Tid til en øl - Ølmarathon /Sour Ale

22. Marts 2017

Lørdag havde jeg indkaldt til marathon – en ølmarathon med 42,195 øl. Vi var 8 mand, der ville give os i kast med udfordringen, og som man kan se på billedet rejste muren sig allerede fra starten. Vi har nu i 10 år mødtes flere gange om året til ølsmagninger, så det var spændende at prøve noget nyt.

Vi vidste ikke, om vi ville blive trætte af at smage så mange forskellige øl, men regnede nok med at kunne gennemføre. Jeg havde købt en flaske af hvert øl, så vi ville få 4-6 cl af hver – i alt ca 2 liter øl. Vi vidste heller ikke, hvor lang tid det ville tage, så vi begyndte kl. 14,00. Så havde vi tid nok.

Vi kom dog først i gang 14,45, men sådan er det nu engang.

Jeg havde inddelt øllede i kategorier på 5 øl. den første var Sour Ale.

De af os, der har været med alle 10 år, har tidligere stiftet bekendtskab med de syrlige øl – med blandet resultat.

Min ide med smagningen var, at det skulle være 43 forskellige øltyper fra 43 forskellige bryggerier. Det lykkedes dog ikke helt. Mere om det senere.

1. øl i programmet var en ”Kriek” fra Bierkastel van Honsebrouck. Det er et bryggeri fra 1865. Det ligger i Ingelmunster i Vestflandern. Det var Amandus van Honsebrouck, der grundlagde bryggerdynastiet, men han døde pludseligt og efterlod bryggeriet til sin søn Emile. Han var ligesom faderen både brygger og borgmester i Werken. Han giftede sig med Louise de Poorter, men hun kom ikke godt ud af det med svigermoderen og derfor flyttede familien til hendes fødeby, Ingelmunster. På dette tidspunkt hed bryggeriet Sint Jozef.

I 1953 overtog Luc van Honsebrouck bryggeriet og han erfarede hurtigt, at det var svært at konkurrere med de industrielle pilsnerbryggerier. Så i 1954 opgav man pilsner og begyndte at brygge Oud Bruin i stedet. Efter nogen tid begyndte man også at producere Gueuze.

Denne øl blev opkaldt efter konens bedstefar, Louis Lampeart, der også var brygger, og den kom til at hedde ”St. Louis”. I 1958 kom der en Kriek-udgave. De brygger også de berømte øl ”Brigand” og ”Kasteel”

”St. Louis” serien indeholder 3 kriekbier i forskellig styrke. Dem stærkeste er ”Fond Tradition” på 6,5%. Det er en blanding af ny og lagret lambic - tilsat 25% kriek-kirsebærjuice.

En ufiltreret rødlig øl med en kraftig duft af kirsebær. Den er ikke sødet og det er den naturlige sødme fra kirsebærene, der balancerer syrligheden.

Karakter 3+

Næste øl var derimod netop sødet. For en af metoderne til at dæmpe eller balancere syrligheden om man vil er ved at tilsætte mørkt sukker. Denne øltype bliver kaldt Faro, og jeg har aldrig stødt på andre udgaver end Lindemanns. Jeg spurgte Vera fra ”Det Bette Ølhus” i Aalbæk, om hun havde andre, men hun var heller ikke stødt på andre, og det er dog en kvinde med megen erfaring på det område. Heller ikke mine forskellige ølbøger nævner flere øl end netop Lindemanns. Det ser dog ud til af Boon har en i deres sortiment, men der er åbenbart ingen, der kender til den. Lindemanns begyndte af brygge ”Faro” i 1978, hvor interessen for typen efter sigende skulle være stor.

Bryggeriet ligger i Wiezenbeek, Brabant og stammer fra 1822.

Det er sødme med syrlighed i baggrunden. Der var nok en opfattelse blandt deltagerne af, at det var lidt for meget sukkervand.

Karakter 3

Det er ikke kun belgierne, der brygger syrligt øl. Også tyskerne er med i feltet. Fra Berlin stammer den kendte ”Berlinerweisse”, der ofte sødes med frugt og bær – og fra Goslar kommer ”Gose”. Jeg har desværre ikke smagt originale udgaver af disse to øl, men flere nye mikrobryggerier har taget stilen op – og sluppet godt fra det.

Jeg havde fundet en ”Gooseberry Gose” fra det engelske bryggeri Magic Rock”. Bryggeriet er ret nyt – fra 2011. Det ligger i Hudderfield, Yorkshire og er stiftet af to brødre, Richard og Jonny Burhouse. Brygmesteren hedder Stuart Ross.

Deres gose hedder ”Salty Kiss”, for det helt specielle ved gose er at der er salt i vandet. I området omkring Goslar er der store saltforekomster, og derfor har der været salt i grundvandet, som er benyttet til ølbrygning. Selvom stilen er flyttet fra Goslar til Leipzig i nyere tid tilsætter man stadig salt til vandet, for at give den rette fornemmelse.

”Salty Kiss” er brygget i samarbejde med danske Anders Kissmeyer, hvilket jo også medvirker til navnet. Ingredienserne er stikkelsbær, havtorn og havsalt. Den er på 4,1% og har en let syrlighed. Stikkelsbær giver jo ikke nævneværdig sødme til smagen, men man fornemmer tydeligt salt i eftersmagen.

Karakter 3

”Slaapmutske” betyder ”nathue” og er navnet på et belgisk bryggeri fra 2000. Stifteren Dany de Smeet har arbejdet på Huyghe ( Delerium ) og i 1999 ventede familien sig en søn. Dany mente, det kunne være en god ide, at barselsgæsterne kunne smage en øl, når de kom på besøg og lavede en ”Jonasbier”. Det viste sig, at der efterfølgende var stor efterspørgsel på denne øl og året efter lancerede de den som ”Winterbier”. Da de diskuterede navnet på deres nye bryggeri, kom de til at tænke på, at sutten dyppet i øl var en god ”nathue” for lille Jonas, for så sov han så godt. Deraf navnet – måske. Sloganet er: ”with a name like a Slaapmutske, it has to be good”.

”FLOSS” står for ”FLemish Old Style Sour” og er et bud på en Oud Bruin. En øl, der får sin syrlighed fra tilsætning af mælkesyrebakterier. ”FLOSS” er på 5,0%, og den er meget rød end brun i fremtoningen. Der er heller ikke meget sødme i smagen, men en behagelig syrlighed

Karakter 3+

Sidste eksempel på sour ale  kom fra Brouwerij Boon, der ligger i Lembeek. Bryggeriet stammer helt tilbage fra 1680 og det er herfra byen, at betegnelsen ”lambic” stammer. Frank Boon overtog bryggeriet i 1975.

Geuze er en spontangæret øltype, hvor man blander ny lambic med ældre, for at frembringe en mere afdæmpet syrlighed. Jeg har endnu ikke forliget mig med den rene, friske lambic, og har stadig forbehold overfor gueze ( gueuze ). Denne ”Geuze Boon Vat 79” er en helt speciel blanding, som måske kunne hjælpe lidt på det. Det er en blanding af 10% ny, frisk lambic og 90% lambic, der har været lagret i 3 år. Denne lambic blev brygget i 2011 og lagt på et helt specielt fad – ”Vat 79”. Dette fad er det ældste bryggeriet ejer. Det stammer fra 1883, og har så vidt jeg har forstået været i brug siden Frank Boon overtog bryggeriet i 1975.

Det er en kraftig øl på 9.0%, men selvom man godt kan mærke alkoholen, er det syrligheden der kraftigt dominerer. Jeg overgiver mig stadig ikke helt til denne type. Selvom den er rundere end jeg tidligere har smagt fra Boon, er den stadig meget syrlig og med lidt for meget hestestald og bondegård.

Karakter 3

Tid til en øl - Det Bette Ølhus 2

31. Januar 2016

2. del af ølsmagningen på Det Bette Ølhus bestod af 4 lidt stærkere øl. Denne gang fra højre mod venstre.

Vi lagde ud med Veras egen ”Vera tripel” som Schelde Brouwerj brygger. Det er en flot gylden øl på 8,8% med små dovne bobler. Aromaen er præget af frugt og humle, men den er ikke så humlet, som den har været ved tidligere lejligheder. Vera kom og spurgte, hvad vi syntes, og havde også selv lagt mærke til at bitterheden ikke var så markant mere. Hun sagde at det var fordi, de havde skiftet humletype, men bryggeriet havde ikke konsulteret hende først, så hun var lidt utilfreds. Men det er stadig en yderst dejlig tripel

Karakter 4+

Vera løftede også sløret for planer om at få lavet en mørkere øl i hendes navn i løbet af næste år, men det skal være fra et andet bryggeri, for at prøve noget nyt. Det lyder spændende.

Derefter var det ”Straffe Hendrik Tripel” på 9.0% og der er ikke meget nyt at sige om den. Den er stadig fremragende.

Karakter 5

Både Henrik og jeg har en forkærlighed for ”Gulden Draak”, der hører til blandt de allerbedste belgiske øl. Vera havde fået seks flasker hjem af en specialudgave af den – ”3rd Brewmaster Edition”, men de blev drukket af 2 ihærdige ølentusiaster og var væk, inden hun fik set sig om. Og de havde ikke flere flasker, da hun vendte tilbage til Belgien. Men – sidst hun var afsted, var der til gengæld et par fustager af denne øl reserveret til hende, så det nu var muligt for andre at smage ”Gulden Draak Brewmaster”.

Det er en ølserie som Jef Versele brygger til ære for sin bedstefar Jozef Versele og dette er tredje udgave. Bryggeriet melder om udsolgt, så det er en ”once in a lifetime” chance at smage den i Det Bette Ølhus. Men der er gjort klar til fjerde udgave, der bliver udsendt 15. august 2016. 

”Gulden Draak 3rd Brewmasters edition” er en næsten normal Gulden Draak lagret i 6 mdr på whiskyfade. Der er ikke tilsat den tradítionelle karamel, da det viste sig, at den modvirkede lagringen i fadet. Det er også medvirkende til at denne øl ikke umiddelbart er sammenlignelig med den originale udgave.

Den er stadig på 10,5% og den ligner flydende guld. Duft at whisky, vanilje og egetræ. Som med andre fadlagringen virker øllet lettere og skarpere. Smagen er kompleks med en del sødme til at begynde med og derefter skarpere indtryk fra fadet og whiskyen. Det er en fremragende øl, selvom den adskiller sig meget fra originalen.

Karakter 5

Vi sluttede af med endnu en stor kvalitetsøl ”Kasteel Cuvee”. Den er også omtalt tidligere og det var en god og solid afslutning på ølsmagningen med de 8 øl.

Herefter forlod Peter os, men vi var ikke helt klar til at afslutte dagen. Det var hyggeligt at han var med.

Tid til en øl - Kasteel Cuvée du Chateau

25. September 2012

Jeg har efterhånden smagt så mange forskellige øl, at jeg nogle gange får fat i en, jeg allerede har smagt tidligere – uden at jeg er klar over det. Men det gør ikke noget, når øllen er så god som det er tilfældet i aften.

Efter en dejlig dansetime, hvor jeg godt nok blev lidt modløs i slow fox’en – det er en svær dans, og jeg kunne ikke rigtig finde det rette groove – var det tid til en god aftenøl. Efter dansetimen hygger vi os med vin og chips - og lidt sunde gulerødder, men det er naturligvis ikke det samme som en god øl.

I Brugge fandt jeg i sommer en øl fra Kasteel, som jeg ikke mente at have smagt før. Men det viste sig at være forkert. For den smagte jeg i juli 2011 på ”Det Bette Ølhus” i Aalbæk.

”Kasteel Cuvée du Chateau” er tidligere blevet beskrevet, så jeg vil egentlig gerne gentage mig selv: ( se 27 Juli 2011 )

Det er en kulsort øl, der næsten ligner tyktflydende olie, hvid det ikke var for den svage skumkant på toppen. Mørk duft af sveske og lakrids. Blød og fyldig i munden. Den varmede godt, hvilket der også var brug for på sådan en regnvåd dag. Fyldig, kompleks smag med mørk, sød frugt og lakrids. Der er næsten ingen bitterhed at spore, men en lang eftersmag, der fryder ind i hjertet.

Karakter 5+

Det var jo en let anmeldelse, så nu kan jeg sætte mig roligt tilbage og nyde resten. Med 11.0% befinder man sig i en god, afslappet tilstand.

 

Tid til en øl - Det Bette Ølhus / Kasteel Cuvee

27. Juli 2011

Min kone og datter drikker ikke øl. Min datter vil gerne, men kan ikke lide det. Hun prøver – f.eks med den nye Jacobsen ”Velvet Ale”, der efter min bedste overbevisning ikke smager af øl, men det synes hun, den gør. Så det er nok ikke det mest spændende at gå med mig på ølvisit, men de er begge to søde til at gøre det. Vi fik anbefalet en ”Lindemanns Kriek” som en øl, der ikke smager som andre øl. Det er jo en syrlig, spontangæret øl med en hel del sukker, og min datter gjorde et forsøg med den. Den smagte ikke af øl, men hun drak kun det halve, inden hun gik over til kakao. Så drak min kone resten. Så nu har jeg fotobevis, hvor de begge drikker øl, men det bliver nok ikke noget, der bliver gentaget ofte. Set fra den positive side betyder det, at jeg kan have mine øl i fred, men det kunne nu være hyggeligt at dele indimellem.

Vera Zobbe blev forelsket i belgisk øl under en ferie i Bruxelles i 2001. Her fik hun serveret en Kasteel Bruin på 11,0% til en broccolitærte. Det var en smagsoplevelse, der forandrede hendes syn på øl for altid.  I 2005 åbnede hun ”Det Bette Ølhus” i Skagen med et sortiment på 69 øl, og i 2007 åbnede hun endnu en butik i Ålbæk. Her var mere plads og året efter udvidede hun med en ølcafe efter belgisk mønster, og butikken i Skagen lukkede. I 2010 modtog hun Danske Ølentusiasters Regionspris for sin store indsats for øllet i Nordjylland.

På kortet over fadøl stod ”Kasteel Bruin” netop anført, men jeg fik at vide at den lige var udgået. Jeg havde jo også smagt den – med stor fornøjelse – i ”Det Belgisk Ølhus” på Tenerife sidste efterår, hvor jeg fik tiltusket mig et glas. Men Vera ville sætte en specialitet på kortet i stedet. En udgave af ”Kasteel Bruin”, der havde lagret i 10 år. Den går under navnet ”Kasteel Cuvee”. Det er ikke en øl man støder på hver dag.

Den er naturligvis stadig på 11,0% - i hvert fald hvis man skal tro etiketten, men med belgisk øl kan man ikke være sikker. Vera fortalte, at det var en amerikansk importør, der fortrød sin bestilling, og brygmesteren på Kasteel gemte ærgerligt tønderne væk bagerst i lageret og glemte alt om dem. 10 år senere dukkede de frem og smagte så godt, at man nu altid sætter lidt af produktionen til side for lagring.

 

Man må jo sige, at den ligner ”Kasteel Bruin” fuldstændig. Det er ikke til at se forskel. Men det er en ganske anden smagsoplevelse – ikke nødvendigvis bedre end originalen, men anderledes. Den er meget rundere og blødere.

Det er en kulsort øl, der næsten ligner tyktflydende olie, hvid det ikke var for den svage skumkant på toppen. Mørk duft af sveske og lakrids. Blød og fyldig i munden. Den varmede godt, hvilket der også var brug for på sådan en regnvåd dag. Fyldig, kompleks smag med mørk, sød frugt og lakrids. Der er næsten ingen bitterhed at spore, men en lang eftersmag, der fryder ind i hjertet.

Karakter 5+

Tid til en øl - Belgian Beer House / Kasteel Donker

2. November 2010

Den første aften på Tenerife gik vi en aftentur i byen. Vi tog en af vejene ned til strandpromenaden, og ud af den ene øjenkrog fangede mit blik et skilt med ”Belgian Beer House”. Det var jo et dejligt syn som betød, at turen ikke kun bød på lette pilsnere, som jeg havde frygtet. Så allerede anden aften tog vi efter aftensmaden hen for at se, hvad stedet kunne byde på.

”Manneke Pis” er opkaldt efter den berømte figur i Bruxelles. Den ligger på en sidegade fra Avenida Raphael ( jeg mener, gaden hedder noget med Mexico ). Stedet ligger under gadeniveau og ser måske lidt lurvet ud med plastikstole og borde, men der er intet i vejen hverken med øllet eller med betjeningen.

Vi blev mødt af en sportstrænet ung mand, der troede vi var fra Belgien eller Tyskland. Han var lidt forbavset over at høre, at danskere også kan lide belgisk øl. Han blev i løbet af ugen overbevist. Min kone fik varm chokolade, og jeg kiggede på ølkortet.

Udover ligegyldige udenlandske øl har de lette øl som Stella Artois, Maes, Jupiler, Palm og Hoegarden Wit. Flere øl fra Leffe og frugtøl fra Lindemanns. Der er kendte belgiske mærker som – Duvel, Judas, Verboden Vrucht og Rodenbach og også en samling af trappistøl fra Chimay, Westmalle, Orval og Rochefort. Der er noget for enhver smag.

Jeg valgte en øl, jeg ikke tidligere har smagt – ”Kasteel Donker”

Jeg fik med det samme en beskrivelse af øllet fra den unge tjener – ”en mørk øl på 11,0%, lidt sød, men god” – og det lød jo godt.”Donker” betyder mørk og er i familie med ”dunkel”. På flasken stod der godt nok ”bruin”, men det er den samme øl.

Tjeneren gjorde mig opmærksom på en lille, flot detalje ved glassets fod, hvor slottet, der har givet navn til serien er lavet i glas. Jeg syntes, det så flot ud og spurgte om man kunne købe et glas. Det vidste han ikke – han ville spørge ejeren, når han kom. Jeg havde jo tænkt at komme tilbage en anden dag, så der var tid nok.

Bryggeriet ”van Honsebrouck” ligger i Ingelmunster i det sydlige Vestflandern. I 1900 købte Emiel og Louisa van Honsebrouck en lille farm og begyndte at brygge øl. Gennembruddet kom i 1953, da Luc van Honsebrouck kom til og begyndte de nuværende serier af øl. ( Brigand – St. Louis – og Kasteel )

I 1075 byggede man en fæstning på ruinerne at et gammelt kloster fra 640. Klosteret var beboet at englændere, hvorfor stedet blev kaldt ”Anglomonasterium”. Det er siden blevet til ”Ingelmunster”. Fæstningen lå strategisk og blev kaldt ”nøglen til Flandern”. Den nuværende borg er fra 1737 og i 1986 blev den købt af Van Honsebrouck familien. I 2001 ødelagde en brand på borgen et bryggerimuseum.

”Kasteel Donker/ Bruin er som sagt på 11,0%, hvilket sætter den i samme kategori som de stærke ”massive ales” eller ”Quadrupel” – det er ikke en almindelig bruinstyrke.

Den er mørk med meget svagt skum. Der er en fantastisk god og kraftig aroma, som bedst kan beskrives som vinøs. Der er tydelig alkohol og også tydelige noter af sveske. Fyldig og varmende i munden med en dejlig hedvinssmag ( der er tilsat ekstra sukker og ascorbinsyre ). Smag af mørk frugt og sukker. Eftersmagen er også præget af sødme og alkohol ( på den lækre - ikke sprittede -måde ). Det er en øl, der bevæger sig helt op blandt de bedste belgiske øl.
Karakter 5

Hvis man skal komme lidt malurt i bægeret, må man desværre nævne, at musikken på stedet er alt for høj og yderst besynderlig. På et tidspunkt drønede en glad salsa ud af højtalerne og nogle kvinder sang i vilden sky, og først et stykke inde i nummeret opdagede vi, at det var en spansk udgave af ”Hotel California” ( oprindelig – og væsentlig bedre – med Eagles ). Derudover var det belgisk slagermusik og andre mærkværdige stilarter. Men alt i alt opvejer det positive klart det negative