Tid til en øl - 10 års Øljubilæum / Thomas Hardy’s Ale 2006

11. Oktober 2016

Da jeg første gang smagte ”Thomas Hardy’s Ale” var jeg målløs. Jeg havde aldrig troet, at en øl kunne smage sådan. Denne engelske barleywine lægger sig virkelig tæt op af hedvin. jeg blev straks en stor fan, men det er jo ikke en øl, jeg kan drikke ret tit. Det er en øl til særlige lejligheder.

Det var bryggeriet Eldridge & Pope, der på 40 års dagen for Thomas Hardy’s død besluttede af brygge en øl, der kunne leve op til hans beskrivelse af en øl i romanen: ”The Trumpet Major”,

Historien foregår under Napoleonskrigen, hvor det blev betragtet som forræderi, at drikke vin. De engelske bryggere fandt derfor på begrebet ”barleywine” ( ”bygvin” ) om stærke og vinøse øl.

Thomas Hardy skriver I romanen:

“It was of the most beautiful colour that the eye of an artist in beer could desire;

 full in body, yet brisk as a volcano;

Piquant, yet without a twang; luminous as an autumn sunset.”

Den var i mange år England stærkeste øl på 11,7%. Den var egentlig tænkt som en engangsforetegelse, men blev så stor en success at bryggeriet fortsatte med at brygge den.

I 2000 besluttede man at stoppe produktionen, men protesterne var store og O’Hanlon tilbød at overtage den.

Jeg har tidligere skrevet om en udgave, der var lagret i 2 år, men til denne lejlighed fandt jeg en udgave fra 2006 – også 10 års jubilæum.

Den er – om muligt - endnu mere hedvinsagtig. Uden bitterhed, næsten for sød. Den minder lidt om den stærke “Armageddon” (65% ) fra Brewmeister, der overraskede med den voldsomme sødme. Det er svært at finde ølkarakteren i den. Jeg tror jeg foeretrækker en “Hardy”, der ikke er lagret slet så længe.

Mine kammerater syntes det var spændende at smage, men kunne heller ikke rigtigt forbinde den med øl.

Tid til en øl - O'Hanlon Port Stout

27. Januar 2012

I dag fik jeg en ”Grøn Tuborg” på dåse og det er en af de bedre i nyere tid. Jeg så desværre ikke håndboldkampen, da vi var ved at stille an til den store danseturnering i morgen, men vi fulgte med så godt vi kunne. Og da resultatet tikkede ind på sms, kunne vi heldigvis skåle for sejren i øl og cola ( gud ske lov ikke på en gang. Det har jeg prøvet før (  se 06. okt. 08 )). Det havde jeg nok ikke regnet med for en uge siden. Men HURRA og til lykke til håndboldherrene.

Herhjemme ventede der en anden øl på mig. Om et par uger skal jeg holde en ølsmagning, hvor temaet er ”britisk øl”. Foreløbig ligger 3 øl klar – Fuller’s XX ale – Samuel Smith India Ale og Traquair Jacobite ale. Og jeg tror den fjerde bliver aftenens øl, der er en engelsk udgave af en irish dry stout – ”O’Hanlon’s Port Stout”.

Den har vundet mange priser, og skulle været brygget som en ”traditionel irsk dagen derpå opkvikker”. Den er på 4,8%, så den slår jo ikke benene væk under en.

Man kan måske studse lidt over navnet ( det gjorde jeg i hvert fald ). Er de selv i tvivl om det er en porter eller en stout? Men forklaringen er, at det er en stout, der er tilsat en del portvin – Ruby Port fra huset Ferreira i Portugal.

O’Hanlons hjemmeside er for tiden på japansk og derfor fuldstændig ulæselig. De er nok ofte for et lille hacking-angreb, så jeg kan ikke få fat i yderligere oplysninger. Bag på flasken anbefales den dog til Cremy Blue Cheeses og Traditional British Fare.

Her ser man også 3 logoer. Det ene er fra ”World Beer Cup” hvor denne øl vandt sølv i 2002 i kategorien ”Irish Style Dry Stout”.

De to andre er ”SIBA” – ”Society of Independent Brewers Association” og ”CAMRA” – ”Campain for Real Ale”. Begge steder har ”Port Stout” vundet priser.

Det er en sort øl med meget kraftig skumudvikling. På mange måder ligner den den kendte ”Guinness”. Skummet er cremefarvet. Den har en mørk ristet aroma ( dry stout er jo brygget med sortristet umaltet byg ), en anelse kaffe og i baggrunden kan man ane en note af portvin – mest som noget frugtigt. Den har en let krop, hvilket jo også er kendetegnet for dry stout. Smagen er domineret af ristet kaffebønne, men den blødes op af en – ikke sødere, men rundere smag, der nok skyldes tilsætningen af portvin. Der er ikke en klar portvinsnote til stede – det er den ristede smag, der også holder ind i eftersmagen.

Karakter 4

Jeg er normalt ikke så meget til dry stout, men denne lægger sig op blandt de bedre.

Tid til en øl - Santa Margarida Rubia / O'Hanlon Brewer's Special Reserve

14. Januar 2012

Her til aften var der en helt fantastisk solnedgang, der minder os om de solnedgange, der var i marts måned, det år vi flyttede ind. Det tog noget tid inden vi fik fjernsynet installeret, så vi satte os simpelthen foran vinduet og nød det fantastiske farvespil hver aften.

Aftensmaden bød på laks, og jeg fandt en spansk øl frem fra gemmerne. Den købte jeg i Las Palmas på vores ferie til Gran Canaria i efteråret. I et af de store varehuse var der en ølafdeling med mere specielle mærker bla. ”Santa Margarida Rubia” fra Cerveses Dedues.

Det er svært af finde ordentlige beskrivelser af bryggeriet, men så vidt jeg kan forstå er ”Margarida”-serien et forsøg på at lave lidt mere håndbrygget øl, end bryggeriet sædvanligvis laver. Det kender vi jo også fra de store bryggerier her i Danmark. Bryggeriet ligger i Saint Esteve d’en Bas i Girona.

Deres ”Santa Margarida Rubia” overgæret øl, der er ufiltreret, upasteuriseret og tilsat kulsyre. Så rækker mit forsøg på at gætte spansk ikke længere. Det er på 4,8%.

Man ser kulsyren bruse ned i glasset og lave en flot hvirvel af bobler, der farer rundt i lang tid, Flot ser det ud. Det koger nærmest nede i glasset. Det giver en ordentlig skunhætte, der langsomt går i opløsning under hørbar knitren. Farven er gylden med et strejf af orange. Det er sikkert grunden til tilnavnet ”Rubia”. Da øllet er ufiltreret er det temmelig uklart. Der er en citrusaroma, hvor det er lidt sødlig mandarin, der dominerer. Men man fornemmer også en lidt skarp, syrlig note. Og det træder i karakter i smagen. Her bevæger vi os overraskende over i en stil der minder om flamsk rød eller måske endda vildgæret øl, og jeg er ikke sikker på at det er hensigten. Måske skal det regnes for en fejl? Måske kunne den ikke klare flyveturen til det kolde nord? Jeg ved det ikke, men jeg kan se at andre anmeldere har haft nogle af de samme iagttagelser i større eller mindre målestok. Jeg er lidt i tvivl om det er ret at anmelde den, men vil alligevel gøre det.

Karakter 1+ ( plusset skyldes aromaen, der lovede noget ganske andet ).

Jeg brød mig ikke om at sidde med den syrlige eddikesmag i munden og hentede derfor en anden øl, som jeg kunne nyde til festforestillingen i TV. ( Nu er det blevet installeret, så vi ikke kun skal se solnedgange ).

O”Hanlon har i mange år ( siden 2003 ) brygget den fantastiske, legendariske ”Thomas Hardy’s Ale”, men i sommeren 2009 annoncerede de, at de ville stoppe produktionen. Flere andre bryggerier har vist interesse for at overtage produktionen, men jeg ved faktisk ikke om det er sket. Jeg skrev om denne specielle øl d. 11. januar 2009. Der er heldigvis stadig flasker på hylderne i specialbutikkerne.

Måske var produktionen for indviklet og krævede for mange resourcer. Men nu har bryggeriet begået denne ”erstatning” på 12,9%. Det er så vidt jeg ved dermed England stærkeste øl. Tidligere var det ”Thomas Hardy” på 11,7%. Måske har de fortrudt - måske er produktionen af denne øl mindre krævende. Den lagres i flere måneder, men ”Thomas Hardy” lå  på lager i endnu længere tid. Og der er faktisk forskel på de to. Den nye ”Brewer’s Special Reserve” virker mere rå og kantet, mere ufærdig. Den skal måske bare have lov at hvile længere.

"Brewer's Reserve" er en lille 25 cl flaske. Det er en rødlig, let uklar øl med absolut intet skum ( der hænger nogle bobler fast på siden af glasset, men man kan ikke kalde det skum. Den har en vinøs aroma, hvor blomme og sveske blander med en lidt sprittet note. Den føles fløjlsblød og varmende i munden, men får en skarp drejning, når alkoholen vinder frem. Smagen har også karakter af hedvin, men med en lidt snerpende virkning – som garvesyren i rødvin. Alkoholen dominerer lidt for meget. Eftersmagen er langvarig og meget sent dukker der en del bitterhed frem. Øllet virker bedøvende på hele mundhulen.

Karakter 5

Det er en udmærket øl, men den kan ikke på nogen måde erstatte ”Thomas Gardy’s Ale”, så jeg håber at nogen tage den op igen. Det er en klassiker.

”Brewer’s Special Reserve” er øl nr. 1000, jeg har skrevet om her på bloggen, så det er et lille jubilæum. Men jeg har jo ikke fået alle ført over på denne nye udgave endnu. Jeg er nået frem til marts 2009.

Tid til en øl - Thomas Hardy's Ale

11. Januar 2009

I dag blev vores computer for alvor sat i stand, da vores svigersøn omformaterede hele harddisken og satte alle programmer ind igen, endda med mange forbedringer. Det virker nærmest som trylleri, når han bevæger sig rundt på internettet. Nu fungerer den vist upåklageligt. Tusind tak for det.

Vi var i dag en smut i Viborg til en dejlig frokost, hvor vi også blev præsenteret for et par øl fra Viborg Bryghus  ”Sortebrødre Tripel” og ”Mageløs” pilsner, der nu er blevet økologisk. Jeg kendte triplen fra tidligere. Jeg kan jo nu engang vældig godt lide tripler og dette er en ualmindelig god udgave. Pilsneren blev serveret bagefter og virkede i den forbindelse en smule sur i det, med en markant bitterhed. Den skal nok prøves en anden gang .
 

“It was of the most beautiful colour that the eye of an artist in beer could desire;

 full in body, yet brisk as a volcano;

Piquant, yet without a twang; luminous as an autumn sunset.”
 

Sådan skriver Thomas Hardy ( 2 juni 1840 – 11 jan. 1928 ) i sin roman “The Trumpet Major” Denne historie foregår under Napoleonskrigene, hvor det er forræderi, hvis man drikker den franske rødvin. De engelske bryggere forsøgte derfor at lave en øl, der i styrke og fylde kunne måle sig med vinen. Det blev til begrebet “Barley Wine”.

I 1968 besluttede Eldridge, Pope & Co. af brygge en øl, der kunne passe til beskrivelsen i Hardy’s bog, og på 40 årsdagen for hans død var den klar. Den var tænkt som en engangsforeteelse, men den blev så populær, at bryggeriet måtte forsætte med at brygge den. I 1996 blev bryggeriet delt, og en særlig afdeling skulle tage sig udelukkende af “Thomas Hardy’s Ale”. I 2000 besluttede man så helt at stoppe produktionen.
 

Det bevirkede mange protester, for bryggen havde nærmest udviklet sig til et kultfænomen – et nationalt klenodie. Og så meldte John O’Hanlon sig på banen. Han var en tidligere rugbyspiller, der havde åbnet en pub nede i Devon. Og han fik Eldridge Popes gamle brygmester til at forsætte, så jeg i dag kan drikke denne øl på 80 års dagen for Hardys død.

“Thomas Hardy’s Ale” er Englands stærkeste øl på 11,7%. Dagens eksemplar er brygget i 2007 og har nr. Q 03753. Den er brygget på masser af pale ale- og krystalmalt og humlet til 75 IBU med Challenger, Goldings og Northdown. Gæringen varer i 2½ uge og derefter lagres den i 3 måneder. Den eftergærer i flasken og modnes i yderligere 9 måneder, før den kommer på markedet. Dette bevirker at det høje bitterhedsniveau er gået en del ned.
 

“Thomas Hardy’s Ale” er en klar rødlig øl med en smule bundfald. Skummet er nærmest ikke eksisterende. Duften er vinøs og kan minde om blomme i Madeira. Øllet føles blødt og tyktflydende med en enorm mundfylde. Man mærker også varme og en prikkende fornemmelse fra alkoholen. Smagen er mere som en hedvin – en sherry eller en madeira. Bitterheden er om sagt aftaget, men fornemmes alligevel tydeligt i eftersmagen. Det er en øl, der i den grad skiller sig ud fra andre øltyper, og som også klart overtrumfer de andre engelske barley wines, fordi den er mere samlet i smagsindtrykket.
 

Karakter 5

Tid til en øl - O'Hanlon Goodwill

18. December 2008

Her til aften gav Klarup Pigekor koncert i vores kirke. Det var den sidste koncert, som Jan Ole Mortensen dirigerede. Han stiftede koret i 1980 og har stået i spidsen for det lige siden. De har været på mange rejser og vundet mange konkurrencer, og regnes for et af landets bedste pigekor. Så det var naturligvis et bevæget øjeblik for ham og pigerne, da de skulle synge sidste sang – ”Dejlig er jorden”. Koncerten var en fin blanding af julemusik og nogle af de stykker, der har fulgt koret gennem 28 år. Og Jan Ole Mortensen fortæller veloplagt om hvert nummer. Mine døtre har sunget i koret i et års tid ( dvs. den ene er jo nu på efterskole ), men den anden var med her i kirken. Det var en dejlig koncert. De synger fremragende.

Efter koncerten måtte vi hjem til meget sen aftensmad. Heldigvis havde vi lidt dejlig fiskesuppe fra forleden med grønsager, torsk og tigerrejer. Og som noget nyt – Guacamole oveni. Det sætter lige prikken over i’et. Dertil fandt jeg en engelsk julebitter fra O’Hanlon.

O’Hanlon familien har været i pub-branchen siden 1910 og i 1991 åbnede den tidligere rugbyspiller John O’Hanlon en pub i Clerkenwell i London. I 1995 fulgte et bryggeri efter. I år 2000 flyttede John og hans kone til Devon. Samtidig overtog de rettighederne til at brygge ”Thomas Hardy’s Ale” efter at de nye ejere af Eldridge Pope havde besluttet at stoppe prouktionen.

Op mod jul brygger de en bitter på 5,0 % ved navn ”Goodwill”. Der er ikke mange oplysninger at hente om denne øl, men etiketten anføre noter af mandarin (Tangerine).

Det er en yderst grumset øl, der er brun med orange skær og et beige skumlag på toppen. Duften er præget af karamel og en temmelig kraftig humle. Fornemmelsen er overraskede livlig, nærmest aggressiv. I smagen er der først lidt karamel, men hurtigt overtager humlen med en citrussmag, der såmænd godt kunne være mandarin, Eftersmagen er spids med markant bitterhed, og jeg synes faktisk også, der er en smule syrlighed. Det er en udmærket bitter bitter, men det kan være svært at smage det deciderede juleagtige. På den anden side er det jo også kedeligt, hvis alle smagte sødt af appelsin og kanel.

Karakter 3+

”Goodwill to one and all”