Tid til en øl - Ølmarathon / Overgær 2

1. April 2017

I den anden overgærede etape i vores Ølmarathon var det i høj grad humlen, der kom til at sætte sit præg på ruten.

Vi lagde ud med en øl, jeg havde taget med hjem fra Florida, men det var nu fra et klassisk bryggeri fra Californien – Sierra Nevada.

”Hop Hunter” er Sierra Nevada’s forsøg på at udforske frisk humle – ”wet hops”. En ny teknik hvor man damp-destillerer frisk humle allerede inden den har forladt markerne. Bitterhumlen er Bravo og aromahumlen er Cascade, Simcoe og Crystal. Og så er der brugt ”farm distilled hop oil” fra Cascade, Centennial og CTZ ( Columbus, Tomahawk & Zeus ). Bitterheden er på 60 IBU.

Det er ikke en ny øl. Den er vist fra 2014-15, men jeg har ikke set den før.

Flot gylden øl på 6,2%. Duft af grape og pine. Jeg synes faktisk den virker lidt tung. Om det er humleolien eller jetlag efter flyveturen ved jeg ikke. Smagen er udmærket med stadig ikke så frisk som jeg havde turdet håbe på. Igen er det grape og også en smule mere eksotiske nuancer der rammer en. Jeg er ikke umiddelbart imponeret af wet-hops.

Karakter 3+

De to bryggerier Beerbliotek og O/O Brewing er gået sammen om af lave en svensk ”black IPA” på 6,6%. Den bærer navnet ”Sabotage” – skrevet i lysende skrift på tværs af den sorte dåse. Som et ”tag”. Der er noget oprør og anarki over den.

Og indholdet er da heller ikke kedeligt og traditionelt. Denne øl har en fylde med smag af kaffe og chokolade, som jeg ikke før har smagt i en black IPA. De plejer at være lettere i karakteren. Naturligvis springer humlen frem og bidrager til at indtrykket ikke bliver som en porter eller stout. Så fyldig er den dog heller ikke. Det er en frisk humlesmag med masser af eksotisk præg. Glimrende.

Karakter 4+

Gales ”Prize Old Ale” er lukket med en voksforsegling – eller det skulle det nok forestille. Man har gjort sig umage for at give den et præg af ”vintage”. Old ale er en næsten uddød engelsk øltype, der har lagret i lang tid. Denne udgave er kommet på flaske i 2005. Den kan på mange måder minde om den engelske barleywine.

George Gale & Co LDT er hjemmehørende i Horndean, Hampshire. Bryggeriet blev grundlagt i 1847, men det blev overtaget af Fuller’s i 2005, Denne flaske er brygget og flasket i Horndean, men om det er før Fuller’s overtagelse ved jeg ikke. Fuller’s lukkede bryggeriet i 2006 og flyttede produktionen til London.

Det er en øl, der lægger sig tæt om af hedvin. Det er blomme og sveske. Det er søde og sprittede indtryk. Blomme i madeira stilen – men ikke i så god balance som den kendte ”Thomas Hardy’s Ale”. Det virker lidt som gassen er gået af ballonen.

Karakter 3

Der skal til gengæld en hel del til, før gassen går af den næste øl. Der er en grund til, at Founders – og Stone, for den sags skyld – spiller i mesterrækken. De kan balancere deres øl, så humleniveauet indgår i en fuldendt symbiose med maltindtrykkene.

”Devil Dancer” er ikke blot en Double IPA men en Triple IPA. Alkoholprocenten er trappet op til 12,0% og bitterhedsniveauet til 122 IBU. Bryggeriet hævder, at det er den højest dokumenterede bitterhed. Jeg har hørt og smagt højere, men om det er fup og fidus kan jeg ikke vide.

Fakta er at denne øl er bitter, men alle andre indtryk er proportionalt fulgt med, så balancen er perfekt. Det kan ikke være anderledes. Jeg er ikke meget for høj bitterhed og IPA er ikke min favoritstil, men jeg har efterhånden lagt mærke til at jeg foretrækker kraftige, fyldige IPA’er meget mere end lette session-IPA’er. Denne ”Dancer” lægger sig pænt ind i top 3 på min IPA-liste.

Karakter 5

Vi sluttede pænt af med aftenens stærkeste øl – ”Tors Hammar” på 13.2%. Det er en amerikansk inspireret Barley Wine fra det norske bryggeri Ægir. Jeg besøgte bryggeriet i sommer, og kan garantere, at man ikke kan købe den i deres butik, hvor øllet kun må indeholde 4,7%. Men man naturligvis smage den i baren.

”Tors Hammar” skal naturligvis slå lidt hårdt. Og det er da også en kraftig sag, både hvad angår fylde og bitterhed. Her er balancen ikke i så fin harmoni som hos Founders. Spritten kommer til at tage lidt overhånd og bitterheden bliver ikke helt matchet af malten, men alt i alt er det en god øl, der lever op til forestillingen om Tor og Mjølner. Det er en øl, som godt kan nydes af krigerne i Valhal.

Karakter 4+

Tid til en øl - Basement Beer Bar / Beerbliotek

15. April 2016

I dag havde Basement Beer Bar i Aalborg øl fra det svenske bryggeri Beerbliotek på 11 haner. Jeg stiftede første gang bekendtskab med dem på Nordic Brew Festival i 2014, og har også selv haft tre bryg med, da vi i Ølentusiasterne have smagning med nordisk øl. Det er et spændende bryggeri og nu var muligheden for at smage nogle nye øl der. Brygmesteren ville dukke op i baren, men desværre først efter jeg var engageret i noget andet.

Jeg lagde ud med en bock med et sigende navn ” More Bang For Your Bock”. Så har man jo lidt ide om, hvad man kan forvente. Den er på 7,2%, hvilket jo ikke er så unormalt – i hver fald ikke for en dobbeltbock. Det er en øl der er brygget til påsken og den er tilsat orangeskal og let humlet.

Det er en uklar øl med en dyb rødbrun farve. Duft af blomme og frugt. Smagen er frugtagtig i begyndelsen, men afløses af en lidt skarpere smag fra humlen. Selvom den kun er ”let humlet” er der en tydelig bitterhed i afslutningen.

Karakter 4

På programmet stod også en specialitet, som jeg ikke har smagt særlig meget af – en ”Berliner Weisse”. Jeg har kun tidligere smagt en udgave fra Nøgne Ø, og jeg er aldrig stødt på en ægte. Da jeg som skoledreng besøgte Berlin, hørte vi om denne øl – med frugtsmag, og det lød ikke så tiltalende. Men nu skulle jeg da prøve denne svenske udgave.

”A Passion for Gingers” er kun på 3,8%. Den er bleggul, men uklar så man kan ikke se igennem. Det ligger i typebetegnelsen, at der er hvede i – og navnet hentyder til at der også er tilsat passionsfrugt og ginger ( ingefær ). Duften er syrlig med citron, passion og stjernefrugt. Meget skarp og snerpende, men samtidig yderst forfriskende. Jeg synes ikke ingefæren trænger igennem, men smagen er præget at syrlige frugter, så den spiller jo ganske givet ind. Samtidig er der en sødlig note af frugtvingummi. Som læskende, forfriskende lav-alkoholøl er den mere interessant end mange at de mere traditionelle forsøg på alkoholsvage øl, men der er jo nok nogle, der vil mene at det ikke rigtig er øl.

Karakter 3+

Derefter fulgte en øl til herreværelset – med lædermøbler, mahognytræ og cigarer. Det er øl nr. 150 og ligesom øl nr. 100 er det en kraftig barley wine på 10,0%.  ”2016 is so 2015” er n rødlig øl med fint, hvidt skum. Duft af malt og mørkt brød med en lidt tung blomsteragtig humlearoma oveni. Det er ikke friskhed, der præger den, men eftertænksomhed i studerekammeret.

Karakter 4

Inden vejen gik til endnu danseaften, sluttede jeg af med en imperial stout for at sætte gang i det naturlige sway. ”Endles Darkness” er på 11,0% og hentyder til de lange, mørke vintermåneder i Sverige, der – i hver fald – nordpå kan føles endeløse. Sort øl med beige skum. Duft af tørret frugt, sveske og let ristet malt. Den har en vældig god fylde. Humlen træder mere i karakter i smagen, selvom den på ingen måde overtager indtrykket. Det er en lettere udgave at en imperial stout, men balancen er fin, og man behøver jo ikke altid at overdrive, for at blive forstået.

Karakter 4+

Tid til en øl - Bobek Citra / Naparbier ZZ+ / Black Madonna

9. Juni 2015

Forleden – da der var smagsprøve på den fadlagrede Limfjordsporter – mødte jeg op på Basement Beer bar i god tid, så jeg kunne være klar til tiden. Og det var en klog beslutning, for efter en halv time var alt drukket. Men jeg kunne jo ikke sidde og glo ind i væggen i en time, så jeg bestilte en øl, mens jeg ventede.

  Den første var fra Beerblioteket og lignede mest af alt guld. En smuk gylden farve, hvor lyset spillede. Den var deres pale ale på 5,5% - ”Bobek Citra”. Humletyperne er en blanding af den slovenske Styrian Bobek og den amerikanske Citra. Det giver en lettere eksotisk duft og smag, der var meget indbydende. Bitterheden var afpasset til sådan en som mig.

Karakter 4+

Derefter kastede jeg mig over en øl fra et af de få spanske mikrobryggerier – Naparbier. Bryggeriet blev grundlagt i 2009 og ligger i Pamplona. Navnet er en sammensætning af det baskiske ord for Navarra og det tyske ”bier”. De lagde ud med en pilsner og en dunkel, men nu er de oppe på 14 forskellige bryg. Brygmester er Juan Rodriques, og han laver både klassiske øl og nye eksperimenter.

Deres logo er et kranium og det findes på alle deres etiketter i forskellig udformning. På deres ”ZZ+” er det en langskægget udgave med skudhul i cowboyhatten, for det er en ”american amber ale” på 5,5%. Den er brygget med 3 forskellige malte og humlet med Mosaic, Nelson Sauvin, Topaz og Chinook. IBU 50.

Den har en god maltet smag med karamel og en dejlig humle, der også er med blomst og eksotisk frugt. Spændende bekendtskab fra Spanien.

Karakter 4+

Så kom endelig ”Limfjordporter Rye Whisky” på bordet ( se tidligere indlæg ). Lækker øl.

Der var lidt tid til bussen gik og jeg var faldet i en hyggelig samtale med en anden gæst, så jeg valgte endnu en øl fra tavlen. Den er faldet ud på billedet, men for at matche ”Limfjordporteren” valgte jeg ”Black Madonna” fra Amager Bryghus. Og det var heller ikke et dårligt valg.

”Den sorte madonna” kan godt have klang af lidt okkult, men det er skulpturer  af Jomfru Maria udskåret i træ og malet sorte. De findes især i Auvergne og i Mexico. ”Den sorte Madonna” fra Czestochowa er Polens Nationalklenodie.

”Den Sorte Madonna” fra Amager er en kulsort øl på 8.2% med en behagelig rund og blød smag. Chokolade og sukker giver den søde smag, men det balanceres fornemt af humlen ( chinook og Tomahawk ). Den kunne godt matche den fine fadlagrede Limfjordsporter, der ikke var så krasbørstig som originalen.

Karakter 4+

Tid til en øl - Nordisk Smagning / Sverige / Beerbliotek

20. Maj 2015

Til vores Nordiske Smagning var vi såmænd kun 12 mennesker samlet, men det betød, at vi kunne være omkring et enkelt bord. Det mindede lidt om møderne i foreningens første tid, og smagningen blev gennemført i en uformel og hyggelig stemning ( det plejer det nu også ). Vi fremlagde vores viden om øllet, men alle kunne byde ind med kommentarer og spørgsmål, så snakken gik lystigt.

Fra Sverige havde vi kunnet fremskaffe øl fra Beerblioteket i Göteborg. Det er en nyt bryggeri fra februar 2013. De kalder sig et ”small batch brewery”, men fra november 2014 har de udvidet, så de nu er et ”bigger small batch brewery”. Men efterspørgslen efter bryggeriets øl er stor, og der er planer om at erhverve et nyt bryggeri, for at kunne følge med. Den lille bryggeri i Sockerbruket vil stadig eksperimentere med at udvikle nye øl i små partier.

Tanken med Beerblioteket var fra starten at lave en øl en enkelt gang, og så gå videre til næste. Lidt som på et bibliotek, hvor man låner en bog, læse den, og næste gang låner man en anden. Jeg tror dog ikke man kan levere øllet tilbage efter at have smagt halvdelen.

Der er nu seks partnere i bryggeriet. Darryl de Necker står som talsmand sammen med Adam, Richard og Anders, samt de to nye – Niklas og Gary.

Den første øl de bryggede var ”Black Ale Chilli”. Nu er det batch 4, men måske er der eksperimenteret med chilisort og andre variabler. Det er en øl på 7,6%. Man har tilført chillien ( Ancho ) efter gæringen, for ikke at trække for meget brændende varme ud af den. Den er valgt for at give smagsnoter af chokolade og frugt. Og ganske rigtigt – den brænder ikke. For en anti-chilli-spiser som mig, er det jo et godt tegn. På den anden side fornemmer man faktisk ikke, der er chilli i. Det er ristet malt med lidt frugtig sødme og antydninger af lakrids. En fin bitterhed afslutter det hele.

Karakter 3+

Inden da havde vi smagt den humlede ”Hip Hops” på 6,0%. Her har man samlet fire hipster humletyper – Nelson Sauvin, Galaxy, Citra og Mosaic, der er brugt til tørhumling. Det giver en dejlig eksotisk humleprofil. Jeg smagte den første gang i Frederikshavn til Nordic Brew Festival, og den er stadig lige god.

Karakter 4+

Den sidste øl – ”Imperial Macha Latte Stout” – smagte jeg ligeledes i Frederikshavn og dagen før til vores egen smagning. Som jeg skrev tidligere var den meget lav i karboneringen, men jeg ser at Beerblioteket har svaret en anden blogger, at de bevidst har lav CO2 i denne udgave, for at se, hvad de bedst kunne lide. Der skulle være mere liv i det næste fad.

Til en ølsmagning jeg holdt tidligere for mændene på vejen,  havde jeg taget en ”Black IPA” på 6,9% med. Den er brygget med Cascade og Columbus og faldt i bedre jord hos deltagerne end de lyse, almindelige IPA’er. Det er en erfaring efterhånden, at det ofte kræver lidt tilvænning, før ikke ølentusiaster med glæde kaster sig over humlen. Og her går det ofte bedre, hvis der er noget maltkraft til at balancere bitterheden. Så kan man bedre acceptere høje IBU-tal.

”Black IPA” er en dejlig øl med et strejf af solbær.

Karakter 4+ 

Tid til en øl - Nordic Brew Festival 2

8. November 2014

På Nordic Brew Festivalen i Frederikshavn var der en scene med forskellige indslag. Bla. fire fyre der spillede på flasker – vældig dygtige. De havde ikke noget med Nøgne Ø at gøre, men der var hele tiden reklameindslag på skærmen. Og Nøgne Ø havde en stand på festivalen.

Her kunne man smage deres fadlagrede udgave af ”God Jul”.  Mit program blev gentagne gange væk, og jeg fik det ikke med hjem, så jeg kan ikke huske hvad den præcis hed. Jeg fik heller ikke taget noget billede eller notater. Men jeg husker at den ikke var så god som originalen. De syrlige noter fra fadet var for dominerende, og den manglede den fylde og balance, der kendertegner originalen.

 

Senere på aftenen slog vi atter et slag forbi Nøgne Ø for at nyde deres 14,0% stærke ”Dragonwort Stout”. En Imperial Stout der har ligget på armagnacfad i 2 år. Her trængte fadet ikke på samme måde dominerende igennem, men var i stedet med til at give den komplekse og intense smag, der kendetegner øllen. Kaffe, chokolade, cognac, ristet malt og mørk frugt skiftedes til at tage føringen. Spændende øl.

 

Ved internetfirmaet ”Humledrik” smagte jeg en fremragende ”Doppel Bock” fra Gundestrup Bryghus. Brygget med Cascade og Saaz humle for at modsvare det sødlige islæt fra malten og tilsat en anelse koriander og stjerneanis. Den holder 7,0% og er en dejlig øl.

 

Hos Munkbo ved siden af fandt jeg en ”Jólner”, der ikke lige faldt i min smag. En julewitbier, hvor koriander sammen med kamille , gjorde det hele lidt for spids. Koriander er ikke min største favorit.

Til gengæld var mødet med deres Imperial Stour ”Ægir” en anderledes positiv oplevelse. Med en alkoholprocent på 9,4% og en bitterhed på 80 IBU ( Northern Brewer og East Kent Goldings ) ramte den ned  i samlingen af gode, solide stouts på festivalen.

 

Så vidt jeg ved var det en anden imperial stout der vandt ”Beer Battle ” konkurencen – nemlig ”Perfect Idjit” fra det svenske bryggeri Dugges. Bryggeriet ligger i Göteborg og blev startet i 2005 af  Mikael Duge Engström. Det fulde navn er ”Dugges Ale- & Porterbryggeri”. Bryggeriet blev udvidet i 2010. Jeg havde egentlig tænkt mig at slutte festivalen med denne øl, men det blev ikke til noget.

 

 

Til gengæld smagte jeg deres ”Blå Bärliner” – en Berlinerweisse på 1,6% ( der skulle jo lidt til at modvirke de kraftige øl, der ellers var på programmet ). Mit kendskab til berlinerweisse er ikke stort, men den syrlige blåbær drik var af vældig fin kvalitet, og en forfriskende afveksling.

”Dugges” delte stand med et andet Göteborg bryggeri – ”Beerbliotek”. Det blev startet af fire venner – en fra Australien, en fra New Zealand, en fra Sydafrika og en fra Sverige. Lige nu er deres hjemmeside under opbygning, så der er ikke så mange oplysninger om øllet der.

Efter den blå berliner hos Dugges valgte jeg en ”Hip Hops” hos Beerbliotek. En velkomponeret øl med eksotisk humle – Citra, Nelson Sauvin, Galaxy og Mosaic. Virkelig dejlig duft og smag af eksotisk frugt.

Aftenen sluttede med deres to stouts. Først ”Imperial Porter” på 9,1%. Mørkebrun uden skum. Blød og lækker med let sødlig duft. God, rund smag med ristet malt, let humle og en anelse lakrids i baggrunden.

Og til allersidst aftenen bedste øloplevelse – ”Imperial Mocha Latte Stout” på 9,5%. Her var en øl, der smøg sig rundt om smagsløgene. Blød og lækker med kompleks smag, hvor kaffe, chokolade, mørk frugt og lakrids afløste hinanden. Dejlig afslutning på et fin arrangement.

Der var også stande, hvor man kunne smage forskellige andre varer – mjød, whisky, pølser fra slagteren i Aalbæk ( de var gode ), og kunne også få stillet sulten ved diverse madsteder. Vi valgte en Pulled Pork Burger, og satte os ved bordene foran scenen. Og her faldt mit øje på de drikkevarer andre havde valgt at drikke til deres mad. Måske var det det eneste, man kunne købe på flaske på festivalen, og så er man jo lidt undskyldt, men ellers er det jo et lidt deprimerende valg, når der er så meget godt øl på standene.

God festival - lad os håbe det kan blive en tradition.