Tid til en øl - Kreta / Græsk øl

7. August 2019

Vores ferie var en rigtig familieferie med børn, svigerbørn og børnebørn, så det var ikke de store Adventure-eventyr, der prægede ferien. En par gange var jeg dog med min yngste datter og svigersøn på tur.

Ellers var det badning ved poolen – siesta – badning i havet ( skønt vand ) og happy hour ved poolen. Sjældent har jeg fået så mange paraplydrinks på en ferie.

Vi spiste ofte frokost ved poolen. Restauranten var god, og der var da også et par græske øl – dog af den mere traditionelle slags. Sådan var det på de fleste af restauranterne i området.

Den første dag bestilte jeg den eneste græske øl, jeg tidligere har smagt – ’Mythos’.

Bryggeriet blev etableret i 1970 under navnet ’Henninger Hellas S.A.’ og bryggede den tyske øl ’Henninger’ på licens. I 1992 ændrede de navn til ’Northern Greece Brewery’.

Mærket ’Mythos’ blev lanceret i 1997 og blev så stor en succes, at bryggeriet endnu engang skiftede navn. Denne gang til ’Mythos Brewery’. Det er det næststørste ølmærke i Grækenland – kun overgået af Amstel, der jo ikke er rigtig græsk.

I 2008 blev det overtaget af Carlsberg. Hovedbryggeriet ligger i Thessaloniki.

Det er en lys gylden pilsner på 5,0%. Et godt eksempel på en europæisk standardpilsner, som vi jo kender dem fra det fleste europæiske lande. Men måske i den bedre ende. Jeg var i hvert faldglad for lidt mere smag og humlebitterhed, end man ofte møder. Måske fordi temperaturen nåede 34 grader. Men bedre end forventet.

Karakter 3

Et andet populært græsk mærke, som vi stødte på, på restauranterne var ’Alfa’. Navnet hentyder til det første bogstav i det græske alfabet, og betyder naturligvis ’Den første’ eller ’Den førende’.

Det er ’Athenian Brewery’ der brygger. Det blev grundlagt i 1960 og ejes i dag af Heineken. Det er et af de ældste græske ølmærker ( 1961 ) hvilket siger lidt om øllets betydning i græsk kultur.

Det er en klar, gylden øl med en pæn skumtop. Behagelig at drikke – måske lidt for venlig. Der er lagt mest vægt på maltprofilen og ikke megen bitterhed i eftersmagen.

Den minder klart mere om en bayersk ’Helles’ end om en pilsner, og jeg syntes faktisk vældig godt om det mere afdæmpede udtryk.

Karakter 3

I hotellets bar havde de også en schwarzbier – ’Fix Dark’ på 5,2%.

I 1864 grundlagde Johann Karl Fix bryggeriet i Athen, og det er faktisk et af Grækenlands ældste bryggerier. ( Historien går længere tilbage end man lige troede ). Med støtte fra den græske konge holdt bryggeriet nærmest et monopol i nær 100 år, men i 1983 gik det bankerot. Man gjorde flere forgæves forsøg på at redde det, men først i 2009 kom der atter gang i bryggeriet, da interessen for øl også bredte sig til middelhavslandene. En storstilet reklamekampagne med stærke referencer til historien har givet Fix et stort comeback.

Det er en sort øl med lyst skum. Jeg kan ikke sige, om de overholder det tyske Reinheitsgebot, men duft og smag er meget lig en tysk schwarzbier. Den har den let bitre, brændte smag af sortristet malt.

Karakter 3+

Det lokale supermarked havde en hel hylde dedikeret til græsk specialøl. Der var også belgisk trappistøl, men det var jo ikke formålet med turen. Så jeg fik da smagt en del forskellige brands, når der var siesta.

Tid til en øl - Brauhaus Lüdde

28. Juli 2017

Den sidste dag i området kørte vi til Harzen for at opleve drypstenshulerne i Rübeland. På vejen kom vi forbi verdens længste hængebro/gangbro, der strækker sig 458 m over Rappbode dæmningen. Det er også muligt at tage en tur fra toppen ned over søen i ”Megazipline” eller gynge fra midten af broen i ”Gigaswing”. Vi nøjedes bare med at gå over den og tilbage ad dæmningen, og det var også en stor oplevelse.

Efterfølgende tog vi til den smukke by Quedlingburg, hvor de gamle huse er smukt restaurerede. Vi fik en sen frokost på torvet med en ”Radeberger Pils”.

Efterfølgende satte vi os ind på Brauhaus Lüdde, der ligger i Blasiistrasse 14. Bryghuset er fra 1807 og der er lidt steampunk over interiøret.

Min kone fik en Cola Light og jeg delte to øl med min datter. Vi bestilte en lys Weizenbier og en sort Schwarzbier, så kunne vi smage begge. Jeg skulle jo dog stadig køre hjem.

I 1876 overtog Carl-Friedrich Lüdde bryghuset. Familien drev det frem 2. verdenskrig, hvor det måtte lukke pga kampene. Efter krigen var det vanskeligt for George Lüdde at få gang i salget igen og faciliteterne var blevet nedslidt, så i 1966 lukkede bryghuset.

Efter jerntæppets fald i 1989 overtog hans niece de forfaldne bygninger og det blev starten på den nuværende brewpub. Man byggede om og moderniserede det hele med en biergarten og gæsteværelser. Siden har man også åbnet et hotel – ”Zum Brauhaus”.

Man brygger 3 faste øl samt 3 sæsonbryg.

Den originale ”braunbier” fra 1807 hedder ”Pubarschknall” og er kun på 1,0%. Den burde vi nok have valgt, når vi skulle Køre, men i stedet valgte vi den sorte ”Knuttenforz” på 4,8%.

Den står matsort i glasset med let beige skumtop. Duften er ristet. Den er let drikkelig og har en tør, ristet smag, hvor der dog er mere fylde end i ”Breznak” som jeg anmeldte i går. En anelse sødme i indledningen og en let humlebitterhed i afslutningen.

Karakter 3+

Deres ”Weizenbier” er sommerens sæsonøl. Det er en uklar korngul øl på 4,9%. Den er let og forfriskende. De typiske gærnoter er afdæmpede – lidt i stil med Erdinger. Der er de kendte noter af nellike og lidt lys frugt.

Karakter 3+

Dagen efter gik turen hjem til DK igen

Tid til en øl - Wittenberger Dunkel / Breznak Schwarzbier.

27. Juli 2017

For 500 år siden slog Luther sine berømte teser op på kirkedøren i Wittenberg, hvilket blev startskuddet for reformationen. Da vi var på de kanter, syntes vi lige vi kunne slå et smut forbi.

Slotskirken i Wittenberg har et yderst bombastisk tårn og det indre er en smule fake. Murstenene og de draperede gardiner på væggene er alle malet på. De 95 teser står nu skrevet i kobber på kirkedøren, men da dette ikke er em religionhistorisk blog, vil jeg undlade at recitere dem her. 

Vi så også Dronning Margrethes store alterdug, som hun selv har broderet. Den opbevares i et lille rum i kirken og tages kun frem ved særlige lejligheder. Hvis man bruger de 3 magiske ord – ”bitte” – ”danke” og ”aus Dänemark” er det muligt at komme til at se det.

På torvet ligger Wittenberg Brauhaus, hvor vi indtog vores frokost. Den har en fin gårdhave, men da det havde regnet søgte vi indedørs.

Indenfor er der udsyn til to store kobberkedler, og det er måske det, der bruges, for der er kun tre øl i sortimentet.

På kortet kunne jeg se retten ”Luthers Pfannenschlag”, så det måtte jeg da smage. Det er en slags meget lind kødsovs, men smagte udmærket. Det er ikke en ret, man skal prøve at goggle ingredienser på, hvilket jeg jo naturligvis – og desværre – gjorde. 

Der er: gryn, svinehoved, svinemave, kalvelever og bouillon. Jeg fik det serveret med pommes frites, men halvvejs gennem måltidet kom tjeneren farende og tog tallerkenen. Det var helt forkert med pommes frites – det skulle være med runde, hvide kartofler. Da vi gik klappede han mig på skulderen og sagde: ”besser mit kartoffeln”.

Jeg valgte at skylle retten ned med bryghusets ”Dunkel”, der var en relativ let, nøddebrun øl med kraftigt hvidt skum. Smagen er maltet, men gør ikke noget særligt stort indtryk.

Karakter 2+

Da vi kom tilbage til vores hotel, tog vi et bad i vores sø inden aftensmaden.

På værelset åbnede jeg endnu en øl fra grænsebutikken – ”Breznak Schwarzbier” på 3,8%.

Jeg må jo nok indrømme at alkohollette øl ikke rigtig siger mig noget. Denne er brygget på meget mørk malt og den har en tør og ristet smag. Den kan minde lidt om Guinness, som heller ikke siger mig alverden. Den føles lidt tynd og vandet, som gammel kold kaffe. Jeg savner lidt mere fylde og sødme – selv i en schwarzbier.

Karakter 2+

En udmærket feriedag med gode oplevelser, selvom øloplevelserne nok kunne have være større.

Tid til en øl - Wismar / Grevensteiner Landbier

18. Juli 2017

Lørdag drog vi til Wismar – en gammel Hansestad, der i 1200 tallet var så rig, at man byggede byens 3 store kirker i samme århundrede. Vi besøgte alle tre, selvom den ene kun har tårnet tilbage Da DDR-regimet sprængte kirkeskibet i 1960erne. Tårnet kunne bruges til at overvåge havnen, så ingen kunne snige sig væk over havet.

På det gamle torv fandt vi et sted at spise, og her kunne man få en ”Köstritzer Schwarzbier” samt en schnitzel. Så var ferien kommet godt i gang. Det er en af de klassiske tyske øl, som jeg glæder mig til, når jeg besøger landet. Den er tidligere omtalt på bloggen. Denne gang var der små kringler til.

På hotellet kunne man – som tidligere nævnt – smage ”Diebels Alt”. Det er endnu en af mine tyske favoritter, og jeg kunne nyde et par stykker – både på ølterrassen og til aftensmaden.

Da skumringen faldt på åbnede jeg en øl på værelset – ”Grevensteiner Landbier Original”

Carl og Anton Veltins åbnede i 1824 et bryggeri i Grevenstein, Nordrhein-Westfalen. Det er nu 5. generation der bestyrer de gamle familiebryggeri ”C. & A. Veltins” De brygger en pilsner og en radler, så det går vi hurtigt hen over.

Deres specialitet er denne ”Landbier Original” på 5,2%. Det er også en kellerbier.

Det er en uklar øl med hvidt skum og farve som gyldent rav. Den har en duft af sødlig malt. Blød og afrundet fremtoning. Sødlig smag med lette urter. let bitterhed i eftersmag.

Karakter 3+

Jeg har altid haft en let forkærlighed for den behagelige Kellerbier, og det ladet til stadig at være gældende. Det er simpelthen godt øl uden store armbevægelser.

Tid til en øl - Ølmarathon / Undergær 1

23. Marts 2017

I lørdags havde jeg – i anledning af vores ølmarathon – hængt et skilt uden for hoveddøren. Jeg fik det sidste år af min lillebror, men det har ikke været i brug før nu. Så kunne man da se, at der var øl i huset. Der kom dog ingen, der ikke var inveteret.

Den 2. gruppe af øl var 5 undergærede øl af meget forskellig karakter – 3 lyse og 2 mørke.

Den første var en svensk pilsner. For 10 år siden kunne det måske ikke sætte sindene i kog, men der er kommet et væld af helt fremragende svenske bryggerier i den senere tid. Især i Göteborg er der mange.

O/O Brewing er et af disse nye bryggerier. Der er Olof og Olle – med efternavnet Andersson, der står bag. På etiketten er der en udtalevejledning - ”O/O” skal udtales ”Oh Oh”. Bryggeriet er - så vidt jeg har forstået - fra 2011.

De har frembragt en meget lys pilsner – ”Ekta” på 5,2%. Den er inspireret af tysk pilsner med tysk malt og noble hops ( sikkert også tyske ).

”Ekta” betyder ”ægte” og er kunstnernavnet på den göteborgske kunstner Daniel Götesson. Ideen var at lave en ”ægte pilsner”

Det er en meget lys øl med en dejlig duft af humle og friskt græs. Den har en god fyldig krop, men virker stadig forfriskende på grund af den fine bitterhed. En pilsner, der faktisk kan byde ind som ledsager til et godt frokostbord. Fin bitterhed i eftersmag.

Karakter 4

”Kong Henrik” er en ironisk kommentar til kongehuset. Hvis ikke vi havde det, ville snakken hos frisøren jo udelukkende handle om vejret. Og da der bliver betalt alkoholafgift af hver øl fra Hornbeer, har de beregnet, at 5 kr. går til kongehuset, så de betragter sig som ”kongelig hofleverandør”

Kong Henrik strutter på etiketten og bryggeriet betegner deres øl som en fyldig kellerbier. En ufiltreret, økologisk pilsner. Den er på 5,0% - ravfarvet og med en mørkere, mere jordet aroma. Nogle af deltagerne kaldte den ”hengemt” og det er måske rigtigt. Den mangler det forfriskende pust fra den svenske pilsner.

Karakter 3

Allerede så tidligt i forløbet gik der kludder i mine bestræbelser på at fotofrafere alle øllene, så derfor må i nøjes med et billede af flasken.

Stigberget Bryggeri er et af de mest hypede bryggerier for tiden. Det ligger også i Göteborg – lige ved Stigbergets fod. Det blev grundlagt i 2012 og ombygget i 15/16.

De har lavet en øl – måske en pilsner, men de har kommet godt med humle i og tørhumlet den med Kohatu og Mosaic. Den er måske lidt for bitter til en pilsner og så har de kaldt denfor ”India Pale Lager” (IPL).

Det er sikkert ikke sådan, det er gået til, men det er i hvert fald en øltype, jeg ikke er stødt på tidligere. Den minder i udseende om en pilsner. Alkoholstyrken er 4,7%. Den er meget lys – nærmest citrongul og med en yderst forfriskende duft af sød grape . Det er en af de bedste oplevelse af undergæret, lyst øl i længere tid, og det er ikke uden grund, at bryggeriet har fået de flotte anmeldelser, de har. Bitterheden er udtalt, men på ingen måde overdreven eller anmassende.

Karakter 5

Derefter vendte vi os mod ”the dark side”. Klosterbryggeriet fra Øm, har lavet en ”Dark Lager”, der i smagningen skulle gøre det ud for en ”dunkel”, men som nok mere fremstod som en ”schwarzbier”. Den er beskrevet som en ”tjekkist mørk lager”.

Det er en meget sort øl på 5,0%. Det er hårdtristede maltnoter der møder en. Let drikkelig og med en tør, ristet bitterhed fra malten. Der er næsten et let syrligt strejf over den.

Karakter 3+

Aftenens Scwarzbier fra bryggeriet Schwaben var væsentlig lysere, og kunne kun frembringe et brunligt skær. Øllet hedder ellers ”Das Schwarze”, men lyset kan altså godt trænge igennem. Det er en schwarzbier, men selv om den er ristet og tør, har den en rundere og mere fyldig fremtoning en den forrige.

Karakter 3+

Tid til en øl - Munkebo Udgårdsloke m.m.

10. April 2014

I dag mødtes jeg med lokalformanden på John Bull Pub. Det var en meget løs aftale – egentlig bare at der var releaseparty på en ny øl.  Det var Munkebo Mikrobryg, der mødte talstærkt op for at promovere deres nye ”Udgårdsloke” – en ”black pilsner”, hvilket måske bare er en andet ord for ”schwarzbier”.

Jeg kom i god tid og formanden havde allerede bestilt en øl, som han tilbød vi kunne dele. Det var en ”Black” fra skotske Williams Bros. Det er en ”rich dark ale” – en let porter med smag af karamelmalt og chokolade. Udmærket uden at være ekseptionel.

Kl.  19.00 annoncerede Madara Devko, der er marketingschef, at den næste halve time var der gratis smagsprøver på den nye øl – ”Udgårdsloke”.

Det var første gang de var i Aalborg med deres øl. Vi fik en snak med hende og hun fortalte lidt om bryggeriet og øllet.

Jeg havde jo deres påske pale ale – ”Vahal” - med forleden til påskesmagningen, og har skrevet lidt om bryggeriet. Det er jo knyttet til nordisk mytologi. Logoet er Ask Yggdrasil – verdenstræet – for Munkebo Mikrobryg ”har dybe rødder i den danske bryghistorie”. I nærheden af Munkebo ligger Ladby, hvor man har fundet flere levn fra vikingetiden – bl.a et vikingeskib.  

Hun fortalte også, at ”Udgårdsloke” er lavet på mørke malte, gæret ved 8 grader og humlet med Northern Brewer ( eller rettere – hun måtte lige spørge brygmester Claus Christensen om denne detalje ). Bitterheden er på 37 IBU.

Det er en sort øl. Lyset giver den lige et brunligt skær. Der er ikke så megen aroma i glassene fra Aalborg Beerwalk, men smagen var ristet malt, en anelse sød med lidt chokolade og et kort strejf af engelsk lakrids til sidst. Humlen var med til at ændre karakteren fra en ”dunkelbier” er en ”black pilsner” ( en underligt begreb, som jeg har lidt svært ved at godtage, Jeg vil hellere sige ”schwarzbier” ).

Karakter 3+

 

Der var også et par flaskeøl med. Egentlig til baren, men jeg spurgte, om jeg kunne købe en smagsprøve. Og fik – uden beregning ( tak for det ) – lov at smage på varene. ”Folkvang” er Frejas bolig og derudover en dejlig bayersk weissbier. Brygmester Claus Christensen har i en periode arbejdet som brygmester på det eksperimenterende bryggeri, Campa Bavaria.

Han fortalte at han havde udviklet en metode, hvor han kunne brygge uden tanniner og – noget jeg har glemt hvad hed . Det gør at øllet bliver blødere og letdrikkeligt. Det kunne man godt mærke på deres øl. ”Folkvang” var blød og behagelig med en let perlende fremtoning og fine noter af banan og nelliker. Den skilte sig ikke ud fra den traditionelle weissbier, men var et let og behageligt bekendtskab.

Karakter 4

”Gyldenkam” er noget så specielt som en blanding mellem en weissbier og en american pale ale. Også her fornemmes den bløde fremtoning. Det er ikke en aggressiv øl. Det er de to gærtyper, der danner denne specialitet, men aroma og smag stammer fra humletyperne - Northern Brewer, Tradition, Cascade, Hersbrucker, Nugget og Simcoe. ( IBU 29 ). Det er eksotiske frugter som ananas, mango og grape, der præger duften. Bitterheden i eftersmagen er tydelig, men står ikke tør og ren.

Karakter 3+

 

Sidste øl på disken var den stærke ”Alstærk”, der var en skotsk wee-heavy type på 9,4%. Brygget på 7 forskellige malte ( se hjemmeside ) og East Kent Golding og Northern Brewer humle ( IBU 29 ). En dejlig maltet, kraftig øl, hvor det vinøse får lov at spille med. Blomme og mørkere frugt både i duft og smag. Selvom bitterheden er den samme som i ”Gyldenkam” har den slet ikke samme virkning og indflydelse på oplevelsen. Sikkert fordi humletyperne ikke er så aromatiske og modspillet fra malten er meget større. En fin øl efter min smag.

Karakter 4

Jeg købte en Adnams ”Clump Sagin” til en afslutning. Nu havde vi delt en øl i starten, så kunne vi dele en til slut også. Den var en typisk engelsk IPA. Det mest specielle er vist navnet ( ? )

Tid til en øl - Humleland Den Sorte Nisse

13. December 2013

Så har jeg holdt den sidste julekoncert med et sammenspilhold på Kulturskolen – blokfløjte, fløjte, cello, guitar, bas og sang. Vi spillede 2 keltiske julesange af Loreena McKennitt og det gik supergodt. Nu er der kun en uges arbejde tilbage inden juleferien, hvor jeg godt nok også arbejder hver dag, fordi jeg har et kirkejob oveni . Men det har jeg jo selv valgt.

Så må man jo slappe af, når man kan  - og helst med en god juleøl.

Der kan være mange bud på, hvad der gør en øl julet. Oprindeligt har det sikkert bare været en bedre bryg med mere alkohol end det dagligdags øl man havde. Men nu om dage bruges der ofte krydderier og andre tilsætninger til at lave den rigtige stemning. Og det kan jeg godt lide. Det kan naturligvis blive for krydret. Jeg har smagt øl med for meget kardemomme eller nelliker, men også øl hvor tilsætningen lige var prikken over i’et. Der er også en del øl efterhånden, der er mere juleneutrale i deres udtryk – pale ale, weissbier og så aftenens schwarzbier fra Humleland.

Humleland er en gruppe håndbryggere fra egnen omkring Århus, der i 2005 indledte et samarbejde. Det er Lene Richter og Michael Alhof, der står for brygningen, men de får assistance af folk med farverige navne som Kakaobønnen, Granfætteren og Byen bitreste mand, og deres øl har navne som ”Et bær i nødden”, ”En tur i høet” og ”Det gule akvarium”. Sidstnævnte vandt guld i 2012 som bedste american pale ale.

”Den Sorte Nisse” maler julen rød – det er ikke tradition der plager Humlelandet. Det er en schwarzier på 6,0%. Den er humlet med Perle og Hersbrucker og brygget på mørke malte. Det er en mørk øl, men falder lyset rigtig kan man se det rødlige skær fra nissens maling. Let skum lægger sig på overfladen. Først virker aromaen let neutral med antydning af mørk ristet malt, men efterhånden åbner den op for lidt sødme.  Det er dog den ristede note der dominerer og giver en tør karkater, men også her dukker der overraskelser op med tiden - i det små i hvert fald. Antydning af lakrids tager lidt af det tørre af. Det kunne godt smage i retning af en dry stout, men mundfornemmelsen er let og elegant, og leder netop tankerne hen på schwarzbier. Jeg synes ikke julen lyser ud af denne øl, men som nævnt er det jo en smagssag. Til gengæld er det en aldeles udmærket schwarzbier og det er jo ikke så skidt endda.

Karakter 3+

Tid til en øl - Störtebeker Schwarzbier / Traquair

19. Oktober 2013

I dag kom Jakob forbi med nogle øl, han havde billigt til salg. Han havde heldigvis tid til at smage en øl, så vi kunne få en hyggelig sludder over bordet. Det blev til en ”Innis & Gunn Irish Whiskey Cask” og den sidste øl i serien fra Störtebeker – ”Schwarzbier”.

Jeg har tidligere skrevet om denne øl ( sep. 2009 ) og jeg må sige min opfattelse ikke har ændret sig så meget siden. Schwarzbier falder godt i min smag, fordi den ikke bliver tung, men har en letdrikkelig fremtoning. Også selv om den har en del sødme, som det er tilfældet her.

 

På vores tur til Skotland besøgte vi også Traquair House/ Brewery i Innerleithen. Bryggeriet er et af mine absolutte favoritter, især pga deres uforlignelige ”Jacobite Ale”.

Slottet er den ældste endnu beboede bygning i Skotland og absolut et besøg værd. Man kan se slottet med dets smalle trapper og hemmelige løngange, og man kan fare vild i deres store labyrint i haven.

 

Brygmesteren Ian Cameron var desværre ikke på arbejde, da vi var der, men vi kunne få et kig ind i bryghuset, der ikke er ret stort. Der var låst af til gæringsrummet, hvor øllet stadig gæres på de 200 år gamle egetræskar.

 

Til gengæld fik jeg en længere snak med Frank Smith, der hjælper til med at brygge. Jeg spurgte bla. om det var sandsynligt, at man genoptog brygningen af ”Laird’s Liquor”. Det er en øl, der næsten nåede op på siden af ”Jacobite Ale”, men han måtte bedrøve mig med, at den var lagt i graven. Det var faktisk kun i Danmark, at denne øl blev en succes, fordi det kun er her vi sætter så stor pris på lakrids. Flere folk havde pris ”Jacobite Ale” for de fine lakridsnoter, hvilket havde undret bryggerne, da der ikke er lakrids i den. Men englændere og skotter forveksler ofte lakrids med anis, og denne note kan man bla. finde i Jacobite. Det er på den baggrund, man udviklede ”Laird’s Liquor”.

 

Bryggeriet er som nævnt ikke så stort, og da efterspørgslen fra Brasilien på ”Jacobite Ale” steg voldsomt, måtte man træffe den beslutning at lukke ned for produktionen af ”Laird’s Liquor” for at kunne følge med. Jeg spurgte, hvorfor man netop i Brasilien var faldet for Traquair. Det er meget trendy at drikke ”single malt scotch whisky” i Brasilien, og derfor er det blevet populært at supplere whiskyen med en traditionel skotsk ale. Ofte bestiller man en half & half ( ikke at de bliver blandet sammen – man får lidt mindre af hver for samme penge ). Og brasilianerne har i høj grad kastet deres kærlighed på Traquairs øl, hvilket er meget forståeligt. Det samme gælder faktisk i Japan, hvor interessen for skotsk whisky og skotsk ale også er stor. Forhåbentlig er der stadig lidt til overs til at sende til Ølkonsortiet i Aalborg.

 

 

I frokoststuen var de løbet tør for ”House Ale”, hvilket måske var meget godt, for jeg skulle jo køre videre – og det endda i den forkerte side. Så jeg nøjedes med den lettere ”Bear Ale” på 5,0%.

Derefter så vi slottet, så den kunne nå at dampe af. Jeg fik også købt et glas og en T-shirt, men kunne ikke bringe øl med hjem, for Ryanair tillader ikke overvægt. Heldigvis har jeg flere øl stående herhjemme i skabet.

 

 

 

Tid til en øl - Kvickly / Svaneke Sort Pilsner

26. August 2013

Kvickly holder igen i år en ølvalg, hvor vinderen får fast plads på hylderne. Jeg stemte sidste år på bryggeriets ”Half’n Half”  ( det blev også vinderen ) og de forsøger lidt i den samme retning – nemlig med en ”Sort Pilsner”.

Det er jo umiddelbart noget sludder, men vi har på det seneste oplevet flere den slags betegnelser, for der eksperimenteres meget med nye stilarter. Jeg tænker i første omgang på ”Black IPA” der jo også er en selvmodsigende betegnelse. En pilsner er nu engang karakteriseret ved at være lys og klar. Man fristes til at tro, det er et reklamefif – for den almindelige forbruger kender typen ”pilsner”, men ikke typen ”dunkel”.

Og denne øl er ikke sort, selvom den er mørk – ja man kunne godt kalde den dunkel. Som man kan se passer farven perfekt til etiketten. Mørk brunlig med rødligt skær – mahogny, kastanje. Flasken klukker hyggeligt og det grove, offwhite skum knitrer lystigt. Duften er maltet, men ikke så udpræget som man forventer hos en dunkel. Lidt humlearoma dukker også op, men det virker mørkt og afdæmpet.  Den er meget livlig i munden, lidt for overstadig. Det er smagen, der får en til at tænke i anden retning end ”dunkel”. Den let sødlige, maltede smag man forbinder med den bayerske øl er ikke rigtig til steder. Derimod er humlen mere dominerende, netop som i en pilsner, så måske er navnet ikke så forkert endda. Det er ikke en humlet øl, for bitterheden kommer ikke over middel. Desværre bliver smagen ikke rigtig frisk. Sammen med den ristede malt giver den en lidt sur bitterhed, der ikke tiltaler mig så meget. Det virker som en øl, der ikke rigtig ved, hvilken retning den vil gå. Jeg vil til enhver tid foretrække ”Half’n Half”.

Karakter 3

Alkoholprocenten er pilsnerstyrke – 4,6%, men om vi skal kalde den ”dunkel” eller ”schwarzbier” eller ”sort pilsner” står hen i det uvisse. Jeg har set alle betegnelser om denne øl.

Tid til en øl - Asahi Black / De 5 Gaarde Tido

13. April 2013

De sidste par dage har stået på mørkt øl – mest af den lettere karakter.  I torsdags var det min fødselsdag og efter en god, men forlænget danselektion kunne jeg i fred og ro nyde en ”Jacobite Ale” fra Traquair. Den hører til blandt  mine absolutte favoritter, og var som sædvanlig en fornøjelse.

I går skulle vi have været til aftensmad i madklubben, men pga sygdom blev det aflyst. Vi fik så arrangeret en dobbelt sololektion i dans, hvor vi fik arbejdet alle standarddansene igennem, samt lidt samba. Som man nok kan se fylder dans temmelig meget lige for tiden, for der er snart opvisning, og vi skal danse på flere hold med forskellige koreografier.

Vi fandt et nyt sted at købe sushi – hos ”Sushi-licious”, der ligger nær ved Nordkraft, hvor jeg arbejder. Det var vældig godt og de havde forskellige japanske øl i køleskabet, bla andet en schwarzbier fra Asahi – ”Black” på 5,0%.

Japanerne har i mange år haft den tyske schwarzbier ( 1995 ) på programmet. Det japanske navn er ”Kuronama” og den er brygget at tre typer ristet malt, bla røget karamelmalt. Man har ikke brugt ristet byg i øllet. Det giver en blød og sødlig smag, der overraskede mig en del. Jeg havde måske forventet en mere anonym øl, men faldt for denne sødligt røgede smag, hvor også en note af engelsk lakrids dukker frem. Glimrende øl fra et multinationalt bryggeri. Vi spiste på danseskolen, så jeg fik ikke et billede, men tog dog flasken med hjem.

Karakter 3+

 

I dag skulle vi holde lidt fødselsdag og samle vores nye gasgrill. Datter og svigersøn kom på besøg og han kunne hjælpe med at samle grillen. Jeg havde købt en ”Fynsk forår” som vi kunne nyde imens, men foråret var ikke samarbejdsvilligt og vi havde det noget køligt udenfor. Så vi ventede med øllen, til vi var færdige og det hele virkede. Til aften kom min bror på besøg og vi grillede koteletter og asparges med bacon og naanbrød. Vi har grillet meget men sjældent over direkte varme, så det var nyt for os. Det blev vældig godt, og vi skal nok få glæde af den nye grill.

Jeg havde set en ny øl i vores lokale Brugs – ”Tido” fra De 5 Gaarde. ”Mørkt specialbryg” stod der på etiketten og jeg tænkte det kunne passe til grillmaden. Tido er et slægtsnavn i familien Frijs fra Frijsenborg, og denne øl skyldes Lensgreve Charles Bendt Mogens Tido Wedell, der ejede Frijsenborg og Wedellsborg fra 1958-92. Godt de har begrænset navnet på øllet lidt.

”Tido” er en tysk dunkel, der er brygget i samarbejde med Harboe. Intentionen er sikkert god med ingredienser fra egne marker, men øllene kommer aldrig helt op at ringe. Om det er Harboe, der har lidt svært ved at give los, ved jeg ikke, men det er deres opskrift der benyttes. Måske skulle man prøve et samarbejde med en anden lokal brygger, der havde lidt mere mod på eksperiment.

Der er en fin aroma af karamel, og noget ascorbinsyre ( det er ikke deklareret, så måske tager jeg fejl ), men smagen bliver ved det jævne.

Karakter 3

Tid til en øl - Chatoe Rogue Dirtoir Black Lager

14. Februar 2013

I dag skulle vi ikke til dans, da min kone skal opereres i øjet i morgen og er indlagt på hospitalet. Jeg gik dog derhen alligevel og fik danset nogle trin med mig selv og genopfrisket de forskellige serier. Inden da fik jeg lidt at spise og jeg faldt også ind på John Bull for en enkelt øl.

Månedens øl er fra Rogue i Oregon – ”Chatoe Rogue Dirtoir Black Lager”. ”Chatoe” er sikkert en alternativ, amerikansk måde at stave ”chateau” på, men det er ikke lykkedes mig at forstå ”dirtoir”. Ordet bruges vist kun om denne øl, og der gives ingen forklaring på det. Måske er det endnu en omskrivning af noget kendt. Kigger man på Rogue’s hjemmeside står denne øl opført som ”Rogue Farm Dirtoir Black Lager”.

En del af Rogue’s øl er GYO certificeret. GYO står for ”grow your own”, og disse øl er altså fremstillet af hjemmeavlede ingredienser. Rogue har deres egen Hopyard i Independence, og herfra stammer humletyperne Independent og Revolution. ( IBU 35 )

Malten er -  Melanoidin, Carafe Special II, Black, Chocolate, and Rogue Micro Barley Farm Risk™.

Der er brugt tysk gær.

“Black Lager” er en amerikansk betegnelse for schwarzbier, men jeg må sige at Rogue’s udgave ikke ligner de tyske forlæg. Det behøver den heller ikke, for den er udmærket i sig selv, og tyskerne laver jo deres egen stil så godt, så der er ingen grund til at gå dem i bedene.

Det er en kulsort øl med brunt skum. Den er ikke stærk ( 5,0% ) så her ligner den det tyske stil. Her er såmænd også ristet malt i aromaen, samt en antydning af sveske. Smagen er tør, som jeg ofte finder det hos Rogue. Også her er der ristet malt og en note af hård engelsk lakrids ( små sorte ). Bitterheden fornemmes i eftersmagen. Egentlig er det svært at sige hvordan den adskiller sig fra den tyske schwarzbier for mange af noterne er de samme, men måske er det humlen, der får den til at minde mere om en ”baltisk porter”. Jeg synes i hvert fald af der er forskel. Men en glimrende øl – det er det.

Karakter 3+

 

Tid til en øl - Schwaben Das Schwarze

17. Maj 2012

På IHS blev der sunget meget, og vi blandede os naturligvis gladelig i den disciplin. Der var nye sange i blandt, men heldigvis var der ofte noder til, så det var let at synge med for os. Jeg fortalte lidt om baggrunden for et par Beatles-numre og blev derefter bedt om at fortælle lidt om min danseinteresse på et aftenmøde, som et af indslagene om "Dansens kerne"

Til den sidste afslutningsfest lavede vi også et sangnummer med guitar ( More than words ) og en operaparodi med et par dansevenner. Så vi faldt godt ind i den del af aktiviteterne. Til gengæld var vores fødder for trætte til at danse efter midnat på dansecafeen.

Det var et hårdt danseprogram og når vi var færdige mødtes vi på stranden til badning og lidt rødvin. Jeg tog et par øl med – Mönchshof Urtypisches Schwarzbier. Den faldt i god jord – det var ikke en øltype de kendte til. Jeg havde også et par andre øl til strandturen, men senere på ugen havde alle så travlt med at øve på forskellige tidspunkter, at det ikke blev til noget. Så blev jeg nødt til at drikke dem selv. 

I Duborg havde jeg også fundet en schwarzbier fra Schwaben Bräu i Baden-Württemberg. Den hed slet og ret ”Das Schwarze” – så ved man da hvad det er.

Det er en typisk kulsort øl på 4,9%. Det grove skum er beige i kuløren. Den har en let sødlig aroma, hvor ristet malt naturligt markere sig. Schwarzbier udmærker sig ved en let mundfylde, der ofte overrasker folk, der ikke kender typen. Smagen indledes af sødme og ristet malt og afsluttes med noter af lakrids. Fin humlebitterhed i eftersmagen.

Karakter 3+

Til lykke til min mor, der fylder 88 i dag. Vi skal til stor fest i morgen.