Tid til en øl - Basement Beer Bar 2 år

12. September 2016

I dag fylder Basement Beer Bar i Aalborg 2 år. Stort Tillykke herfra. Det har været 2 år med masser af gode øloplevelser.

Det fejrede de lørdag med 20 specielle øl, der alle har scoret højt på Ratebeer. Selvom det ikke var planen, var jeg alligevel nødt til at slå en smut forbi. Det blev til 1½ time og fem gode øl.

Jeg kunne desværre ikke være der kl. 13, da Basement Beer Bar fik overrakt De Danske Ølentusiasters Regionalpris 2016, men dukkede først op sidst på eftermiddagen. Der var stedet stadig fyldt med mennesker. Som en fødselsdagsbonus var der også 20% på alle øl.

En del øl på tavlen var af den syrlige slags, som jeg ikke helt har overgivet mig til endnu – med visse undtagelser. Oud Brun og Oud Root har jeg en forkærlighed for og Rodenbach drikker jeg gerne. De var repræsenteret med en af de sjældnere udgaver – ”Caractere Rouge” Det er en kraftig øl på 7,0%, der er lagret med friske kirsebær, hindbær og tranebær på egefade i 2 år.

Det giver en utrolig flot rød øl med en syrlig aroma af røde bær. Jeg havde gættet på syrlige ribs, men det er jo nok tranebær og man kan også ane en let sødlig tone af hindbær. Det er klart det syrlige, der dominerer, med bagved ligger en fin bærsødme. Den er forfriskende, prikkende og snerpende. Så var der lagt godt fra land

Karakter 4

Jeg fik gode råd af en af ølkenderne, der sad ved baren og som havde været gennem hele paletten. Der var flere american pale ales på listen, og jeg måtte smage ”Little Big Hoppy” der er et samarbejde mellem svenske Brewski og Evil Twin. Det må være den amerikanske indflydelse på Evil Twin, der resulterer i navnet. Little Big Horn var stedet, hvor General Custer mødte til nedelag. Den var nu kun på 5,6%, så jeg regnede ikke med at bukke under der.

Det er en meget lys, bleg øl, som jeg ikke umiddelbart ville have taget for en pale ale. Den er fuldstændig uklar. Man mødes af en fin humlearoma, hvor ananas og sød grape træder frem. Den føles meget let. Smag af grapefrugt, der minder mig om min barndom, hvor min mor serverede en halv overskåret grapefrugt med sukker på. En ny og eksotisk frugt, som man kunne spise med ske. Den er meget frisk, men måske lidt for meget frugtig til helt at gøre det ud for en pale ale. Jeg kan finde flere helt traditionelle udgave, jeg synes bedre om. Men i hvert fald en anderledes tilgang.

Karakter 3+

Nu havde jeg jo ikke så megen tid, så jeg indså at jeg ikke kunne stå i kø ved baren tre gange mere, hvis jeg også skulle smage øllet. Der var som sagt en hel del mennesker, der havde fundet vej til festen. Så jeg bestilte tre sorte øl til at slutte af på. Det største problem var lige at skelne dem fra hinanden. Heldigvis kunne aromaen hjælpe mig på vej.

Magic Rock Brewing stammer fra Huddersfield i England. Det stammer fra 2011 hvor Richard og Jonny Burhouse grundlagde det sammen med chefbrygger Stuart Ross.  Deres øl bliver forhandlet som dåseøl, men her var det naturligvis fra fad.

”Common Grounds” er en Coffee Porter, der er resultatet af et samarbejde med Darkwood Coffee.

7 forskellige slags malt – blandet med 7 forskellig kaffevarianter på 3 forskellige tidspunkter.

Lidt afet regnestykke. Det er en sort øl på 5,4% med godt brunt skum. Der er en duft af kold kaffe. Jeg fornemmer ikke helt de søde chokolade og toffee noter, der selv reklamerer med. Det er mere den ristede karakter der kommer frem. Den føles let og tør. Jeg havde nok ventet en fyldigere og sødere porter.

Karakter 3+

Som jeg skrev på min Facebookvæg –”Her sidder en glad mand og drikker Barleywine fra Lervig”. og det var der sandelig også grund til at være. Sort  - med en lækker duft af bourbonfad. Øllet er lagret i Jack Daniels fade i et år. Humlen er Saaz og Perle. I næsen er der også mørk frugt og vanilje. Den er blød og rund – næsten kælende. Smag af svesketrifli i portvin – eller i den retning. Lækkert for en der elsker søde sager.

Karakter 5

Og det sænkede på ingen måde humøret af stifte bekendtskab med den sidste øl – ”D.O.R.I.S. The Destroyer” fra Hoppin Frog. DORIS står for Double Oatmel Russian Imperial Stout.. Også den var lagret på Bourbon. DORIS er storesøster til BORIS med lidt mere af det hele. Alkohol 10,5% - bitterhed 70 IBU.

God ristet aroma, og også her gør bourbonfadet sig gældende. Som sædvanligt synes jeg, det gør karakteren lettere, men ikke smagsoplevelsen. Meget kompleks smag. Her spiller de ristede noter af kaffe og chokolade anderledes op til bourbonfadet, men med et lige så superbt resultat. Som man kan se, er jeg også ved at blive en smule bedugget.

Karakter 5

Endnu en gang – Tillykke!

Tid til en øl - Dansk Ølmærke 2016 / Pubs 2

7. Juni 2016

På Søgaards Bryghus / The Missing Bell var vi ventet og blev taget godt imod.

Pubben er indrettet med inventar fra en gammel engelsk kirke med prædikestol, bænke og vinduer. Det eneste der mangler er kirkeklokken – heraf navnet ”Missing Bell Brewpub”. Der er 24 haner med bryghusets øl.

Der blev skænket op af tre forskellig smagsprøver, hvoraf den sidste var den kraftige stout ”Black Swan”, der blev serveret i et lillebitte ølkrus.

”Black Swan” er en imperial stout på 13,5%. Den er kulsort og har en kraftig, lysebrun skumtop. Den er blød og cremet og med en god kraftig smag. Det er kaffe og sød ristet malt og et let bitterhed, men det er ikke den der dominerer.

Karakter 4+

Cafe Luna er indtil videre den eneste cafe i Aalborg, der modtager Dansk Ølmærke, men der er andre, der er på spring. Heldigvis er fokus på øllet ved at vinde indpas flere steder. Blandt andet er der nu et stort udvalg af specialøl på Duus Vinkælder, og man må håbe at de holder ved, for det er et af Aalborgs mest stemningsfulde rum til øldrikning.

På Cafe Luna hang vores diplomer fra de forrige gange på væggen, og det var rart at se, at der er steder, der værdsætter vores tiltag. Luna har ikke slet så stort et ølkort som tidligere, men der er stadig planer om Julekalenderen med 24 juleøl i december måned. Vi blev trakteret med en fadøl efter eget valg, som vi kunne sidde og nyde indtil turen gik videre til Basement Beer Bar.

Basement Beer Bar i Løkkegade fik for første gang Dansk Ølmærke i år, men det skyldes, at stedet ikke eksisterede, da vi sidst delte mærke ud. Med 20 haner fulde af specialøl i den eksperimen-terende ende af ølverdenen, er Basement Beer Bar selvskrevet til et ølmærke. Det er overvejende danske, svenske og amerikanske øl på hanerne, men indimellem sniger der sig også andre specialiteter ind. Baren holder mange events med ølsmagninger, tap-take-over ( samme bryggeri på mange af hanerne ) og lancering af helt unikke bryg - som sidst, hvor Thisted Bryghus og Mikkeller havde slået sig sammen om ”Beer Geek Limfjordsporter”. Baren har lige rundet øl nummer 500, der var den fremragende ”Kentucky Breakfast Stout ( KBS ) fra Founders i USA.

Nikolai Madsen var desværre ikke til stede, men vi blev godt modtaget af Patrick, der modtog diplom og tale fra formanden – samt ”Fabel” fra Nibe Bryghus. Vi kunne vælge en smagsprøve af alle øl på hanerne – undtagen de to dyreste specialiteter.

Jeg valgte en Berliner Weisse på 3,9%. Basemanet Beer Bar har på det seneste haft flere øl af denne type på tavlen og jeg har prøvet at smage dem, for det er ikke en øltype jeg tidligere havde kendskab til. Det har dog været svenske og norske udgaver, så jeg har endnu ikke smagt en original fra Berlin. Jeg ser lige jeg ikke har omtalt de andre her på bloggen. Det må jeg vist snart råde bod på.

”500 States of Freedom” er et samarbejde mellem svenske Brewski fra Malmø og Cycle Brewery i St. Petersburg, Florida, USA. Patrick advarede mig om at det var den mest syrlige Berliner Weisse, de endnu havde haft, og han havde så ganske ret. Jeg synes ellers typen passer fortrinligt til det varme vejr og slukker tørsten fint, men denne var lidt snerpende i munden.

Karakter 3

Derefter kunne jeg ikke dy mig for at købe Mikkellers ” Recipe 1000”. Jeg undrede mig først over om han ikke havde nået det antal for længe siden, men fik at vide, at det var nr. 1000 brygget på De Proef i Belgien. Det er en kraftig belgisk ale på 9,0%, der er lagret på Sauternes fade i ikke mindre end 1000 dage.

Karakter 5

Det var en ualmindelig god afslutning på en ualmindelig god øldag. Godt selskab, gode oplevelser og gode øl. 

Tid til en øl - Black Out Days

24. Januar 2016

Det er ikke ofte, jeg har en aften hjemme, hvor jeg ikke skal noget. Med kor, musical og 3 gange dans om ugen er aftener og weekends ofte besat. Så jeg havde svært ved at finde tid til et besøg på Basement Beer Bar, for at deltage i deres Black Out Days. Men min kære kone har et uforligneligt planlæggergen, og hun fandt på en plan, hvor jeg lige kunne komme afsted i 1½ time inden aftenens danselektion.

Så fredag kunne jeg møde op i en fyldt bar med 15 haner fyldt med sort øl ( Det gør muligvis billedserien af øllene en smule uinteressant, men det er altså forskellige øl ). Med tiden sat på 90 min, måtte jeg naturligvis lave en udvælgelse, og det var ikke let. 

Men jeg lagde ud med en ”Mental Glory Hole” fra det svenske bryggeri Brewski. Det er et noget udfordrende navn, der jo netop danner mentale billeder, man måske helst var foruden. Den er brygget med kaffe og kokos og holder 9,0%, så jeg lagde lidt stilfærdigt ud. Jeg havde svært ved at fornemme kokos i aromaen, men den dukker tydligt op i smagen. Duften er ristet kaffe og malt og det er også første indtryk i smagen, men derefter kommer kokos så på banen. En sjov og lidt anderledes stout, som jeg egentlig godt kunne lide.

Karakter 4

Derefter smagte jeg en fadlagret udgave af ”Konrad’s Stout” fra der norske bryggeri Lervig. Det er oprindelig en god solid stout på 10,4% og med en pæn bitterhed ( 70 IBU ), men denne udgave har været lgret på cherry port fad, hvilket gør den væsentlig mildere i smagen. Den er dog blevet stærkere ( 11.0% ), men samtidig venligere. Det var vist den eneste øl med skumkant ( mørkebrunt ). Jeg kunne lige ane kirsebær i duften. Fadet har givet den en skarp kant og fjernet de ristede noter. Den får en mere vinøs fremtoning, og i eftersmagen dukker der atter kirsebær op. Måske lige lidt for sødladen som helhed.

Karakter 3+

Jeg kunne godt se på det hele, at jeg ikke ville kunne komme til at holde danseretningen, hvis jeg fortsatte med de sidste øl. Det ville blive til en rigtig slingrevals, så jeg spurgte Nikolai om det var muligt at smage 10 cl af de sidste øl – og det var det heldigvis. Jeg har tidligere smagt ”Black Albert” fra De Struise, men aldrig før på fad. Jeg kan se på mine noter, at jeg tidligere fandt den lidt for kraftig og pågående ( 13,0% er ikke en ”over hække-øl” ), men jeg må sige at enten har min smag ændret sig eller også har fadet indvirket på udtrykket, for det var en behagelig og velbalanceret oplevelse. Den belgiske gær fornægter sig stadig ikke. Der er mørk frugt, men også ristede indtryk af kaffe til stede – blød og rund som cafe latte.

Karakter 5

Jeg tog de sidste øl i rækkefølge, så det blev endnu en stout fra Prarie Artisan Ales. Jeg smagte deres kraftige ”BOMB!” forleden. Denne gang var det en ganske anden oplevelse, for ”Pirate Noir” er lagret på romfad og det giver som altid en mildere og mere vinøs smag. Den er på 11,0%. Duft af mørke frugter og alkohol, og i smagen finder man sveske og rosin, vanilje og lidt sødme fra rommen. Kompleks, men med en god balance.

Karakter 5+

Jeg sluttede af med en specialitet – ”Vietnamse Speedway Stout” på 12,0%. Jeg var jo forleden afsted, da den originale øl fra AleSmith var på hanen, men denne gang var der brugt vietnamesisk kaffe i opskriften. Det er en vietnamesiske ”cà phê sau dá” kaffe, der er brugt. Så vidt jeg kan forstå er det en iskaffe, hvor man brygger i et lille metal filter, direkte ned i en en kop med sød, kondenseret mælk, hvorefter man hælder det over knust is, men det er ikke helt klart, om det er det, der menes.

Smagen bliver noget anderledes end originalen. Den er sødere og mere krydret og det falder ikke helt i min smag, men der er nu kun tale om nuancer, for det er en spændende oplevelse.

Karakter 5

Jeg synes selv, det gik fint med dansen. Der var i hvert fald et naturligt sway i drejningerne – men det var vist godt, jeg kunne nøjes med 10 cl af de sidste øl.

Tid til en øl - Brewski MangoFeber / Mikkeller Black Moon

24. April 2015

I dag havde jeg for en gangs skyld lidt tid at slå ihjel i Aalborg, og gik derfor ind på Basement Beer Bar i Løkkegade. Jeg havde tænkt mig, at nyde to øl, og lagde ud med en af de syrlige favoritter – ”Duchesse de Bourgogne”. Som altid en fornøjelse.

Bedst som jeg sad og checkede min Facebook, dukkede en reklame fra Basement Beer Bar op. ”Endelig er det lykkedes at fremskaffe en fustage af en af de bedste double IPA’er, der er på  markedet i øjeblikket, nemlig -”Mango Feber” fra Brewski. Mange har sikkert hørt om den, men aldrig smagt den – Nu har I chancen”.

Sådan en chance kan man jo ikke lade gå fra sig, så jeg gik i baren og bestilte sådan en. Nikolai var lige at skænke op til en anden, der havde set samme opslag, så det er noget der virker.

  

Jeg må indrømme, jeg ikke kender noget til bryggeriet, men det er fra Helsingborg i Sverige. Jeg kan kun finde en Facebook side, og det får jeg ingen oplysninger om øl og bryggeri ud af, for jeg gider ikke scrolle gennem deres tidslinje. Jeg kan dog se at det er fra sommeren 2014.

Men ”MangoFeber” er en Double IPA på 8,0%. Der er brugt Amarillo og Mosaic humle, men der er ikke oplysninger om tilsætning af mango. Det fristes man nu til at tro, når man stikker næsen i glasset. Det er en flot orangefarvet øl – uklar med fint hvidt skum på toppen. Duften er eksotisk – mango i rigelige mængder. Blandet med passionsfrugt og papaya og ananas osv - som var det flydende Solero-is. Det er også indtrykket, når man smager på den, men den fine bitterhed balancerer det hele til et lille mesterværk. Smagen holder længe, så man ikke sidder tilbage med ren bitterhed. Alt i alt en af de bedste IPA’er, jeg har smagt i lang tid. Der sker spændende ting i Sverige.

Karakter 5

En anden interessant øl havde fanget mit blik – Mikkeller ”Black Moon”. BA Bourbon. Der hænger et lille skilt i Basement Beer Bar, hvor forkortelser er skrevet op, så de ikke skal svare på så mange spørgsmål – om IPA, APA DIPA, Brett og meget mere. Og naturligvis også en forklaring på BA – Barrel Aged.

”Black Moon” er brygget til 20 års dagen for ”Man in the Moon” – en pub i Stockholm ( Så vi bliver lidt i det svenske ). Den er på 10,6% og lagret på bourbonfade. Jeg har nogle gange ment at Mikkellers produktion er svingende, men her skal jeg love for, vi svinger op i den høje ende af spektret.

Her er naturligvis ristede noter, men man mærker også det sødlige, let syrlige indtryk fra fadet. Bourbon og vanilje – sammen med kaffe og chokolade. En temmelig kompleks sammensætning, hvor man aldrig får helt samme indtryk. Meget lang eftersmag.

Karakter 5