Bedømmelse

1 Dårlig
2 Drikkelig
3 God
4 Meget god
5 Fantastisk

mandag den 30. september 2013

Tid til en øl - Jakob & Peter Håndbryg


30. September 2013

På Øllets Dag mødte jeg sent ind på grund af arbejde, men fandt udenfor John Bull Pub et bordfuld glade ølnørder, som jeg slog mig ned hos. Ølentusiasternes Beerwalk havde haft startsted på pubben og her havde nogle af Aalborg håndbryggere forsynet dem med spændende dråber. Bla mine blogvenner fra videobloggen The Master Of Hoppets – Peter og Jakob. Jeg fik lov at smage lidt af deres hjemmebryg, men der var ikke meget tilbage, for folk havde taget godt imod det. Jeg fik dog foræret en flaske af Jakob, men jeg kan overhovedet ikke huske, hvad han fortalte om den. Var det hans eget bryg eller et Co-bryg med Peter. Der er ingen etiket på flasken, så også her er jeg helt på bar bund. Jeg kunne selvfølgelig ringe og spørge, men det er jo også lidt spændende, hvad jeg kan få ud af øllet uden at vide noget. Jeg plejer gerne at søge oplysninger og bryggeri og bryg, inden jeg skriver. Men jeg smager dog altid på øllet inden jeg læser etiketten eller søger på nettet.

Denne øl er en ? – alkoholprocenten er ? osv.

Det er en lys, gylden øl - temmelig sløret og med store, dovne bobler. Duft af mango og fyr samt en antydning af grape. God fylde med en skarp kant mod slutningen. Smagen er mere domineret af grape end antydet var i duften. Humlesmagen følger med i eftersmagen, hvor en pænt kraftig bitterhed dukker frem.

Umiddelbart vil jeg tippe denne øl til at være en godt humlet pale ale – måske en IPA med en stemning af sommer. Jeg skyder sikkert helt ved siden af hvis jeg gætter på andre ting, men jeg prøver alligevel med en alkoholprocent omkring 5,5% og en bitterhed omkring 60 IBU. Jeg har ingen erfaring den slags ølsmagning, men jeg må på et tidspunkt spørge om det er helt ved siden af. Så skal jeg nok komme med en korrektion,

Karakter 4

 


søndag den 29. september 2013

Tid til en øl - Plankstetten Dinkel


29. September 2013

Nej, der er ikke tale om en trykfejl i overskriften. Det er ikke en ”dunkel” der er aftenen øl, men derimod en ”Dinkel”. En ægte tysk klosterøl efter opskrift af en af ølhistoriens pioner - Hildegard von Bingen. Vi besøgte et af hendes klostre i sommer på vores Moseltur – Abtei Sankt Hildegard.


Hildegard skrev om øl. Hun er efter sigende den første, der beskriver brugen af humle i øl, og man hævder, at hun skrev en hel bog om øl, hvor hun på side 24 afslører øllets hemmeligheder. Desværre er denne bog forsvundet, men et fransk bryggeri – Brasserie st. Germain – kalder netop deres øl for Page 24 som en hyldest.

Under vores besøg på klosteret fandt jeg denne ”Dinkel”, og opdagede at der var utroligt mange varer, der indeholdt dinkel. Og hvad er det?

”Dinkel” er simpelthen et andet navn for spelt – altså en slags hvede, og Hildegard regnede kornsorten for at være den bedste, fordi den er lettere at fordøje end andre sorter. ¨

”Dinkel ist das wertsvollste Getreide. Es macht heiter und gibt die Gabe des Frohsinns”

Abtei Sankt Hildegard er et benediktinerkloster. ”Dinkel” bliver ikke fremstiller her, men på et andet benediktinerkloster – Plankstetten. Øllet er brygget efter Das Reinheitsgebot. Det er Riedenburger Brauhaus, der står for selve brygningen, men alle ingredienser stammer fra økologisk jordbrug ved Kloster Plankstetten ( Bioland )

Det er en smuk gylden øl på 4,9%. Der er mange bobler og hvidt cremet skum. Man mødes af en frisk duft af korn og noter af æble og hyldeblomst.  En rund og blød fornemmelse i starten afløses af en livligere afslutning. Smagen domineres af sødmefyldt, lys malt med antydninger af æble og lyst frugt. Der er en antydning af bitterhed. Der er en fornemmelse af landbier over den

Karakter 3+

I dag har jeg syv års jubilæum med denne ølinteresse. Jeg har tidligere berettet om de nærmere omstændigheder med den første ølsmagning, der ændrede mit syn på øl. Siden har jeg smagt mange øl og jeg holder stadig fast ved mit motto: ” Ikke alt øl er godt øl, men det er alt sammen spændende”.  Jeg har heller ikke her på bloggen været selektiv i det jeg har skrevet om. Her er både sjældne øl og helt almindelige konsumøl fra nærmeste købmand. Jeg prøver at komme så langt rundt som muligt. Det er i tidens løb blevet til 1832 øl, hvoraf jeg har skrevet om 1403 ( jeg begyndte først at skrive to år efter ). Jeg smager omkring 250 nye øl om året, nogle år lidt mere. I år har det været 252 øl. Nogle ( efterhånden mange ) danskere har rundet 20.000 øl, og med mit tempo ser jeg frem til at blive 134 år, inden jeg når dette. Skål på det.

 

Tid til en øl - Newcastle Werewolf


28. September 2013

Før min interesse for specialøl begyndte, var mit kendskab til øl yderst begrænset, men gode venner forsøgte at vække min interesse. Jeg blev introduceret til ”Thy Pilsner” og vi var også på besøg på Søgaares Bryghus i Aalborg. Her blev vi vist rundt og fik forklaret om overgær og undergær, og jeg fattede ikke en bønne – synes vist heller ikke det var særlig interessant. Der var tre pænt store smagsprøver med i rundvisningen, men vi kom ikke omkring flere øltyper og der var heller ikke nogen forklaring med. Så det blev ikke ved den lejlighed min interesse blev vakt.

Bagefter tog vi på Old Games Pub, og her præsenterede vennerne mig for ”Newcastle Brown”, og her blev jeg straks fanget ind. Som så mange andre, kunne jeg godt lide denne brown ale, og det var min favoritøl i et halvt års tid, indtil jeg holdt den første ølsmagning. I morgen er det præcis syv år siden.

Derefter er Newcastle Brown faldet lidt ned i hierarkiet, men det er stadig en glimrende brown ale og en god repræsentant for typen.

Men Scottish & Newcastle har ikke andre øl i serien ( så vidt jeg ved ) Der er ikke en Newcastle Ale  eller en Newcastle Porter på markedet. Derfor var det forfriskende at se en ny øl – ”Newcastle Werewolf”. Denne øl bliver brygget på Caledonian Brewing Compagny, som S&N overtog i 2004.  Hvorfor man lige nu sender en ny øl på markedet, ved jeg ikke og hvorfor man sender en ny brown ale ud, ved jeg heller ikke.

”Newcastle Werewolf” er – modsat det mytiske ulvelignende dyr der huserer i de blege mosehuller omkring Newcastle – den ægte vare. Så nu er du advaret.

Med en øl af det navn forventer man nok en øl med noget bid i, og her er brown ale jo ikke umiddelbart det oplagte valg. Man gør meget ud af etiketten – Varulven vandrer savlende rundt i stjernen, kløerne har flænset papiret og på halsetiketten advares der – den er undsluppet fra Britain. Så er man advaret.

Det er en nøddebrun. klar øl ( de kalder den selv ”blood red ale” ) på 4,5%. Skummet er svagt, hvidt med store bobler. Duften er mørk – man kunne sige af våd hund, men det er måske lidt upassende. Men der er mose og skovbund med bitre bær og rødder i aromaen. Der er faktisk bid i dyret. Den er skarp i munden - ikke forfriskende, men heller ikke tandløs. Smagen er også mørk med en speciel form for bitterhed, der ikke skyldes humle, men mere bitre urter som havtorn, lyng, tranebær og blåbær. Faktisk har vi at gøre med en mørkere, mere gotisk udgave af en brown ale. Om jeg så kan lide den bedre end originalen er en anden sag.

Karakter 3

 


fredag den 27. september 2013

Tid til en øl - Ugly Duck Miami Vice


27. September 2013

TV-serien Miami Vice løb fra 1984 -90 og er ifølge bryggerne på Ugly Duck den bedste tvserie nogensinde. Derfor har de lavet en amerikansk pale ale til ære for den.

”Crockett og Tubbs var til narkoverdenen hvad humle er for denne øl – et middel til at skabe balance i tingene”.

Det er en pale ale med et behersket ( balanceret ) forhold til malten. ”Miami Vice” er på 4,8%. Det er en orangerød, sløret øl med svagt skum. Udenlukkende humlet med cascade – også som tørhumle. Det giver en dejlig, frisk duft af sød grape og tropiske frugter. Øllet blev serveret lidt for koldt, men den har et fint bid. Smagen er god, balancen er fin og humlen er dominerende, men forfalder ikke til ren bitterhed. Man fornemmer stadig en smag af grape i eftersmagen.

Karakter 4


torsdag den 26. september 2013

Tid til en øl - Jacobsen Single Malt Ale 2012


26. September 2013

Begrebet ”single malt” forbinder vi jo mest med whisky. men Husbryggeriet Jacobsen har startet en ny Limited Edition, hvor man forsøger sig med ”Single Malt Ale”. Man har ekperimenteret med en ny bygsort, som er dyrket på en enkelt mark på Fyn. Denne mark gav et udbytte på 1600 kg byg, der blev sendt til Frankrig for at blive maltet. Det gav 1500 kg basismalt og man tog deraf 150 kg til yderligere ristning.

I august 2012 begyndte man brygningen og øllet stod færdig d.28 august og kunne sendes til tapning. Der er brugt ”en særlig amerikansk” humle og engelsk overgær. ( Jeg har siden set, at der er Hallertau som bitterhumle, Amarillo som aromahumle og Citra som tørhumle. ). Det giver en øl der mest minder om en barley wine. Procenten er 7,1% og bitterheden ligger omkring 34 IBU.

Den er egentlig kun til salg i København, men forleden da jeg var på besøg hos Vinspecialisten i Aalborg, bød Sune på en smagsprøve til de kunder, der var i butikken. Der er lavet 6000 flasker og denne var nr. 4150.

Det er en rød øl med et varmt skær. Skumudviklingen er ikke særlig kraftig. Aromaen er kraftig med blomme i madeira og lidt antydninger af grape fra humlen. Den har en fyldig krop. Smagen er også præget af frugt i alkohol – blomme, melon og pære, samt list sødlig grape. En dejlig øl, der giver lidt mindelser om tidligere tiders gode øl fra bryggeriet. Desværre kan forsøgene med Limited Edition ikke altid fås i Aalborg, og København ligger jo noget afsides. De øl Jacobsen har sendt ud landsdækkende har været i svingende kvalitet, men det er godt at se, at de stadig kan brygge noget ordentligt sammen.
Karakter 5
Dette var et lille jubilæum. Nu har jeg anmeldt 1400 øl på bloggen.

onsdag den 25. september 2013

Tid til en øl - Oue Bryggerlaug / Mørk Pilsner / Choko Stout

 
25. September 2013

Forleden havde vi madklub hos os og der smagte vi bla. ”Simon Regal” som jeg skrev om i går.

Den ene af gæsterne havde øl med, som han havde fået af en kollega, der selv brygger i Oue Bryggerlaug. Jeg ved ikke så meget om bryggerlauget, men det har eksisteret i nogle år. Jeg har tidligere skrevet med en anden derfra om en ølsmagning, men det blev ikke til noget.

Så vidt jeg har forstået er der flere bryggere, selvom der er flere der nøjes med at nyde øllet og ikke brygger så meget selv.

Kammeraten havde to øl med. Den ene var en ”Mørk Pilsner” brygget af IBC. Betegnelsen ”mørk pilsner” er temmelig ny og egentlig misvisende, men Svaneke Bryghus leverede en godt bud  på en sådan type til Kvicklys ølvalg..

Denne udgave virkede ved første blik til at være for stærk til at være en pilsner - 7,0%. Den er brygget med Saaz humle, hvilket jo nok til gengæld er typisk for en pilsner. Det er en flot mørkebrun øl med svagt skum. God aroma med karamel og en skarp note i stil med acetone. Den har en vældig god fylde. Smagen er sødlig med karamel og en strejf af lakrids. Der er ikke megen humlebitterhed. På den måde passer betegnelsen ”mørk pilsner” ikke så godt. Den er for stærk, for sødlig og uden humle. Til gengæld passer det glimrende ind i stilen ”dunkel bock”, så jeg henregner den under denne betegnelse.

Karakter 4

 
Kasket Karl pryder også den anden øl fra Bryggerlauget – ”Chokolade Stout”. Det er også IBC, der står for denne øl. Denne øl er brygget med pilsner-, hvede-, münchener-, chokolade hvede og Aroma 100 malt. East Kent Golding, Fuggles og Saaz. De engelske humletyper er nok med for at give den rette flavour til denne engelske øltype. Derudover – chokolade, appelsinskrald, sirup, vanilje og gær.
Den minder på mange måder om ”Mørk Pilsner”. Den har samme farve, men en noget højere alkoholprocent  - 8.0%. Det er en ret ny øl fra 1. juni, og måske vil den udvikle sig med tiden. Jeg synes ikke rigtig de fine ingredienser kommer frem i smagen. Der anes måske lidt chokolade i aromaen, men ellers er det igen den lidt skarpe note, der dukker frem. Den føles blød i starten, men så frisker den lidt op i munden. Appelsin og vanilje kan jeg ikke rigtig fornemme. Det ville ellers have give en dejlig smag i øllet. Chokoladen dukker frem for hurtigt at forsvinde igen og der sluttes af med en noget skarp fornemmelse. Længere lagring kan nok trække de andre ingredienser mere frem.
Karakter 3+

tirsdag den 24. september 2013

Tid til en øl - Simon Regal


24. September 2013

I sommer var vi en tur i Luxemborg, hvor vi besøgte et supermarked. Her har man taget den tyske ide med et getränkemarkt til sig, så vi købte først ind til frokost og derefter gik vi en tur mellem drikkevarerne. Og der var både tyske og belgiske øl på hylderne, og priserne oversteg sjældent ti kroner. Så jeg købte en del belgiske øl med hjem. Men formålet var naturligvis at finde øl fra Luxemborg.

Brasserie Simon blev stiftet i 1824 af George Pauly – forfader til de nuværende ejere gennem ægteskab med Anne Cathrine Simon. I 1838 forlod Pauly-familien bryggeriet, men i 1891 overtog Chares Mathieu og Jules Simon stedet. På denne måde kom bryggeriet tilbage til rødderne. I 1906 blev Jules Simon eneejer og hans søn ( der var viceborgmester i byen – Wiltz ) førte bryggeriet videre. Det er nu femte generation af Simon-familien der ejer bryggeriet.

Brasserie Simon er det tredje største i Luxemborg efter Brasserie de Luxembourg ( Moussel og Diekirch ) og National Brewery ( Bofferding og Battin ). Det er også øl fra disse bryggerier jeg har fået fat i.

”Simon Regal” stammer fra 1953 og er en pilsner/guldøl på 5,5%. Den er brygget efter tysk Reinheitsgebot.  Den er gylden med groft, hvidt skum. Duft af nyslået græs og korn. God krop, men den bliver til en let prikkende brusen. Smagen er fyldig med en sødlig note. Den lægger sig tæt op af de tyske øl, men mere i stil med bayerske helles.

Karakter 3+

mandag den 23. september 2013

Tid til en øl - Lagunitas Wilco Tango Foxtrot


23. September 2013

Der kom en del øl på bordet, og der var ikke så mange fra Alsace. Derimod kom der en spændende ale fra Lagunitas i Californien.

Bryggeriet stammer fra 1993. Det blev grundlagt af Tonu Magee i byen Lagunitas men flyttede hurtigt til større lokaler i Petaluma. Det er et af de hurtigst voksende mikrobryggerier i USA og har planer om at udvide med et bryggeri i Chicago.

I 2009 bryggede de en ”Correction Ale” og de ville følge op året efter med en ”Recovery Ale”, hvilket var et forsøg på at genskabe øllet fra 2009. Men det lykkedes ikke rigtigt  - ”so What The Fuck”. Det kan man ikke skrive på en øl fra USA, men man kan da forkorte det til WTF. Og så skrive det med det militære alfabet, så det kom til at hedde ”Whisky, Tango Foxtrot”. Problemet var så, at det ikke er tilladt at skrive ”whisky” på en drikkevare, der ikke er whisky, så man fandt i stedet på Wilco.

Det er en brown ale, men med 7,8% og masser af humle kan man måske kan den en Imperial Brown Ale. Undertitlen er. ”A malty, robust, jobless recovery ale” En øl brygget til genoprettelsen af økonomien efter finanskrisen, men WTF foregår. Der er ikke kommet flere jobs ud af det og derfor er det en ”jobless recovery ale”

Mørk, brun øl med maltet aroma, hvor man fornemmer karamel, og nødder. Samtidig sørger en fin humleprofil for at holde balancen i orden. Det gælder også i smagen, hvor humlen får magt og bliver hængende i eftersmagen. IBU 64.

Karakter 4+

 


søndag den 22. september 2013

Tid til en øl - St. Pierre Chatagne / EKU 28




22. September 2013

Brasserie Artisanale la Saint Pierre er et af de små mikrobryggerier i Alsace. Det ligger i byen Saint-Pierre. Oplysninger er svære at finde på nettet, men bryggeriet stammer fra 2001 og det er Marilyn og Claude Varga der står for det. De har en hjemmeside uden særlig mange oplysninger og deres Facebook side skal man lede en del på. Den stammer fra august 2011. De brygger 4 faste øl + en masse specialbryg. Bl.a denne ”La Biere a la Chataigne” ( øl med kastanje )

Det er en ravfarvet øl på 5.6%. På etiketten ser vi en brunette, der er ude for at samle kastanjer, måske også lidt svampe og hun har en gris med sig så måske er der også trøfler i skoven. Men det er altså kun kastanjer der er nævnt.

Man bemærker egentlig ikke kastanje i duften, men denne lidt sødlige note af ristede kastanjer dukker frem i smagen.

Karakter 4


Til desserten åbnede værten en flaske EKU 28 fra 2002. Faktisk var det præcis 7 års jubilæum for sidste salgsdag. – 20/9 2006


Det er jo en af de stærkeste øl på det tyske marked – 11,0%. Det er en eisbock, hvor betegnelsen 28 angiver indbrygningsprocneten på 28 plato. ( jeg skrev om denne øl i juni 2010 ). Allerede dengang var humlen forsvundet og smagen gik i retning af sherry, og disse træk var yderligere fremhævet ved denne lange lagring. Vi fik et lille glas hver og det var alt nok, for det er en øl, man sidder stille og nyder i små doser.

Karakter 5

lørdag den 21. september 2013

Tid til en øl - Henriks bryg / Engel Aloisius



21. September 2013

I går inviterede min gode ven Henrik på øl. Han havde fået købt nogle øl under en tur til Alsace og nu spurgte han, om der var nogen der ville hjælpe med at drikke dem. Og man er vel sine venners ven, så vi sprang til undsætning.

Henrik brygger selv øl og jeg skrev om nogle bryg i sidste uge, hvor vi smagte nogle på turen nordpå til Aalbæk. I mellemtiden har han fået pæne placeringer ved VM i Håndbryg. Her er jo tale om Vendsyssel Mesterskaberne, og han havde tre øl med. ”Cascade” som jeg skrev om forleden blev ikke placeret, men ”Junipebberper” fik en 3. pris. Den nye  Bryg nr. 24 - ”Summertime” fik en flot 2. plads, så det var en stolt brygger der modtog os. Jeg kom til at nævne – i en bisætning – at den havde jeg vist ikke smagt, og straks stod der tre øl på bordet ( vi var flere til at hjælpe med øllet ).

”Summertime” er en India Red Ale ( IRA ). Naturligvis – må man sige, for sangen Summertime er skrevet af George og Ira Gerswin. Vi synger da næsten også med på mottoet: ” … and the hopping is easy”. Skriften på etiketten er så lille at jeg faktisk ikke kan se alkoholprocenten - 5,4% eller 6,4%.

Det er en flot, uklar øl med rødt skær. Lyst,  lidt groft skum og med en dejlig duft, hvor man bemærker amerikansk humle og noter af røg. Røgen bliver endnu mere tydelig i smagen, hvor den på fineste vis balancerer de friske humlenoter. Bitterheden er ikke overdreven, men passer lige til en som mig ( IBU 57 ( eller måske 67 )). Jeg er sikkert blevet oplyst om både alkoholprocent og IBU, men det har jeg glemt i mellemtiden.

Karakter 4

 
Bryg nr. 23 – ”Elderamberale” er også en øl i fin balance. Der har tidligere været lidt problemer med sødme ( hvilket jo normalt ikke generer mig ), men det synes at været blevet løst i de sidste bryg.
”Elderamberale” er en ale på 6,8% - brygget med hyldeblomst, og denne smag træder også tydeligt frem. Samme med lidt mørkere malttoner giver det en fin og fyldig øl. Afslutningen er præget af en fin bitterhed. Etiketten er et udsnit at et billede svigermor har lavet. Klogt træk
Karakter 4
 
 
Til maden fik vi også åbnet en ”Dunkel Bock” fra bryggeriet Engel i Crailsheim. Den er tidligere blevet omtalt på bloggen. Det er en dejlig dunkel bock – måske lidt til den søde side. Øllene fra Engel Brauerei er alle forsynet med skruelåg.

 
”Aloisius” er en engel – i hvert fald hvis man skal tro etiketten, hvor han optræder med bryggerforklæde ( forsynet med mottoet: ”Prost mein Engel” ) og glorie og englevinger.
Aloisius optræder i en tysk, satirisk historie af Ludwig Thomas fra 1911, hvori Alois Hingerl arbejder så hårdt, at han får et slagtilfælde og kommer i himlen. Her får han navnet Aloisius, samt en sky og en harpe. På spørgsmålet om, hvornår han får noget at drikke, svarer Sankt Peter at han snart skal få sin manna. Det huer ikke Aloisius, der mere havde sat næsen op efter en øl. Efter noget ballade ( om noget ganske andet ) får han til opgave at overbringe Den Bayerske Regering nogle guddommelige råd og tager glad afsted. Men han tager først en smut omkring Hofbrauhaus i München og får sig en øl. Den ene tager den anden og han glemmer sin opgave. Han sidder der såmænd den dag i dag og Den Bayerske Regering venter stadig på de guddommelige råd. Ludwig Thomas fik i 1911 en bøde for denne konklusion.
Det er en Märzen på 5,9% med en god, fyldig krop og en behagelig smag, hvor netop balancen mellem malt og humlen er i orden. Der er brugt Hallertau Magnum som bitterhumle og Perle som aromahumle.
Karakter 4

torsdag den 19. september 2013

Tid til en øl - Beer Train / St. Feuillien Blond / Jerry’s


19. September 2013

I “Det Bette Ølhus” er de ved at lave en lille beskrivelse af alle deres øl, og det er et stort og omfattende arbejde, for der er mange på hylderne. Det er endnu ikke helt færdiggjort, så vi måtte nøjes med det lille ølkort, hvor de 8 belgiske øl på hanerne er beskrevet.

Klosteret St, Feuillien blev grundlagt i 1125 på det sted, hvor den irske munk Feuillien blev halshugget i 655. Klosteret voksede indtil den franske revolution, hvor det blev ødelagt. Siden 1873 har familien Friart brygget øl, der knytter sig til klosteret.

 Øl nr. 3 var ”St. Feuillien Blond”, der er en sløret, lys øl på 7,0%. Duften er krydret med en snert af sæbe. Det er en note som koriander ofte giver. Den føles let og frisk. Smagen er mild med appelsin og lidt frugtvingummi, men med en tør, let humlet afslutning.

Karakter 3+

Sidste øl i første runde var en ”Chimay Rouge” en dejlig dubbel, som der ikke kan siges meget dårligt om.

 
I anden runde var det den dejlige ”La Chouffe” der åbnede, efterfulgt af ”Zeezuiper” fra Schelde, ”Charles Quint – Robijn Rood ” fra Haecht. Sidste øl på programmet var også dagens bedste – ”Oesterstout” fra bryggeriet Schelde ( igen - igen ). 4 øl fra samme bryggeri. Det havde nok været sjovere med større afveksling, men de smagte jo udmærket.
Derefter bestilte vi en platte med sild, pølse og ost, og mens det blev tilvirket, gik vi i butikken for at finde nogle øl. Jeg havde taget et net med – med plads til 12 øl ( det havde jeg fået i Belgien sidste sommer ), så jeg endte op med 12 øl + et glas til min bror. Mere om disse øl senere.
Til vores platte fik vi en ”Duvel Triple Hop”. En dejlig eftermiddag.
PÅ vejen hjem tog vi omkring Jerry’s i Frederikshavn. Det er et hyggeligt lokale – der var ikke så mange mennesker. Vi havde jo lige spist så vi bestilte bare en øl, og der var tre at vælge imellem. Den mest interessante var ”Porse Ale”
 
 
En sløret lys ale med en aroma af græs og porse. Den er frisk og kan godt slukke tørsten en var dag. Der er en vel tydeligt smag af porse – det er lige i overkanten, men måske var vi også ved at være mætte. Vi hyggede os på stedet, og glemte tiden, så pludselig måtte vi fare ud af døren ( vi huskede at betale ) for at nå vores tog. Vi nåede det ikke.
Så sad vi en time på banegården, men heldigvis havde vi jo indkøbt øl hos Vera, så vi var ikke tørlagte.
 
 
 

tirsdag den 17. september 2013

Tid til en øl - Beer Train / Dulle Griet


17. September 2013

Turen til Aalbæk og ”Det Bette Ølhus” gik fint. Der var mange gæster i cafeen, så vi satte os udenfor. Vejret var jo fint, selv her midt i september. Vi bestilte en ølsmagning med de 8 belgiske øl der var på hanerne, og de blev naturligvis præsenteret i to grupper, for ikke at stå og blive dovne. 

 
Første del bestod af Strandgaber – Dulle Griet – St. Feuillien Blond og Chimay Rouge. De to første er fra bryggeriet Schelde.
”Strandgaber” er en lille musling, der lever i Scheldefloden, og øllet er beregnet til at nyde til skaldyr. Jeg skrev om den i august 2011, da jeg første gang besøgte Ølhuset. Dengang var jeg ikke så begejstret, men jeg kunne bedre affinde mig med det syrlige præg denne gang.
 
”Dulle Griet” er betegnelsen på en middelalderlig kæmpekanon fra Gent – og en figur fra flamsk folklore. ”Dulle Griet” betyder noget i retning af ”skøre Grete” og hun er portrætteret på Breughels maleri af samme navn. Hun var en bondekvinde, der ledte en hel hær af kvinder, der ville plyndre Helvedes forgård.
 

På den sjove etiket ser vi de 2 vildmænd fra Bergen ob Zooms våbenskjold. De optræder altid på Scheldes etiketter.  Her bærer de rundt på den store kanon, mens Dulle Griet rigtig gør sig til.


Det er en mørk øl på 6,5%. Den har et svagt rødligt skær. Skummet er cafe lattefarvet – en anelse lysebrunt. Man aner noter af mærk frugt – især rosin i aromaen. Den føles let i munden og har en sjov syrlig smag, der ikke er ubehagelig, men noget overraskende i forhold til mine forventninger ved udseendet.

Karakter 3+

mandag den 16. september 2013

Tid til en øl - Beer Train / Henriks Hjemmebryg


16. September 2013

I lørdags tog jeg – med tre venner – på en lille togtur til regionens ølsteder. Det var vi gjort hvert år ( i hvert fald de sidste tre år ), når togbilletterne var billige. Og i år er det simpelthen gratis at køre til Frederikshavn, fordi hullet i jernbanebroen over Limfjorden i lang tid satte togdriften i stå. Så som en slags plaster på såret kan man altså rejse gratis med DSB i september.

Det første år besøgte vi Skagen Bryghus inden turen gik til ”Det Bette Ølhus” i Aalbæk. Andet år besøgte vi kun ”Det Bette Ølhus”, men denne gang tænkte vi også at besøge Jerry’s i Frederikshavn. Den ene af vennerne bor i Vrå og han inviterede på frokost med lokalt øl. Så det var nemt at stå af i Vrå og gå de få hundrede meter til frokostbordet.

Lokalt øl skal forstås helt bogstaveligt. Henrik er nemlig hjemmebrygger, og det var naturligvis hans øl vi skulle smage. Turen til Vrå er jo lang – det tager næsten en halv time, så en af de andre trak tre flasker ”Deshutes Inversion IPA” op af tasken. Manden ved siden af os kiggede langt efter dem, men måtte nøjes med sin kaffe. Konen mente vist det var vel tidligt med øl.

I Vrå var der sild, spegepølse og frikadeller og vi lagde ud med ”Bryg #20” – en tjekkisk pilsner, der havde fået navnet ”Urkilde”. Den blev naturligvis præsenteret i gamle Urquell-flasker. Brygget med Saaz humle – en IBU på 43 og en procent på 4,4%. Det er en klar, gylden øl ( hvis man hælder nænsomt ) med små spredte bobler. Lys duft af korn og sødlig våd halm.. Den er frisk og livlig og føles prikkende på tungen. Smag af malt, måske lige sød nok, men med en fin bitterhed i eftersmagen.

Karakter 3+

 
Derefter kom en sød, lille ”Porter” på bordet. Den er små Leffe-flasker, der lægger krop til brygget. Det er Henriks ”Bryg #25” – den nyeste på listen. Den er på 5,3% og biterheden er 32 IBU.
Det er en sort øl med lyst brunt skum, der består af store bobler. Der er duft af ristet malt med en antydning af vandbaseret maling. Det kunne godt lyde ubehageligt, men det vat det ikke. Det er en relativ let øl med smag af ristet malt. Den har en tør afslutning, hvilket vist var kommet i løbet af de sidste par uger, så det er en øl der stadig udvikler sig. Fin bitterhed i eftersmag.
Karakter 3
 


Henriks ”Bryg #15” er en american pale ale på 5,7%. Den er brygget udelukkende med Cascade ( IBU 42 ) og bærer derfor navnet ”Cascade”. Cascade-bjergene i Washington – med Mount Rainier i baggrunden – pryder etiketten.

En flot, rød øl med en sløret fremtoning. Den havde kun svagt skum, men det var forskelligt i forskellige glas. En dejlig duft af amerikansk humle med gode noter af grape. Der er en sødmefyldt indledning, der ender ud med en dejlig humlebitterhed i eftersmagen.

Karakter 3+

Derudover smagte vi også ”Junipebberper” ( se tidligere indlæg ) inden turen gik videre nordpå til Aalbæk. Så var vi sandelig kommet godt i gang.

fredag den 13. september 2013

Tid til en øl - Amager Pride

 
 
13. September 2013


Stolthed er en af de 7 dødssynder – sikkert fordi stolthed har en tendens til at puste egoet op og det kan føre til foragt og nedladenhed for andre. Men der er jo ikke noget galt i at være stolt at en præstation – især hvis det er berettiget.

Og jeg må sige at Amager Bryghus her har lavet en øl, de med rette kan være stolte af. ”Pride” er en Imperial Stout og man diskuterede på byggeriet, hvilken øltype ville give den største følelse af stolthed. Og Imperial Stout har i mange år været ”den store øl”. Stilen er den mest repræsenterede på Ratebeers top 50 liste, og hvis man kan lave en velsmagende Imperial Stout, vil det nok gøre en stolt. Så derfor lavede Amager Bryghus denne øl.

Den har bulderkogt i 6 timer for at give ekstra kraft og fylde, Brygget på 6 forskellige malte og  med amerikansk Zeus-humle. Alkohol på 10.0%. Det er en fyldig sag.

Den er kulsort med mørkebrunt skum, er består af store bobler. Meget indbydende aroma med noter af sødlig, ristet malt, brombær og chokolade. Den er decideret tyktflydende – blød og cremet. Smag af ristet kaffe og chokolade fint balanceret af humle. Der er en markant, god bitterhed i eftersmagen.

Karakter 5

torsdag den 12. september 2013

Tid til en øl - Paderborner Alt




12. September 2013

Efter min oplevelse med ”tysk” øl i går, tænkte jeg at jeg hellere måtte prøve at rette lidt op på mit indtryk af tysk øl, - og rent faktisk smage en rigtig tysker. Vi var – som nævnt i går – i et getränkemarkt i Bad Berleburg, hvor jeg købte ”Super Bock” og her købte jeg også en ”Paderborner Alt”. Paderborn ligger i samme område.

Paderborn ligger derimod et stykke fra Düsseldorf, hvor man finder den mørke, overgærede altbier, men det afholder ikke bryggeriet Paderborner fra at prøve kræfter med stilen.

Denne øl er brygget efter Das Reinheitsgebot, hvilket mange tyske bryggerier heldigvis er stolte af.

Det er en mørk mahognyfarvet øl på 4,8%. Lyst, lidt groft skum lægger sig blødt på toppen. Det er en meget kraftig, maltet duft, der møder en – nærmest som at sidde med en hvidtøl. Men øllen virker frisk og har en udmærket fylde. Smagen er også maltet men ikke nær så mørk og sød som aromaen. Derimod aner man lige nogle frugtige bærnoter af sorte bær som brombær og blåbær.

Karakter 3+

onsdag den 11. september 2013

Tid til en øl - Super Bock


11. September 2013

Jeg kan godt lide bock-øl. Det ekstra maltede fylde, de ofte har, gør det til en god ledsager til de fleste måltider. Det er jo også en øltype der bruges til festlige lejligheder – både til jul og påske.

Endnu bedre kan jeg lide Doppelbock, fordi jeg nok er til de maltede og søde øl.

Under vores sommerbesøg i Tyskland faldt jeg  - i et Getränkemarkt i Bad Berleburg – over en øl med navnet ”Super Bock” og den måtte jeg da smage. Det kunne jo være noget i stil med doppelbock.

Det er en lille øl på 25 cl, men det ser man jo ofte – især med meget stære øl. Det er der dog ikke tale om her. ”Super Bock” er på 5,2%. Det er jo meget normalt for en bock.

Bock er jo en tysk øltype, og det kan forlede en til at tro at ”Super Bock” også er tysk – især når den er købt i Tyskland. Men det er den ikke.

Det er et portugisisk mærke, brygget af Unicer. Bryggeriet blev etableret i 1927 og ligger i Leca do Balio, i nærheden af Porto. Det er Portugals mest populære øl og den har vundet guld 26 gange ved ”Monde selection” ( Det skal lige nævnes at kun bryggerier der har betalt for at være med får deres øl vurderet ).

Lad det være sagt med det samme: - det er ikke øllet, der får mig til at blive turist i Portugal. Det er vist godt at de satser på portvin.

”Super Bock” er brygget på vand, bygmalt, majs, umaltet byg, glucosesirup og humle. Det er i hvert fald i Reinheitsgebot. Den har en smuk gylden farve. Øllet er klart og er toppet med en svagt skumlag. Spinkel duft af korn og citronsyre. Den bruser for meget op i munden og virker tynd og spids. Smagen sløres af kulsyren, men slutter med en noget syrlig note. Det er en uharmonisk øl på stort set alle områder, og hvordan den har fået sådant et ry er mig lidt en gåde. Hvorfor den skal sælges i hjertet af Tyskland – endda tæt på Einbeck er en endnu større gåde.

Karakter 1

Der er ikke tale om en bock-øl. Det er simpelthen et brand. Der er også ”Super Bock Stout” og ”Super Bock Abadia” ( hvedeøl ). Det anbefales at gå uden om den, medmindre man er ligeså dum-nysgerrig som mig. Men flasken er sød.


søndag den 8. september 2013

Tid til en øl - Amager/Off Color Gnädige Frau


8. September 2013

I dag har vi være forsamlet i Ulsted Forsamlingshus for at evaluere vores sommerspil ”Oliver” og for at se den DVD, der blev lavet. Det var dejligt at se mange af de gode venner fra i sommer og også spændende at få set vores produktion, som vi jo kun har hørt fra bag scenen. Og næste års spil bliver ”Jorden rundt på 80 dage”. Vi glæder os allerede.

I går var det en anden interesse, jeg kunne mødes med folk om – Øldrikning. På John Bull Pub kunne man smage de fire samarbejdsbryg som Amager Bryghus har lavet. Jeg har en stående i skabet, så jeg valgte naturligvis en anden, selvom prisen var pænt høj. Men med Ølentusiasternes rabatordning ( endnu en grund til at blive medlem ) gik det.

Jeg trængte til en mørk øl og valgte derfor ”Gnädige Frau”, der er en ”Marshmallow Stout” på 10,0%. Den er brygget i samarbejde med Off Color Brewing, der er et nyt bryggeri fra Chicago. Det er John Laffler og Dave Bleitner, der etablerede bryggeriet, efter de i 2008 havde mødt hinanden på The Siebel Institute ( en bryggerskole ).

Basis for deres fælles bryg er Amagers ”Hr. Frederiksen” og John Laffler fik frie hænder til at tilsætte et amerikansk touch – og det blev marshmallows ( skumfiduser ) som man kan riste over bål, hvorved man får den lille ”delikatesse” som amerikanerne kalder ”s’more”. Jeg smagte det første gang vi besøgte vores venner i Los Angeles. Det er sødt.

I Chicago ligger en lille spiritusforretning – West Lakeview Liquors – som drives af Kristina Bozic. Bozic-familien har ejet butikken i 25 år, og ”Gnädige Frau” er en hyldest til Kristina. Det burde jo nok have været ”Fru. Frederiksen” som var basisøl.

Ingrediensliste: Malt – pale, Biscuit, Munich, Cara-Munich, hvede, sort, chokolade samt ristet byg. Humle: Tomahawk.

Derudover: Molasse, Sukker, Graham Crackers, Vanilje, Kakaobønner og Skumfiduser.

Det er en sort øl med lysebrunt skum. Det er sødme, der dominerer aromaen, hvor chokolade og vanilje fornemmes. Og skumfidus ( vil jeg tro ). Blød og lækker, og for en sukkergris som mig er smagen heller ikke for sød. Hr. Frederiksen er jo heller ikke humlefri, så der er en fin bitterhed, der tager noget af det eventuelt vammelsøde af. Ellers er det en ganske anderledes oplevelse end den originale øl fra Amager, men den er kraftfuld, kompleks, sød og spændende.

Karakter 5.

Peter fra TMOH ville ikke smage, for han vil gerne have et åbent sind, når han selv skal anmelde den på YouTube, men som man kan se på billedet, gav han den alligevel ”thumbs up”.

            


lørdag den 7. september 2013

Tid til en øl - Øllets Dag 2013


7. September 2013

I dag var det ”Øllets Dag” og det blev i Aalborg fejret med ”En Anderledes Beerwalk”, hvor folk kom rundt til nogle af de gamle ølsteder, men også fik set nogle, der ikke tidligere har været med i den officielle tur. Jeg kunne desværre ikke være med, med ca 70 glade ølentusiaster var med på turen.

Efter arbejdet fog jeg til byen for at se om de skulle have efterladt et par dråber på deres vej. Jeg havde en ide om at John Bull Pub måske havde et par nye ting på hanerne og ganske rigtigt. jeg havde prøvet at få min bror og et par venner med, så jeg ikke skulle drikke alene, men de var optaget. Heldigvis sad der gamle kendinge udenfor pubben, så jeg slog mig ned. Peter og Jakob fra ”The Master Of Hoppets” og et par andre erfarne ølelskere, så der var basis for en god snak om øl. Senere kom flere medlemmer af Ølentusiasterne forbi på vej hjem fra arrangementet, og her hørte jeg om den vellykkede tur. Så det blev en ganske fornøjelig eftermiddag, selvom jeg var en langsom starter. Min yngste datter og svigersøn skulle komme med tog fra Fredericia, og så kunne de køre bilen hjem. Deres tog var noget forsinket, så jeg måtte drikke en øl ekstra, mens jeg ventede.

 
På hanen var der en syrlig øl fra Girardin – ”Gueuze White label”. Jeg har tidligere skrevet om en lille smagsprøve, jeg fik på ølkonsortiet af deres ”Oude Gueuze”, og jeg kan ikke helt blive klar over om det er den samme som ”Black Label”. Jeg synes umiddelbart at det etiketten ligner. Den ”White label” er på 5,0%, og blev af Nikolaj, der bestyrer John Bull beskrevet som en god introduktion til surt øl.
Det er jo ikke en stilart jeg er så familiær med. Jeg har prøvet nogle eddikkeagtige ting, men man skal jo ikke give op uden kamp. Den lille smagsprøve, jeg i sin tid fik var i hvert fald ikke afskrækkende, men derimod frisk og god.
 

Øllet ser forbavsende mørkt ud på billedet. Det var væsentlig lysere – i en mere gylden tone. Hvad der lige er sket, ved jeg ikke, men det er det rigtige billede. Det er naturligvis en syrlig øl, men den er frisk og lige i begyndelsen anes også en ansats til sødme. Syrligheden giver en snerpende mundfornemmelse i eftersmagen, men det er ikke ubehageligt og selv for uerfarne gueuzedrikkere er det er absolut drikkelig væske.

Karakter 3+

To Øl havde også en øl på hanen. Det var ”Southern Frontier” på 6,0%. En pale Ale / IPA med godt humleindhold – frugtig og lidt eksotisk.
 
Det er en uklar, rødgylden øl med hvidt skum. Dejlig aroma af amerikansk humle – grape og lemon med et par udsving til asiatisk frugt. Levende og frisk i sommervarmen og frem for alt holder smagen ved, så bitterheden ikke får lov ar stå alene til sidste. Det er jo altid  tiltalende, så det var en god øl på pladsen foran John Bull
Karakter 4
Min datters tog var som sagt forsinket, så der blev tid til endnu en øl, men den må jeg skrive om i morgen

fredag den 6. september 2013

Tid til en øl - Vestfyen Mocha Stout


6. September 2013

Så er jeg nået til sidste øl i Kvicklys ølvalg. En vinder har man jo allerede fundet, men derfor kan jeg godt for mig selv afholde et lille ølvalg. ”Mocha Stout” lød som en glimrende øl at slutte med, da jeg godt kan lide smagen af kaffe i mørke øl. Selvom det nok er svært at leve op til AleAmiths ”Speedway Stout”

Vestfyens udgave er brygget med bygmalt og havre, kaffe og humle. Det er en mørk øl på 5,0%, men den er ikke kulsort. Lyset giver den et flot rødligt skær. Skummet er beige og består af små fine bobler, Man mødes af en god kaffearoma, hvor lidt søde chokoladenoter blander sig, samt nogle underlige syrlige noter. Der står ikke noget om ascorbinsyre, og det er der måske heller ikke i, men der er lidt af denne kunstige citrus. Det er en let øl med en alt for brusende karbonering. Det forstyrrer smagsindtrykket så meget, at der går noget tid inden man er klar til at smage noget. Og det er ærgerligt, for ”Mocha Stout” har en fin afdæmpet kaffesmag – måske ikke helt så god som aromaen lovede. Den skulle simpelthen bare ikke være så sprudlende.

Karakter 3

Vinderen af Kvicklys Ølvalg 2013 blev - som bekendt – ”Ginger Brew” fra Ørbæk, og det kan jeg ikke indvende så meget imod. Min egen anmeldelse gav den karakteren 4, med det forbehold at jeg personligt ikke brød mig så meget om den. Jeg synes ingefæren brænder for meget, og jeg bryder mig ikke om at min øl – eller mad for den sags skyld – skal gøre ondt.

Så jeg vil nok nærmere pege på ”Flora Wit” fra Indslev eller ”Lagerøl” fra Krenkerup, da de begge repræsenterer øltyper, vi ikke ser så mange af i danske supermarkeder.

Det har ikke været øl, der har kaldt på de største superlativer. Dertil skulle der for mit vedkommende nok have været højere procenter, der også kræver mere fylde og kompleksitet. Men det er på den anden side godt at der eksperimenteres med af skabe nye øl med lavere alkoholprocent, som kan passe til sommervarmen eller til et godt måltid mad.

I morgen er det ”Øllets Dag” og der er et spændende arrangement i Aalborg med ”En anderledes Bierwalk”. Man kan mødes på John Bull Pub fra kl. 11 – og fra 12 til 17 bliver man under kyndig vejledning ført rundt til spændende ølsteder i Aalborg. Desværre er jeg arbejdsramt og kan ikke deltage – øv-øv-øv-øv – men jeg må tage til byen senere og se om der er nogle sjatter tilbage.


torsdag den 5. september 2013

Tid til en øl - Indslev Flora Wit



5. September 2013

Sommeren er ikke helt forbi endnu. Der kommer flere solrige dage, hvor man kan sidde på terrassen og nyde en frisk øl – og her er ”Flora Wit” fra Indslev et glimrende bud på sådan en øl. Den er let (4,4% ), men har alligevel en god smag og et perlende anslag.

Det er en belgisk witbier, men den er ikke krydret med appelsinskal og koriander, men derimod med rosenknopper og hibiscus. Heraf navnet ”Flora”.

Det er en varm mangofarvet, uklar øl med hvidt skum, der svinder hurtigt. Man kan ane en heftig bobleaktivitet. Duft af jordbær, melon og blomst – havde jeg læst etiketten først havde jeg nok nævnt hibiscus. Det er krydret med en note af peber. Den har en let brusende, sodavandagtig krop, der giver en frisk fremtoning. Smagen er frugtig/ floral med hibsicus. Der er umiddelbart ingen eftersmag, men så alligevel melder der sig en sen og vedholdende smag af frugt og sommer. Endda med en smule bitterhed.

Karakter 3+


onsdag den 4. september 2013

Tid til en øl - Kvickly / Krenkerup Lagerøl


4. September 2013

Ved indgangen til 2012 lukkede den blogside ned, hvor jeg havde min ølblog, og derfor forsvandt en stor del af de indlæg jeg havde lavet. Jeg har siden arbejdet ( ikke særlig ihærdigt ) på at gendanne dem her på blogspot, og nu har jeg endelig fået alle tidligere indlæg på plads. Fordelen her på blogspot er at man kan søge på forskellige ord og lettere kan komme til den rigtige øltype eller bryggeri.

Og nyeste indlæg er om Krenkerups ”Lagerøl” på 5,0%. Begrebet lagerøl kan dække over flere øltyper, men betegner jo en undergæret øl. Det kan være en pilsner og det er der måske ikke det store behov for i Kvicklys sortiment. En wienerøl var nok bedre, men skal konkurrere med Samuel Adams Boston Lager, som jeg regner for en af de allerbedste, så det er jo også lidt unødvendigt. Men Krenkerup har lov at give deres bud og jeg kan jo alligevel ikke stemme.

”Lagerøl” er en klar , mørk gylden øl med blødt, hvidt skum og mange bobler. Duft af halm og lidt sødlig malt, måske en anelse humle. Derfor kom det som lidt af en overraskelse da smagen i den grad var domineret af røg. Jeg kunne naturligvis have læst etiketten først – så havde jeg nok bemærket brugen af røgmalt – men det har jeg ikke for vane at gøre. Jeg vil gerne selv danne mig et indtryk af øllet først. Måske var det overraskelsen, men jeg skulle lige bruge lidt tid til at vænne mig til smagen. Røgmalten giver en lidt sur smag, men efterhåndenfaldt smagindtrykket på plads og især sammen med maden ( nogle rester med hamburgerryg på pande ) fungerede øllet godt. Den er måske ikke slet så ren i smagen som ”Rauch”, men alt i alt er det et udmærket bud på min vinder af ølvalget. Og så er vi jo ikke forvænt med rauchbier i danske butikker. ( Jeg ved faktisk ikke om Krenkerup ”Rauchbier” er i Kvickly )

Karakter 3+ ( sammen med mad 4 )


tirsdag den 3. september 2013

Tid til en øl - Ærø Red Ale


3. September 2013

Efter dans har vi gerne en lille komsammen med chips, gulerødder og rødvin o.a . Vi skiftes til at tage med, og når det er os, har jeg selvfølgelig taget øl med. Det er ikke alle der kan lide øl, så vi tager også rødvin med. Nu har vi et par gange - med kort mellemrum – stået for traktementet. Jeg er jo mest ( udelukkende ) ølmand, og det kan måske tjene som  undskyldning. Sidst jeg prøvede at åbne en flaske vin ødelagde jeg proppen og denne gang knækkede jeg proptrækkeren. Den var eller lavet af armeret stål, er jeg sikker på. Så nu skylder jeg danseskolen en ny proptrækker. For fremtiden holder jeg mig til kapsler.

Da jeg kom hjem åbnede jeg endnu en kandidat til Kvicklys Ølvalg – Rise Bryggeri ”Ærø Red Ale”. Rise laver en øl, jeg ofte vender tilbage til, da jeg synes det er en lille dansk perle. Det er deres ”Hertug Hans” med valnød.

Denne ”Ærø Red Ale” på 4,8% er brygget på pale ale-, crystal- og rugmalt. Inspirationen er engelsk så det er humlen sikkert også. . Der er i hvert fald brugt engelsk overgær. Det er en rødlig, klar øl med blødt, hvidt skum. Den har et noget saftevandsagtig præg. Duften er spændende med noter af røde bær, blandet med ascorbinsyre. Normalt er jeg ikke så meget for denne tilsætning, men ind i mellem fungerer det, og her giver det et friskt strejf til aromaen. Umiddelbart er det en temmelig let krop. Smag af frugt/bær, men ascorbinsyren giver den et lidt for syrligt præg. Her havde det været bedre uden, så jeg trækker mine positive ord om ascorbinsyre i mig igen. En god markant bitterhed i eftersmagen. Lidt ærgerligt med den ascorbinsyre.

Karakter 3+


mandag den 2. september 2013

Tid til en øl - Kvickly / Jyske Bryghuse Ale no 1


2. September 2013

”De Jyske Bryghuse” er så vidt jeg har forstået det samme som ”Bryggerigaarden” – en sammenslutning af Vejle Bryghus og Randers Bryghus, samt Bryggerigaarden. Deres slogan er: ”Sammen brygger vi bedre øl”

Hvorfor de sender øl på markedet under forskellige navne ved jeg ikke, men det er temmelig forvirrende. De har brygget ”Ale No 1” til valget i Kvickly. Man må jo så gå ud fra, at det er deres første ale.

”Ale No 1” er er ”Special Brown Ale”, hvilket sikkert hentyder til brugen af røgmalt i øllet. Masser af Münchener malt og 3 specialmalte + røgmalt. Humletyperne er Nugget og Willamentte. Alkoholprocent på 5,3%

Det er en mørk øl med blødt, beige skum. Duft af ristet malt og sødlige chokoladenoter. Man aner måske lidt røg. Kraftig ristet smag, der bliver lidt bitter/sur. Røgen træder frem, men virker som en bål, der er ved at gå ud pga vådt brænde. Det bliver lidt tungt. Tydelig bitterhed i eftersmag.

Karakter 3

 


søndag den 1. september 2013

Tid til en øl - Jacobsen Weissbier


1. September 2013

I dag har vi vandret en lang tur i regnvejr ved Poulstrup sø. 7893 skridt for at være nøjagtig. Det er et nyt mål at få gået en god tur i weekenden og nu er det da lykkedes 2 gange.

I går fejrede vi min datter 24 års fødselsdag. Uden hende , for hun er i Skotland på studieophold. Men vi havde da nogle gæster og delte bla. en ”Weissbier” fra Jacobsen. Det er lang tid siden, jeg har anmeldt Jacobsen øl, for de fleste nye udgaver kommer ikke udenfor København, og det er jo ærgerligt.

Men her i foråret kom en weissbier efter tysk model på markedet. Den er humlet med Hallertau og lægger sig fint i stilen.

Ufiltreret, orangegylden øl med kraftigt hvidt skum. Tydelig duft af banan og pære – typiske gærnoter. På samme vis med smagen. Det er en glimrende dansk bud på en tysk hvedeøl og derfor en smule unødvendig, for vi kan ligeså godt drikke original fra Weihenstephaner eller Paulaner.

Karakter 3+

Jeg ville så meget foretrække, at man sendte den gamle ”Hvede Spring Bock” på markedet igen. Det var en hvedeøl, der skilte sig ud fra mængden med sine noter af dild og lakrids. Desuden var den brygget udelukkende på hvedemalt – med italienske risskaller som filtreringsmateriale. Jeg skrev om den 10. september 2008. Måske den bedste hvedeøl jeg har smagt. Det var en limited edition, så det er desværre slut. Nu handler det mere op fadlagring og mængden af humle.

 
I næste uge fortsætter jeg med Kvicklys ølvalg, selvom det er slut.