Tid til en øl - Du Bocq La Gauloise Christmas

2. December 2018

Du Bocq ligger i Vallonien – den fransktalende del af Belgien. Det blev stiftet i 1858, og ligger i Punode  - i en lille dal i Ardennerne, hvor floden Bocq løber igennem. Siden begyndelsen har bryggeriet været i familien Belots hænder. Bryggeriet var – som så mange andre – lukket under 1. Verdenskrig og i de nærmeste år derefter. 

Deres første øl efter krigen – ’La Gauloise’ blev hurtigt en stor succes. Navnet stammer fra de mange gallo-romerske fund, der er i området.

’La Gauloise Christmas’ er en mørk øl på 8,1%. Duften er sødlig med lidt karamel og kanel.

Den er rund og fyldig. Smagen er ligeledes sød med karamel og krydderi. I deres egen beskrivelse nævner de både koriander og lakrids som noter, men det har jeg lidt svært ved at opsnappe. Humlen lader vente på sig, men dukker alligevel op i eftersmagen med en let bitterhed ( IBU 22 ).

Karakter 4

Tid til en øl - Gauloise Chritmas

7. December 2016 

I går var jeg simpelthen så forkølet, at det var omsonst at smage på øl, og det er ikke meget bedre i dag. Men jeg har alligevel åbnet en stærk belgisk øl fra Brasserie du Bocq. De laver flere ølserier bla Gauloise, der henviser til de mange gallo-romerske fund i nærheden af Namur.

”Gauloise Christmas” er en meget mørk øl på 8,1%. Skumdannelsen er kraftig. Sødlig maltet duft med antydning af lakrids. Hvis man er til meget sukkersøde øl med julekrydderier som kanel og kardemomme, så går man ikke helt galt i byen med denne. Også her med strejf af sød finsk lakrids.

Jeg har jo ikke selv noget problem med søde øl, men kan let forestille mig, at der er andre, der nok skal gå uden om denne. Den er i hvert fald alternativ, og det er nu godt nok når man skal gennem alle øllene i en julekalender.

Karakter 3+

Tid til en øl - Det Bette Ølhus / Vedett / Gauloise / De Dochter / Urthel

2. August 2015

Det er blevet en sommertradition at tage en udflugt til ”Det Bette Ølhus” i Aalbæk. Min kon e drikker jo ikke øl, men synes det er hyggeligt nok at sidde og strikke, mens jeg nyder lidt belgisk øl. Som hun sagde: ”Foreningen Øl & Strik er på tur. Der er genvalg på begge poster”.

Jeg valgte at få en lille smagning af det, der var på hanerne – 8 øl, hvoraf 4 var nye og 4 var gamle kendinge ( Saison Dupont, Westmalle Dubbel, Vera Tripel og Straffe Hendrik )

”Vedett Extra White” er en witbier på 4,5%. Den er brygget af det belgiske Duvel Moortgat siden 2008. Det er en mere uklar, bleggul øl. Det er lidt svært at beskrive skummet, for det falder hurtigt sammen i de små glas. Den er en let duft af hvede og citrus. Den føles meget let ( tynd ) og forfriskende i munden. De lette citrusnoter mærker man også, men det hele er lidt kortvarigt.

Karakter 3

Det er bryggeriet Du Bocq, der står bag serien Gauloise. Du Bocq stammer fra 1858 og ”La Gauloise” var det første bryg, de lavede. Navnet henviser til de mange gallo-romerske fund i nærheden af byen Purnode. Navnet er senere blevet forkortet til ”Gauloise”.

”Gauloise Ambre” er en mørk øl på 5,5%. Den har en smuk kobberfarve, og man kan se nogle få, dovne bobler. Der er næsten ingen duft, men smagen er præget af sødme fra malten og et lille syrligt strejf af æble.

Karakter 3

”Belle Fleur” er en lys øl fra bryggeriet De Dochter van der Korenaar. Det har jeg ikke hørt om før. Det er en nyt mikrobryggeri, der ligger i Baarle-Hertog i nærheden af Antwerpen. Det blev grundlagt i 2007 af ægteparret Monique og Roland Mengerink. Navnet på bryggeriet knytter sig til en gammel historie om, at Kejser Karl V i 1550 gav fordele til ”saften af kornaksets datter” fremfor ”blodet af druer”. Bryggeriet har allerede vundet mange priser for deres øl.

”Belle Fleur” er en gylden øl med mange små bobler. Skummet sætter sig fint i ringe på glasset. Duft af mild blomsterhumle. Den har en god fylde og føles blød og behagelig. Der indledes med en let sødme, inden en mild humlebitterhed tager over. Det hele passer fortrinligt til navnet.

Karakter 4

Den sidste nye øl i bakken var ”Samaranth” fra bryggeriet Urthel. Der er etableret i byen Ruiselede, men den kvindelige brygmester Hildegaard van Ostaden brygger øllet på De Koeningshoeven. ( La Trappe i Holland )

Den stærke ”Samaranth” på 11,5% har en flot cognacfarve og en duft af malt og urter. Den er blød og rund og smagen er sødlig med noter af tørret frugt og urter. Små hints af chokolade og karamel og en let antydning af alkoholen.

Karakter 4+

Efter denne smagning bestilte jeg en ”Mont des Cats” fra det franske ”næsten”-trappistbryggeri i den franske del af Flandern. Den skrev jeg også om sidste år, da vi besøgte ”Det Bette Ølhus”. Denne gang var det for at erstatte mit gamle profilbillede på Facebook, hvor jeg har min sorte kat med. Man er vel kattemenneske

Forleden nød jeg en ”Mort Subite Framboise” hjemme på terrassen ( nogle vil måske hævde, at man ikke kan nyde den slags øl, men jeg kan godt en gang imellem have lyst til sådan en ) og min kone kunne til egen forbløffelse også lide den. Så nu var der en lejlighed til at smage et glas ”hindbærøl”. Hun havde indtil da fået en alkoholfri sommerdrink, men har nu fundet i hvert fald en øl, hun kan lide. Så tager vi det derfra.

Tid til en øl - Waterloo Triple 7 Blond

4. Oktober 2013

I 1815 kæmpede soldaterne på marken ved Waterloo, og imellem træfningerne styrkede de sig med det lokale øl fra Brasserie de Marché. De lavede god, stærk øl der kunne få styrke og mod frem i enhver, og det var der ganske givet behov for.

Bryggeriet De Marché blev grundlagt i 1456, men det eksisterer ikke mere Deres øl – Waterloo bliver nu brygget af Brasserie du Bocq, og om det er samme øl, skal nok tages med en gran salt. Især når der er tale om en lys øl.

Og”Waterloo Triple 7 Blond” er den lyse udgave af Waterloo. Det er en smuk, gylden øl med kraftigt hvidt skum. Alkoholprocent på 7,5%. Der er en dejlig duft af appelsin,og sød mandarin, samt en antydning af humle ( Saaz og Spalter ) Den føles livlig og prikkende. Smagen er en smule sødlig, men virker alligevel forfriskende. Også her er der appelsin, der dominerer. Bitterheden fra humlen er udelukkende balancerende.

Karakter 4+

Tid til en øl - Øllets Dag / Vinspecialisten / One Pint

7. September 2011

Så fik vi bilen synet uden nogle problemer – hurra for det.

Hos Vinspecialisten havde man taget belgisk øl med til Øllets Dag.  Og det var godt, for det var øltyper, der manglede sidste år – og her var mange forskellige varianter. Den første havde jeg smagt tidligere – ”Rose” fra Witterkerke. Etiketten er en pige i silhuet – i grelle farver ( pink/lyseblå ), men det virker af en eller anden grund godt. Flere andre ølsmagere udnævnte den til en ”dameøl” og der er da heller ikke meget til fælles med traditionelle øl. Skal man tro de danske bryggerier vil ”damer”  og ”unge mennesker” ikke have øl med humle i og det skal helst være sødt.  Og det er Witterkerke. Tilsat 10% kirsebær og sødet i urimelig mængde ( Se 28. sep 10 ). Der var også en Lindemanns Kriek på programmet,og den var faktisk ikke nær så sød.

 

Derefter fulgte flere øl jeg havde smagt, så dem sprang jeg over, men mit øje faldt på ”Saison Dupont”. Den havde jeg godt nok smagt for mange år siden, men havde lyst til at smage den igen. Saison er en speciel belgisk øltype fra den fransktalende del. Det er en gammel type, der har en del til fælles med Bierre de Garde. Der er ofte meget frugt i næsen og indimellem bliver den også krydret. ”Saison Dupont” regnes som en af de bedste repræsentanter for typen.

Det er en uklar, gul øl på 6,5%. Skummet er lyst  og denne dag svagt. Aroma af fersken og ananas. Den føles frisk og skarp i munden, og jeg blev overrasket af en udpræget bitterhed, jeg ikke kunne genkende. Så jeg måtte lige studere flasken lidt nærmere, og opdagede at dette var en variant, der var tørhumlet – ”Cuvee Dry Hopping”. Om det er et plus ved jeg ikke, men det var i hvert fald en overraskelse.

Karakter 3+

 

Derefter så jeg dagens vist eneste witbier – Blanche D’Ardenne” fra Du Bocq, der også brygger ”Corsendonk”. Det er en bleggul øl med let slør. Frisk duft af koriander og citron. Den føles meget let i munden og  var meget mere neutral end typen sædvanligvis er. Det kan måske glæde nogle, der ikke bryder sig så meget om typens lidt parfumerede fremtoning, men jeg var lidt skuffet.

Karakter 2

 

Ved siden af stod One Pint fra Hobro og skænkede ”Varm øl med flødeskum”, og det var der mange, der ville prøve. Men jeg så også et par gæster, der med væmmelse gik forbi – det skulle de i hvert fald ikke prøve. Hvorfor i alverden er de kommet til Ølfestival, hvis de ikke vil smage noget nyt. Jeg kendte den jo godt og har flere gange haft den med til belgiske smagninger, og har da også en halv flaske stående i skabet. Jeg kan godt lide den, selvom det jo er en likør – baseret på Ecaussinnes ”Ultra Delice” – og nød et lille glas.

Der var til gengæld ikke meget gang i øllene fra St. Austell. Jeg har tidligere smagt nogle af deres øl bla deres IPA ”Prober Job” ( se historien 06 maj 09 ), men nu havde de brygget en opfølger  til den – ”Prober Black” på 6,0%

”Powerfully Hopped” som der står på etiketten. Her er den også benævnt med det misvisende ”Black India Pale Ale” ( sort lys øl ). Det har været foreslået at kalde typen ”India Black Ale” hvilket giver mere mening.

Det er en kulsort øl med duft af humle. Behagelig let i munden ( høj drinkabillity ) og med en kraftig afsluttende humlesmag. Udmærket uden at være prangende

Karakter 3+

Jeg faldt i snak med nogle andre gæster. Det er jo heldigvis den slags der sker, når man er samlet om et godt emne, og imens kom der hjælp til serveringen. Jeg fik en ”Smuggler’s Ale” og en øl fra ”Beer Here”. Christian Skovdal Andersen var med på festivalen og præsenterede øl ved Søgaards stand og ved Ølkonsotiet, men det var også muligt af smage hans øl her ved One Pint. Den ene var ”Fat Cat” som jeg kender godt og den anden var en ”Infant Øl” – en børne øl ( uha da da )
 

 

I gamle dage ( middelalderen ) drak alle øl  - også børnene, for vandet var af tvivlsom karakter. Det var naturligvis ikke stærk øl og det er denne øl heller ikke ( 2,8% ). Jeg tror nu næppe, det har været hensigten at børn skulle drikke denne øl, men Christian Skovdal kan jo godt lide at provokere en smule.

Vi ser en sød elefant, der har snablen dybt begravet i et krus øl, og der er et ordspil mellem ”Infant Øl” og ”Elefant Øl”.

Det er en mørk brunlig øl med en kraftig duft af frugtig humle. Den er naturligvis let i munden, men afslutter med en behagelig aromatisk bitterhed. Helt klart en af de bedste let-øl, jeg har smagt. Det kan lade sig gøre og så kan man endda køre hjem ( dog ikke lige denne dag )

Karakter 3+

Aalborg Beerwalk havde også en stand og senere på eftermiddagen blev Årets Pub 2011 kåret. Det var Søgaards Bryghus der løb af med sejren – til lykke med det.

Tid til en øl - BeerTrain / Den Bette Ølcafe

31. August 2011

I dag havde vi gæster til min datters 22 års fødselsdag. Til lykke. Vi smagte nogle af de gode øl fra Thisted til grillede revlsben og couscous. Til dessert en chokolade/hindbær roulade med marcipan og pebermynteis. Lækkert.

 

Det var mest lyse øl, der var på programmet i ”Den Bette Ølcafe” i Ålbæk. Anden serie startede med en ”Jacobs Tripel”. Vi havde tidligere købt den som gave til en ved navn Jacob, men jeg havde ikke selv smagt den. Derfor var det dejligt at få muligheden.

Det er Brasserie du Bocq, der brygger denne serie. Bryggeriet ligger i Condroz i Vallonien, hvor man jo taler fransk. Det stammer fra 1858 hvor Martin Belot stiftede det og det er stadig i familiens eje. De brygger en hel del forskellige serier bla. Gauloise og Corsendonk. Derudover brygger de også dn kendte witbier ”Blanche de Namur”. Der er mærkværkdigvis ingen oplysninger om denne serie på deres hjemmeside, men alle andre steder henvises der til Du Bocq”

 

Det er en flot gylden ø med mange dovne bobler. Duft af drue og lys frugt og med et dejligt blødte skum. Alkoholprocent på 7.5%. Smagen indledes lidt skarpt med ( vi diskuterede lidt frem og tilbage ) hapiks eller ene – så tager frugten og og giver en blød og rund smag – inden der afsluttes med en tydelig bitterhed. Den faldt i vældig god jord.

Karakter 4

Den næste øl var en ””Dubbel” i samme serie. På etiketten ses en munk og melodien ”Mester Jacob” er skrevet med noder. Så er det jo godt at være musiker, så man kan se det er rigtigt.

”Jacobs Dubbel” er en mørk øl med et rødligt skær. Her har vi en aroma af mørke frugter. Den føles frisk i munden og også i smagen fornemmer vi mørke frugter som sveske og rosin. Man mangler lige det lille pift af lakrids, som La Trappe havde.

Karakter 4

Derefter fik vi en lille specialitet – en belgisk IPA – endda en ”Double IPA”. Det er Brasserie D’Achouffe ( kendt for den lille nisse ), der brygger den. Det er en nyt bryggeri – fra 1982 og det ligger i Ardennerne, hvor det jo vrimler med alfer og nisser.

”Chouffe Double IPA” er i Belgien også kendt under navnet ”Houblon Chouffe” ( ”Humle Chouffe” ) Den kom på markedet i 2006 og er en stærk gylden øl på 9.0%. der er brugt 3 forskellige humletyper og den er ufiltreret og eftergærer normalt på flaske ( vi smagte en fadudgave ).

Det er en lys øl med et svagt slør. Man aner en masse små bobler. Duft af humle giver en frisk og skarp fremtoning, der passer godt med dens krop. Smagen domineres også af humlen, der virker lidt østeuropæisk med mynte og fyr. Markant bitterhed i eftersmag - IBU 59.

Karakter 4

De her billeder ligner hinanden enormt meget, men det er altså en anden øl. Den sidste på programmet var også fra Schelde – ”Straffe Tobaco” ( ”Stærk tobak” ). Den skulle efter signende ikke have noget tobak i sig, så det er måske en slags slang som på dansk. Jeg kan have skrevet forkert fra listen, for på flamsk hedder den ”Straffe Toeback” ( eller ”n’ Toeback”). Mit flamske er ikke godt nok til at forstå historien, men vi kan på etiketten se en mand slæbe rundt på Katharinakirkens tårn. Det må være en lokal anekdote.

Det er en stærk øl på 9,5%. Den er dyb gylden med få sløve bobler. Den har en sødlig fremtoning, hvor kløver og frugt træder frem. En god afslutning på smagningen.

Karakter 4+

Vi købte et par øl og nogle glas i butikken, inden vi drog hjem. Vera skulle til Øster Vrå og holde en ølsmagning.

 

På vejen hjem i toget åbnede vi for en ”Choko Ale” fra Ørbæk. En ny øl. der ikke omtales på deres hjemmeside. Det er vist One Pint, der distribuerer den. Den er brygget på flere mørke malttyper og rå kakaobønner.

Det er en mørk øl på 5,6% med beige skum. Duft af babymælk eller det lyder måske bedre med  Cafe Latte. Den føles noget spritzig med ekstra kulsyre. Smagen af ristet kaffe trænger igennem, men jeg har svært ved at finde chokoladen.

Karakter 3

 

Tid til en øl - Blanche de Namur

17. November 2009

I dag har jeg siddet til ansættelsessamtaler hele dagen for at finde en ny leder til Kulturskolen. Man bliver egentlig temmelig træt af, at sidde stille og lytte en hel dag. Det er godt at mit job ikke til daglig er fyldt op af møder.

Til aften fandt jeg derfor en forfriskende øl frem – den lille ”Blanche de Namur”. Der er kun 25 cl i flasken og alkoholprocenten er 4,5%.

”Blanche” er en betegnelse for den belgiske hvedeøl. Den kaldes også ”Wit” eller ”Witte” og det refererer alt sammen til det blege gråhvide skær i øllet. I middelalderen blev malten lufttørret, så den ikke antog nogen farve, og derfor giver en meget lys øl. Nu om dage bliver den brygget på ½  del pilsnermalt og ½ del umaltet hvede. Den er ufiltreret og sammen med den lyse malt og hvedens enzymer giver dette det slørede mælkehvide skær.

Witbier er blevet brygget i Belgien siden middelalderen, men da pilsneren rykkede frem blev den trængt tilbage og forsvandt i 1950erne. I 1965 genåbnede Pierre Celis så et bryggeri i Hoegaarden, og belgierne fik atter smag for den friske drik – en slags national stolthed. En vellykket reklamekampagne har gjort witbier populær over hele Europa. Mange bryggerier har witbier i sortimentet.

Du Bocq ligger i den sydlige vallonske provins Namur. Det blev stiftet i 1858 og ejes i 6. generation af Belot-familien.

”Blanche de Namur” er en uklar bleggul øl, med lidt gråligt skær. Duften er let og frisk, en anelse krydret af citrus. Man tilsætter gerne koriander og appelsinskal ( fra Curacao-øerne, nord for Venezuela ) til de belgiske witbier og det fornemmes tydeligt i smagen.

Fornemmelsen er livlig med masser af kulsyre og en fin friskhed. Smagen er skarpt og syrlig ( det vides ikke om der tilsættes mælkesyrebakterier, men det virker sandsynligt ) med noter af krydderi og bitter appelsin. Kort syrlig eftersmag. Bitterheden er lav.

Karakter 4

Det er en meget forfriskende øl, der især gør sig godt en lun forårsdag, men den duer også på denne årstid. Må godt være kølig.

Denne øl er fundet hos Metro i Aalborg

Tid til en øl - Beer Festival / Witbier

17. September 2008

Nogle gange læser man om berømte ølmærker, som så viser sig at være svære at finde på hylderne.

En af dem, jeg tidligt læste om, var den belgiske witbier – ”Blanche de Namur”.

Witbier er en gammel belgisk brygtradition, hvor man brygger på hvedemalt ( ca. 60% hvedemalt / 40% bygmalt ), der er lufttørret, så malten slet ikke tager nogen farve. Derfor får man en hvid, lidt bleg øl – heraf navnet. For 100 år siden var der mange witbier bryggerier i det østlige Belgien, men de lukkede alle efterhånden og i 50-erne lukkede det sidste. I 1965 åbnede Pierre Celis så sit bryggeri i Hoegaarden og genindførte witbier, der hurtigt blev en stor salgssucces, så også andre bryggerier fulgte efter. I Ardennernerne ligger Namur, og i det område ligger bryggeriet Du Bocq, der blev grundlagt i 1858. De brygger en let og elegant witbier ”Blanche de Namur”.

Det er en uklar bleggul øl, med lidt gråligt skær og en alkoholprocent på 4,1%.  Skummet er hvidt og kraftigt, men forsvinder hurtigt i det lille smageglas. Duften er let og frisk, en anelse krydret af citrus. Man tilsætter gerne koriander og appelsinskal til de belgiske witbier og det fornemmes tydeligt i smagen.

Fornemmelsen er livlig med masser af kulsyre og en fin friskhed. Den virker ikke så parfumeret som Hoegaarden. Hen imod slutningen kommer en smule syrlighed, der bliver hængende i en kort, men frisk eftersmag. Bitterheden er lav.

Karakter 4

Den store succes, som witbier har haft, har også smittet af på det danske marked. Mange af de nye bryggerier har taget stilen til sig, med større eller mindre held.

På festivalen præsenterede Jacobsen os for 4 udgaver af ”Strong Wit” på 7,5%. Det var jo lidt irriterende, eftersom det var svært at smage alle, og jeg nåede da også kun at smage Epsilon-udgaven. Det var en ufiltreret, uklar øl med et orange skær. Det var ikke muligt at få særlig mange oplysninger om ingredienserne, men jeg synes, jeg kunne fornemme noget hyld. Nu er det med at sætte navn, på det jeg smager jo ikke min stærkeste side, men det var en frisk og livlig øl, der havde en anelse bid fra alkoholen. Jeg synes, det er den witbier, de er sluppet bedst fra. Jeg har ikke været så tilfreds med hverken  ”Bramley Wit” eller ”Sommer Wit”. Denne øl efterlader et godt indtryk, men om de andre udgaver er bedre må desværre stå hen i det uvisse

Karakter 4

Ved stand 28 gik det ofte hektisk til, når Mikkeller lancerede sine specialtilbud. Så var der trængsel, og det er jo sjovt og spændende, men også en smule ærgeligt, for man lærer jo ikke så meget om øllet. Man må finde et roligt hjørne og smage ordentligt på det. Vi stod i køen, da ”Stone Alesmith Mikkeller” blev delt ud og fandt derefter ro til at smage den. Da den største tumult havde lagt sig, kunne vi vende tilbage for at smage nogle af deres andre produkter. Mikkel Bjergsø havde præsenteret sine øl ved Ølkonsotiets fødselsdag, så jeg kendte mange fra det almindelige sortiment, men mine øjne var faldet på en ny – ”Not Just Another Wit”. Det ville også have været mærkeligt, hvis det havde været en ordinær witbier. Procenten var hævet til 7,6% og humleindholdet sat i vejret, som det er typisk for Mikkeller.

Det er en uklar feskenfarvet øl. Duften er præget af grape, der må stamme fra den anvendte humle.

En frisk og livlig øl, der også har en fin sødme i slutningen. Sødmen mærkes også lidt i eftersmagen, der samtidig er væsentlig mere bitter end sædvanligt for en witbier. Grapesmagen hænger også over i eftersmagen og pirrer til en tår mere.

Karakter 4+