. Der er brugt flere forskellige malte, ekstra rørsukker og der er humlet med Fuggles og Styrian Goldings. Og så er der tilsat store mængder Kingfisher lakrids. Dette fornemmes tydeligt i aromaen. Øllet føles let og friskt i munden og man får en god smag af lakrids og rosin eller anden mørk frugt. God lang eftersmag.

Karakter 4

Men tilbage til trappisterne. Chimay er et af de mest kommercielle trappistbryggerier – forstået på den måde at de brygger store mængder øl. Men det skal nævnes at alt overskud fra trappistbryggerierne går til vedligeholdelse og velgørende formål. Det er ikke profitforetagener.

Vi smagte Chimay ”Bruin” ( 8. okt 08 ), der er en god fyldig mørk øl, der passer godt til ost.

Derefter kom turen til den anderledes og specielle øl fra Orval.

 

 

Orval laver kun en øltype og den adskiller sig fra de andre. Det er en lys øl, hvortil man har tilsat en streng brettanomyces vildgær, så man får en udpræget syrlighed. ( 20 sep. 08 ). Vi fik historien om den tabte guldring i Orvals kilde og hvordan fisken havde bragt den tilbage igen. Flemming Starcke-Jensen havde selv besøgt klosteret og stået ved kilden, hvor han fik historien fortalt. Der er vist flere udgaver af historien, som adskiller sig lidt fra hinanden. Denne udgave var med et skibsforlis og en enkelt overlevende kvinde, der blev samlet op af munkene. Det var hendes mors ring – det eneste minde – hun tabte i kilden. En spændende og anderledes øl, der endte på en 8. plads i afstemningen.

Derefter kom turen til Westmalle, hvor man producerer 2 øl – en mørk og lys. Westmalle Tripel ( 31 aug 08 ) er den første øl af sin art og har dannet skole. Næsten alle belgiske klosterbryggerier har en tripel på programmet. Det er en meget fin øl, der heller ikke denne gang skuffede. Den endte på en 3. plads.

 

Der var en, der fik den gode ide, at smage de 2 sidste øl op mod hinanden, for de konkurrerer altid om titlen som verdens bedste øl. Jeg har ( bevidst ) heller ikke fundet en afgørelse. Så jeg er nødt til at smage dem med jævne mellemrum. Flemming Starcke-Jensen fortalte at Westvleteren 12 foretrækkes i Flandern og Rochefort 10 i Vallonien.

De 2 øl ligner på mange måder hinanden. Rochefort er lidt mørkere og har en sødere fremtoning end Westvleteren, der er friskere og en smule mere humlet. Det er et temperamentsspørgsmål. En øjebliksvurdering. Rochefort vandt denne gang for mit vedkommende, men Westvleteren vandt i den samlede afstemning. Det er endnu ikke entydigt afgjort, så jeg bliver nødt til at vende tilbage ved en senere lejlighed.

 

 

Aftenen afsluttedes med, at formanden optrådte som auktionarius på slap line og fik bordet med juleøl ( 60 stk ) op på en pris af 1300 kr. Det er stadig billigt. Det var en meget hyggelig og oplysende eftermiddag, hvor stemningen var i top og øllet var ligeså.

 

Tid til en øl - Trappistsmagning 1.

15. Januar 2011

I morges/formiddags mødtes vi med vennerne til brunch på Stygge Krumpen i Aalborg. Der var flere retter på menuen og vi gik mætte hjem igen efter et par timers hyggeligt samvær. Jeg kunne lige nå hjem for at sætte bilen, inden jeg tog til byen igen – denne gang med bussen. Eftermiddagen skulle nemlig tilbringes med trappistøl i Ølentusiasternes lokaler.

Det var Flemming Starcke-Jensen ( formand for afdelingen i Hjørring ) der skulle fortælle om trappistmunkenes øl, og det gjorde han levende og med mange personlige beretninger. Han har været på besøg i alle klostrene op til flere gange, og han havde købt øl med hjem i kassevis, hvilket vi så kunne få glæde af.

Jeg var nok klar over at der ikke ville være mange øl, jeg ikke tidligere havde smagt, men der var alligevel en enkelt.

Den første øl var fra La Trappe i Holland. Min kone og jeg besøgte klosteret i august 2009, og smagte der deres nye øl – ”Isid’or”, men Flemming havde besøgt klosteret samme år i oktober, hvor de havde endnu en ny øl på listen. Det er en alkohol-let øl på 4,7% - ”La Trappe Puur”.

 

På etiketten er der afbilledet et par humlekogler og det er da også humlen, der dominerer denne øl. ”Puur” betyder” ren”, og der hentydes til, at det er en økologisk øl – faktisk den første økologiske trappistøl. Det er en meget lys, let sløret øl med hvidt skum. Der var ingen bobler. Duften er anderledes end  andet, jeg har mødt. Lidt blomst, lidt humle ( hvilken er ukendt ), og en skarp note at nyt, råt træ. Den føles let i munden. Smagen er ligesom duften anderledes, men ikke ubehagelig. Denne øl fik 2 førstepladser i afstemningen, hvor den endte som nr. 6.

 

Derefter smagte vi ”Blond 8 ” fra Achel, der ligger på grænsen mellem Holland og Belgien. Flemming Starcke mente, det er den bedste blond-øl fra trappist bryggerierne, og jeg er tilbøjelig til at give ham ret. ( 26. feb 09 ). Også i dag var det sødmen, der prægede billedet, hvilket jeg godt kan lide.

Chimay ”Blanche” er en tripel ( 9 okt 08 ). I dag var den lidt af en skuffelse. Ovenpå den søde Blond virkede den lidt tynd og uengageret, men den fik en bedre placering i afstemningen, hvilket jeg altså ikke var enig i.

 

 

”Rochefort 6” har jeg smagt tidligere, men den er ikke beskrevet på disse sider. Jeg fik ikke taget et billede, men det er en mørk øl på 7,5%. Den har en kobberfarvet glød og fint hvidt skum på toppen. Der er en duft at sveske og rosin, men det bliver ikke tungt. Den er livlig og prikkende i munden, og vil være en god øl en stille forårsaften. Det er også mørke frugter, der dominerer smagen.

Karakter 5

 

Fotografen har rystet lidt på hånden, så det er lidt svært at se, men den ene flaske mangler den lille ring om flaskehalsen, der ellers kendetegner øl fra Westvleteren. Flemming Starcke-Jensen har ofte været omkring det tillukkede kloster, for at hente øl. Man skal jo ringe på en speciel øl-telefon, og her skal man væbne sig med tålmodighed. Den ene gang krævede det over 3000 opringninger at komme igennem, men det var også til den berømte Westvleteren 12 med gul kapsel. Da  8’eren kom til salg kunne han nøjes med 300. Til gengæld ringede han igen et par dage senere, kun for at få at vide, at der allerede var blevet bestilt 3 kasser på dette tlf.nummer, hvorefter røret blev lagt på. Så var der ikke andet at gøre end at ringe op fra en anden telefon, og så lykkedes det at få 6 kasser med hjem.

Westvleteren 8 ( 21 feb 09 ) er en mørkere øl på 8,0%. Her er en tungere aroma af sveske, men øllet er stadig let og friskt. Smagen virkede en smule kortvarig, men der er mere bitterhed i eftersmagen end hos Rochefort. Det er jo smag og behag, men Rochefort vinder med et snævert forspring

 

 

Herefter blev der serveret brød med øl i – lavet hos bageren i Hjørring. Øl-pølser med Westmalle øl i og nogle lækre oste fra Frankrig og Schweiz. Især den ene ost – Fleur D’Aunis – overraskede med en dejlig smag, for jeg er egentlig ikke så meget for stærke oste. Men disse passede fortrinligt med øllene.

( fortsættes….. )

Tid til en øl - La Trappe Isid'or

30. November 2009

I 2009 fejrede Trappistklosteret i Berkel-Enschot jubilæum. Det var præcis 125 år siden den første øl blev brygget på klosteret. Det var broder Isidorus Laaber, der begyndte i 1884, og det er hans kontrafej, der pryder etiketten på jubilæumsbryggen. Salget fra denne øl går til brødrene i Uganda, hvor de er ved at opbygge en ny tilværelse efter flugten fra urolighederne i Kenya i 2008.

I sommer besøgte jeg klosteret i Holland. Der var ikke mange besøgende omkring frokosttid, hvor vi ankom. Porten til klosteret – og til bryggeriet var lukket, men ad en lille sidedør kommer man ind i haven, hvor der også er en lille butik og et større udskænkningssted med plads til mange besøgende. Der var mange cykelstativer, for når de holder deres ølfestivaler kommer folk fra den nærliggende by på cykel, og så er der fuldt hus. Vi nød vores mad og jeg fik en La Trappe Dubbel fra fad. Den var virkelig god.

I butikken fandt jeg denne jubilæumsøl ”Isid’or”. Navnet spiller lidt på bryggerens navn og d’or, der betyder noget med guld ( mit franske er ikke så stærkt ). Hvis det er farven der hentydes til, er det vist nærmest rødguld.

Det er en flot rødgylden øl med en del slør og et orange skær, hvis den holdes op i lyset. Skummet er hvidt, men det forsvinder hurtigt. Alkoholprocenten er 7,5%. Duften er kompleks med lys frugt og belgisk gær. Den er brygget på byg- og hvedemalt og der er tilsat Perle humle. Den føles frisk i munden med pæn kulsyre. Smagen er svagt krydret med noter af frugt – oragnge, abrikos, rosin. I slutningen tager en citrusbitterhed fra humlen over, og den holder ind i den lange eftersmag.

Det er absolut en vellykket øl, de her har skabt – måske en af de bedste fra La Trappe.

Karakter 5

Tid til en øl - La Trappe Tripel

5. Maj 2009

La Trappe er det eneste Trappistbryggeri udenfor Belgien. Det ligger i Holland  - nær Tilburg – og tilhører Abbey ”Onze Lieve Vrouw van Koeningshoeven”. Bryggeriet bærer navnet ”Brouwerij de Koeningshoeven” og deres serie af øl ”La Trappe”.

Bryggeriet stammer fra 1884, men i 1969 indgik man en aftale med det kommercielle bryggeri Artois. Da efterspørgelsen efter trappistøl voksede overtog man igen produktionen i 1980 og her lancerede man så den overgærede ”La Trappe”-serie.

I 1999 lavede man en aftale med bryggeriet Bavaria, da munkenes høje alder satte en grænse for deres aktivitet, men derved mistede de retten til at benytte det autentiske trappistlogo. Bryggeriet lå stadig indenfor klostermuren, og i 2005 genvandt de logoet, da munkene igen begyndte at tage del i arbejdet. Om der er kommet yngre, friske munke til, ved jeg ikke. Bryggeriet er stadig det mest kommercielle af Trappistbryggerierne og brygger indimellem også øl for andre. Bryggeriet er dog ikke drevet af profithensyn, men for at vedligeholde klosteret, og alt overskud går til velgørende formål.

”La Trappe Tripel” er en rødgylden øl på 8,0%. Som noget specielt kommer den i en stentøjsflaske med korkprop. Øllet er som sædvanligt eftergæret på flaske, hvilket giver et sløret udseende til sidst. Den har en fin tæt skumtop. Duften er præget af frugt og virker en smule sødlig. Øllet føles friskt og alkoholen trænger sig lidt på med en prikkende fornemmelse. Det er en udmærket tripel men balancen er ikke helt i top. Den virker efter min mening for sød, og bitterheden fra Goldingshumlen trænger ikke nok ígennem i eftersmagen. Der fornemmes en fin appelsin note i smagen.

Karakter 4+

tid til en øl - Willemoes / Ærø / Rochefort 8

12. Oktober 2008

Har lige været til dejlig middag hos min lillebror og hans kone. Deres søn og svigerdatter var der også med det nye barnebarn, der skal døbes inden længe. Hun er meget sød og rolig, og denne gang var hun også vågen.

Middagen bestod af  kinesisk wokmad, og det var yderst lækkert.

Min lillebror havde fundet 3 øl frem og den første var en jeg ikke kendte – ”Willemoes 200 år” fra Vestfyen Bryggeri. Her i 2008 fejrede byen Assens deres store bysbarn – søhelten Peter Willemoes.  Han har jo lagt navn til flere af Vestfyens bryg, men i anledning af 200 års jubilæet blev denne særlige øl brygget. Willemoes døde 24 år gammel – den 22. marts 1808

Den er brygget på pilsner – og karamelmalt, hvilket giver en flot rødbrun farve. Karamellen mærkes både i duften og smagen, der er en smule sødlig. Måske også lidt i overkanten, men den passede fint til den kinesiske mad. Der er brugt Styrian fra Slovakiet og Goldings fra England. Det giver dog kun en svag til middel bitterhed i eftersmagen.

Karakter 3

Derefter fik vi en ”Marstal India Pale Ale” fra Bryggeriet Rise på Ærø. Jeg har før med stor fornøjelse smagt deres bock med valnød, og jeg har også tidligere smagt denne IPA. Det er en mere fredsommelig udgave, end den øl jeg fik i går fra Brewpub.

Det er en lys gylden øl med hvidt skum og en lidt humlet aroma. Den er brygget på pale ale malt, tørristet hvede og ekstra sukker. Fornemmelsen er frisk og humlen fornemmes, men er ikke gennemtrængende. Der er brugt engelsk First Gold og amerikansk Cascade. Eftersmagen er middel bitter

Karakter 3

Til desserten fik vi ris a la mande. Det har jeg ikke fået siden sidste jul, men det er jo altid en lækker dessert, og nu skal vi til at vænne os til den igen. Det er heller ikke svært, så jeg har vist fået spist lidt for meget.

Min lillebror havde i Brugsen fundet en ”Rochefort 8”, lillebroderen til den fantastiske 10er. Den viste sig at passe fint til dessert.

Det er en mørk belgisk Trappistøl, med en dejlig fyldig duft af malt og mørke frugter. Fornemmelsen er meget lettere end hos 10-eren, men der er stadig fylde i smagen, der har noter af dadler og blommer. Den har en procent på 9,2%. Det er en øl der minder en del om sin storebror, men den er lettere. Min bror sagde, at det netop var grunden til, at han nok foretrak denne fremfor 10-eren. Jeg har jo en forkærlighed for søde, fyldige belgiske øl, så jeg har stadig min favorit.

Men en dejlig øl er det. Rochefort-gæren fornægter sig ikke.

Karakter 5

Derefter fik vi kaffe og te, og et par slikskåle med diverse indhold, så vi rigtig kunne forspise os.

En rigtig hyggelig aften.

Tid til en øl - Chimay Bleue

10. Oktober 2008

I dag har vi været til en meget flot musik/drama efterårsafslutning på Klejtrup Musikefterskole. Lige før ferien afsluttes altid med en god teateruge. Eleverne har selv lavet historien, komponeret musikken og lavet stomp og dansenumre. Derudover er de scenografer, designere og lyd- og lysfolk. De får en fantastisk indsigt i mange aspekter omkring det at lave en forestilling.

Og de er dygtige. Musikerne er dygtige og stilarterne er varierede, skuespillerne er også meget fine og udtrykker sig godt og selvfølgelig er stompholdet, hvor vores datter var på, usædvanlig gode.

Stomp er jo at lave rytmer med forhåndenværende ting. I denne forestilling var det f.eks en skoleklasse til prøve – hvor nogle river papir i stykker, andre rykker frem og tilbage på stolen, atter andre slår med blyanten eller knalder blokken ned i gulvet, og indimellem er der en der rejser sig og siger fuck. Alt sammen sat ind i en rytmisk kontekst. Derudover spiller vores datter en fuld vagabond, der spiller på sin barnevogn, fyldt med flasker og gryder. Vældig godt.

Bagefter var der oprydning, hvor vi forældre måtte tage et større nap med at rydde alt væk igen. Og der er også rimeligt, ellers ville de stakkels lærere aldrig komme på efterårsferie. og det fortjener de, for de har også gjort en kæmpe indsats, for at give vores barn en unik oplevelse. Tak til efterskolen - ikke bare for denne oplevelse – men for den fine måde, de takler børnene på.

Så nu sidder jeg her – lidt sent – med en dejlig øl. Resten af familien er gået i seng, og jeg har fundet ”Chimay Bleu” frem. Det er den stærkeste i Chimay- serien ( 9,0% ). Den er oprindeligt lanceret som en juleøl, men blev så populær, at den nu sælges året rundt.

Det er en mørk ufiltreret øl med en rødt, kastanieagtigt skær. Skummet er beige, men forsvinder hurtigt og lægger sig på overfladen i små øer. Duften er præget at mørk frugt. Den bruser - som de andre chimay øl  - op og giver en livlig fornemmelse. Smagen er lidt maltet med mørk frugt og en anelse vinøs karakter. Alkoholen virker prikkende og varmende i munden. Eftersmagen er også præget at vinøsetet og der er ikke nogen udpræget bitterhed fra humlen.

Jeg synes, alle Chimay-øllene har en let karakter – de fylder ikke så meget som de andre trappistøl.

Med min forkærlighed for det vinøse, stærke øl, synes jeg denne ”Chimay Bleu” er den bedste. Den mangler dog lidt fylde og intensitet for at nå op på siden af Rochefort og Westvleteren.

Karakter 5

Denne øl fås også i 75 cl flaske under navnet ” Grande Reserve”



Tid til en øl - Chimay Blanche

9. Oktober 2008

I dag havde vi gæsteinstruktører til vores danselektion, da Bjørn og Asli danser konkurrence et eller andet sted. Det var Marianne Eihilt og hendes partner ( har glemt navnet – beklager. Men det var ikke Joachim ), der tog fat på holdning og armenes bevægelser. Så begynder det at blive lidt indviklet. Det ligner ikke helt forlægget. Men de var også gode instruktører, så vi får det vel lært til sidst.

Efter denne anstrengelse var det godt at komme hjem og slappe lidt af i skuldrene og nyde en øl. Det blev denne gang ”Chimay Blanche”, der er en øl på 8,0%.

Chimay bryggeriet brygger så meget øl, at det er blevet bemærket af nogle af de andre trappistbryggerier, der ikke mener, man bør have den slags kommercielle interesser, men overskuddet fra salget går udelukkende til at drive klosteret og til velgørende formål. Og hvis produktionen er stor, vil der være flere penge til at hjælpe andre.

Chimay øllene brygges på det fine vand fra klosterets egen brønd, og man benytter Hallertau og Galena humle. Der gæres i tre omgange. Inden øllet sendes til tapperiet, der ligger 12 km fra klosteret, skydes den 3. gang gær ind i tankvognen, som så skrumpler afsted og blander gæren nydeligt i bryggen. Så gærer den videre på flaske.

”Chimay Blanche” stammer fra 1966 og blev udviklet af Fader Theodore. Det er den nyeste af Chimays øl.

Den er brygget som en tripel og fremviser en orangegylden, uklar farve. Skummet er hvidt, men ikke særligt stabilt. Duften er krydret med noter at muskat og koriander. Ligesom Rouge skummet den let op i munden og giver en livlig fornemmelse. Smagen er præget af muskat og en anelse syrlighed, men det holder ikke længe i eftersmagen. Den er kortvarig, men efterlader en lang markant bitterhed, der ikke helt fungerer alene. Det ville have været rart med lidt mere fylde i slutningen. Det er en øl, hvor humlen spiller væsentlig større rolle end i ”Chimay Rouge”.

Karakter 4

Den sælges også i 75 cl flaske under navnet ” Cinq Cents”. ( Det betyder 500 og blev indført ved byen Chimay’s 500 år jubilæum. )

Tid til en øl - Chimay Rouge

8. Oktober 2008

Efter en lang arbejdsdag er det dejligt at kommer hjem til god mad og med udsigt til en god øl også.

Forleden fejrede vi min datters fødselsdag og fik i den forbindelse bla. en ”Chimay Rouge”. En øl min datter spurgte om hun måtte smage, Hun har ikke tidligere vist interesse for øl, men har ved andre lejligheder engang imellem smagt lidt vin og mjød ( som hun godt kan lide ). Hun har heller ikke endnu vist interesse for at gå til fester og drikke sig fuld, men den tid kommer nok engang.

”Chinay Rouge” faldt dog også i god jord – jeg tror, hun har en sød tand ligesom sin far.

Chimay er et trappistbryggeri, der tilhører klosteret ”Notre Dame de Scourmont”, der ligger i det sydlige Belgien. Klosteret er fra 1850 og bryggeriet fra 1862. Chimayølllene har været markedsført siden 1925. Det er det mest kommercielle af trappistbryggerierne og brygger 3 ølmærker, der er kendt i hele verden. De næste 3 dage vil være helliget disse 3 øl ( De har været på tilbud i Fakta ).

Chimay Rouge er den letteste, men måske også den kendeste. Den er på 7,0% og det man i Belgien betegner som en dubbel.

Farven er kobberrød og der danner sig en pæn skumtop af lyst skum Den er brygget på pilsner og karamelmalt og dufter af malt og lidt krydderi – koriander. Der er ikke ( så vidt jeg ved ) tilsat krydderier, så disse indtryk må skyldes gæren. Og Chimays gær er berømt og skyldes Broder Theodore, der brugte lang tid til at forædle den. Fornemmelsen i munden er frisk. Det er som om øllet skummer lidt op ( man kan faktisk høre lidt brusen ) og man får en rensende, livlig virkning, der balancerer den maltede smag. Der er også masser af krydderi-estere i smagen. Eftersmagen er lang og uden den store bitterhed, men smagen bliver hængende og lokker til en tår til. Der er brugt Hallertau og Galenahumle.

Karakter 4

”Chimay Rouge” sælges også i 75 cl flaske under navnet ”Chimay Premiere”

Tid til en øl - Westvleteren 12 ( Gul kapsel )

29. September 2008

I dag holder min ølinteresse 2 års jubilæum. Den 29. September 2006 samlede jeg vennerne til den ølsmagning, der i den grad ændrede mit syn på øl. Inden da kendte jeg til Carlsberg HOF og Grøn Tuborg og havde en overgang været glad for Faxe Fad. Min kone var begyndt at bringe engelske ales hjem fra købmanden ( hun drikker ikke selv ) for at jeg kunne smage dem. De var da gode, men jeg reflekterede ikke nærmere over dem.

Kvinderne havde startet en strikkeklub, så vi mænd startede en drikkeklub, men der var ikke så megen gang i den. Vi havde en spændende tur til Whiskysmagning ( Speyside ) og et besøg på Søgaards Bryghus, men det vækkede ikke ølhunden. Jeg forstod stadig ikke over- og undergæret.

Ideen var at lave en hyggeaften over et interessant emne, og da jeg ikke vidste noget om øl, fik jeg Vinspecialisten i Aalborg til at hjælpe. Og de satte gerne en ølmenu sammen. De anbefalede 10 cl af hver øl, men jeg synes, vi skulle have en hel af hver, og det viste sig selvfølgelig at være alt alt for meget. Men vi fik det dog drukket.

Hver deltager skulle fremlægge lidt om en øl, og jeg søgte for mig selv på nettet om alle øllene, da jeg jo havde kendskab til, hvilke vi skulle have. Og jeg blev forundret over det enorme univers af Russian Imperial Stout, India Pale Ale, Schwarzbier, DobbeltBock og Trappistøl. Jeg kendte ikke til noget af det, men fik jo en del at smage, og det ændrede mit syn på øl.

I den efterfølgende tid søgte jeg alt om øl – i bøger og på nettet, og prøvede at få smagt nye øl. Der kom dog først rigtig skred i det, da juleøllene kom i handlen. Jeg skrev ned, lavede lister og bedømmelser og prøvede i det hele taget at lære så meget som muligt.

Og hvordan er de 2 år så gået. Jeg har fået afholdt omkring 15 ølsmagninger i alt, været til 2 ølfestivals og smagt 506 forskellige øl.

Når jeg kigger på tallet, synes jeg godt nok, det ser ud af mange øl, men jeg undskylder mig med, at det jo ofte er små 5 og 10 cl smagsprøver. Og når vi mødes til middag med vennerne deler vi jo gerne øllene, så det ikke bliver så stort et kvantum.

Jeg har ikke drukket nogle af disse øl med det formål at blive fuld, men for at smage forskellige øl. At jeg så ofte bliver lidt bedugget er jo en af de bivirkninger, jeg bliver nødt til at affinde mig med ved dette emne. :-)

Hvordan skal sådan et jubilæum så fejres? Hvilken øl skal man vælge?

Da jeg i sin tid startede med at læse om øl, var jeg mest interesseret i Trappistøllene. Og der var en bestemt øl, der ofte blev nævnt som verdens bedste – ”Westvleteren 12”

Klosteret i Westvleteren er meget tillukket. Det er ikke muligt at få adgang til klosteret. Munkene eksporterer ikke deres øl, men sælger det ved en luge i klosteret. Og man må ringe i forvejen for at høre, om de overhovedet har noget øl.

De sælger kun til privat forbrug, og man må love ikke at sælge det videre. Jeg håber dog, Herrens velsignelse stadig hviler over øllet, selvom det bud i dette tilfælde er blevet overtrådt. Da munkene bekendtgjorde, at man kun kunne købe en kasse af gangen, blev der trafikkaos den sidste weekend, inden det trådte i kraft, og politiet måtte ud og dirigere færdselen.

Munkene brygger kun en lille mængde øl, men kunne nemt få afsat meget mere. Det vil de imidlertid ikke, for som de siger : ”Vi er ikke bryggere – vi er munke. Vi brygger øl, for at kunne blive ved med at være munke”.

Man begyndte at brygge i 1838 og man brygger 3 øl.

”Westvleteren blond” ( grøn kapsel ) - 5.8%

”Westvleteren 8” ( blå kapsel ) – 8,0%

” Westvleteren 12” ( gul kapsel ) – 10,8%

Det er denne sidste, der ofte bliver kåret som verdens bedste øl. Jeg havde aldrig troet, jeg ville få den at smage. Men en dag så jeg den i Ølkonsortiet og tænkte, at den måtte jeg simpelthen smage. Det var måske ”once in a lifetime”.

Det er forkert at sige, at jeg blev skuffet, for det var en fantastisk øl, men den var ikke så fyldig som Rochefort, og den var mere humlet.

For en måneds tid siden så jeg den atter i Ølkonsortiet, hvor den stod og lyste med sin gule kapsel. Den virkede nærmest magnetisk, og mit forhold til humle har jo ændret sig, så jeg måtte lige prøve at smage igen.

Den bliver brygget på pilsner og pale ale malt og humlet med Northern Brewer ( 25 IBU ). Første  gæring varer 4-6 dage i åbne kar, anden gæring 6 uger og så lagres øllet i yderligere 6 uger.

Og hvordan smager den så nu?

Jeg  knapper den gule kapsel af. Hælder op i mit gamle Orval glas ( det er det nærmeste jeg kan komme ). …… Farven er mørk brun med et rødlig skær og skummet beige til lysebrunt. Det forsvinder ret hurtigt pga alkoholen, men bliver hængende lidt på glassets sider. Duften er vinøs og kraftig, og fornemmelsen i munden er lidt prikkende af kulsyre og alkohol. Smagen er meget fyldig med fine nuancer. Jeg synes, jeg kan ane lidt chokolade og karamel, og måske en smule lakrids i slutningen. Eftersmagen er behagelig bitter ( 25 IBU er jo ikke meget ) og en smule krydret. Alkoholen virker en smule bedøvende i munden, hvilket jeg personligt vældig godt kan lide.

En virkelig dejlig øl, som jeg holder mere af end sidst. Men er den bedre end Rochefort?

Tja, de er lidt forskellige, så det er svært at sige. Jeg tror, jeg vil lade spørgsmålet stå uafklaret. Så jeg bliver nok desværre nødt til at teste begge øl igen ved en senere lejlighed.

Denne type øl betegnes ofte som meditationsøl. Det er dejligt, at have fundet et alternativ til urtete og duftlys. Så nu tror jeg, jeg vil sige godnat og sætte mig i et roligt hjørne og lade tankerne dvæle ved de mange gode øloplevelser i de sidste 2 år.

Skål.