Bedømmelse

1 Dårlig
2 Drikkelig
3 God
4 Meget god
5 Fantastisk
Viser opslag med etiketten La Gardenia. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten La Gardenia. Vis alle opslag

søndag den 29. januar 2012

Tid til en øl - Rosita D'ivori

29. Januar 2012
I går var vi til danseturnering hele dagen. Vi skulle selv danse om eftermiddagen i det, der kaldes talent-række. Det var dejligt at være på gulvet, og vi dansede som vi plejer at gøre, så vi var godt tilfredse. Vi lavede måske et par fejl flere i finalen end i indledende runde, men det kan jo også nemt ske til daglig.
Bagefter nød vi turneringen med sports-danserne – især vores instruktører Bjørn og Asli, der er verdensmestre i 10-dans.
I dag var vi så til audition på musicalen ”Min søn, Pinocchio”. Det er den kendte historie, men set fra Gepettos side. Det gik vist også fint. Hele familien er med, men der er mange ansøgere til de store roller, så det bliver nok ikke os.
Her til aften fandt jeg en spansk witbier frem, som belønning for alle anstrengelserne.
Det drejer sig om ”Rosita D’ivori”, som jeg købte i Las Palmas i efteråret. Den er brygget af La Gardenia Sl, der ligger i catalonien. Derfor står teksten på etiketten først på catalansk og derefter på spansk. ”Ivori” er en slags hvid – vi kender det fra det engelske ”ivory”, der betyder elfenben.
Min datter – der studerer spansk – var på besøg og med hendes hjælp nåede vi frem til at den er brygget på bygmalt, hvede, sukker, sirup, humle, appelsinskal og koriander.
Det er en sløret, gullig øl med et blegt hvidligt skær. Ikke meget skum på toppen. Alkoholprocent på 4,5%. Aromaen er frisk med både et skarpt og et sødt strejf. Koriander giver skarpheden og det søde stammer fra appelsinskal. Det minder mere om mandarin, men det kan skyldes, at man benytter søde spanske appelsiner i stedet for de bitre fra Curacao, som belgierne bruger.
Det er lidt de samme nuancer, der fornemmes i smagen. Jeg synes faktisk, den har en lidt anden profil end jeg er vant til, og det er jo altid interessant.
Karakter 3+

torsdag den 26. januar 2012

Tid til en øl - Carmen

26. Januar 2012
 I dag øvede vi mest standarddansene som vi skal deltage i på lørdag. Der er et stort stævne i Aalborg, hvor også 2 hold verdensmestre skal danse. Dog ikke i vores pulje. Det er en standardturnering og vores lærere, der er verdensmestre i 10-dans og verdensmestrene i standard skal deltage. Det bliver spændende. Og det er naturligvis også spændende at vi selv skal danse.
Men selvom vi mest dansede standard, fik vi også lige genopfrisket Paso Double, som vi lige er begyndt på. Det er jo en spansk flamencodans, så det var passende at jeg åbnede en flaske soansk øl de jeg kom hjem. Især en med navnet ”Carmen”
”Carmen” er kendt som en opera af Bizet, men der er faktisk også lavet en flamenco-udgave af historien.
”Cerveza-Carmen” er en spansk udseende, men moderne kvinde, der smiler til os fra etiketten. Her får vi ellers ikke mange oplysninger – ”Cerveza Artesanal ( håndværksbryg ) – 4,8% - brygget på vand, bygmalt, sukker, humle og gær”. Der er ikke yderligere tilsat noget, hvilket man er lidt stolt af.
Det er bryggeriet La Gardenia SL, der stammer fra Alcover i Tarragona, men det er næsten også det jeg kan se på nettet, hvor de fleste artikler er på spansk. ”Carmen” er beskrevet som en pilsner, men den lægger sig nok alligevel mere i retning af classic eller wiener.
Det er en sløret orangegylden øl med friske bobler og hvidt skum. Der er en let maltet aroma med sødme og en lille citrusnote fra humlen. Den føles let ( tynd ) i munden, men fremstår alligevel skarp og prikkende. Let at drikke. Smagen er også præget af mere sødme end man normalt forbinder med pilsner. Der er et sødligt strejf af mandarin og faktisk er der en helt pæn bitterhed i eftersmagen.
Karakter 3+