Tid til en øl - Nordisk Smagning / Haandbryggeriet

31. Maj 2015

For et par uger siden afholdt vi en Nordisk Ølsmagning hos Ølentusiasterne i Aalborg. Der var ikke så mange deltagere, så den sidste afstemning om aftenens øl kunne foretages ved håndsoprækning. Man kunne stemme med en eller to hænder, og her ser vi vinderøllen – fra Haandbryggeriet i Norge.

Bryggeriet ligger i Drammen og blev stiftet i 2005 af Jens Maurdal, Rune Eriksen, Arne Eide og Egil Hilde. Det første bryggeri lå i en gammel tekstilfabrik, men flyttede i 2011 til mere plads i et jernbaneværksted. Her holder de hvert år Haand Ølfestival, hvor det kommer både norske og udenlandske bryggerier.

Den første øl, vi smangte var ”Norwegian Wood”. En tradtionel norsk øl, hvilket vil sige at malten er tørret over brænde, som giver en naturlig røgsmag. Samtidig er øllen krydret med enebær, hvilket man fornemmer tydeligt i aromaen. Røgen blander sig – sammen med enebær - i smagen. Der er temmelig meget kulsyre i øllet, og den gør at den bruser op i munden. Det er nok ikke helt traditionelt, men til gengæld virker røgsmagen ikke tung. Alk. 6,5%

Karakter 4

For nogle år siden var jeg i Stavanger, hvor jeg med min svoger besøgte ”Cardinal” – Norges største ølbar med 500 øl på kortet. Eller i hvert fald 498, for jeg bestilte to gange en øl, som ”de ikke lige havde mere af”. En af dem var ”Dark Force” fra Haandbryggeriet, og derfor var jeg spændt på den, da vi kunne skaffe den til smagningen.

Det er en Imperial Wheat Stout på 9,0%. Navnet spiller på Starwars – ”May the force be with you”. Her er det så de mørke kræfter, der slår til – ”This imperial strikes back”. Der er chokolade, ristet malt og kaffe. Den har en blød og fyldig fremtoning, og er måske lige venlig nok til, at vi helt tror på, kraften fra den mørke side kan vinde. Men det er en fornøjelse at tage kampen op og eliminere den.

Karakter 4

Vi sluttede af med føromtalte vinderøl – ”Fatlagret Porter”, der tidligere gik under navnet ”Akvavit Porter”. Den er på 8,2% og lagret på Linie Akvavit fade i flere måneder. Her er det ristet kaffe og engelsk lakrids, der får et skarp pift fra fadet. Karboneringen er lav, men det fungerer godt sammen med det let spirituøse islæt. Der var stor enighed om, at det var aftenens vinder, selvom der var mange gode øl, der viste lidt af den mangfoldighed, der er i de nordiske lande.

Karakter 4+

Tid til en øl - Odin's Tipple

 

17. Marts 2013

Haandbryggeriet blev grundlagt i 2005 af Jens Maudal, Rune Eriksen, Arne Heide og Eigil Hilde. Det ligger i Drammen, Norge.

Jeg smagte deres ”Haandbic” for et par år siden. Jeg havde på en restaurant i Stavanger ønsket en strout ( dark force ), men den var alligevel ikke på lager, og derfor fik jeg en anden fra samme bryggeri. Det var så ikke en stout, men derimod en syrlig, spontangæret  øl.

Forleden så jeg ”Odin’s Tipple” i Ølkonsortiet, og købte den med hjem. Det er ikke en trykfejl – der skal ikke stå tripple. Selvom jeg egentlig havde læst undertitlen ”Dark Norse Ale”, da jeg købte øllet, blev jeg overrasket da jeg hældte den op. Havde forventet en lys tripple. Min korttids-hukommelse er åbenbart ikke for god.

”Tipple” betyder ” alkoholisk drik” og som verbum ”at drikke sig fuld, pimpe, bælle” – selvom jeg ikke synes pimpe og bælle helt er det samme. Odin var den øverste gud i Valhal, og vi ser ham  siddende med sit store drikkehorn, fyldt til randen af ( lyst ) øl.

Men denne øl er altså en ”imperial stout” - bestemt til at drikkes foran pejse en råkold vinteraften. Nu har vi ingen pejs, men ellers passer det meget godt.

Det er en kraftig sag på 11,0%. Sort med mørkt, brunt skum, der hurtigt eroderer under højlydt knitren. Duft af ristet malt, røg og en anelse alkohol. Havde måske forventet en tyktflydende væske i stil med tjære, men den er overraskende let, i hvert fald i den sammenligning. Der skulle være tilsat en enkelt streng af vildgær, hvilket måske er medvirkende til, at den ikke er for tung. Sødme, chokolade, ristede noter og røg i smagen. Alkoholen er godt skjult, og der afsluttes med en markant bitterhed. En virkelig vintervarmer.

Karakter 4

Tid til en øl - Stavanger / Cardinal

12. August 2011

I en artikel i Stavanger Aftenblad om øl læste jeg om ”Cardinal” – et ølværtshus i Stavanger med Norges største udvalg af øl. Over 500 forskellige øl er på menukortet. Det er Tom Blomberg Erichsen der er daglig leder af Cardinal og efter at de begyndte at satse på et bredere sortiment har de fået masser af råd og kritik fra ølentusiaster i Norge. De afholder ofte ølsmagninger på stedet.

 

I Norge er aldersgrænsen for servering af øl og spiritus på restaurant 21 år, og det holder man meget strengt på. Efter besøget på ”Flor & Fjære” ville vi mænd nyde et par øl på Cardinal, og det skulle ikke være et problem, da min svigersøn er 23 år. Men man kan i Norge godt indføre strengere aldersgrænser, hvis man ikke vil have unge ind, så min svigersøn blev afvist, for på Cardinal er aldersgrænsen 24 år. Selvom han tydeligvis ankom med to gamle ølentusiaster. Man vil ikke have unge mennesker ind på stedet. Det er efter min mening en dårlig alkoholpolitik, for det er netop ikke et sted, hvor man sidder og fylder sig, men derimod en sted hvor man kan lære at nyde og sætte pris på en god øl. Alene prisen sådan et sted er nok til at afskrække en fra at drikke 10 øl. Fadøl koster 89 kr. og gode amerikanske stouts løber let op i 250 kr for en flaske. Man kunne også få 4 cl af Brewdogs ”Tactical Nuclear Penguin” på 32% for 141 kr. ( Det kunne være sjovt at smage, men det blev ikke denne gang ). Så min svigersøn kunne altså ikke nyde en øl – han kunne til gengæld gå ind ved siden af og drikke sig plørefuld i Breezers og andet sjask, hvis han havde lyst ( det er sikkert også dyrt ). Dårlig plan for opdragelse til gode alkoholvaner. Så han tog med de andre hjem. Han kunne trøste sig med at andre steder har man indført en max aldersgrænse på 35 år, hvor man ikke vil have en ældre segment ind.

 

Men Cardinal er et hyggeligt sted med masser af atmosfære. Der er en god stemning og det er ikke totalt overfyldt ( det tror pokker med de priser ) så vi fandt et lille bord. Der er 21 haner med meget forskellige øltyper. Jeg kunne se nogle af de norske øl havde jeg købt med hjem. Det var øl fra Lervik og Berentsen, og så var der en del traditionelle mærker – Leffe, Guinness og Erdinger. Min svoger valgte Guinness og jeg fandt en dansk øl fra Kissmeyer – ”PilNZer”.

 

 

Det er en tysk pilsnertype, der er humlet og tørhumlet med den New Zealandske Nelson Sauvin humle. Det er en humletype, jeg normalt godt kan lide, men måske er det den kraftige koncentration, der stammer fra tørhumling, der gør at den lugter lidt af kattetis. Bryggeriet Ewil Twin har lavet en tilsvarende øl, som de da også kalder for ”Cat Piss”. Det er da rene ord for pengene.

Det er en meget lys øl på 5,0%. Der er kun en svag skumkrone. Aromaen er som nævnt syrlig, skarp med mindelser om kattebakke. Den føles også skarp og snerpende i munden, og det lyder måske mærkeligt men den smager ikke så ringe endda. Men det skarpe indtryk kommer også frem i smagen, inden en afsluttende bitterhed ( IBU 35 ). Men jeg synes at aromaen trækker ned. Det er ikke en øl, jeg finder frem igen.

Karakter 3

Derefter fandt jeg det store flaskeølkort på disken. Der er ikke mange eksemplarer. Der er rigtig nok et stort udvalg med øl i alle typer fra lambic til stouts. Mange af øllene kendte jeg og har skrevet om her, men der var naturligvis også mange jeg ikke kendte. Der var mange gode amerikanske øl fra Lost Abbey, Avery osv, men prisen var for høj. Jeg ville jo gerne have en norsk øl og så at Haandbryggeriet havde en Imperial Stout - ”Dark Force”. Det kan godt være, at der er over 500 øl på kortet, men ikke nødvendigvis i virkeligheden. I hvert fald havde de ikke ”Dark Force”, så bartenderen havde taget en anden øl med fra Haandbryggeriet. Det var fint, så kunne vi smage den. Jeg var nok lidt for hurtig til at sige ok. Jeg havde nok forestillet mig, at det var en anden stout, og blev derfor overrasket, da jeg smagte øllet.

 

Alene navnet burde have advaret mig – ”HaandBic” som i lamBic. Det var i stedet en syrlig, spontangæret øl, hvilket var lidt synd for min svoger, der er helt ukendt med denne type. Han tog det nu med friskt humør. ”Den smager som mælkebøttevin med for meget stilk i ”, som han sagde. Og det er sikkert en meget nøjagtig beskrivelse.

Normalt prøver man at rette lidt op på syrligheden med hindbær, fersken eller kirsebær – altså søde frugter, men her har man i stedet lavet en nordisk version med ribs og tyttebær. Det er jo nærmest at forstærke det syrlige. Yderligere har man lagret øllet i 18 mdr på egetræsfade, så det er noget, der nærmest kan opløse metal.

 

Det er en orangerød øl ( især i lyset ) med en syrlig duft af abrikos. Den føles skarp og ætsende i munden, og smager i retning af æbleeddike. ( 7,5% ). Det er ikke lige min favorit.

Karakter 2+

 

Ovenpå den oplevelse havde jeg brug for en ”ikke-syrlig” øl, så jeg bestilte to ”Rochefort 8”. Man har ikke de rigtige ølglas til alle øllene, men de bliver serveret i den rigtige type. Det var dejlig at slappe af med en god kending. Til gengæld missede vi vores bus hjem. ”Så tager vi en øl til” sagde min svoger og valgte endnu en Guinness. Jeg kiggede i kortet og fandt endnu en stout, som de desværre ikke havde. ”Du vælger vist de umulige typer” sagde hun og sendte en anden – mere erfaren bartender hen til mig. Vi fandt sammen en ”Havrestout” fra Nøgne Ø

 

 

Det var en god afslutning på aftenen. Min svoger kunne også godt lide den, og den har da også lidt til fælles med Guinness. Den er ikke så stærk – 4,5% og den har en dejlig lethed i munden. Den er kulsort med lysebrunt, lattefarvet skum.. En god duft med lidt røg og ristet malt. Den ristede malt går igen i smagen, hvor man også fornemmer kaffe. Der er en fin bitterhed i eftersmagen.

Karakter 4

Det var et spændende besøg. Udvalget er stort, men man skal have den store pengepung frem. Jeg fik smagt nogle anderledes øl, men der er rigtig mange at vælge imellem. Vi havde en gevaldig hyggelig aften.

Cardinal får – Karakter 5

Tid til en øl - Haandbryggeriet Klitte Wit

8. Juni 2009

I dag kom min far hjem fra sygehuset. Jeg var lige en smut forbi efter arbejdet, og det gik rigtig godt. Han var i gang med at vaske. Min mor havde ikke så ondt i dag, så det kommer forhåbentlig til at blive godt inden længe.

En dejlig sommeraften. maden stod klar, da jeg kom hjem her kl. 20. Fish & chips – men lidt mere velanrettet end normalt.

Haandbryggeriet ligger i Gjøl ved Limfjorden og drives af Martin Rantzau. Der er altid en overdådighed af oplysninger på etiketten, der på den anden side ikke udmærker sig ved dens udformning. Men det er altså noget der kendetegner øllene fra Gjøl og jeg synes det er interessant.

Martin Rantzau sælger jo også ingredienser til håndbryggere i området.

”Klitte Wit” er en belgisk witbier på 4,9%. Den har en meget bleg gul farve og den fremtræder yderst sløret. Skummet er kraftigt og føles meget blødt. Det har en anelse metallisk smag. Øllet er brygget på pilsnermalt og hvedemalt, samt umaltede hvedeflager. Dertil er tilsat koriander og appelsinskal, som det bør sig i denne type.  Dette fornemmes i duften. Øllet føles let i munden og smagen er elegant med noter at korinader og appelsin, Det bliver ikke til den overdrevne parfumerede smag, man nogen gange kan støde på i witbier. Smagen afslutter en anelse mere bitter end normalt. Det er en tendens, der er ved at vinde frem. Der er brugt Saaz og Northern Brewer, og bitterhedniveauet er på 32 IBU. Bitterheden bliver hængende i eftersmagen.

Karakter 4

Øllet navn er lidt en gåde for mig. Der er da vist ingen klitter på Gjøl, men det er der selvfølgelig ved Vesterhavet i nærheden. Og så minder navnet også en del om sangen med kattene på bordet. Kritte-witte-wit bum-bum.

Tid til en øl - Julegjøl

30. November 2008

I dag er det 1. søndag i advent, og vi har fået tændt det første lys i adventskransen. Jeg fik en adventspakke til morgen af min søde kone, der havde købt en Juleøl nr. 149 fra Bøgedal. Bøgedal er et af Danmarks dyreste bryggerier, og øllet skulle efter sigende passe til prisen, så jeg glæder mig til at smage den. Det er en øl på 75cl, så jeg venter til henunder jul, så må vi se om jeg vil dele. Igen i dag har begge piger været hjemme. Der skulle øves ekstra til på tirsdag og så satte vi og kiggede et par afsnit af ”The Julekalender” med ”De Nattergale”. Vi plejer at hygge os med den hvert år, men i år vil min datter gerne vise den for nogle af vennerne på efterskolen, så hun har lånt den med. De er lagt i seng, når den bliver sendt i TV.

Lidt nordvest for Aalborg ligger Gjøl, der indtil nu nok har været mest kendt for ”Gjøl-pølser”, men der er noget der tyder på, at vi skal til at kende stedet for dets øl også.

”Gjøl Hegn- og flagstangsfabrik” skiftede i jan. 2007 ejer og i sep. begyndte man at sende øl på markedet. ( Bryggeriet/forretningen blev startet op i Nørresundby allerede i 2005 ) Derudover forhandles der brygudstyr og råvarer for hjemmebryggere. Brygmester er Martin Rantzau og bryggeriet hedder ”Haandbryggeriet”, da hele produktionen er hånddrevet. ( Man skal ikke forveksle det med det norske bryggeri af samme navn.).

Kigger man på ”Julegjøl 2008”  kan man også let se det. Etiketten er måske en af landets kedeligste, medmindre man er lidt nørdet omkring brygdetaljer. Så er det en lille guldgrube. Her står udover alkoholprocent også IBU-niveau, hvilke malte og humletyper der er benyttet og meget mere.

Det er en belgisk dubbel på 8,2%. Farven er som mørkt rav, med beige skum, der relativt hurtigt svinder ind. Duften er sød og en anelse krydret, Man fornemmer lidt appelsin. Det er en fyldig øl med mange smagsnuancer. Det overordnede indtryk er en raffineret sødme med mange nuancer, som jeg har lidt svært ved at beskrive. Det er en dejlig øl. Den er brygget på pilsner-, Cara120- bisquitmalt og tilsat ekstra kandissukker. Der er brugt Northern Brewer og Hersbrucker-humle. Eftersmagen har en let bitterhed og er præget at malt og appelsinnoter.

Karakter 5