Tid til en øl - Lervig Winter Ale / McGargles Gravy Maevey’s Pilsner

28. Februar 2015

I dag er det ifølge kalenderen sidste vinterdag, og vejret viser da også tydeligt, at foråret er klart til at tage over. Så da jeg åbnede lågen til ølskabet kunne jeg jo forstå at det var sidste chance for at smage årets sidste vinterøl.

”Winter Ale” fra norske Lervig er en øl i serien ”Brewers Reserve” som brygger Mike Murphy står for. Det er en kraftig red ale på 8,3%. Brygget med engelsk humle og rosiner. Der er jo – som sædvanligt – ikke mange oplysninger at finde på hjemmesiden pga. de tåbelige norske alkoholregler, men bryggeriet skriver selv på etiketten. ”Fyr i peisen, rull ut bjørneskinnet, hell i glasset. La Lervig Winter Ale med sine 8,3% varme opp i vinterkvelden”

Det er en orangebrun, uklar øl med let, lyst skum. Duft af sveske og rosin. En lettere aggressiv og frisk øl. Smag af sveske, rosin og en god portion engelsk humle, der giver styrke og varme.

Karakter 4

Forleden var der regionsmøde i Ølentusiasterne. Det blev holdt på Cafe Frederiksberg i Aalborg. Det er Aalborg ældste værtshus på samme beliggenhed i bydelen Vejgård. Det stammer tilbage fra år 1900. Der var et lokale ovenpå, hvor vi kunne være, og her fik vi – efter en præsentationsrunde – forloren hare og en øl efter eget valg til. Der var nogle fine og spændende flaskeøl i baren – bla. andet et par stykker fra McGargles. Jeg valgte deres pilsner, der går under navnet ”Gravy Meavey’s Pilsner”.

McGargles er en irsk bryggerfamilie, der har en højst interessant historie. Bryggeriet er f.eks aldrig blevet grundlagt.  Der er fem familiemedlemmer og en hund. De bor på øen Leannclann, der er så lille, at den ikke optræder på noget kort, men der er stadig plads til krakilske gamlinge, bandende dværge, flirtende døtre og ude-af-kontrol hippier. Familien er kommet langt, siden de begyndte at brygge i badekarret, og deres øl har givet brændstof til mange irske digtere, og et par revolutioner og oprør i ny og næ.

Gravy Maevey har arbejdet hårdt for at få sit øgenavn. Det eneste hun elsker ligeså meget som at brygge øl, er at brygge intriger i landsbyen. Familien kalder hende ”gravy” ( sovse ) fordi hun er tyk, saftig og – ligesom sin pilsner – går hun til alt.

Det er en familie, man egentlig helst vil undgå, men det kan være, at man senere støder på flere familiemedlemmer.

”Gravy Maevey’s Pilsner” er en dyb gylden øl på 5,0%. Den har en kraftig, frugtig aroma og en god fylidig krop. Smagen er god, aromatisk og med en rimelig humleafslutning. Glimrende irsk bud på en lidt anderledes pilsner.

Karakter 4

En af de andre deltagere gjorde god reklame for ”Knock knock Ned’s India Pale Ale” så den må vist også smages en gang.

”You can’t choose your family, but you can choose your beer”

Vi satte os bagefter mødet lige i baren, og fik en god snak og en ”Honker’s Ale” fra Goose Island.

Tid til en øl - Årets Ølnyhed over 6%

23. Februar 2015

Efter en spisepause, hvor der blev serveret pølse, pate og ost ( det var lige det vi trængte til ) fortsatte smagningen om ”Årets Ølnyhed” med øl over 6%.

Vi lagde ud med ”Willemoes Jubilæumsbryg” fra Vestfyn. En dejlig, kraftig brown ale på 7,0% med en lille sjat ”Royal Danish Navy Rum” i. Jeg har omtalt den tidligere på bloggen.

Det har jeg også med den næste – ligeledes fra Vestfyn. De er hvert år repræsenteret med deres ”Willemoes Jul” – denne gang ”2015”-udgaven. En kraftig rugøl på 8.0%. God smag af rugbrød og mørk frugt.

”Alstærk” fra Munkebo er også omtalt. Den smagte jeg sidste år i april, da de havde releaseparty på ”Udgårdsloke” på John Bull Pub i Aalborg. Men siden er den blevet lagret på bourbonfade fra USA – nærmere betegnet Knob Creek Kentucky Straight Bourbon Whiskey. En betegnelse der voldte lokalformanden visse vanskeligheder ved at udtale, selvom han gerne gentog det på opfordring. Det giver ”Alstærk” ( der er en af hestene, der trækker Sols vogn på himlen ) en ekstra kraft og fyrighed.

Det er en mørk øl med rødligt skær med en kraftig duft af bourbon og vanilje. God fyldig krop. Smagen indledes med en fin sødme, inden malt, mørk frugt og vanilje overtager. Alkoholen er også tydelig ( 9,2% ), men den virker som et raffinement og komplementerer indtrykket.

Karakter 5

Derefter kom en øl, som mange havde set frem til med både spænding og bekymring – ”Chili Klaus Ghost” fra Midtfyns Bryghus. Personligt er jeg ikke så meget til chili, men Midtfyn har dog tidligere præsenteret to af de bedste chiliøl – ”Chili Tripel” og ”Imperial Stout Chili”.

Chili Klaus er jo blevet kendt på nettet for sine underholdende chilismagninger. Han skriver at: ”Ghost Chilien var den første superhot chili jeg smagte.”

Den stammer fra Indien og er både berømt og berygtet. Berømt for sin søde chilismag – og berygtet for sin intense styrke på over 1.000.000 SHU. Den hedder Ghost Chili fordi sjælen angiveligt forsvinder en kort stund, når man smager den. Chili Klaus har dog erfaring for, at sjælen vender tilbage igen.

Denne chili er nu blandet i vores øl. Alkoholprocneten er 9,2%, men det er ikke her vi skal være bekymrede. Det er en flot rødgylden øl med en ( lidt skuffende ) duft af almindelig peberfrugt. Det er dog ikke den milde peberfrugt der dominerer resten af oplevelsen. Efter en sødlig indledning rammes man af en meget stærk, brændende chilismag. Ikke at det er umuligt at drikke. Jeg havde troet det var værre, men den brændende fornemmelse hænger ved i overordentlig lang tid.

Jeg er ikke så meget for chili. Jeg bryder mig ikke om, at min mad gør ondt, og det samme gælder for min øl. Og man kan mærke den brændende fornemmelse også efter flere glas vand, så det bliver ikke en øl, jeg vender tilbage til, selvom det da var sjovt at prøve.

Karakter 2+

Vi sluttede af med ”Vladimir P” fra Hornbeer. En ”Triple-Russian XXL Imperial Stout” – ”en helt ny ølbetegnelse”, siger bryggeriet.

Nu skal hele etiket-teksten tages med et gran salt. Det er en underholdende og ironisk hyldest til Putin. På hjemmesiden kan man læse hele historien og også se et filmklip, hvor Putin taler positivt om den nye øl ( i hvert fald hvis man ikke kan russisk, og kun forlader sig på underteksten ). På etiketten ser vi præsidenten besejre en vild tyr, mens en regnbue breder sig over ham. Jo, der er nok af kommentarer.

Det er en kraftig, sort øl på 12,0%. Skummet er mørkebrunt og man mødes af en ristet, sødlig duft.

Det er en fyldig øl, der nok i længden bliver lidt for sød i udtrykket. Humlebitterheden ligger på 65 IBU, men det er som om balancen alligevel ikke helt lykkes.

Karakter 4

Ved afstemningen i Aalborg blev ”Alstærk Bourbon” kåret til vinder og det var også min personlige favorit.

Tid til en øl - Årets Ølnyhed under 6%

22. Februar 2015

I lørdags var jeg af sted til ”Årets Ølnyhed”- smagning hos De Danske Ølentusiaster i Aalborg. Jeg kom lidt sent, så jeg fik ikke taget billeder af alle kandidaterne samlet, og inden vi fik set os om var der delt øl ud.

Vi startede med ”Mark Hø Øl” fra Herslev. En øl som jeg har smagt et par gange – sidst til landsmødet i Slagelse. Den blev serveret direkte fra kulden udenfor og var derfor dejlig forfriskende. Jeg beskrev den jo for et par uger siden, og vil her bare gentage mig selv – forfriskende syrlig på en afdæmpet måde. 

Derefter smagte vi tre amerikansk humlede Pale Ales/Ipa’er. Den første var fra Midtfyn Bryghus, der har lanceret en øl med kun en humletype – ”Pale Ale Single Hop Amarillo”. En alkohol- let øl på 4,7% med en overordentlig dejlig duft af af grape og mango. Hjemmebryggerne ved bordet talte om tørhumling, selvom det ikke er nævnt i beskrivelsen. Den har en dybgylden farve med en fint lag hvidt skum. Den har en god aggressiv fremtoning, men den lækre aroma holder ( som ofte, desværre ) ikke længe i smagen. Bitterheden tager for hurtigt over, til at den når at blive rigtig interessant. Nu er jeg jo heller ikke særlig begejstret for den rene bitterhed.

Karakter 3+

Derefter fulgte konkurrenten fra Hornbeer – ”Tophop” ( som jeg desværre ikke har et billede af, men jeg har gaflet fra deres hjemmeside ).

 Den er også på 4,7%, så de er jo nemme at sammenligne. Det er en IPA på 40 IBU, men det må jo siges at være i den lettere ende – både alkohol og bitterhed. Det er en mørkere øl – brygget på münchener- og karamelmalt. Der er tilsat Centennial, Simcoe, Amarillo og Cascade.

Den er mere floral og kompleks i aromaen. Smagen var god med en let sødme fra malten og en markant bitterhed til sidst. Jeg vil nok foretrække denne øl med den smule ekstra sødme, men andre kunne bedst lide den rene, entydige humlesmag fra Amarilloen.

Karakter 3+

Amagers ”Orange Crush” skrev jeg også om for nyligt. Her er det den runde appelsin, der giver variationen.

Tre humlede øl, der godt nok var lidt forskellige, men alt i alt ligner hinanden for meget til at det bliver helt interessant.

Så var ”Foxy Brown” fra Ugly Duck anderledes, for det var den eneste mørke øl i feltet. En brown ale, der gik lige til kategorikanten – 5,9%. Alene den ekstra alkohol gav mere fylde, og de mørke malte gjorde naturligvis også. En let duft af chokolade. Let drikkelig, men med fin fylde. Smag af ristet malt, kiks og chokolade og afsluttende med en pæn og god bitterhed.

Karakter 4

Der er ikke tale om ”Årets Bedste Øl” men om ”Årets Ølnyhed”. Det kan naturligvis altid diskuteres, hvad en ølnyhed er. En øl der ikke har været på markedet før, er naturligvis en ølnyhed, men for mig må det også godt være en ny øltype eller helt ny sammensætning. Det var naturligvis nemmere i foreningens tidlige dage, hvor man ikke kendte til en IPA. Nu er er tre humle IPA’er med under 6%. Det virker som om, at der absolut skal humle til for at gøre sig i den kategori, men det bliver temmelig ens, og vi er i forvejen ved at drukne i den type øl. Så jeg synes reelt ikke, der er så meget nyt på spil.

Den kraftigere udgave af en brown ale er mere interessant, og det var da også denne øl, der løb af med sejren i afstemningen i Aalborg. Personligt stemte jeg på ”Hø Øl” fra Herslev, for her er der virkelig tale om et nyt tiltag – en rigtig ølnyhed. Selvfølgelig er det en speciel smag, og der er mange, der ikke er fortrolige med det syrlige islæt, men den bringer i hvert fald noget helt nyt ind i den danske ølverden, og det må være det, der er tale om. Den fik en flot anden plads ved vores afstemning.

Tid til en øl - Fontfroide / Nordic Blossom / Big Worster Barley Wine / Triple

20. Februar 2015

Forleden var vi på besøg hos gode venner I Vrå. Her får man altid en god snak, dejlig mad, og spændende øl. Nu handler denne blog jo om det sidste, så jeg vil ikke berette om hverken mad eller gode historier.

Vi lagde ud med en belgisk witbier fra Hoegaarden. Ikke den traditionelle ”Wit”,  men dens nyere slægtning ”Hoegaarden Speciale”. Jeg skrev om den i marts 2011, hvor vi havde en smagning hos mig, hvor den første øl  var blevet til tre – 1a: ”Hoegaarden Wit” – 1b: ”Celis White” – 1c: Hoegaarden Speciale”. Det er en god vinterudgave, hvor det parfumerede ikke er slet så dominerende.

Derefter kom en spændende ny fransk øl på bordet – ”Abbaye Fontfroide Brune”. Det er Brasserie D’Oc, der brygger den til klosteret i det sydlige Frankrig. Brasserie D’Oc ligger i Meze ved Thau lagunen nær Narbonne. Det er et nyt bryggeri fra 2003 og det er Remi Luberne, der er chefbrygger.

De brygger som nævnt en øl til det store kloster Abbaye Fontfroide. Efter sigende kan øllet kun købes der, men det er nok en gammel oplysning – eller min ven har måske selv bragt det hjem fra en af deres mange ture til området ( ? ). Det er en ”Brune” med en dejlig duft af sveske og mørk frugt. Der er tilsat kanel og kaffe, men det trænger ikke så meget igennem. Det er de mørke frugter, der dominerer smagen.

Karakter 4

Derefter kom Grauballe Bryghus med en dejlig forfriskende øl – ”Nordic Blossom”. De er tidligere kendt for deres ”Orange Blossom” med appelsin og honning, og denne gang er det så en blanding af æble og honning. Det giver en mere frisk øl, hvor den syrlige smag fra æblesorten Aroma blandes med det sødelige fra æbleblomsthonning. Det er en øl på 8,0%, men helt klart en øl, der vil være god på terrassen, når foråret sætter ind.

Karakter 4

 

Min kammerat havde  for nyligt afholdt en ølsmagning i Vrå, hvor mad og øl indgik i fin samhørighed. Der skulle han bruge en amerikansk barleywine, men ”Bigfoot” var ikke til at skaffe. Så i stedet valgte han en dansk pendant dertil – Mikkellers ”Big Worse Worst Worster”. Jeg smagte originalen for mange år siden ” Big Worse Barley Wine” ( 12.0% ). En virkelig dejlig, kraftig øl. Siden er den blevet opgraderet til ”Big Worst Barley Wine” og til ”Big Worster Barley Wine” på 17,3% ( faktisk mindre en ”Worst-udgaven” ). Alle disse øl er naturligvis også kommet i forskellige fadlagrede udgave.

Det er en sødlig øl, der passede godt til vores dessert.  Man mærker naturligvis alkoholen, men slet ikke på en ubehagelig sprittet måde. Den er ikke nær så humlebitter, som jeg havde forventet. En go, kraftig oplevelse, selvom jeg ikke synes, det nødvendigvis bliver bedre med den meget høje alkoholprocent – tværtimod.

Karakter 4+

 

Til sidst kom en af værtens egne bryg på bordet. Han har i flere omgange perfektioneret en belgisk triple. Denne gang kom alkoholprocenten op på 8,0%, og selv om den ikke er krydret med koriander og appelsin, har den alligevel et typisk belgisk, krydret præg. Det må nok skyldes gæren.

En dejlig afslutning på en serie gode øl

Karakter 4

Tid til en øl - Astra Arschkalt

Jeg har frosset i dag. Vinden er gået gennem marv og ben, når jeg har været udenfor. På formiddagens løbetur var jeg forberedt, men ellers har det været røvkoldt. Så det må jo være passende at afslutte denne gennemforfrosne dag med en øl af samme navn.

Tyske Astra fra Hamborg hører til i området omkring Reperbahn, hvor jargonen godt kan være frisk og direkte, og deres reklamer afspejler dette faktum temmelig tydeligt. Jeg har tidligere vist nogle af dem. Og deres vinterøl – ”Arschkalt” er da ingen undtagelse.

 

Det er en dunkel vinterøl på 5,9%, der - selvom den skal serveres koldt – godt kan lune lidt. Fin kobberfarvet øl med svagt, lyst skum. Duften er maltet med karamel og et strejf af frisk humle. Den er let i karakteren med en prikkende fornemmelse i halsen. Smagen er maltet med lidt citrus og en fin bitterhed i eftersmagen.

Karakter 3+

Tid til en øl - The Upper Hill

13. Februar 2015

Efter ølsmagningen med Herslev Bryghus, var der mange, der søgte på værelserne, hvor man kunne nyde medbragt øl. Vi var imidlertid fire mand, der gik på pub i Slagelse. Aftenen før havde to nordjyske lokalformænd besøg ”The Upper Hill og de kunne berette, at man der kunne få ”Old Foghorn” fra Anchor. Det er en af mine favoritter i kategorien ”American Barley Wine Style Ale”, så den var et besøg værd. De to formænd var straks med på et ekstra besøg.

Vi drog af sted og fandt pubben, hvor der var plads ved baren. Sådan en lørdag aften var der gang i musikken – lidt højt og med en insisterende, tung bas i de fleste numre.

Vi valgte alle fire ”Wild River” fra Fullers som den første øl. Det er en real ale på 4,5% med godt med amerikansk humle. Bitterheden er god og tydelig. Jeg har anmeldt den tidligere.

Derefter var der mere uenighed om øllet. En valgte  ”All Day IPA” fra Founders, en anden en brown ale fra Adnams, en tredje ”Prober Job” fra St. Austell og jeg valgte selv en Duknel Weissbier” fra Weihenstephaner. /Udvalget både på fad og på flaske var stort og afvekslende.

De to unge mænd ved baren, gav også indtryk at have en god viden om øl, og kunne tydeligvis vejlede kunderne med hensyn til smag og stil. The Upper Hill har ikke foreningens Ølmærke, men det burde nok tages op til fornyet overvejelse. På en hylde nær baren stod en masse bøger om øl. Så havde bartenderne noget at læse i i de døde perioder.

 

Vi sluttede alle af med ”Old Foghorn” fra Anchor i San Fransisco. Det e en glimrende Barley Wine, hvor humleniveauet ikke bliver alt for dominerende. Den var lige så god som jeg huskede den, og det var dejligt at smage den igen. Det er en øl, der er vanskelig at skaffe her i Nordjylland.

Jeg kunne godt have brugt den sidste sommer, hvor vi spillede ”Jorden rundt på 80 dage”. Da holdt jeg en ølsmagning for castet med titlen ”Jorden rundt på 8 øl”. Og Phileas Fogg kommer netop gennem San Fransisco på sin rejse jorden rundt. Vi fandt en anden, hvor humleniveauet var noget højere, og det var lidt for meget for deltagerne.

”The Upper Hill” var et behageligt bekendtskab, og vi gik hjem ved to-tiden i lettere opløftet stemning.

Tid til en øl - Herslev Bryghus

12. Februar 2015

Efter landsmødet var der ølsmagning med Tore fra Herslev Bryghus. Han fortalte veloplagt og engageret om komplikationerne ved at være et eksperimenterende bryghus. Fødevarestyrelsen har ikke megen forståelse for innovativ brygkunst.

 

Et eksempel herpå var aftenens første øl ” Mark Hø Øl”. Fødevarestyrelsen har haft svært ved at acceptere, at man kan bruge hø som fødevare – også selvom man påpeger, at det bruges i madlavningen flere steder. Hvis man kan påvise, at det er brugt inde 1997, kan man få tilladelse. Lige nu er sagen ikke helt afklaret.

 

Men Tore har eksperimenteret med at lave ”Ny Nordisk Øl”, og her er ”Mark Hø Øl ” et godt bud. Den er lavet af lokale, økologiske råvarer fra omegnen af Herslev. Der er brugt hø af kløvergræs, så vidt jeg forstod, og mikrofloraen i sådan en høballe er temmelig stabil, så de taler om en ”styret spontangæring”. Herslev Bryghus har udsendt fire forsøgsbryg, for at afklare i hvilken retning man skulle bevæge sig, og det er så mundet ud i denne ”Mark Hø Øl”, der også er blandt finalisterne til ”Årets Øl”. Tore afslørede, at der er påtænkt flere forskellige variationer af denne øl fremover.

 

Det er en gul, uklar øl på 4,9%. Den har en syrlig duft af rabarber og citron. Den føles frisk og snerpende. Der er ikke megen sødme, men en tør syrlighed. Smagen er også præget af rabarber, citron og lidt syrligt æble. Der er lidt sommer og sol over den. En øl jeg godt kunne se mig selv nyde en varm sommerdag – især hvis den var kølig.

 

Karakter 4

 

Den næste øl var fra en af de andre aktører på ”Ny Nordisk Øl” bølgen – ”Kølster Guld-Bryg-Gade”. Det er ikke lykkedes mig at forstå titlen – udover det er en gylden øl på 5,5%, men hvor ”gade” kommer fra ved jeg ikke. Den er brygget til ”Bæst” i København. Det er en finere kød og pizzarestaurant.

 

Den har en let sødlig indledning, der går over i en jordet smag. Faktisk er der med smag af støvet halm end i hø-øllen. Der sluttes af med en smule bitterhed fra humlen

 

Karakter 3

 

 

Næste øl var en ”Granøl” – brygget med friske rødgranskud, og det er faktisk accepteret som en føedvarer. Tore sagde, at det var Nobilis ikke, men om det var ment i spøg eller om det virkelig forholder sig sådan, ved jeg ikke rigtig. Men det siger da noget om de bestemmelser, han kæmper mod.

 

Også en gylden øl. Denne gang på 5,3% og med en frisk duft af granskud. Den er skarp og kraftig i munden. Smagen af gran er dominerende og bliver måske lidt for meget i det lange løb, selvom det er en smag, jeg sætter pris på i øl. Der kommer en del bitterhed i eftersmagen.

 

Karakter 3+

 

 

”Forårsbryg” er ikke økologisk, men Tore fortalte at man på bryggeriet tænker mindre økologisk og i stedet mere organisk. Hele produktionen skal hænge sammen som en organisme, hvor alt passer sammen og udvikler sig. Mulighederne bliver større, hvis alt ikke skal være 100% økologisk.

”Forårsbryg” er på 8,0% og har en sødlig duft af blomst og frugt. Den frugtige smag blandes med en markant bitterhed.

Karakter 4

 

 Peter Sonne fra Halsnæs Bryghus stod for næste øl – ”Sælhunden”. En brown ale på 6,0%. Den er opkaldt efter det gamle cafeteria i Hundested færgeterminal. Der er brugt amerikansk humle, men vi fik ikke oplyst hvilke. Den har en let frugt- /bæragtig duft, men jeg synes den virker sur og bitter, og faldt ikke lige i min smag.

 

Karakter 2+

 

 

Vi sluttede af med en 10-års jubilæumsbryg – ”Stjernebryg Fadlagret” på 10.0%. Den har ligget et år på whiskyfad fra Braunstein. Den er mørk, næsten sort med duft af sveske og lakrids. En dejlig øl, hvor de komplekse noter af malt, mørkfrugt og anis blander sig med skarpere indslag af whisky og vanilje. Aldeles glimrende afslutning.

 

Karakter 5

 

Tid til en øl - Landsmøde / GB Agger-Bajer

11. Februar 2015

I weekenden var jeg for første gang med til Ølentusiasternes landsmøde i Slagelse. Jeg kørte med lokalformanden Christian fra Skagen, og vi havde en god tur. Min kone tog også med, og drog videre fra Slagelse Station til København for at besøge vores datter. De var på La Glace og fik varm chokolade og lagkage, og bagefter så de musicalen Billy Elliot på Det Ny Teater. Det var vist en fantastisk forestilling.

Imens blev vi indkvarteret på Danhostels i Slagelse, hvor vi var seks mand på værelset – fordelt i tre køjesenge. Jeg valgte med velberådet hu en underkøje. Det kunne jo være, jeg fik en øl undervejs. Man måtte ikke have ”eget øl” med, men hvis man holdt det på værelset gik det dog. Man måtte købe det, der var på hotellet, hvilket jo var meget rimeligt. Jeg havde frygtet, at vi skulle vælge mellem en pilsner og en classic, men udvalget var større.

Gourmetbryggeriet ( GB ) havde fire haner og en enkelt flaskeøl stillet op – ”Agger-Bajer” – ”Bock” – ”Piney” – ”Pilzner” og ”Blue Mountain Stout”.

Til frokosten var der en stor sandwich med laks og jeg valgte en ”Agger-Bajer”, som jeg ikke kendte noget til, men jeg forventede nok – pga navnet – en ”dunkel” øl af bayersk inspiration

Det var en mørk øl af den karakter, men da jeg læste den medfølgende beskrivelse blev jeg i tvivl.

Assistenttræneren i Brøndby havde engang lovet 5000 kr. i bødekassen, hvid der var en, der kunne bunde et glas øl. Det kunne Daniel Agger. Han har siden stiftet ølklubben ”Ølhanerne” og har en forkærlighed for en fyldig ”brown ale”. Han har sammensat sin helt egen øl, der altså har fået navnet ”Agger-Bajer”. Så det er jo nok en brown ale.

Det var en øl med en fin, maltet smag. Let i karakteren og ren i smagen, som det ville passe til en ”bajer” – nok lidt tynd i det, hvis det er en ”brown ale”. Jeg holder mig til navnet, for så er jeg mest positiv.

Karakter 3+

Derefter gik landsmødet i gang med gode debatter. Der var forslag til vedtægtsændringer, der fik  gode kommentarer med på vejen. Der er mange, der havde viden og spørgsmål om moms og skat og spiritusbevillinger og andre emner, der skulle belyses og afklares, før det hele kan falde på plads. Også afstemningen om ”Årets Ølnyhed” kom på banen. Der er også mange ideer omkring det emne.

På et tidspunkt var der kaffe/øl pause, hvor foreningen serverede en ”GB Pilzner”. Gourmetbryggeriet blev i 2009 fusioneret med Harboe og året efter helt overtaget af det store bryggeri, så det er spørgsmålet, om det er Harboes pilsner, der er i hanerne. Jeg har aldrig fundet det nødvendigt at smage Harboes pilsner, og der er ingen, der har præsenteret den for mig, så jeg må bliver svar skyldig. men den var forfriskende – efter at have siddet til møde i to timer. Smag af lys malt og en smule humle. Det virker, som om de har holdt lidt fast i den oprindelige opskrift fra GB

Karakter 3

Til gengæld var der ikke meget ”Bock” over deres øl af dette navn. Tidligere hed denne øl ”Bock2”, og jeg husker den som en udmærket mørk, sødlig bockøl. Det var der ikke tale om her. Det var vandet og en smule syrlig. Måske var der tale om en fejl i hanen.

Heller ikke den kendte ”Blue Mountain Stout” levede op til tidligere tiders niveau. Jeg har anmeldt den tidligere. Der er brugt en af de fineste kaffesorter ”Blue Mountain” fra Jamaica og belgisk chokolade, men disse smagsgivere trænger ikke helt igennem. Det hele bliver noget enklere og lettere end jeg husker det. Ikke en dårlig øl – bestemt ikke, men heller ikke længere blandt toppen af danske stouts – øv.

Mødet blev afsluttet i god ro og orden, og efter aftensmaden blev det tid til en ølsmagning med Herslev Bryghus. ( herom senere )

Tid til en øl - Ørbæk / Petrus / Brewfist

6. Februar 2015

Forleden var vi atter til 50 års fødselsdag, men denne gang var det madklubben, og selvom der ikke var en decideret ølsmagning, var der atter øl nok.

Velkomstdrinken var en ”forførende frisk” øl fra Ørbæk – ”Ginger Raspberry Beer” på 4,8%. Det er et forsøg på at være med på den nye bølge af lette, forfriskende, sodavandsagtige øl, som vi har set en del af de sidste år.

Det er en lettere uklar, orangerød øl med svagt lyst skum. Som navnet mere end antyder er der hindbær og ingefær i, og det er ingefæren der trænger igennem – både i duft og smag. Der er ikke nogen decideret hindbærnote, men en vis sødme mildner ingefæren, og det formoder jeg er bærene.

Det er en forfriskende øl, og ingefæren medvirker til at den ikke bliver for tynd i smagen, men jeg vil til enhver tid hellere have en belgisk frugtlambik, hvis jeg skal forfriskes.

Karakter 2+ ( 3 på en varm sommerdag )

 

Til maden ( lam og vildsvin ) blev vi præsenteret for en anden øl fra Ørbæk. Deres forsøg på at lave en mørk klosterøl – ”Bruin”. Det er en øl på 6,5%, og den fylder rollen godt ud. Flot, uklar brun farve. Dejlig duft af malt og rosin. Smagen er fyldig og er sødlig ( rørsukker ) med mørk frugt og malt og et flygtigt strejf af lakrids.

 

Karakter 3+

Derefter fulgte en ægte belgisk øl – fra selve Belgien – ”Petrus Oud Bruin” fra Brouwerij De Brabandere i Bavikhove. Bryggeriet stammer fra 1895, hvor Adolphe de Brabandere begyndte at brygge på gården Hof de Koutere. I 1909 tog det navneforandring til Brouwerij Saint Anthony. De har hele tiden været familien De Brabandere, der har stået i spidsen for bryggeriet. Fra 1950 – 1990 hed de atter Brabandere, men så tog det navneforandring igen til Browerij Bavik. I starten at 2014 vendte det tilbage til rødder som Brouwerij d Brabandere. Det er et af Belgiens største uafhængige bryggerier.

”Oud Bruin” er en gammel belgisk øltype. ”Petrus” er lagret på egefade i 18 måneder, hvilket giver den et skarpt syrligt præg, der virker yderst forfriskende og som balancerer det søde maltede indtryk godt. Det er klart den ”syrlige” øltype der falder i min smag.

Karakter 4

 

Sidste spændende øl var fra det italienske mikrobryggeri Brewfist, der har lavet et samarbejdsbryg med amerikanske Prairie Artisan Ales. Navnet er ”Spaghetti Western” og det ser man tydeligt på etiketten, hvor slutscenen fra ”The good, the bad and the ugly” mere eller mindre har indsneget sig.

 

Det er en Imperial Chocolate Coffee Stout på 8,7% og den står sort og stærk i glasset. Svagt lysebrunt skumlag på toppen. I aromaen fornemmer man ristet malt og kaffe, hvilket blander sig med mørk chokolade i smagen. God bitterhed til slut ( Magnum humle – 60 IBU ).

 

Karakter 4+