Tid til en øl - Det Sorte Øl 2

21. Januar 2013

Til ølsmagningen ”Det Sorte Øl” som Kjeld Vang Lauritszen afholdt i lørdag, blev der løbende serveret mad under smagningen. Der var tre dygtige herrer der lavede en lille vildtmenu, som passede perfekt til de mørke øl. Først fik vi serveret små ristede rugbrødsmadder med krondyrsspegepølse med rødløg og krondyrsfilet med æggestand. Derefter var der brød bagt på restprodukterne ved ølproduktion. Senere fik vi serveret tarteletter med krondyr og fasan en i dejlig peberrodssovs, og til sidst kartoffelmos med rodfrugter og kød der havde simret i øl. Til aller-aller- sidst var der et lille ostebord. Det var fuldt fortjent at de tre kokke fik en massiv applaus efterfølgende.

De sidste seks øl var alle i kategorien Imperial Stout. Først smagte vi den nye ”Håndlangeren” fra Syndikatet. Det er første gang jeg smager øl fra dette bryggeri. Det er et kontraktbryggeri med ikke mindre end ni partnere. Det er vinderen af håndbryg 2010,  Jonas Jacobsen der står i spidsen for bryggeriet. Der er noget hårdkogt, amerikansk gangstermiljø over etiketterne. Håndlangeren står med ryggen til med en kniv i hånden. Der er også brugt seks forskellige amerikanske humletyper i denne øl foruden hvede, havre, sukker, kaffe og krydderier. Det giver desværre et lidt rodet indtryk. Smagsnoterne stikker lidt i forskellige retninger uden helt at finde sammen. Vi har ristet malt, krydderi, fyrrenoter fra humlen og der afsluttes med en kraftig bitterhed på 72 IBU. Alkoholprocent på 9,3%

Karakter 3

Derefter fulgte vinderen af ”Årets Ny Øl 2007 – ”Imperial Stout” fra Midtfyns Bryghus.  Her er der også mange indtryk, men de arbejder bedre sammen og danner en kompleks øl. Jeg fornemmer sveske, chokolade og vanilje og det afbalanceres fint af humlen. Måske var de ristede maltnoter ved at trætte mig lidt, for den fik ikke helt så høj en karakter som i 2007.

Karakter 4+

Det gælder også for den næste øl – ” Black Magic Woman” fra Hornbeer. En øl der på mange måder minder om deres vinder – ”Carribean Rumstout”. Her er der bare ikke rom i, men ellers er vi på de samme kanter, hvilket vi også kan se af navnet, der jo må komme fra det gamle Santana hit: ”Black Magic Woman”. ( skrevet af Peter Green/Fleetwood Mac ).  Her mødes man af røg og læder. Det er en god, fyldig og kraftfuld øl. Røgen virker en smule skarp og syrlig, men her kunne min sidemand - der selv brygger – fortælle at det er meget vanskeligt at undgå.

Karakter 4+

Beer Here var repræsenteret med to øl. Den anden var ”Kremlin Crude” på 10,0%. Vi ser en nærmest kommunistisk etiket, hvor en arbejder rækker et skummende glas øl i vejret, mens et boretårn udspyr råolie – eller er det stout ? ”R”erne er spejlvendt, for sådan et bogstav findes på russisk.  Christian Skovdal Andersen tegner selv alle sine etiketter og der er altid et glimt i øjet.

Også her er alkoholprocenten 10,0%, men det lægger man ikke meget mærke til. Det er en letdrikkelig øl, der ikke virker for tung. Også her mødes man af røg, men der er ikke den samme syrlighed her. Krydderi og humle giver også deres bidrag til smagen. En udmærket stout, der dog mangler den kompleksitet, der skal til for helt at fange mig. Brygget på De Proef i Belgien

Karakter 4

Så fulgte endnu et bryggeri, jeg ikke tidligere har stiftet bekendtskab med – Djævlebryg. De har en stoutserie ved navn Nekron, hvor ”Pride of Nekron” er deres 10,5% Imperial Stout. ”Nekron” er navnet på deres stout og samtidig navnet på en superskurk i tegneserien Green Lantern. Etiketten er enkel – sort med en hvid djævletegning på. Djævlebryg er ligesom Beer Here et kontraktbryggeri, der får deres øl brygget på Indslev. Faktisk var halvdelen af smagningens øl fra kontrakt/fantom bryggerier.

Indtil nu havde mørkristet malt naturligt været en del af hovedindtrykket for disse øl, men med ”Pride of Nekron” var det ikke sådan. Godt nok kunne man fornemme malt, men ikke i samme dominerende grad. Her blandede tørret frugt sig – figner især, men også sveske og rosin. Det blev rundet af med en tydelig bitterhed ( ca. 70 IBU ). Godt balanceret. Man fornemmede ikke den høje alkoholprocent. En behagelig variation – måske ikke så traditionel Imperial Stout-agtig, men klart et velkomment indslag i en ristet verden. Havde vi haft afstemning, var det nok blevet mit valg.

Karakter 4+

Vi sluttede af med en ganske ny øl – brygget for en uges tid siden i januar 2013. En yderst kraftig sag på 16,0% - Honey Badger” fra Stronzo. Der var 5 cl til hver. Til denne øl er der til 1000 liter brugt 400 kg honning. Det lyder af meget og Kjeld Lauritsen havde også svært ved at tro hvad han fortalte, men den skulle være god nok. Alkoholen er ikke så dominerende som man kunne frygte. Den er ikke fraværende i smagen og fornemmes som varme, men der er mange andre indtryk, der også trænger sig på. Honningen er forbavsende nok heller ikke tydelig. Der er sødme og noter af bær – jeg synes at smage alteabolcher, lidt kaffe, lidt lakrids. Intet var helt fremme i billedet. Og god og kompliceret, tykflydende stout, der også har fået betegnelse Double Stout.

Karakter 4+

Det var en god smagning med godt øl ( i længden lidt for meget ristet malt, men det var jo forudsigeligt ), god mad og masser af oplysninger om de danske mikrobryggerier.

Og vi skulle jo høre efter, for vi sluttede at med en lille tipskupon, hvor vi skulle krydse svar af til otte forskellige spørgsmål om dagens emne. Så kunne man vinde en lille eksklusiv ølgave. Jeg havde alle otte svar rigtige, og det var der flere der havde, så der blev trukket lod, men jeg vandt ikke.

Tid til en øl - Det sorte øl

20. Januar 2013

I går var der ølsmagning i ”De danske ølentusiaster” – Aalborg. Det var Kjeld Vang Lauritsen fra hovedbestyrelsen, der afholdt en porter/stout-smagning med navnet ”Det sorte øl”. Kjeld færdes hjemmevant hos de danske mikrobryggerier og havde udvalgt tolv sorte, danske øl, der skulle smages. Fem af dem er med i afstemningen om året øl 2012 og så en helt ny øl fra Stronzo, som er brygget her i januar 2013. Et vældigt program.

Undervejs fik vi dejlig mad, men mere om det i morgen. Kjeld fortalte en masse om de forskellige bryggerier og truede med en prøve til sidst ( med gevinst ) så man havde bare af at høre efter. Han ville ikke stå og fortælle os hvordan øllet smagte – det kunne vi selv finde ud af. Alle øllene passede ind i dagens kategori – de var alle kulsorte, så jeg gider ikke i det efterfølgende beskrive øllets farve og udseende ( desværre virker billedfunktionen stadig ikke her på bloggen ).
 

Første øl i programmet var en øl Kjeld Lauritsen ofte åbnede portersmagninger med. En mild og god havrestout fra Kragelund Bryghus – ”Natmand” ( 6,0%). Jeg har tidligere skrevet om den - i januar 2011. Den har en aroma af mørkristet malt. Havre gør at den føles rar og blød i munden. Smag af ristet malt, røg og lidt lakrids.

Karakter 4

 

Den næste øl var fra Stenbogaard på Midtfyn. Jeg smagte en ”Julebryg” ( 4 dec 10 ) da vi havde en julehytte på torvet i Aalborg, men der var så koldt, så jeg ikke har skrevet en ordentlig anmeldelse. Der var nærmest is i flasken. De laver en ”English Dark Stout”, som de selv beskriver som tyktflydende med smag af kaffe, chokolade og lakrids. Hvis der var en smagsnuance, jeg savnede gennem hele smagningen var det faktisk kaffe og chokolade, men netop her hos Stenbogaard var lakridsen en tydelig medspiller. Både i aromaen og i smagen. Den føles let i munden – en smule prikkende. Også en venlig og behagelig øl.

Karakter 4
 

”Venlig” er ikke ordet til at beskrive etiketten på Beer Here’s Scandinavian Style Porter – ”SoD”. Det ligner mere en plakat til DAD. Sort med monsteragtigt kranium med horn. Hvad navnet præcis hentyder til ved jeg ikke. ”Sod” betyder i slang ”idiot”, ”dumt svin” eller sådan noget. Det er også navnet på et heavyband fra 80’erne. Endelig kan det jo hentyde til farven ( som tidligere nævnt –sort ) der udmærket kunne ligne sod fra skorstenen.

Det er en ”baltisk porter” og her var der noget rod i fortællingen omkring denne stil. Jeg mener helt bestemt at en baltisk porter er en undergæret øl, men det var ikke det vi fik fortalt. Men det er jo også en noget kompliceret affære, at vove sig ind på at fortælle om forskelle mellem porter og stout. Men vi hørte om den danske porters udvikling - fra et par mislykkede forsøg hos Ny Carlsberg i 1880’erne til det endelig lykkedes Gl. Carlsberg at få succes i 1895. Vel at mærke med en undergæret porter, der nu med en del ændringer kendes under navnet ”Carl’s Porter”.

”SoD” er først og fremmest præget af mørkristet malt. Der er lidt sødlige noter fra vanilje og mørk frugt, men først og fremmest ristet malt. Alkohol 7,5%

Karakter 4

Fra 2012
 

Det nye bryggeri Stronzo kom på banen med en 7,8% stout ved navn ”Swagger Juice”. Det er også en af de nye øl fra 2012. ”Swagger” hentyder til hvordan man fører sig frem –  arrogant og pralende eller cool og sej. Får man nok af denne juice kan man måske føle sig lidt mere selvsikker i sin optræden. Ordlyden på teksten er skrevet i en spiral rundt om ”Stronzo”. Øllet er resultatet af en afstemning på Facebook hvor folk kunne komme med forslag. Det er en ”espresso rye stout”. Kaffen er ikke tydelig, men man fornemmer den i aromaen, der er mild og god. Det står i modstrid til følelsen, der er anderledes skarp og udfordrende. Den har en let syrlig smag, lidt hostesaft og så er der mere humle end i de forrige.

Karakter 3+

 

”Swagger Juice” var altså en rugstout, og det var de to næste øl også. Ugly Duck, der hører til på Indslev Bryghus har simpelthen kaldt deres øl for ”Rye Porter”. Så ved man da hvor man står. Det er Martin Jensen ( tidligere Raasted ), der står for udviklingen af Ugly Ducks øl, men vi fik at vide, at han ikke har noget med selve brygningen at gøre. Også den øl var på 7,8%. Igen overvejende ristet malt ( det var naturligt nok en gennemgående note i alle øl ). Her var smagen blødt lidt op af rosin og sveske og man anede også en smule rugbrød.

Karakter 3+

Amager Bryghus holder sig til det danske, og kalder deres udgave for ”Rugporter”. Her er udover ristede noter en mere kompleks palet af lakrids, mørke frugter og lidt mørke bær, der giver lidt sødme til smagen. Alkoholprocenten har fået et nøk opad til 8,5%.

Karakter 4

Det var de seks første øl i denne sorte smagning. De sidste seks var alle i stilen Imperial Stout.

Tid til en øl - Påskeølsmagning 1

31. Marts 2012

Et veldækket bord mødte deltagerne i årets påskeølsmagning i Ølentusiasterne. Eller rettere 2 veldækkede borde ( jeg har kun taget billede af det ene ). Et med dagens øl og et med den gode mad. Vi smagte et par øl inden vi gik i gang med maden, men ellers så blev det hele timet, så vi både spiste og drak hele eftermiddagen. Der var laks med rejer og asparges, skidenæg og kiødpålæg til dem der ikke var så meget for æggene. Dejlige frikadeller med rødkål, ost og chokoladeæg. Vi gik bestemt ikke sultne hjem.

Det var Preben, der stod for udvælgelsen af øllene, og han fortalte ganske veloplagt om både øllene og forskellige påsketraditioner. Vi skulle smage 10 påskeøl, og da der havde sneget sig en ekstra ind, måtte den jo have nr. 5½.

Jeg kom for en gangs skyld i god tid og var så heldig at smage lidt øl inden smagningen gik i gang. Tak til Leif. Det drejede sig om Svanekes ”Den Udødelige Hest” – en baltisk porter på 7,2%. Det er endnu en øl i deres ”Limited serie”. Jeg skrev forleden ( 12. marts 2012 ) om ”In Your Pale Face”.

Navnet er inspireret af en svensk vise. Stenbryderen Kalle må drikke sig mod til for at slå sin gamle hest for panden. Han får det også gjort, men næste dag står hesten spillevende på sin plads. Denne baltiske porter er heller ikke til at slå ihjel. Der er ”vrinsk” i den.

Også denne gang er etiketten lavet af Maja Hiort Petersen. Også denne gang ekspresiv – lidt mareridtsagtig.

Det er en undergæret kulsort porter uden skum. Ristet duft med kaffe og en anelse lakrids. Den har en let krop – let at drikke, men dog med en skarp kant. God ristet smag hvor ristet kaffe træder mere frem. Behagelig humlebitterhed, der er markant uden at dominere.

Karakter 4+

Derefter startede påskeølsmagningen med et samarbejde mellem Mikkeller og amerikanske Jester King. Baseret på Mikkellers ”Drink’in the Sun” og tilsat amerikansk humle ( jeg vil tro, det er Jester Kings input ) – Magnum, Flaconer’s Flight, Amarillo. Jester King er meget økologisk og bruger bla. indsamlet regnvand i produktionen – også her.

Uklar witbier på 4,2%. Kraftigt skum. En let humlet aroma, men det er ikke så nemt at fornemme duft i de små smageglas – det bliver let et intetsigende indtryk. Bitter, tør smag med humle og bitter appelsinskal ( står ikke på ingredienslisten ). Meget bitter eftersmag. Jeg er ikke af den opfattelse at humle altid gør en øl bedre – især ikke en hvedeøl. Den er frisk, men lidt for bitter for min smag.

Karakter 3+

Den næste øl var også et samarbejde. Denne gang mellem tyske Schneider og amerikansk Brooklyn. Det var ”Hopfen Weisse” på 8,2%. Jeg har tidligere skrevet om den ( 10. Juni 2009 ). Denne gang virkede den lidt tung i starten. Måske ovenpå den første øl. Jeg synes den var lidt kunstig både i aroma og smag – med antydning af brun sæbe og nelliker i baggrunden. Kraftig bitterhed i eftersmag.

Karakter 3

Næste øl var fra Færøerne. Det nye bryggeri, Okkara ( Vores øl ) som jeg skrev på min brors fødselsdag (( 1. Feb. 1012 ). De har begået denne ”Påskir” på 5,8%. Det er den alkoholstyrke øl på Færøerne må have, men fra i morgen ophæves denne restriktion, så man kan brygge stræere øl på øerne. Til lykke med det.

Flot kobberfarvet øl ( faktisk den mørkeste i hele smagningen ). En af de få filtrerede, klare øl. Lidt neutral både i duft og smag – en anelse karamel. Let bitterhed i eftersmag. Den var egentlig ganske behagelig at drikke, men svær at sige noget om, hverken for eller imod. Næsten for anonym.

Karakter 2+

Næste øl var også fra et nyt bryggeri – Stronzo.  Jeg skrev om et par af deres øl i januar. De har her til påske kastet sig ud i en lidt sjældnere øltype – en saison. Det er en øltype, jeg ikke kender så forfærdelig godt, men jeg arbejder på det og skrev forleden om en fra De Ranke. Denne er single hop med citrahumle ( så vidt jeg hørte ). Brygget i Belgien, da der åbenbart er nogle problemer med lokalerne i København. Gylden med let slør og en alkoholprocent på 6,6%. Duft af vingummi. Frisk og livlig i munden. Frugtigheden kommer også frem i smagen, der aflsuttes med en let bitterhed.

Karakter 3+

På etiketten står der ”censur”. For på den oprindelige etiket så man Kristus på korset og der frabad man sig vist i supermarkederne.

Sidste øl i første del var en ”Forårsbryg” fra Amager Bryghus, der var på besøg i Aalborg i januar ( jeg deltog desværre ikke ). Det var en øl, jeg skrev om for et par år siden ( 10. Maj 2010 ). Det er en Biere de Garde fra det nordlige Frankrig/Flandern. Den er på 6,5%.. Den er en lys kobberfarvet/orange, ufiltreret øl med en maltet lidt skovbundsagtig aroma. Frisk, nærmest lidt aggressiv i munden. Smagen er god, lidt maltet og der afsluttes med mere bitterhed end de 26 IBU kunne antyde.

Karakter 3+

Fortsættes i næste måned………………

Tid til en øl - White Stronzo

10. Januar 2012

Forleden var hovedretten en grønsagsgryde med lys fisk, og dertil tænkte jeg at prøve en witbier fra det nye bryggeri Stronzo. ”White Stronzo” er en øl brygget på pilsner- og hvedemalt, havregryn, saazhumle, appelsin, koriander og kamille. Den sidste ingrediens er nytænkning, måske et forsøg på at give øllet en nordisk kant. Der lægges ikke meget vægt på det i etikettens beskrivelse af øllets smag, men faktisk er det tydeligt i smagen

”White Stronzo” er på 5,1% og fremstår som en bleggul, uklar øl. Skummet er hvidt og består af ret store bobler. Duften er en smule anderledes end den traditionelle witbier-aroma. Det skyldes en lidt skarp, syrlig note af kamille. Det giver et friskt indtryk af øllet.. Den føles tør og skarp i munden. Og i smagen mødes man også af kamillen, samt en lidt sødlig note af mandarin. Den afsluttende bitterhed er lidt over det sædvanlige.

Karakter 3+

Tid til en øl - Brown Stronzo

7. Januar 2012

Der kommer stadig nye bryggerier på det danske marked. Et af de nyeste er Stronzo, der lancerede syv øl på Ølbaren i København d. 2. november 2011. En del af dem kan nu købes i supermarkeder og jeg købte i dag ”Brown Stronzo” i Bilka. Bryggeriet ligger i Kødbyen.

Brygmesteren er Kristian Strunge, og jeg lagde første gang mærke til ham i ”Go’ morgen Danmark”, hvor han bryggede TV2’s juleøl. Siden har han altså lagt hårdt fra land. Mottoet lyder: ”Beer with an attitude” og målsætningen er – så vidt jeg husker – i løbet af få år, at blive blandt de 5 største bryggerier i Danmark.

Etiketterne er meget ekspressive. De eksploderer nærmest i hovedet på øl, så de virker ret voldsomme. De er skabt af Kristian von Hornsleth.

”Stronzo” betyder noget i retning af ”lort” på italiensk eller er hvad der svarer til ”Son of af bitch” på amerikansk, så det er et lidt underligt navn at vælge. Dels fordi det sikkert kun provokerer italienere, dels fordi det giver nogle væmmelige associationer med ”Brown Stronzo”. Det er jo nærmest at nedgøre sit eget produkt.

”Brown Stronzo” er en amerikansk inspireret brown ale med masser af humle. På etiketten oplyses vi om 5 forskellige malte –bla. chokolade malt og special b malt. Der er tilsat havregryn og der er humle med Centennial. Bitterhedsniveauet er ikke oplyst, hvilket det burde have været, taget i betragtning at det faktisk er en meget bitter øl. Alkohol 5.6%

Det er en flot nøddebrun øl med lidt groft beige skum. Den er ufiltreret, men der slipper lidt lys igennem. Den har en dejlig humlet duft, der er domineret af citron og lime, men man kan godt ane lidt karamel og chokolade i baggrunden. Den fylder godt i munden  - man kan sige sådan medium. En kort indledende maltet/sødlig smag, der meget hurtigt overdøves af kraftig humle. Også mere end man normalt fornemmer i brown ale. Jeg fornemmer også en lakridsagtig note. Eftersmagen er meget bitter, og denne rene bitterhed hænger ved i endog meget lang tid. En øl for humlenørder.

Karakter 3+

Det er formentlig et forsøg på at lave en brown ale ”with an attitude”, og det lykkes sådan set også, men jeg synes at bitterheden overdøver andre indtryk for meget.