Tid til en øl - Vanvittig Smagning 1 / Old Nation / Other Half

24. Marts 2023

I lørdags var jeg til en 'Vanvittig Smagning' hos Ølsmageren fra Gjøl. 'Vanvittig' fordi det var øl, man ikke støder på hver hveranden dag. Det var øl, der enten er meget svære at anskaffe eller også overstiger de flestes ( i hvert fald mit ) ølbudget, og der var da heller ikke mange bryggerier, jeg kendte i forvejen.

Vi var 20 mænd forventningsfuldt samlet om bordet til en menu bestående af 12 øl. Det var en 'roller coaster' smagning, hvilket betyder at der ikke er en stigende udvikling i alkoholprocent, men vi bevæger os lidt op og ned. Langt de fleste deltagere var på Untappd, og de havde hurtigt tjekket programmet og kunne se, at det var højtratede øl, vi skulle igennem.

Det var også en blandet rækkefølge af øltyper, hvilket jo også er mest interessant, men jeg vil her inddele det i grupper, og vi starter med de bitre - IPA'erne.

 

Den første øl var fra Old Nation Brewing fra Williamston, Michigan, USA. Grundlagt i 2007 af Travis Fritts og med et større hold af bryggere - ledet af Nate Rykse - brygger de fortrinsvis IPA'er, selvom der også er en tysk række med altbier, pilsner osv.

'Boss Tweed' er en DIPA på 9,3% med en middel bitterhed på 68 IBU. Det er en NEIPA, så der skal jo heller ikke være for høj bitterehed. Der er brugt Magnum, Citra, Simcoe og Mosaic og den er tørhumlet, for at forstærke den eksotiske humlesmag. Brygget på pilsnermalt og wienermalt, hvilket giver en mørkere gul farve. Den er naturligvis uklar. Den har en fyldig krop og duft af orangefrugt. Smagen er langvarig, og det er abrikos og bitter appelsinskal, der dominerer. Bitterheden lader vente på sig, men dukker op som en fin afslutning til allersidst. Vi var kommet godt i gang.

Karakter 4+

Efter en stout og en sour dukkede der atter en IPA frem i glasset. Også denne gang fra USA. Other Half Brewing er fra Brooklyn, og blev startet i 2014 af Sam Richardson, Matt Mohanan og Andrew Burman. De brygger fortrinsvis IPA - man skal lede længe for at finde andet, men der er dog berliner weisse og stouts på programmet.

'Broccoli' er en af deres 4 'flagskibe'. Det er en Double Dry Hopped Imperial India Pale Ale ( DDHIIPA ) på 7,9%. Humlet med Mosaic, Simcoe, Nelson Sauvin og Strata. Sidstnævnte er en nyere type, der er blevet vældig populær. Måske er det den, der giver lidt smagt af grønsag? Man pointerer kraftigt på dåsen: 'Does Not include Broccoli'.

Det er en lysgul, hazy øl der virket fyldig, næsten en smule cremet. Det er nok mere drue og mango end decideret kål, den smager af - heldigvis. Igen er bitterheden holdt på et markant, men afdæmpet niveau.

Karakter 4+

Tid til en øl - The Veil greengreenferrariferrari

8. juni 2023

Dåsen fra 'greengreenferrariferrari' er en oplevelse i sig selv. Den skifter farve efter vinklen, man betragter den i. Det er det amerikanske bryggeri The Veil, der står bag denne DIPA på 8,0%. Hvorfor navnet gentages ved jeg ikke rigtig, men 'ferrari' er åbentbart en serie af DIPA, for der har tidligere være både en rød og en blå. Måske for at indikere at det er topklasse. 

Og det er en dejlig IPA. Humlet med lige dele Simcoe og Galaxy. Det er en uklar ( grumset ) øl med retning mod orange. Det kunne antyde en NEIPA, og det er da også den retning aromaen går i, selvom det ikke er så markant som den tidligere 'Dirt Nap'. Den ser ret tyktflydende ud og det er også en fyldig øl. Min makker sagde, at den er meget mættende, og det er rigtigt. God smag med både grape og bær ( bryggeriet siger passionsfrugt ), og en rigtig god bitterhed.

Karakter 4+

'Greenferrari' er allerede ude af markedet igen, men måske kommer der flere farver.

 

Tid til en øl - Boon Oud Gueuze / The Veil Dirt Nap

 

21. maj 2023

Madklubben var på besøg og for første gang i år, var der vejr til at sidde på terrassen. Menuen var indisk inspireret og forretten var grønsager fra grillen.

Jeg havde fundet endnu en Gueuze frem, som jeg tænkte var god at dele. Ligesom Cantillon er Boon også meget autentisk, når det gælder spontangæret øl, Her gåes der heller ikke på kompromis og deres 'Oud Gueuze 2018-19' er da også en snerpende syrlig oplevelse. Jeg smagte deres 'Gueuze Vat 79' til vores ølmarathon i 2017 og den var rundet af at ligge på det gamle fad.

Denne udgave var mere upoleret, men jeg har dog vænnet mig til stilen, selvom det stadig ikke min favorit. Denne udgave var mere hardcore end Cantillons.

Bryggeriet er fra 1975 og ligger i Lembeek ( lambic ) hvor man har brygget denne type siden 1600tallet

Karakter 3

Vi skyndte os at finde en venligere øltype frem. Ølsmageren fra Gjøl havde 4 års fødselsdag på Kristi Himmelfart, så jeg var omkring for at hilse på og få lidt øl med hjem.

Han havde tilbud på nogle sæt at DIPA. 5 øl fra Overtone og 4 øl fra det amerikanske bryggeri The Veil, som jeg overhovedet ikke kendte noget til.

Bryggeriet ligger i Richmond, Virginia og åbnede i 2015. Det er Matt Tarpey der er ejer og brygmester, og bryggeriet fokuserer på tidens trends - DIPA, Sour og Stout, gerne barrel aged.

Nu har jeg kun smagt denne ene DIPA, men det lader til, de gør det godt.

'Dirt Nap' er på 8,8% og den er humlet med Citra, Mosaic, Galaxy og Nelson. Den er uklar og har udseende som tropical juice. Jeg fik det allersidste, og der var lidt svævende gærrester, der kunne minde om frugtkød. Det er da også det eksotiske, der dominerer, men den bliver ikke så sød, at man skal sætte en lille paraply i og drikke den med sugerør. Virkelig inciterende aroma, hvor citrus og ananas kommer frem. God bitterhed, der blander godt ind med resten af indtrykkene. En flot balanceret øl. Det lover godt for resten.

Karakter 5

Tid til en øl - Heavy Seas Double Cannon

 

18. Marts 2022 

I 1631 blev den irske by Baltimore angrebet af pirater - slavehandlere fra Nordafrika. Angrebet inspirerede en digter - Thomas Davis til at skrive " The sack of Baltimore".

Måske er det dette, der har inspireret folk i den amerikanske by Baltimore, Maryland - til at bygge et piratskib - 'Fearless'', der sejler turister rundt langs kysten. I hvert fald lader det til, at denne piratstemning hører til området.

I 1982 drev Hugh Sisson - sammen med sin far - den eneste craft beer bar i Baltimore, men han spekulerede på, om han også kunne brygge sin egen øl. I '86 begyndte han at lave øl til Sisson's Brewpub og i '95 grundlagde han sit eget bryggeri - Clipper City Brewing Company.

I 2003 lancerede de en serie kraftigere og mere udfordrende øl under navnet Heavy Seas, og det blev så stor en succes, at de i 2010 omdøbte bryggeriet til Heavy Seas Beer. Logoet er en kranium - med henvisning til Baltimores pirater, og det er i høj grad IPA'er, de brygger - med navne som 'Loose Cannon,' Hazy Cannon' og denne aftens øl - 'Double Cannon'. Vi kan se to gamle kanoner, der fyrer en stor ladning humle af.

Det er en kraftig Double IPA på 9,5%. Flot orangegylden farve med hvidt skum. Masser af duft af humle - appelsin og citrus. God fylde i munden . Jeg kan godt lide Double IPA-typen, med mere kraft og saft - ofte fordi maltsødmen balancerer bedre med bitterheden. Det gælder også her. Bitterheden er kraftig ( 90 IBU ), men det fornemmes ikke så tydeligt pga den fyldige maltsmag. Det er dog en særdeles potent øl, der nok kan skræmme uerfarne landkrabber væk. En rigtig piratøl.

Karakter 4+

Tid til en øl - D9 Brewing Whiskers On Kittens

 14. Februar 2022

Her i huset har vi altid haft katte. En overgang var der 4, men for tiden har vi kun en. Og aldrig har vi haft en med så eddikesurt et ansigt, som den der pryder dagens øl. Det er da også en sur øl - en 'sour' fra det amerikanske bryggeri D9 Brewing. ( 'sour' oversættes dog oftest til 'syrlig' ).

Bryggeriet blev grundlagt i 2014, efter at stifterne havde eksperimenteret i garagen i 6 år, og det var med de syrlige øl, de først slog igennem. Nu brygger de en bred vifte af øltyper. Bryggeriet ligger i North Carolina, og brygmester er Aaron Burton, der sammen med Andrew Durstewitz og John Ashcraft ejer bryggeriet.

Mens de bryggede i garagen jokede de med et slogan: 'District 9 is rising up for craft beer'.

'Whiskers On Kittens' er en gylden sour ale på 5,5%. Den er brygget med rosenblade, hvede og laktose. Man kan med lidt god vilje godt fornemme lidt rosenblade i aromaen, men det er nu et ret diskret duft. Flot gylden øl med en livlig og perlende fremtoning, inden munden snerper sig sammen pga af syrligheden. Det er i retning af æbleeddike, og rosenbladene giver ikke ret megen kontrast dertil. Jeg synes, den virker lidt for ensporet i dens udtryk.

Karakter 3

Tid til en øl - Sycamore Brewing Fantasy Land

 2. November 2021

I weekenden var jeg på Nordic Brew Festival i Frederikshavn. Måske kommer der en beretning derfra på et tidspunkt.

Nu er juleøllet kommet på plads på hylderne - også i Salling, Aalborg - men inden det skete, var der et lille fremstød for 6 bryggerier fra de amerikanske sydstater. Så vidt jeg forstår, havde man fra amerikansk side bedt One Pint om hjælp, og de havde sat et mindre parti på hylderne i forskellige butikker her i Nordjylland. Jeg fik købt lidt fra nogle af bryggerierne, og i dag er det bryggeriet Sycamore.

Sycamore Brewing ligger i Charlotte - et by i North Carolina. Det blev stiftet i 2013 og laver for det meste friske, frugtige øl.

'Fantasy Land' er ikke en undtagelse. Det er en Hazy IPA på 7,0%. Den er gyldn med tyndt, Hvidt skum og fremstår med en duft af appelsin og tropeland. Det er et forsøg på en Pina Colada - drinken med ananas og kokos, og det træder da også i karakter i smagen. Vi har den tropiske frugt og også kokos, men om det fungerer, kan diskuteres. I hvert fald er det meget sjovt og bestemt ikke så dårlig. Den er lidt juiceagtig, undtagen i forhold til bitterheden til slut.

Karakter 3+

Tid til en øl - Stone Sublimely Self-Righteous Black IPA

 

25. Juni 2021

I 2007 fejrede Stone Brewing i Californien deres 11. års jubilæum , hvor de kortvarigt bryggede en mørk, humlet øl. Den blev øjeblikkeligt et hit, og der gik ikke lang tid før de savnede den.

Så efter nogle lange måneder bragte de øllet tilbage under navnet 'Sublimely Self-Righteous Black IPA'.

Efter noget tid svandt interessen for Black IPA og endnu engang forsvandt den fra markedet i 2015. Men der er stadig efterspørgsel efter den, så nu kommer endnu en 'limited edition' af den selvrefærdige øl. Hvis der er nogen retfærdighed i denne verden, så køb hele lageret, så det igen bliver nødvendigt at brygge den.

Som altid er Stone ret direkte på deres etiketter. Denne mørke IPA er en rigtig jubilæumsøl på 8,7% og med masser af kraft og fylde. Den står flot i glasset med et rødlig skær i lyset. Skummet er kraftigt og lysebrunt. Det er en dejlig duft, hvor jeg fornemmer mørke bær - solbær og brombær -der blander fint med brændt karamel. Det er en god fyldig øl, hvor den kraftige humleprofil og giver lidt skarphed. Der er brugt Amarillo, Simcoe og Chinook humle og bitterheden render op i 90 IBU.

De typiske grapenoter blander fornemt med bærrene og den ristede tone, og smagen holde ganske længe, inden der til sidst afsluttes med en temmelig ren og markant bitterhed.

En dejlig øl, der måske virker lidt gammeldag, men det er nu befriende at ikke alting er sødlig tropefrugt.

Karakter 4+

I kapslen finder vi et fint lille slogan - 'Leave No Stone Unturned

Tid til en øl - Stone Tangerine Express / Basqueland Interstellar

 30. Maj 2021

Solskin og varme - for en gang skyld kunne vi sidde på terrassen og nyde et par friske øl inden maden. Jeg havde valgt et IPA'er med lidt tropisk feriestemning - tænkte jeg i hvert fald - men det var ikke slet så tydelig som i andre øl, jeg har smagt i den seneste tid.

Stone Brewing var ophavsmand til den første. 'Tangerine Express IPA' er brygget med madarin og ananas. Det står anført på etiketten. Det er en smuk, lysende gul øl i solskinnet. Toppes af blødt hvidt, skum. Jeg fornemmer ananas lige når aromaen slippes fri, men så forwvinder den umærkeligt.

Der er brugt 'whole tangerine purée', hvilket jeg tolker som 'hele mandariner' - altså med skræl. Det kan i hvert fald forklare den meget bitre appelsinsmag, der mødte mig, når jeg havde ventet en andeledes sød mandarinsmag. Man skal nok ikke have for mange forventninger til sin øl på forhånd. Den har en god fylde og bitterheden er høj ( 75 IBU ). Det er den bitre smag af både appelsin og humle der dominerer ( Citra, Centennial, Sterling, Azacca og Mosaic ). Ganske glimrende, men min forventning var et andet sted.

Karakter 3+

Bagefter åbnede jeg en dåse fra det spanske bryggeri Basqueland. Jeg har tidligere smagt en af deres øl - 'Digital Symphony', som de bryggede i samarbejde med Fuerst Wiacek. Det var en fremragende øl med masser af eksotisk kraft og stemning, så mine forventninger var store. Og det er som nævnt ikke så klogt.

'Interstellar' er en DDH IPA på 6,4%. Og jeg skal da love for, at dåsen signalerer ' Det ydre rum'. Så jeg var klar på en tur i det uvisse og det blev det også.

Øllet er uklart og lys orange. Man mødes af en underlig, let syntetisk duft.

Humletyperne er Mosaic - Rakau - Ella og Mosaic Cryo. Rakau er fra New Zealand og skulle give noter af abrikos, blommer og andre stenfrugter. Ella ( hed tidligere Stella ) er lillesøster til australske Galaxy og skulle også være sød og eksotisk. Cryo er en proces der koncentrerer kraften og giver en mere potent humle. Om det er disse - for mig - ukendte humlenoter, der giver den mærkelige aroma ved jeg ikke.

der er en god fylde i øllet men bitterheden er ikke høj ( 25 IBU ). Smagen er heller ikke fokuseret. Den vil alting og ingenting. Det er ikke lige en øl, jeg umiddelbart kommer til at forstå. Så hellere smage 'Digital Symphony' igen

Karakter 2+

Tid til en øl - Sierra Nevada Fantastic Haze

 28. Maj 2021

Jeg bliver i samme genre som i går og så dog slet ikke. Der er stadig tale om en tåget IPA, men der holder ligheden også op.

'Fantastic Haze' fra Sierra Nevada er en Imperial IPA ( IIPA ) på 9,0% og den alkoholprocent giver et ganske andet udtryk. Ikke nødvendigvis bedre, selvom jeg ofte synes det. Etiketten signalerer det samme som i går - afslappet hippieliv i Californien.

Farven matcher dåsen ret godt. En smuk orange kulør med en smule dis. Duften er kraftig, men ikke så entydig som i går, selvom der også her er antydning af appelsin. Den højere alkoholprocent giver en mere fyldig øl med masser af smag. Den er let eksotisk, men igen ikke påtrængende i sine smagsnoter. Bitterheden er ikke så høj, som man ofte ser i med kraftige IPA'er, men det er måske for at lægge sig lidt i retning af NEIPA. Den er kun på 40 IBU og der er brugt Chinook, Azacca, Amarillo, Idaho 7 og Strata. God afslutning med både smag og bitterhed. Jeg kan lide fylden og den kraftigere smag, men indtrykket er alligevel en smule anonymt.

Karakter 4

Tid til en øl - Stone Neverending Haze

 27. Maj 2021

Stone Brewing fra Californien har altid hørt til blandt mine favoritter - i hvert fald i IPA-afdelingen, fordi jeg synes, de er gode til at balancere deres øl, og få malt og humle til at passe sammen. Selv deres Session IPA er aldeles drikkelig. Derfor var jeg også nogenlunde tryg ved at åbne for deres 'Neverending Haze IPA' der kun er på 4,0%. Det er vel en slags Session NEIPA.

Jeg synes ofte, der er for lidt smag i disse lettere IPA'er i forhold til bitterheden. Dåsens etiket giver mindelser om hippie-tiden - både hvad angår skrift og farvevalg. Chill out, feeling groovy - det her er til afslapning - uden bekymringer -på en varm sommerdag.

Så det var heldigt nok at dagen sluttede med solskin, og sikken flot farve øllet har. Det passer jo til etiketten.

Det er en orange, uklar øl med groft, hvidt skum bestående af store bobler. Der er duft af appelsin og lime. Øllet føles frisk og meget levende. Der er brugt Citra og Mosaic humle og bitterheden ligger på 35 IBU. Smagen er let sødlig af appelsin og skarp af lime og stjernefrugt. Der er en fin bitterhed i en pænt lang eftersmag. Og igen balancerer det godt.

Karakter 4

Tid til en øl - North Brewing Somehow Lose Glass / Stone Scorpion Bowl IPA

 12. Februar 2021

I går aftes fik vi en dejlig vegetarret med ris og 9 forskellige grønsager i kokosmælk. Det var det sydøstasiatiske køkken, der var inspiration.

Jeg åbnede en IPA fra det engelske bryggeri North Brewing, og den passede fortrinligt til maden.

Bryggeriet blev grundlagt i 2015 i Leeds, England - af John Gyngell og Christian Townsley, der siden 1997 havde bestyret England første ’Craft Beer Bar’. Den bar navnet ’North Bar’, så det var nærliggende at finde navnet på bryggeriet.

Den engelske ølfestival –’Indy Man Beer Celebration’ er naturligvis aflyst, hvilket - som så meget andet - er ærgeligt. Der er ikke mulighed for alle de ting, man gør på en ølfestival – inklusiv at miste sit ølglas, hvilket sker oftere end man tror.

Derfor har festivalen lavet en aftale med forskellige engelske craftbryggerier, om at lave øl inspireret af ølfestivaler, og North Brewing lavede denne ’Somehow Lose Glass’

Det er en uklar, solgul NEIPA på 7,0%. Der er brugt en del havre i den for at give en blød og behagelig mundfornemmelse. Humletyperne er Motueka og Simcoe. Motueka er en New Zealandsk humle, der giver dette præg at tropisk frugt. Det fornemmes allerede i aromaen og senere fremstår det d tydeligt i smagen. En citrussmag, der kan minde lidt om stjernefrugt og nogle sødere frugter i baggrunden for at balancere. Glimrende afslutning med fin bitterhed.

Karakter 4

Forleden åbnede jeg en IPA fra Stone Brewing. Jeg har altid været glad for deres IPA’er, for de er gode til at balancere bitterhed og smag.

Denne ’Scorpion Bowl IPA’ er da heller ingen undtagelse, men med 7,5 % og 76 IBU lægger den sig tæt op af en DIPA. Her er det Mosaic, Loral og Mandarina Bavaria der sørger for bitterheden og selvom de beskriver den som tropisk – uden tilsætning af frugt, synes jeg ikke det er så markant. Jeg synes, det er grape, der dominerer med lidt appelsin og tropefrugt i baggrunden.

Ganske glimrende IPA, men jeg vil nu nok altid foretrække en ’Ruination’, når vi alligevel er i det sekment.

Karakter 4

Tid til en øl - Founders Dankwood

18. Oktober 2019

Jeg har tidligere smagt og skrevet om mange øl fra det amerikanske bryggeri Founders. Det er et af mine favoritter, især pga den gode balance der ofte er i deres øl.

I 2018 sendte bryggeriet 6 barrel-aged øl på markedet. ’Dankwood’ er nummer 3 i rækken.

Det er en kraftig ’Imperial Red India Pale Ale’ på 12,2% - altså en øl, der på alle parametre udfordrer sanserne. De har tidligere udsendt ’reDANKulous’ og så vidt jeg forstår, er det den, der nu har været lagret på bourbonfad.

Alkoholprocenten er røget i vejret fra 9,5%. Til gengæld er bitterheden gået fra 90 IBU til 65 IBU i ’Dankwood’. Om det er pga lagringen ved jeg ikke helt.

Det er en mørk øl med et bordeaux-rødt skær i lyset. Den har en duft af egetræspåner. Den er skarp og aggressiv i munden. Alkoholen presser sig på. Man smager tydeligt bourbonfadet sammen med humlen. Bitterheden er gået ned, men virker gennemtrængende i sammenhæng med skarpheden fra fadet.

Jeg må sige, at det ikke helt er min kop te. Jeg er nok mere til lidt rundere BA udgaver. Alkohol, humle og egetræ bliver for aggressivt for mig.

Karakter 3+

Tid til en øl - Stillwater Cellar Door

10. Februar 2019

I fredags afholdt jeg en ølsmagning. Nogle af deltagerne har været med siden 2006, men andre er kommet til for nyligt. Denne gang havde jeg fundet et par øl, som vi smagte for 8 år siden, men som siden har været værk fra hylderne i Aalborg. Men Volby Købmandsgård har et stort udvalg af øl og her fandt jeg gamle kendinge, som jeg tog med.

Aftenens emne i denne brydningstid var ’lys & mørke’ – 5 lyse og 5 mørke øl.

Vi lagde ud med ’Cellar Door’ fra det amerikanske bryggeri Stillwater Artisan Ale. Det blev stiftet af Brian Strumke i 2010 i Baltimore i staten Maryland. Allerede i 2004 begyndte han at eksperimentere med udgaver af eksisterende øltyper. Og inden længe begyndte han at vinde priser, selvom dommerne kunne være lidt i vildrede over hans brug af krydderurter og vildgær. Stillwater har ikke deres eget bryggeri, men brygger deres øl hos andre bryggerier.

I 2010  sendte de de første øl på markedet, og blandt dem var ’Cellar Door’ – en hvedeøl brygget med hvid salvie og husets saisongær

I 2017 blev den genskabt. Tyske hvede- og pilsnermalt – Sterling og Citra humle – tørhumling og en balanceret tilsætning af hvid salvie.

Denne øl var en af aftenens store overraskelser – især for de deltagere, der ikke havde så stor erfaring med farmhouse ales. Dels er den ikke overdreven syrlig og dels er salvien tilsat med nænsom præcision, der balanceret den godt.

En lys øl på 6,6% med duft af salvie. Frisk og sprød i munden og med et syrligt skarpt strejf. Salvien er tydelig, men ikke dominerende. Fin humlebitterhed til slut.

Karakter 4

Tid til en øl - Rogue Cold Brew IPA

24. Juni 2018 

Efter en lang dag med at male kulisser til ’Skammerens datter’ på Hals Skanse var det godt at slappe af med tærte og en humlet IPA.

Rogue har lavet en ’Cold Brew IPA’, hvor de har tilsat ’Cold Brew’ kaffe – 757 liter til hvert parti, for at være nøjagtig.

Koldbrygget kaffe er en langvarig proces, der kan tage fra 1time – 24 timer. Når kaffen ikke udsættes for høje temperaturer får den en blød og frugtig profil uden så meget syre og bitterhed.

Rogue har allieret sig med Stumptown Coffee Roasters fra Oregon, der er kendt for deres fair Trade politik. Det tager 12 timer at brygge deres ’Cold Brew’ og den finder i flere udgave – med chokolade – med kokos og med nitrogen.

Rogue ( også fra Oregon ) har altså tilsat denne kaffe i deres IPA og det giver en flot, mørk farve ( ikke helt som på billedet. Jeg har fået ny telefon med et kamera, der har flere finesser, som jeg endnu ikke helt kan styre ). Den er på 7,5% og aromaen er især præget af den friske humle. Men bag den mærker man en sødere tone, som jeg nok ville have taget for frugt. I smagen kommer kaffen mere frem, og det er sandt, at det ikke er den bitre, ristede smag, men en rund og sødere udgave af kaffe. Det hjælper med at dæmpe humlen, men med en bitterhed på 82 IBU ved denne øl alligevel godt, hvilken retning den vil.

Karakter 4+

Købt i Fakta

Tid til en øl - Det Bette Ølhus / Spencer / Petrus / Kasteel

5. August 2017

Forleden foreslog min kone, at vi skulle tage på vores nærmest traditionsmæssige tur til ”Det Bette Ølhus” i Aalbæk. Det behøvede hun ikke sige to gange. Det er fantastisk, at hun vil tage med for at jeg kan drikke øl og komme sikkert hjem igen, men på den anden side er der en dejlig atmosfære på stedet, og hun hygger sig næsten ligeså meget, som jeg gør. Men øl drikker hun ikke.

Jeg har nogle gange valgt husets ølsmagning med de 8 øl, der er på hanerne, men denne gang kendte jeg mange af dem i forvejen.

Så jeg valgte i stedet en trappistøl fra et af de nye skud på stammen – det amerikanske bryggeri Spencer. Vera har flere øl fra klosteret på hylderne, men synes selv bedst om deres ”India Pale Ale”. Den blev serveret i et flot glas, men for en gang skyld ikke det rigtige. Amerikanerne vil simpelthen have en uhørt høj pris + fragt for et ganske ordinært glas med navn. Det var helt i orden for mit vedkommende – sådan er det jo oftest til daglig.

Trappist klosteret – ST. Joseph’s Abbey – ligger i Spencer Massachucetts. Munkene kom dertil i 1950 , fordi deres tidligere kloter i Cumberland brændte ned. De har haft en stor produktion af marmelade og syltetøj, men omkring 2010 begyndte de at interessere sig for øl. Der var en ”Belgisk Ølfestival” i Boston og senere sendte de munke til Belgien, hvor ideen blev mødt af en del skepsis.

De tog på rundtur til samtlige trappistbryggerier  - startende i Westmalle og sluttende hos Westvleteren. Efter deres anden og endnu mere detaljerede besøg havde de indsamlet materiale til at kunne starte en produktion op.

De lavede over 20 testbryg, før de var klar med deres første opskrift.

Men jeg lagde altså ud med deres nye IPA, og det er en smuk gylden øl på 7,2%. Den har en duft af humle med et noget eksotisk præg – mere appelsin end grape . Der er brugt Perle, Apollo og Cascade, og der afsluttes med en pæn kraftig bitterhed. Humleindtrykket balanceres fint med brugen af trappist gær.

Karakter 4

Klosteret har nu 7 forskellige bryg i sortimentet – bla en IPA og en Trappist Imperial Stout

Deres første bryg – den originale ”Spencer” er en orange øl på 6,5%. Jeg købte en med fra butikken og kunne nyde den her til aften. 

Den er toppet med et let, diffust skumlag. Malten er fra Wisconsin, humlen fra Yakima ( Willamette og Nugget ) og vandet stammer tilbage fra de gletsjere, der dækkede New England for mange år siden. Gæren er deres egen streng.

Den har en dejlig sødlig duft, hvor jeg synes orangefrugt kommer endnu mere frem. Det er en behagelig øl, og det er også gylden frugt, der dominerer smagen. Det er lysere i karakteren end så mange af de europæiske trappistøl.

Karakter 4+

På ”Det Bette Ølhus” var tiden kommet til øl nummer to – ”Moinette Tripel”, men der var så få flasker tilbage at Vera forslog en anden øl i stedet. ( Jeg købte Moinette med hjem ). Det blev en øl fra hanen – en af dem jeg ikke havde smagt – ”Brewmaster’s Selection – Wild Triple Hop ”.

Der er 3 brygmestre på Brabandere, og de skal hver især give deres bud på en spændende øl. Det er Chris van Acker, der har lagt ud med denne ”Wild Tripel Hop”. Han har arbejdet på bryggeriet i 31 år. 

Det er 15% ”foederbier” lagret i 24 måneder på egetræsfade, der er blandet med ”Petrus Tripel”. Denne tripel indeholder 3 europæiske humletyper, men nu er der yderligere tilsat Amarillo og Cascade.

Det er en gylden, uklar øl på 8,0%. Det har en let syrlig duft fra egetræet. Den er lidt skarp at få i munden. Først en let sødme – så en smule syrlighed fra fadet og til slut en god bitterhed i eftersmagen. Hele paletten.

Karakter 4

Jeg sluttede af med en øl fra ”Kasteel”. Jeg har tidligere været meget begejstret for deres øl, og denne gang blev jeg heller ikke skuffet. Det er Brouwerij van Honsebrouck der står bag.

”Kasteel Barista Chocolate Quad” er en fantastisk øl på 11,0%. Den er matsort med cremet, lyst skum. Duft af sødlig kaffe. Tyktflydende. Kompleks smag med mørk frugt og en smule anis, samt tydelig chokolade og cafe creme. Det er ret svært at finde noget, at sætte fingeren på.

Karakter 5+

Trappist - made i USA ( hvem skulle have troet det for 10 år siden )

Tid til en øl - 2000 øl / Funky Buddha

17. Marts 2017

Vin og ølbutikken ”Total Wine” har lavet en ”Guide to Beer”, der er gratis og som ligger i butikken. Jeg tog kun en enkelt, hvilket nu ærgrer mig, for det er en utrolig god bog om øl. Måske en af de bedste, jeg har på hylden – og så gratis.

Der er et afsnit om Øllets Historie – noget om brygteknik – ingredienser – glas – temperatur – øl & mad. Der er også små artikler om de kendteste bryggerier og de mest betydningsfulde bryggere indenfor craftbeer. Og så er der den mest omfattende gennemgang af samtlige øltyper og de kendteste bryg inden for hver type, som jeg endnu har set.

Vi føler måske nok, at vi er godt med herhjemme, men faktisk er vi langt efter amerikanerne , både hvad angår udbud og oplysning/service.

Lige nord for Fort Lauderdale ligger Oakland Park og her har bryggeriet Funky Buddha til huse.

Bryggeriet blev grundlagt i 2010 af Ryan Sentz. Det var i en lille skala til hans brewpub og det var først i 2013, at et større bryggeri blev stablet på benene for at efterkomme den store efterspørgsel efter Funky Buddha’s øl.

De to kendeste øl er ”Floridan Hefeweizen” og ”Hop Gun” og det er også de to øl, jeg har smagt.

”Floridian Hefeweizen” er en hvedeøl i tysk stil, hvor der er brugt traditionel tysk hvedegær

Det er en meget lys øl på 5,2%. Den er ufiltreret og man mødes af en typisk bananaroma. Den er måske en smule tynd og let i kroppen, men der er tydelig tysk inspiration, og letheden fungerer godt i Florida varme.

Karakter 3+

Denne øl var øl nr. 2000, der er omtalt og anmeldt her på bloggen. Jeg har skrevet 1630 indlæg, men ofte beskriver jeg jo flere øl i samme indlæg, og nu har jeg rundet et lille jubilæum.

Den sidste øl, jeg nød i Florida inden hjemrejsen var ”Hop Gun” – også fra Funky Buddha.

Navnet spiller jo på filmtitlen ”Top Gun” med Tom Cruise og på etiketten, ser vi da også en jetjager der fyrer humlemissiler til højre og venstre.

Det er en East-coast style IPA, hvilket jeg ikke helt ved, hvad indebærer. 7,0% og masser af humle ( 60 IBU ), men det er på den anden side en helt gængs beskrivelse af IPA i det hele taget.

Den er en uklar, orange øl med duft af lime og lemon. Den er frisk og sprød. Smag af lemon og med et sødt strejf af ananas. Vældig fin balanceret bitterhed. Det er måske denne mere frugtige stil, der kendetegner East-Coast IPA.

Karakter 4

I morgen har jeg samlet vennerne til en Ølmarathon, hvor vi skal smage os igennem 42,195 øl. Når jeg engang bliver ædru, lommer der nok også en beskrivelse af den udfordring.

Tid til en øl - Sierra Nevada nooner / Unibroue Megadeth

15. Marts 2017

I Fort Lauderdale havde vi fundet et indkøbscenter med masser af butikker af forskellig art. Der var også en vin & ølbutik – Total Wine.  Butikken var – naturligvis – kæmpestor og det var ølafdelingen også.

 

3 store reoler med øl. Den jeg her står ved er med amerikansk øl i alle afskygninger. Man kunne ”build your own six-pack”.

Derudover var der en tilsvarende reol med udenlandsk øl – især europæisk og en med sæsonøl og limited editions. Der var næsten for mange øl, som jeg aldrig havde set før og bryggerier, jeg aldrighavde hørt om. Jeg købte nogle øl med hjem, men det var jo begrænset, hvad der var plads til i baggagen. jeg købte også nogle øl til at nyde til maden på stedet. 2 af disse var lette frokostøl.

”Nooner” er Sierra Nevadas bud på en pilsnerøl. En dejlig, lettere sag ( 5,2% ), der kan nydes midt på dagen omkring ”noon”. Etiketten viser da også nogle liggestole – klar til brug, så man kan sidde og nyde udsigten med en kold øl i hånden.

Det er en lys pilsner uden nævneværdigt skum og med små dovne bobler. Det er en tysk pilsner med tysk humle – Perle, Tettnanger og Strisselspalt. Bitterheden er god ( 38 IBU ). Aromaen er neutral med antydninger af halm og hø. Den er forfriskende i det varme vejr. Smagen er lys malt med lidt brød og strå. Der afsluttes med en god, tør bitterhed.

Egentlig et udmærket bud, men det er svært at konkurrere med den ægte vare og måske også unødvendigt, når alt kommer til alt. Men naturligvis vil et bryggeri også gerne have en pilsner i repetoiret.

Karakter 3

Til frokosten den sidste dag havde jeg valgt en øl fra canadiske Unibroue. Bryggeriet var med til at opbygge min interesse for øl, da Ølkonsortiet i Aalborg importerede dem i sin tid. De har brygget masser af gode øl, men stoppede desværre i 2010 med af eksportere øl til Europa. Bryggeriet har til huse i Quebec og har fra starten specialiseret sig i belgisk inspireret øl. Deres brygmester er Paul Arnott, der tidligere var brygmester hos Chimay.

Her i Florida så jeg en enkelt, jeg ikke tidligere har smagt – en belgisk saison på 4,5% med det dramatiske navn ”Megadeth”. Øllet hedder ”A Tout Le Monde” og navnet er taget fra Megadeth’s album ”Youthanasia” ( 1994 ) og på etiketten ser vi maskotten Vic Rattlesnake.

Det er en uklar, orangegylden øl med en skarp, syrlig duft af appelsinskal. Den er skarp og frisk – god midt på dagen i Floridas varme. Orangenoterne træder også frem i smagen, men det syrlige holdes pænt i ave. Først til slut dukker lidt skarpere indtryk fra appelsinskallen op.

Karakter 3+

Jeg har smagt andre ”heavy metal”-øl, og det undere mig lidt, at de er relativ harmløse – både i smag og alkoholprocent. Det passer dårligt med det voldsomme og dramatiske udtryk i musikken.

Tid til en øl - Lagunitas 12th of Never / Little Sumpin’ Sumpin’ Ale

13. Marts 2017

En aften tog vi Water Taxi til Fort Lauderdales restaurationsstrøg – Las Olas Boulevard. Her havde man ikke fået julelysene ned endnu eller også er det lys i træerne året rundt. Masser af lidt dyrere restauranter og butikker. Vi havde ikke bestilt bord, men fandt heldigvis et på en italiensk restaurant. – Tuscan Grill.

Her kunne man få pasta og pizza, men i denne sammenhæng er det mere interessant, at man kunne smage øl fra Lagunitas. Tjeneren mistede al interesse for os, da vi ikke bestilte vin og havde ingen anelse om, hvilke øl de havde i restauranten. Men jeg bestilte en ”12 Of Never”

Lagunitas stammer fra byen af samme navn i Californien. Bryggeriet blev grundlagt i 1993 af  Tony Magee, men flyttede allerede året efter til Petaluma, der lå lige i nærheden. Det er et af USA’s bedst sælgende mikrobryggerier.

”12th of never” er bryggeriets første dåseøl ( juli, 2016 ). Betegnelsen bruges om en fremtidig hændelse, der aldrig vil opstå. Tony Mageee har tidligere udtalt, at de vil være det sidste bryggeri til at bruge dåser til øl. Dåserne er 12 ounce og kommer i en 12-pack

”12th of Never” er en humlet ale på 5,5%. Bitterheden er høj ( 45 IBU ). Den ligger på grænsen til en IPA. Der er brugt en blanding af nye og gamle humletyper. Det giver en god eksotisk smag. Den er frisk med en markant bitterhed. Smag af grape med et strejf af ananas.

Karakter 4

I vores supermarked købte jeg også en ”Little Sumpin’ Sumpin’ ale”. Den beskrives som en humlet hvedeøl – ”….great for IPA fans but so smooth that the hefeweizen fans dig it too” 

Her er skruet lidt op på alle parametre – 7,5% og 65 IBU. Det er mere ren smag af grape, der dominerer her. Men balancen er fin, og det er en blød og lækker øl, selvom humlen har lidt bid.

Karakter 4