Tid til en øl - Petrus

1. September 2017 

Fakta har for tiden en del specialøl på hylderne til meget fordelagtige priser – bla. 4 IPA’er fra Stone til 18 kr. Det har jeg naturligvis benyttet mig af, men ret beset er det en dårlig ide, fordi andre etablerede ølforhandlere tager dem af deres sortiment, da de jo ikke kan konkurrere på prisen. Og om kort tid, er det derfor ikke muligt at opdrive øl fra Stone, når Fakta har solgt deres. Det er set før bla med øl fra Affligem, som jeg må helt til Aalbæk for at skaffe på Det bette Ølhus.

Så selvom jeg kan få godt øl til små priser, er jeg egentlig ikke helt tilfreds.

Det gælder også for Faktas 3 syrlige øl fra Petrus. Det er naturligvis godt at man kan stifte bekendtskab med den ret specielle øltype, men igen er faren den, at denne øltype vil forsvinde, når partiet er solgt. Men jeg har alligevel købt disse 3 øl, for man kan jo ligeså godt tænke på sin pengepung også.

Serien ”Petrus” brygges af Brouwerij de Brabandere eller Bavik som det også kaldes. Bryggeriet stammer fra 1894 og ligger i Bavikhove i Vestflandern.

De brygger flere serier af øl bla. en ”Petrus Tradition” og en ”Petrus Sour”.

”Petrus Aged Pale” er deres ”foederbier”, hvilket – så vidt jeg forstår – er deres ”fadøl”.  En lys pale ale, der har ligget på egetræ i 24 måneder. Det er bryggeriets grundøl, der blandes med andre øl for at mildne den. Denne originale 100% foederbier er på 7,3% og fremstår lysende klar og gylden i glasset. Skummet er hvidt og prikkende. Den har en duft af æbleeddike og føles skarp i munden. Den har en meget syrlig, tør smag med umodne stikkelsbær og syrlige æbler. Jeg må nok indrømme, at jeg ikke har vænnet mig til altfor syrlige øl endnu og dette er et eksempel på en øl, der er lidt for sour til min smag.

Karakter 2+

Men som nævnt blandes den ofte, for at give et mildere udtryk. Bryggeriet skriver selv på deres hjemmeside, at man kan jo eksperimentere og finde sin egen grad af syrlighed. Og det passer mig væsentligt bedre med ”Petrus Rood Bruin” på 5,5%. Her er der 33% foederbier og 67% frisk brown ale. Og det giver en helt anderledes indtryk.

Det er stadig syrligheden der dominerer – både i duft og smag, men her blander karamel sig også i aromaen. Den har stadig kant og skarphed. Smagen indledes af et sødt strejf og derefter dukker lidt jordslået kælder op. Eftersmagen er stadig præget af syrlighed.

Karakter 3+

Her til aften åbnede jeg den sidste i serien – ”Petrus Aged Red”, der består af 15% foederbier og 85% double brown ale, samt sure kirsebær. Den er på 8,5% og fremstår mørk med en smuk rødlig glød. Skummet ligner vaniljecreme. Det er den sødlige duft af amarenokirsebær, der dominerer hele indtrykket. Den har lige den snert af syrlighed, der gør, at duften ikke bliver kvalmende. Skummet er utroligt blødt og øllen ligger rund og behagelig i munden. Det er de søde kirsebær, man smager med det lille strejf af syrlighed i eftersmagen.

Helt klart min favorit bland Petrus-øllene, hvilket jo nok siger lidt om mit forhold til syrligt øl.

Karakter 4

Tid til en øl - Duchesse de Bourgogne

28. Marts 2012

Forleden faldt jeg over en af mine syrlige favoritøl hos Vinspecialisten i Aalborg. Jeg har ikke helt vænnet mig til de hardcore lambic endnu, og andre spontangærede øl bliver nogle gange lidt for sukkersøde i bestræbelserne på at balancerede syrligheden. Men en lidt mildere udgave af syrlige øl har fanget min interesse – Oud Rood og Oud bruin ( også kaldet flamsk rød og flamsk brun ). Der er flere gode øl i genren – Liefmanns ”Goudenband” og Rodenbach’s ”Grand Cru”, men min favorit er nu ”Duchesse de Bourgogne” fra bryggeriet Verhaeghe i Vichte, Belgien.

Bryggeriet stammer fra 1875 og er stadig i familiens hænder, hvilket bla. set på et lille logo på flasken – ”Belgian family brewers”.

”Duchesse de Bourgogne” er en hyldest til Mary af Burgund ( 13 feb. 1457- 27. marts 1487 ). Hun var efter sigende meget afholdt i Flandern, men hun døde efter et styrt fra sin hest under en falkejagt – kun 30 år gammel.

Denne fremragende øl er gæret i 2 omgange og  modnes derefter i  18 måneder på egefade, inden den blandes med en ”ny” 8 måneder gammel øl. Så vidt jeg forstår ligger den derefter yderligere et års tid, inden den tappes på flasker.

Etiketten portrætterer en adelsfrøken i typisk flamsk malerstil. Det er formentlig Mary af Burgund. Der leges lidt med ordene – ”Flemish art - of brewing”. Det skulle være et billede, der hænger på slottet Gaasbeek, og det er fotograferet at Hugo Maertens ( nævnt på etiketten ). Det giver det hele et anstrøg af elegance og klasse.

Det er en klar rød øl med offwhite skum, der hurtigt svinder ind. Der er en syrlig duft af æbleeddike. Den føles frisk og meget levende. Smagen er mere nuanceret end aromaen. Der lægges ud med en behagelig sødme, derefter får man fornemmelsen af syrlig frugt/bær, måske mere som lidt frugtvingummi - især solbær. Der afsluttes med dejlig balancerende syrlighed. Alkohol 6,2%.

Det er virkelig en lille perle. Den eneste man kan sige imod den, er netop at den er lille – kun 25 cl. Man kunne bestemt godt tænke sig lidt mere.

Karakter 5

Selvom det i går var 525 år siden hun faldt af hesten og døde, lever hendes minde stadig i kraft af denne fantastiske øl.

Tid til en øl - Goose Island Matilda

22. Juni 2010

I dag er byggeriet på Skansens nye forestilling for alvor gået i gang – i hvert fald for mig. Jeg vil helst koncentrere mig om at male, men der skal først bygges en del, så i dag har vi lavet den store drejescene. 40 hjul kom der under den, men så drejede den også let.

Til aften fik vi laks, og jeg havde åbnet en ny øl fra Goose Island i Chicago, som jeg håbede ville passe. Den er beskrevet som ”Belgian Style” og jeg regnede med en triple eller en blond. Men i stedet var det en flamsk rød – altså en mere syrlig øl. Den gik nu udmærket til laksen.

”Matilda” er en del af den belgiske ølserie som Goose Island har lanceret. Den består at 5 forskellige belgiske øltyper, men jeg har kun set denne i Aalborg. Den er beskrevet som en Belgisk Pale Ale eller en Speciale Belge, men hvis det er tilfældet, mener jeg der må være tale om en gærfejl, da den ikke skal være så syrlig.

Det er en flot orangerød, sløret øl på 7,0%. Der er blødt hvidt skum. Allerede i duften fornemmer man det syrlige islæt. Øllet føles levende og smagen er også domineret af syrlige noter, samt lidt sødme fra lys frugt. Det er en øl, jeg har lidt svært ved at forlige mig med, måske fordi jeg havde sat næsen op efter noget andet. Den er humlet med Saaz og Styrian og har en IBU på 32, hvilket er pænt højt for en syrlig øl.

Karakter 3    

25. april 2012
Nu, hvor jeg sidder og fører disse indlæg ind fra gammel tid, kan jeg se at min opfattelse af "Matilda" har ændret sig. Jeg er nok blevet mere glad for denne syrlige stil, og jeg havde den med på en ølsmagningm hvor den blev serveret til fede oste. Den blev kåret til aftenens bedste øl, og den giver da også en fantastisk modspil til osten.
Nu ville jeg nok give den en karakter højere - 4.

Tid til en øl - Rodenbach Grand Cru

29. Marts 2009

Fredag havde vi ølsmagning. Det var vennerne, der var på besøg. De fleste var med da jeg holdt den første ølsmagning, der blev starten på min interesse for øl. Nu er det 4. gang vi mødes, så jeg havde valgt lidt mere ekstreme øl. Ølmenuen så således ud:

1   Rodenbach Grand Cru

2   Unibroue - Blanche De Chambly

3   Rogue - Dead Guy Ale

4   Jacobsen Forårsbryg/Skovmærke

5   Ellezelloise - Hecule Stout

6   Heather Ales - Alba

7   Avery – The Maharaja

8   De Struisse – Tsjesses

9   Hoppin’ Frog – B:O:R:I:S

10 Brewdog – Paradox Islay

Undervejs fik vi pitabrød med tunmousse, humus og guacomole, samt tomatsalat. Da sidste øl var drukket hyggede vi os med lidt kaffe og whisky, men selvfølgelig med måde, så vi stadig var fuldstændig friske næste morgen.

De fleste af øllene faldt i god jord, men da nogle af dem er specielle krævede det lidt tilvending, især med den første.

Belgierne kan godt lide syrligt øl. De brygger den spontangærede Lambik, der får eddike til at minde om sødemiddel, men også i andre øl indgår der ofte et syrligt islæt. Hvad dette skyldes ved jeg ikke, men forleden fik jeg oplyst at Napoleon forbød dyrkning af druer i Belgien. Han ville ikke have at belgierne bryggede vin. Måske er det derfor man har forsøgt at lave noget, der kan ligne syrligt vin.

Familien Rodenbach åbnede bryggeriet i 1821 og det har været på familiens hænder indtil 1998, hvor det blev overtaget af Palm. Den øltype, de brygger går under navnet ”Vlaams Rood” eller ”Flamsk Rød”. Det er en syrlig øl brygget på wiener- og munchenermalt. Der tilsættes ikke meget humle, da kombinationen af syrlighed og bitterhed bliver for aggressiv. Derefter gæres bryggen på rå egetræsfade med en blanding af forskellige gærstammer, der er med til at give det syrlige præg. Lagringen varer 18 mdr. stadig på de rå egefade, og denne proces udvikler yderligere øllets smag. Normalt lagres øl ikke længe nok til at tage smag af det rå træ, men her påvirkes det af fenoler og garvesyre. Det giver en kraftig syrlig smag. Det meste blandes op med en helt ny ale, men ”Grand Cru” består udelukkende at den bryg, der er lagret i 18 mdr.

Den nu afdøde ølskribent Michael Jackson beskrev den som ”verdens mest forfriskende øl”

Det er en rødbrun sløret øl på 6,0%. Duften er meget syrlig, lidt som vin. Jeg serverede den temmelig kold ( 6-8 gr. ) for at man kunne opfatte den lidt som en velkomstdrik. Fornemmelsen er prikkende og frisk og smagen er først og fremmest præget af syren. Men når man vænner sig til den, fornemmer man også en sødlig note lige i starten at smagen. Eftersmagen er ligeledes syrlig.

Karakter 4

Der var et par stykker, der ikke brød sig specielt meget om denne øl, men de fleste vænnede sig dog til dels til den. Det er også en type jeg selv har måttet vænne mig til, men faktisk synes jeg den var bedre en første gang jeg smagte den. Min egen favorit i stilen er ellers ”Duchesse de Bourgogne”, men den kan ikke længere skaffes i Aalborg ( øv )

De 2 efterfølgende øl på listen er tidligere beskrevet her på bloggen, henholdsvis ”9. jan 09” og  ”16. jan 09”.

Tid til en øl - Ichtegems Grand Cru

28. Februar 2009

I går havde vi en glimrende og hyggelig belgisk ølsmagning for herrerne på skolen. Der var nu ikke mange samlet. Vi var kun 6, men det er også nok til at have en god aften. Vi skulle gennem 10 belgiske øl ( 10 cl af hver ), og der var ingen trappistøl iblandt.

1.  Strubbe – Ichtegems Grand Cru  ( 6,5% )

2.  De la Senne – Zinne Bir              ( 5,5% )

3.  De Halve Maan – Brugse Zot      ( 6,0% )

4.  Eucassinnes – Ultradelice            ( 8,0% )

5.  Hoegaarden Grand Cru                ( 8,5% )

6.  Ellezelle – Hercule Stout             ( 9,0% )

7.  Van Steenberge – Piraat              (10,5%)

8,  Cuvee Van der Keizer                 (11,0%)

9.  Malheur 10                                  (10,0%)

10. De Struisse – Pannepot               (10,0%)

Det gav et pænt alkoholgennemsnit på 8,5%, men derudover var der den kendte Øl-likør ”Ultrapres” på 27%, og vi sluttede af med et par stykker af den.

Det var lidt mindre øl end vi plejer at få til disse møder, men jeg tror at det passer glimrende. Man er ikke helt så kvæstet dagen efter. Så nu er vi endelig kommet ned på den ration, man normalt indtager til ølsmagning, det har bare taget os ( mig ) 2 år at forstå.

Vi lagde ud med en af de belgiske specialiteter – den syrlige øl. Og det var da også en ny oplevelse for flere i forsamlingen. Det skal man lige vænne sig til. Jeg havde valgt ikke at tage en Lambic med. Man skulle jo nødig skræmme folk væk, og jeg har selv lidt svært ved dem. Lambic får eddike til at virke som sødemiddel, så vi nærmede os emnet med en Flamsk Rød – ”Ichtegems Grand Cru” fra Brouwerij Strubbe i Vestflandern.

Bryggeriet er fra 1830, hvor Carolus Strubbe flyttede til Itchegem, hvor han arbejdede i marken om sommeren og på sit eget bryggeri om vinteren. Dengang måtte mange bryggere selv stå for det meste – dyrke byg og endda humle, bygge fade af eget træ osv. Det var ikke en tid med ensartethed, heller ikke i resultatet.

I 1986 blev de åbne gærkar erstattet af 4 cylinder-gærkar og en mere moderne og steril produktion kunne begynde. Derefter er der kommet mange nye øl på markedet. I 2006 udsendte man så denne syrlige Grand Cru. Bryggeriet er lige blevet overtaget af 7. generation – Stefan Strubbe.

”Ichtegems Grand Cru” er en flot rødbrun øl med et mørkt kobberksær. Den er klar i starten, men i de fleste belgiske øl er der bundfald, så klarheden ændres til sidst ( Der var stor forskel på om man var den første eller sidste til at hælde op ). Der er en fin hvid skumtop. Øllet er brygget på 80% pilsnermalt og 10% munchner- og 10% karamelmalt. Derudover lagres det i 2 år på egetræsfade fra Bordeaux, der en gang har indeholdt rødvin. Dette er også med til at farve øllet – både udseendet og smagen. Derefter blandes denne øl med en yngre sødere øl til Grand Cru.

Duften er syrlig, og man fornemmer det vinøse. Dette forsætter i smagen, der dog har en sød kerne, hvor jeg fornemmer nogle søde bærnoter. Den er humlet til 19 IBU med 3 forskellige humletyper, dyrket i området. (Saaz, Styrian, Kent Golding).

Karakter 4

En af deltagerne kom lidt senere og var ikke forberedt på denne syrlige øl, hvilket afstedkom et lidt underligt ansigtsudtryk, og den faldt vist aldrig i hans smag. Det er nok også en type, man skal vænne sig til, men nu er den introduceret. Min egen favorit af denne type kunne jeg desværre ikke få fat i. Det er ”Duchesse De Bourgogne”, men denne øl minder meget om den med den fine sødme som modspil til syrligheden.