Tid til en øl - Ølsnedkeren / Kona / Alesmith / Jacobsen

18. Juni 2016

I dag har vi været på reklamekoncerttur med vores musical ”Atlantis”. Først opførte vi 7 numre derfra på centertorvet i Bilka – to gange endda – og derefter gentog vi successen på den store scene ved Aalborg Regatta. Her var der et godt lydudstyr med medhør og en masse tilskuere på pladsen, så det var en fed oplevelse.

Til aften kom madklubben på besøg og vi fik lavet mad på grillen – bruschetta med varm tomatsalat ( varmet på grill ) – torsk og bacon med salat og røget hytteost – og jordbærkage med kakaokiksebund – lækkert.

På Basement Beer Bar i Aalborg er det muligt at få øl med hjem i en Crowler ( ved ikke helt hvad ordet betyder ). Det er en dåse med 950 ml øl fra en af hanerne. Den tappes på stedet og dåsen lukkes hermetisk med et sindrigt apperatur, så man kan transportere den med hjem. 

Basement Beer Bar havde her for nyligt besøg af Ølsnedkeren og Brøggeren, så der var stadig en del af de øl på hanerne. Jeg valgte en ” India Kölsch Ale” fra Ølsnedkeren. Det er en brewpub fra København, og de har lige åbnet en afdeling i Århus. Der er Simon Toft Hansen der står bag.

Jeg har siden vores ferie ved Mosel fået smag for den lette og sarte Kölsch, og det var umiddelbart lidt svært, at forestille sig den sat sammen med kraftig humle. Ikke desto mindre er det netop det, der er tale om – en ”kölsch IPA”

Og det lykkes på fortræffelig vis. Man kunne muligvis også kalde det en ”session IPA”, men der er jo nok nogle brygtekniske forskelle. Det er en letdrikkelig øl på 5,8%. Fin frugtig humlearoma, og det er faktisk også lykkedes at fange den lette, frugtige smag inden en god portion bitterhed tager over. En glimrende tørstslukker til sommervarmen.

Karakter 4

Til den grillede fisk åbnede vi en IPA fra Kona Brewing. Bryggeriet er oprindelig fra Hawaii, men har nu afdelinger flere steder i staterne. ”Castaway” er en øl brygget for at hylde de modige folk, der krydsede farvande mellem øerne Oahu og Molakai – en ikke helt ufarlig tur.

Det er en øl på 6,0%, men den er noget fyldigere i kroppen end den første. Der er mere maltsmag og humleprofilen er kraftigere og præget af citrus og tropiske frugter.

Karakter 4

Basement Beer Bar sælger for tiden ud af deres flaskeøl for at få nye varer ind. Halv pris – og det er jo lidt svært af modstå.

”My Bloody Valentine Ale” fra AleSmith er brygget til Valentine’s Day, men gør sig udmærket på en dansk sommeraften. Det er en fætter til deres Halloween-øl og etiketten er da også lettere klam. Hjertet, der er ramt af Amors pil, er i fare for at forbløde. Alkoholprocenten er 6,66%, hvilket jo også antyder noget uheldsvangert.

Men der er bestem ikke noget at udsætte på smagen. Det er en mørk, rødlig øl med beige skumtop. Aromaen er kraftig og intens med noter af bær, sødlig malt, karamel og kiks. Utrolig god fylde i munden. Smagen er mørkere end ved de forgående øl med malt, frugt og karamel, men humlen får skam også lov at byde ind. Selvom alkoholprocneten ikke er så høj, får man lidt indtrykket at en barleywine – så fyldig er den.

Karakter 5

Jeg har flere gange set reklame for den nye ”Porter” fra Jacobsen, men har ikke fundet den i Aalborg og omegn. Indtil forleden, hvor der stod fire flasker i Bilka. Jeg købte et par stykker, for den skulle efter sigende være god.

Det er en kulsort øl med brunligt skum og en dejlig duft af brænderøg. Bag røgen gemmer der sig lidt chokolade. Det er en øl der ligger let i munden, men smagen er kraftig og langvarig. Det er ristet malt, chokolade og en tydelig note af røg, der bliver hængende langt ind i eftersmagen. Der er en fin bitterhed, der ikke er overdreven. Det er røgen, der tegner denne øl.

Karakter 4+

Tid til en øl - Kona Fire Rock

13. Maj 2013

”Kraften og kobbergløden fra smeltet lava, der flyder mod havet fra Big Islands Kilauea krater er fremmanet i vores ”Fire Rock Pale Ale”. Sådan præsenterer Kona Brewing deres pale ale, og jeg synes faktisk, der er noget om snakken. ( Se billede ).

Kona Brewing ligger jo på Hawaii, og det er et af de steder på jorden, hvor der er livlig vulkansk aktivitet. Bryggeriet signalerer at de hører til på øerne ved at benytte sig af lokal navne på steder og traditioner. Mest omkring surfing – ”Big Wave Golden Ale”, ”Longboard Lager” og ”Pipeline Porter”, men også naturen bliver brugt – ”Wailua Ale” og altså ”Fire Rock Pale Ale”. Der er endnu ikke nogen øl med blomsterkranse og ukuleler, men det kommer nok. Der er nok mere øl i surfing.

Det er en kobberfarvet øl på 6,0% med groft hvidt skum af store bobler. Mild humlearoma med eksotisk frugt. ( Millenium og cascade ). Der er tilsat lidt honning, men det træder ikke tydeligt frem. Øllet virker friskt og har et godt bid. Den varmer ikke som lava, men køler derimod lidt af. Dejlig humlesmag, der er skarpere en aromaen, men den holder godt og der er en fin, markant bitterhed i eftersmagen ( IBU 35 ).

Karakter 4

Tid til en øl - Øl og Mad / Kisshorn / Longboard

26. April 2013

I dag havde vi gæster fra madklubben. Jeg havde fået den nye bog om øl og mad i fødselsdagsgave. Det er kokken Carsten Kyster, der foreslår retter med øl i – i samarbejde med Carsten Berthelsen, der beskriver de øl der kan drikkes til. Bogen hedder: ”Godt bryg God mad”. Men inden vi nåede til denne menu skulle vi have varme hveder til eftermiddagskaffen. Børnene kom på besøg og det ene hold venner. Min kone havde – i henhold til dagens tema – fundet en opskrift på hveder med hvidtøl og valnødder, og den skulle vi smage sammen med et alternativ hvor der var brugt kardemomme og citron. Disse to udgaver var meget forskellige, men var begge yderst velsmagende.

Efter kaffen åbnede vi en røgøl fra Kissmeyer/Hornbeer. Jeg havde smagt den på Sallings ølfestival, hvor Anders Kissmeyer selv var til stede for at præsentere sine øl. Øllen hedder ”Smoked Tripel Kisshorn”, og jeg syntes sammensætningen mellem røg og belgisk tripel gav en anderledes røgøl end man er vant til. Sødme og røg blandet sammen i et komplekst udtryk.

En af mine venner er meget glad for røget whisky fra Islay, og han sætter også meget pris på røgøl. Jeg har præsenteret flere forskellige for ham i tidens løb, ligesom han har introduceret mig til whiskymærker som Laphroaig og Ardbeg.

En noget mørk øl, når man tænker på det er en tripel. Duften er spændende og præget af en behagelig brænderøg. Smagen lægger ud med en fin sødme, blandet op med røg og slutter af med en fin bitterhed. Men inden da er der kommet en anden slags bitterhed ind over. Det minder lidt om malurt, men er vist en følge at rygningen. Denne note skulle man lige over inden humlebitterhed og sødme igen blandede sammen.

Karakter 3+

 

Til aften dukkede det andet hold venner op. Min kone havde sammensat en 3-retters menu. Vi begyndte med hjemmelavet sushi. Det var ikke med rå fisk, men krabber og røget laks. Det smagte vældig godt og vi åbnede for en lager fra Hawaii. Kona Brewing Co. blev grundlagt i 1994 af far og søn – Cameron Healy og Spoon Khalsa (?). Bryggeriet ligger på øen Hawaii – i distriktet Kona. Deres ”Longboard Island Lager” er en hyldest til det berømte surfparadis – Waikiki Beach ved Honululu.

Det er en smuk, klar og gylden øl på 4,6%. Fine bobler giver en sprudlende fornemmelse i munden. Smagen er mild med frugtkarakter og den passede fint til vores sushi. Den er lagret 5 uger ved lave temperaturer, og det giver en fyldig og alligevel ren karakter. Der er ikke megen bitterhed at finde.

Karakter 3+

Hovedretten var taget fra bogen – ”Pulled beefburger med coleslaw og chilimayo”. Vi ( min kone ) fulgte opskriften nøje – dog brugte vi Chimay Rouge til kødet i stedet for Bleue. Salling var lige netop løbet tør for Chimay Bleue og jeg havde ikke tid til at lede andre steder. Men det smagte også glimrende, så jeg tror ikke den store skade var sket. Kødet er i ovnen i 3 timer og bliver utroligt mørt. Den mest gennemtrængende smag i retten var faktisk den kanel, der er brugt – og som min datter sagde: ”gav retten et marokansk præg”. Carsten Berthelsen anbefaler Chimay Rouge til retten og det råd fulgte vi – glimrende.

Desserten var ”Lakrids- panna cotta med hindbær og pistacienødder”. Til denne ret skulle der bruges Limfjordsporter. Vi var noget spændte på, om den kunne nå at blive stiv inden vi skulle spise den, men den artede sig udmærket og fik en fin konsistens. Hindbærrene var friske til. Nogle hævdede den smagte af kaffe, men jeg synes lakridssmagen var mest dominerende. Vi blev enige om at en mindre anretning i forbindelse med andre desserter ville være bedre i fremtiden, for den er lige massiv nok i større mængder. Dertil ”Rochefort 10”. Denne øl smagte utroligt godt til retten, men som en af vennerne sagde – den smager jo altid utrolig godt.

En yderst vellykket menu, og så fik vi indviet ølkogebogen på fornemste vis.