Bedømmelse

1 Dårlig
2 Drikkelig
3 God
4 Meget god
5 Fantastisk
Viser opslag med etiketten Leffe. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Leffe. Vis alle opslag

mandag den 1. oktober 2012

Tid til en øl - Leffe Royale


1. Oktober 2012

I sommer købte jeg i Brugge et glas til den nye øl fra Leffe – ”Leffe Royale”. Jeg kan ikke finde oplysninger om navnet – om der har været en royal begivenhed eller om det bare er for at udstråle klasse. Det er et flot glas med snoet stilk og guldkant.
 

På bagsiden ser man en krone ( det belgiske kongehus har faktisk ikke en krone ) og den er også aftegnet på den lille platte under glasset

 
Leffe har efterhånden en hel del øl på markedet, og ”Royale” er den nyeste fra 2012. Den kendteste er nok ”Blond” og man kan sige at ”Royale” lægger sig i nærheden af den. Den er brygget på bygmalt og hvede, og der er brugt 3 forskellige slags humle fra Poperinge.


Det er en lys øl på 7,5%  altså lidt mere end blonden. Den har en dybere, mørkgylden farve. I glasset hvirvler boblerne op i midten og danne er blødt, hvidt skumlag på toppen. Aromaen kan minde om ”Leffe Blond” men den er mere afdæmpet og mindre parfumeret. Der er en lettere syrlig note og en bitter note fra appelsinskal. Øllet har en god fylde og virke behageligt at drikke. Smagen er domineret at lys frugt med krydderier. Igen har vi appelsinskal, der giver en skarp bitterhed og det er som om, at man har forøget humleniveauet en smule. Der er dog ikke tale om det bitterhedsniveau, vi ser i andre nye belgiske øl. Det kan jeg faktisk godt lide – man kan stadig smage at det er en belgisk øl.

Karakter 4

onsdag den 25. januar 2012

Tid til en øl - Leffe Ruby

25. Januar 2012
Leffe har i mange år været med som et af de kendte belgiske bryggerier – nok mest fordi ”Leffe Blond” var blandt de første specialøl, der blev præsenteret på det danske marked. Siden er det blevet til en del forskellige, og nu forsøger man sig med en slags frugtøl – ”Leffe Ruby”.
Om det er for at tækkes kvindelige øldrikkere ( som det er blevet så moderne at gøre ), eller for at være med i en belgisk tradtion, ved jeg ikke, men det er slet ikke samme slags øl, som vi kender det fra de spontangærede krieg og framboise.
Bagpå etiketten er teksten skrevet på fransk og flamsk, og jeg kan ikke nogen af sprogene, men alligevel er det utroligt, så meget flamsk man forstår.
”Met zijn diepe, robijnrode kleur biedt Leffe Ruby én unick samenspel tussen den typische smagen van Belgische bieren en de verfijning van rood fruit.”
Og rød frugt er der tydeligvis i denne øl.
”Leffe Ruby ” ( ruby betyder rubinrød ) er en klar, flot rød øl  med mange bobler, der sætter sig på glassets sider. Efterhånden forsvinder de og efterlader  nogle spredte, dovne bobler. Skummet er nærmest lyserødt, men svinder ret hurtigt. Der er en udpræget duft af jordbær, samt en anelse syrlighed – ikke fra gær, men mere fra frugt. Det er en frisk øl, men den efterlader én med en tør – nærmest udtørret – fornemmelse i munden. Smag af røde bær, og lidt bitter/syrlig note fra pigeonæbler.
Karakter 3 ( man bliver næsten tørstig af at drikke den )

tirsdag den 14. juni 2011

Tid til en øl - Leffe Lentebier/ Printemps


14. Juni 2013

Jeg fortsætter med forårsøllene. Leffe har minsandten også lavet en. ”Biere de Printemps” eller ”Lentebier” ( som det hedder på flamsk. Lente betyder simpelthen ”forår”, men er i den kristne tradition desuden blevet en betegnelse for fastetiden fra Askeonsdag til påske.

Vi får ikke meget at vide om denne øl på Leffes ellers glimrende hjemmeside. ( de har dog fjernet den virtuelle tur ned i krypten, for at smage øl ). Den eksisterer faktisk ikke heller ikke på deres Facebook-side.

Så jeg må bare prøve at beskrive den uden faktuel hjælp.

Det er en mørk ravfarvet øl på 6,6% med hvidt skum. Der er en behagelig krydret duft med appelsin og lidt sødlig tyggegummi. Den minder på mange måder om den aroma vi kender fra ”Leffe Blonde”. Øllet har en god fylde i munden, og smagen af tyggegummi træder igen frem, og bliver måske en anelse vammel i længden. Jeg har det på samme måde med netop ”Leffe Blonde”, der nogle gange bliver for krydret sød. Selvom denne øl er væsentlig mørkere, er det de samme indtryk, der gør sig gældende. Måske er der her lidt mere fylde i smagen – lidt mere bund, men den kommer ikke op på siden af de andre øl fra bryggeriet.

Karakter 3+

Jeg har skrevet om næsten alle øllene fra Leffe tidligere ( i hvert fald dem jeg kunne få fat i ) og også om bryggeriets historie. I en uge fra 9 – 13 februar 2009

Leffe 9                                           13 feb 09

Leffe Blond                                   09 feb 09

Leffe Bruin                                   10 feb 09

Leffe Radieuse                             12 feb 09

Leffe Triple                                  11 feb 09

Leffe Vielle Cuvee                       13 feb 09


torsdag den 11. november 2010

Tid til en øl - Juleølsmagning / Belgisk Jul


11. November 2010
 I dag var vi til dans for første gang i 3 uger pga ferier og Dark Side of the Moon. Vi kunne næsten huske programmet, men jeg var lidt handicappet med en øm skulder, så holdningen blev ikke så god. Jeg døjer med nakken, der nogle gange bliver spændt og kan komme til at gøre afsindig ondt, men jeg går jævnligt til kiropraktor, så det er lang tid siden, det rigtig har generet. Men der var gået lidt for langt tid, så min behandling i går har sat sig nogle spor. Jeg er øm i hele venstre side. – Nå men det går nok snart over.
Det hjalp at nyde en dejlig øl, da vi kom hjem – ”Weltenburger Asam Bock”. Det er nu en dejlig øl.
Men vi mangler den sidste afdeling på lørdagens juleølsmagning – de belgiske julebryg. På billedet ses 2 af 3 udgaver af ”Stille Nacht” fra De Dolles Brouwers ( 2008, 2009 ), ”Abbaye De Rocs”, som jeg serverede juleaften for nogle år siden. ”Ename” som jeg ikke kender, ”Corsendonk” og ”Gouden Carolus”, der også har været med til andestegen juleaften tidligere. Alle vældig gode øl.


Der var en juleøl fra Leffe, Jopen Winterbier, som jeg fik med hjem. Abbatiale Nöel, Amager Julebryg og ”Stille Nacht 2007”.

Leffe har jo i mange år været et af de velkendte mærker på det danske marked, men det er første gang, jeg ser en juleøl fra bryggeriet. ”Biere de Nöel” er en mørk øl på 6,6%. Rødgylden med hvidt skum. Duft af krydderi og lys frugt. Den virker lidt neutral også i smagen. En af de besøgende havde den som sin favorit, så smag og behag er forskellig.
Karakter 3

Der var juleøl fra Slaapmutske, Herslev, Tournay og Ørbæk. Den fine ”Scaldis Nöel ( også kaldet Bush Nöel ) og Santa Bee. Jeg nåede ikke at smagen nogle af dem
Bøllingsø Julebryg, Gordon, Goliath, Germinel, Lost Abbey og Pere Noel.

Jeg fik det allersidste bundfald af Lost Abbey’s ” A Gift of Magi” ( 2009 ). Det er en barley wine på 10.0%. Det er historien om De Hellige Tre Konger, der bragte guld, røgelse og myhrra til Jesusbarnet. Denne øl ligner flydende guld, der er tilsat lidt røgelse ( harpiks af træet thurifera ) og en lille smule myrrha ( der også stammer fra et træ ). Det er de hellige magiske gaver.
Jeg fik en meget koncentreret bundfaldsudgave af denne øl, så måske kommer der en anden beskrivelse, hvis jeg får den købt igen inden jul.
Den er meget uklar og har en kraftigt duft af figen, hvilket jeg ikke mindes at være stødt på før. Den er fyldig og har en behagelig lammende effekt i munden. Smagen er vinøs og man kan stadig smage figen.
Karakter 4+


”Juleøl” fra Hornbeer, Børglum Kloster Jule, Djævlebryg ”Hjul og Stejle”, Herslev ”Stjernebryg” med stjerneanis, Thjesses fra De Struise, Klosterbryg og Bocq ”Christmas”.
Hornbeers Juleøl er fyldt med sjove kravlenisser ( Julefest i laden ). Brygget med belgisk trappistgær og med belgisk inspiration. 7,5% alk. Brun med et let sløret udseende. God duft af anis. Den føles blød i munden med smag af krydderi, hvor anis igen træder frem. Men egentlig er den lidt tam i forhold til sine forbilleder.
Karakter 3
For hver af de 4 julebryg fra Hornbeer, der bliver solgt går en krone til Mødrehjælpen, der jo hjælper trængte familier op til jul. Et vældig godt formål.


De sidste øl i en belgiske afdeling var Mikkeller ”Santas Little Helper 2009” lagret på rødvinsfad, Santas Little Helper 2010, og en blond og brown juleale fra Ecaussinnes


Ecaussinnes ”X-mas Brown” har en rigtig tegneserie-etiket. Det er en brun øl med en del grums. Der er en tydelig duft af kanel og kardemomme. Der er både sødme og lidt krydderi i smagen, hvor kardemommen gør sig bemærket igen.
Karakter 3+

En af smagningens bedste øl ( blandt dem jeg smagte ) var Mikkellers rødvinslagrede udgave af ”Santas Little Helper 2009 ). Det var den eneste øl, der blev udsolgt – dels skulle alle smage, dels blev den købt af flere gæster.
Den har ligget på rødvinsfade i 4 mdr. hvilket helt tydeligt mærkes i aromaen. Her er der en syrlig note af rødvin i næsen. Faktisk har øllet også taget farve fra fadet, så der er en umiskendeligt rødt skær. Den har en skarp, snerpende klang i munden. Smagen er spændende, udfordrende med en snert af rødvin og en lidt syrlig eftersmag.
Karakter 5
Dermed er det slut på denne første juleølsmagning, men der er mulighed for at gensmage nogle af de bedste og så er der jo også andre juleøl på markedet, så mon ikke der bliver nok at tage sig til.

fredag den 13. februar 2009

Tid til en øl - Leffe 9

13. Februar 2009
Leffe 9 er den nyeste øl på markedet. Jeg ved ikke om den erstatter Vielle Cuvee, men den er i hvert fald ikke til at finde, og optræder heller ikke på deres hjemmeside.
Leffe 9 er en meget flot øl på 9,0%. Den har en flot, klar ravfarve og hvidt skum med store bobler. Der er tilsat koriander og duften minder da også lidt om en Triple. Men denne øl er ikke eftergæret på flasken og er derfor helt klar. Øller skummer lidt op i munden og smagen er sødlig med krydret smag af koriander og vanille. Alkoholen smager en smule igennem. Dette er balanceret af en temmelig høj bitterhed, der markerer sig i eftersmagen. Der må være tilsat ekstra sukker, for glasset får en lidt klistret fornemmelse. Bryggeriet sammenligner den med cognac eller whisky, men det er noget vrøvl. Det er rigtigt, at det er en efter-maden-øl, ( og det er måske det, de mener ), men der er mere dessertvin ”a la Asti” over den. Den minder om en sødlig triple eller Malheur 10.
Karakter 4+
For et par år siden – præcis d. 27, Jan 2007 – smagte jeg ”Vielle Cuvee”, der dengang var lanceret som den fineste af Leffes øl. Gammel årgang – altså en øl der havde lagret længere.
Det var en mørkere øl på 8,2% med hvidt skum. Den var fyldig og kraftig med noter af mørk frugt, men også her var alkoholen ikke så godt skjult. Den gav en prikkende og lidt skarp fornemmelse. Der var en kortvarig bitterhed til sidst.
Dengang gav jeg den karakter 4.
Jeg ved ikke, om denne øl stadig kan fås, men den er ikke i de butikker, der førhen havde den. Det er underligt, hvis den er væk, for så mangler der en stærk, mørk klosterøl i sortimentet.

torsdag den 12. februar 2009

Tid til en øl - Leffe Radieuse

12. Februar 2009
I dag sluttede aftenen ikke med dans som den plejer, men derimod med et møde, som nok var vigtigt, men ikke så sjovt. Men da min kone er i Østrig på skiferie havde jeg alligevel ingen at danse med, så det var ikke helt spildt. Der blev serveret pizza og rødvin til mødet, men det har jeg ikke megen forstand på. Så jeg vil skynde mig til aftenens øl, der ventede herhjemme, selvom det blev sent. Det er alligevel ikke en madøl.
Klosteret Leffe blev som sagt grundlagt i 1152, men de første skriftlige beviser for et bryggeri stammer fra 1240. Det har som så mange andre klosterbryggerier i Europa gennemgået en masse forandringer og perioder, hvor det var lukket. Værst var det i 1400-tallet. Først blev klosteret ramt af pest, der dræbte abbeden og flere af brødrene. En ny abbed kom til, men han druknede i en kæmpe oversvømmelse i 1460. Munkene reddede sig ved at søge tilflugt i klokketårnet, hvor vandet ikke kunne nå dem. Allerede i 1466 var den gal igen. Denne gang blev byen Dinant og Leffeklosteret brændt ned af Charles den Tapre, fordi greven af Dinant havde fornærmet Charles’ moder ( eller noget i den retning ). Og den slags kan jo ikke gå upåagtet hen.
Så var der to fredelige århundreder, hvor klosteret blomstrede, men i 1735 blev det pålagt, at man skulle huse nogle ungarske lejesoldater – husarer, og de plyndrede og ødelagde store dele af klosteret. Efter den franske revolution blev klosteret lukket og dets gods lagt ind under staten. Dermed ophørte bryggeriet også at eksistere.
Først i 1952 blev licens aftalen mellem klosteret og en lokal brygmester årsag til, af Leffeøllet igen kunne produceres. I 1937 blev klosteret erklæret fredet og udnævnt til ”historisk bygning”.
”Leffe Radieuse” er en øl på 8,2%. Navnet betyder strålende og hentyder nok til den flotte, klare glød i øllet. Det har et udpræget rødligt skær. Den er brygget på bygmalt, majs og humle(?). Dertil er sat en blanding af koriander, curacaoappelsin og farin.
Duften er en anelse skarp med en æbleagtig syrlighed, alkohol og måske lidt sød melon. Øllet fylder fint i munden. Smagen er af syrlig frugt, men afsluttes af et pludseligt strejf af sødme inden bitterheden tager over. Eftersmagen er overvejende bitter ( 30 IBU )
Jeg har svært ved at fornemme koriander og appelsin i denne øl, men måske er koriander med til at give det lidt skarpe præg. Den er helt klart anderledes end de andre Leffe øl.
Karakter 4
I Michael Jacksons bog ”Beer” anbefales denne øl til ost.

onsdag den 11. februar 2009

Tid til en øl - Leffe Triple

11. Februar 2009
Leffe er ejet af det store bryggeri InBev og er et af de mere kommercilelle belgiske ølmærker. Det giver sig bla. udslag i en flot og indbydende hjemmeside – www.leffe.com , hvor man i den gamle krypt, - under de flotte hvælvinger - kan gå på opdagelse i Leffes historie, spille et spil Leffeskak for 4 deltagere og medvirke i en virtuel ølsmagning, hvor mestersmageren fortæller og tester ens viden om øllene. Vældig flot og interessant, men det har intet med virkeligheden at gøre, da bryggeriet ikke længere har noget med klosteret at gøre. Men prøv at besøge siden. Det er en af de flottere ølhjemmesider.
Leffeøllene blev oprindeligt brygget i Mont-Saint-Guibert, indtil bryggeriet blev lukket af InBev. Nu brygges de fleste på Stella Artois’ bryggeri i Leuven. – undtagen aftenens øl, der bliver brygget på Hoegaarden. Her har man faciliteterne til at eftergære på flasken, og det er tilfældet for Leffe Triple.
Leffe Triple er en øl på 8,4% og den er brygget på bygmalt, hvedemalt og ekstra rørsukker. Der er brugt britisk og kontinental humle, men det oplyses ikke hvilke. Det virker som om bitterheden er højere end i de andre.
Der er en gylden, ufiltreret øl med et orange skær. Der er gær, der svæver fornøjet rundt i glasset og efter noget tid synker ned som bundfald. Hæld forsigtigt, hvis det er et problem. Duften er præget af blomme og appelsin. Øllet føles friskt, men giver alligevel en varmende fornemmelse til sidst. Smagen er sød med lidt karamel og blomme, men humlen balancerer det fint. I eftersmagen træder bitterheden mere frem.
Karakter 4

tirsdag den 10. februar 2009

Tid til en øl - Leffe Bruin

10. Februar 2009
Øllene fra Leffe kommer i mange forskellige størrelser. På billedet ses den lille enkeltmandsøl på 33 cl, samt den store 3 liters flaske, som var en af øllene, da jeg holdt 50 års fødselsdag i sin tid. Derudover findes der også en 75 cl flaske, som fås i de fleste supermarkeder. Man kan i hvert fald få både Leffe Blond og Leffe Bruin i disse flaskestørrelser.
Leffe Bruin smagte jeg første gang, da min far serverede den til en frokost, og jeg kunne med det samme lide den.
Den er brygget på en blanding af ristet og uristet bygmalt, hvilket er med til dels at give farve – dels at den føles så let, som den gør. Jeg kan ikke finde oplysninger om humletyper, men den minder en del om Blond’en, så det er nok noget i samme retning.
Det er en mørk øl på 6,5% og den har en svagt rødligt skær i lyset. Skummet er svagt, hvilket undrer mig en del. Det har en offwhite, beige nuance. Duften er præget af ristet malt, samt lidt nellikenote. Det føles lettere i munden end jeg husker den. Smagen er god og ret fyldig med lidt sødme fra karamel. Bitterheden er også her med for at balancere, ikke for at dominere. Men den kan godt fornemmes i eftersmagen.
Det er en øl, der på mig virker mere stabil end Blond’en som man aldrig helt ved, hvor man har. Det kan måske virke mere kedeligt, men det er en udmærket øl.
Karakter 4

mandag den 9. februar 2009

Tid til en øl - Leffe blonde

9. Februar 2009
Denne uge er helliget øllene fra Leffe. Der er 5 øl i sortimentet – i alt fald det jeg kunne finde.
”Blond” – ”Bruin” – ”Triple” – ”Radieuse” og ”9o”. Tidligere har jeg også smagt en ”Vielle Cuvee”, men den har jeg ikke set i lang tid, og den er måske røget ud til fordel for 9-eren. Jeg har lige købt mig et Leffe-glas, når nu jeg skulle smage dem alle. Det er et flot pokallignende glas på en høj stilk.
Klosteret i Leffe blev grundlagt i 1152, men selv om der på flasken står Abbaye de Leffe, bliver der ikke mere brygget på selve klosteret. Leffeklosteret var det første til at lave en licensaftale med en kommerciel brygger. Dette skete i 1952 og var grundet dårlig økonomi. På etiketten står der Leffe 1240, hvilket sikkert er det år, man startede bryggeriet.
Klosteret ligger i Namur ved Meusefloden og tilhørte Præmonstratenserne. Det har altså aldrig været et Trappistkloster. Disse licensbryggede øl benævnes ”Abbey Ale” ( klosterøl)
”Leffe Blond” var en af de øl, der førte an i den første bølge af udenlandsk specialøl, der nåede Danmark, og derfor er det en velkendt øl for mange, og den kan fås på mange cafeer og værtshuse.
Det er en øl på 6,6%, brygget på bygmalt specielt fremstillet til Leffe. Der tilsættes humletyperne ”Pride of Ringwood” og ”Target” og bitterhedsniveauet er på 25 IBU.
Det er en flot klar rødgylden farve og kan minde lidt om æblemost, hvis ikke det var for det hvide skum på toppen. Duften er parfumeret med strejf af banan og nelliker. Det er en meget livlig og sprudlende øl. Smagen er fyldig og kan også virke lige lovlig parfumeret. Den er krydret og også her træder sød frugt og lidt vanilje frem. Eftersmagen er let bitter, men ikke i en grad, man kunne forvente med 25 IBU. Bitterheden er der kun for at balancere indtrykket.
Det er en øl, jeg ikke helt kan blive klog på. Til tider synes jeg, den er frisk – og andre gange er den nærmest vammel parfumeret. Det afhænger vist lidt af mit humør og måske også øllets temperatur. Jeg foretrækker den afkølet, så indtrykkene bliver holdt lidt i ave. Her til aften fungerede den vældig fint. Det kan selvfølgelig også skyldes, at den blev drukket af et rigtigt Leffe-glas
Karakter 3+