Tid til en øl - Brewpub Atlantic IPA

11. Oktober 2008



Den næste uges tid har vi efterårsferie. Datteren er hjemme fra efterskolen, og der skal arbejdes en del i haven. Vi skal have anlagt et par nye bede til bærbuske. Ellers går det med besøg hver anden aften – det skal nok blive hyggeligt.

Her til aften havde vi besøg af vores kirkesanger ( der er på barsel, så det er mig, der er kirkesanger lige nu ) og hendes mand og deres 2 børn. Vi fik god mad og havde en hyggelig aften.

Til maden fik vi ( selvfølgelig) øl – bla. en ”Atlantic IPA” fra Brewpub.

Den er brygget af det bedste fra både engelske og amerikanske traditioner og skaber derved en forbindelse tværs over Atlanten – deraf navnet.

India Pale Ale stammer jo fra London i slutningen af 1700-tallet, hvor man humlede meget kraftigt, for at bryggen kunne holde til den lange sørejse til Indien. Dette høje humleniveau har man forsøgt at genskabe ved brug af både engelsk og amerikansk humle. ( Der står ikke nogen om bitterhedsniveau, men jeg vil skyde på godt over 100 IBU ). Den amerikanske humle præger i høj grad smagen, og det kan være svært at se, hvordan denne IPA adskiller sig fra andre amerikanske IPA’s. Måske fordi der trods alt er engelsk humle i.

Det er en gylden øl med et ravfarvet skær. Skummet er hvidt og fyldig og aromaen er tydelig præget af citrushumle. Den fornemmes frisk i munden. Der er en kortvarig maltsmag, men hurtig tager humlen over med blomst og citrus. Det er overvejende noter i retning af grape, så jeg vil skyde på at Amarillo-humle også i denne øl spiller en rolle. Et bud på den engelske humle kunne være bitterhumlen Northern Brewer, men mit kendskab til humlesmagsnuancer er ikke så stort endnu.

I princippet er det jo også ligegyldigt, hvis ikke man lige står og vil genskabe den. Bare det smager godt. Procenten er på 5,5%

Eftersmagen er naturligvis bitter – det er en øl, der ville have skræmt mig for 2 år siden, men nu synes jeg, den er frisk og stærk, selvom jeg nok hælder mere til den rene grapesmag i deres ”Amarillo”

Karakter 3+

Tid til en øl - Cole / Sort

26. September 2008

I går aftes havde vi så 3. sæsons første ølsmagning på arbejdet, og det blev en vældig hyggelig aften. Vi har tidligere holdt det kun for mændene ( egentlig fordi, kvinderne havde en kaffe/kage klub, som vi ikke var med til ) men denne gang havde vi inviteret kvinderne med, og der var sandelig 2, der takkede ja. Det bliver sikkert ikke sidste gang.

Musikskolen rykker med tiden ind i Nordkraft , som er ved at blive gjort klar, og om eftermiddagen var der rundvisning, så vi kunne se, hvor vi kommer til at være. Man er stort set ikke begyndt at arbejde på vores del endnu, men vi fik et fint indtryk af stedet og udsigten.

Derefter tog vi tilbage og gjorde klar til aftenens ølsmagning. Det er nok ikke en ølsmagning i gængs forstand, da der egentlig er for meget øl, men det er først og fremmest en hyggeaften. Hvis vi ikke kan finde på noget at tale om , kan vi bare knappe en ny øl op, - så går det igen, - men det har hidtil aldrig været et problem.

Til den første ølsmagning i dette regi havde vi 9 halve øl på programmet ( belært af tidligere erfaringer ), men det viste sig at være for lidt, så det blev sat op til 10 halve. Det sidste års tid har det vist sig at være for meget, så denne gang satte vi mængden af de sidste tunge, stærke øl ned til 10 cl. Det kommer vist til at blive sådan fremover også.

Aftenens tema var ”Dansk Mikrobryg” og øllisten så således ud;

1 – Semper Ardens Kellerpilz

2 -  Ærø Hertug Hans

3 – Baggårdsbryggeriet Kastanie Ale

4 – Duelund Bryglade Den Gode

5 – Brewpub Cole

6 – Brøckhouse Frederiksborg Slotsøl

7 – Mikkeller/Struise Blond ( Elliot Brew )

8 – Indslev Sort

9 – Nørrebro North Bridge Extreme

10-Midtfyn Imperial Stout

Jeg havde ikke taget øl med fra lokale bryggerier, da der nok kommer en ølsmagning engang med nordjysk tema.

Alt I alt en vældig god aften, hvor alle øllene blev taget godt imod. Der var 2 af øllene jeg ikke selv kendte – Nørrebro og Baggårdsbryggeriet, men de var begge fine øl.

Brewpubs ”Cole” er selvfølgelig en porter – opkaldt efter den berømte musicalkomponist. Det er en meget mørk øl med en brunligt skumtop og en duft af ristet malt og lidt kaffe. Mundfornemmelsen var friskere, end jeg husker fra første gang, jeg smagte den, men det er stadig en venlig og behagelig øl. Den er fyldig med noter af kaffe og lakrids og en fin bitterhed i eftersmagen.

Karakter 3+

Indslev ”Sort Hvede” er verdens eneste hvedestout. Eller i hvert fald den første. Den er brygget på Indslev Bryggeri på Vestfyn – et bryggeri, der udelukkende brygger hvedeøl. Jeg har tidligere haft stor succes med deres Hvedebock på ølsmagninger, men nu skulle vi prøve stouten.

Den er kulsort med med fint brunt skum og en duft af ristet malt. Mundfølelsen er utrolig blødt, som jeg altid synes hvedeøl føles. Men samtidig en forbavsende letdrikkelig øl. Smagen af ristet malt er fin og kaffe- og lakridsnoterne træder tydeligt frem, især i eftersmagen hvor lakridsen dominerer.

Karakter 4

Der var ikke enighed om min opfattelse af disse 2 øl. Nogle kunne bedre lide Cole, og det er da også 2 aldeles glimrende udgaver af mørk øl. De har begge en karakter af venlighed og  blødhed, og er gode begynderøl til folk, der ikke kender meget til mørkt øl eller som alternativ til de mere udfordrende og extreme udgaver.

Der kommer nok beskrivelse af flere af gårsdagens øl i den kommende tid.

Tid til en øl - Brewpub Amarillo

22. September 2008

I dag, da jeg var i Salling i Aalborg for at købe øl til sæsonens første ølsmagning på arbejde, så jeg, at de havde Brewpubs 3 flaskeøl på tilbud. Vi skal på fredag nyde porteren Cole, men det var til halv pris, så jeg købte også en flaske til mig selv ( for egne penge ) af ”Amarillo”. Denne øl beskrives som en Red Ale  med en alkoholprocent på 5,5%.

Brewpub ligger tæt ved Rådhuspladsen i København, og er – som navnet siger – et brygværtshus, hvor det også er muligt at købe lette retter. De har meget forskelligt øl på hanerne, men har kun udsendt 3 øl på flaske. I sommeren 2007 fik de ny brygmester, da Hans-Ole Kraglund afløste Gunnhild Kolvereid. Omkring dette tidspunkt sendte de også aftenens øl ud på flaske.

Det er en flot klar øl med en fin rødlig farve og et meget kraftigt skum, der er offwhite med et lidt gulligt skær. Duften er overvældene med et kraftigt præg af gran og citrus fra den benyttede Amarillohumle. Man fornemmer, at her kommer en humlet øl, og man bliver ikke skuffet. Fornemmelsen i munden er afdæmpet og rund, men det høje humleniveau giver liv og friskhed til øllet. Smagen er præget af citrushumlen, der er helt dominerende og bitterheden bliver hængende langt i eftersmagen. Jeg er ikke så erfaren i at bedømme bitterhedsniveau, men vil skyde på omkring 65 IBU. Det har ikke været til at finde oplysninger om det.

Til aften fik jeg denne øl til en dejlig tærte, hvortil den smagte fortrinligt. Tilbehøret var kogte rødbeder med peberrodssovs og den sammensætning passede ikke så godt til øllet. Den skarpe bitterhed fra peberroden blev forstærket af bitterheden i øllet.

Dette er en øl til elskere af amerikansk humle, og jeg kender en del, der vil sætte stor pris på den. Selv synes jeg, den er frisk, men bitterheden bliver lidt for påtrængende i det lange løb ( 50 cl ) og derfor får den karakteren 3+.

Tid til en øl - Beer Festival / Pilsnere

15. September 2008

Ølfestivalen havde omkring 2000 forskellige øl at smage. Med så mange øl kan det være svært at vælge, men for mig ville det være umuligt kun at smage Barley Wine og Imperial Stouts. Det tror jeg ikke jeg kunne holde til. Så derfor valgte jeg ind imellem nogle lidt lettere typer. Også fordi at de også har deres charme.

Det er selvfølgelig bedst, hvis de lette øl kommer først og de tungere senere, så derfor valgte vi, at starte med en pilsner fra Emerson på New Zealand. Det var en øl, der i sin tid blev anbefalet af Ølkonsortiet, men dengang købte jeg den ikke, og det har siden været svært at skaffe den hjem.

Derfor var min glæde stor, da jeg så, at Laudrup Vin havde den med på festivalen.

Emerson rejste til Skotland i 1983 og fik der kendskab til europæisk øl. Da han vendte tilbage til New Zealand blev han skuffet over det lokale øl, og i 1992 startede han sit eget bryggeri i Dunedin på sydøen. ”Emerson’s Pilsner” er New Zealands første økologiske øl, og er brygget efter det tyske Reinheitsgebot. Mange af Emersons øl er ufiltrerede, men denne står klar og gylden i glasset, måske med et let slør. Der er masser af citrus i duften. Den er humlet med Saaz, der er dyrket på New Zealand, og det virker som om, det fremhæver den friske citrusaroma. Fornemmelsen er livlig og smagen er også præget af citrus med retning mod lidt grape. God humlet eftersmag.

Karakter 4

Desværre kunne Laudrup Vin fortælle, at de sikkert stopper importen, da afstanden - og dermed omkostningerne  - er for stor. Det var en dejlig øl, at starte festivalen med, og især hvis den bliver umulig at skaffe fremover.

Efter lidt tungere øl tog vi lidt frisk luft og vendte os mod en anden pilsner med godt renome.

”Mahrs Ungespundet Hefetrüb”. Den fandt vi hos Good Taste.

Mahrs er fra en af de berømte tyske ølbyer, Bamberg. Bryggeriet blev grundlagt i 1602 og har været i familien Michels hænder siden 1895. Ungespundet betyder at øllet er lagret på tanke uden tryk -  Hefetrüb betyder ”uklar af gær”

Øllet fremstår netop uklart med en mørkere gylden farve og hvidt skum. Aromaen er en smule tungere, parfumeret end Emersons, men her er sikkert også brugt tysk humle. Fornemmelsen er blød og venlig, måske en anelse kedelig ( jeg kan godt lide kulsyre ), og smagen er lidt tungere og jeg synes, der var noter af honning. Men det er sikkert indbildning, for hvor skulle det komme fra. Eftersmagen var middel bitter.

Karakter 3+

Sidst på aftenen faldt vi ind hos Brewpub. Det er en københavsk pub og restaurant, der har en mængde forskellig øl på hanerne. Men de har kun 3 flaskeøl, hvilket jo godt kan være ærgeligt, når man bor i Aalborg. Så vi skulle lige prøve lidt forskelligt. Her var en hyggelig stemning og tid til at snakke og vi lagde ud med en af de nye øl ”Pastorius”. Opkaldt efter den store bassist Jaco Pastorius, som jeg bedst kender fra Weather Report, men som har spillet med alt og alle indenfor fussionmusikken. De beskriver da også denne øl som en fussionsøl, brygget på engelsk malt, tysk undergær og tjekkisk, belgisk og engelsk humle. Typebetegnelsen er Dortmunder. 5,6%.

Her sidst på aftenen blev mine notater lidt mere lemfældige og hukommelsen måske også lidt tåget, så det kan være, der kommer en mere kvalificeret beskrivelse en anden gang. Men umiddelbart husker jeg en frisk lagerøl med en fin duft. Smagen var fyldig og bitterheden middel. Eftersmagen god og lang. Jeg har i hvert fald givet den karakteren 4.

En nærmere undersøgelse må vente, til næste gang jeg kommer til København, men det vil jeg se frem til. Måske sender de den ligefrem ud på flaske. Det ville ikke være dårligt.