Tid til en øl - Sierra Nevada Fantastic Haze

 28. Maj 2021

Jeg bliver i samme genre som i går og så dog slet ikke. Der er stadig tale om en tåget IPA, men der holder ligheden også op.

'Fantastic Haze' fra Sierra Nevada er en Imperial IPA ( IIPA ) på 9,0% og den alkoholprocent giver et ganske andet udtryk. Ikke nødvendigvis bedre, selvom jeg ofte synes det. Etiketten signalerer det samme som i går - afslappet hippieliv i Californien.

Farven matcher dåsen ret godt. En smuk orange kulør med en smule dis. Duften er kraftig, men ikke så entydig som i går, selvom der også her er antydning af appelsin. Den højere alkoholprocent giver en mere fyldig øl med masser af smag. Den er let eksotisk, men igen ikke påtrængende i sine smagsnoter. Bitterheden er ikke så høj, som man ofte ser i med kraftige IPA'er, men det er måske for at lægge sig lidt i retning af NEIPA. Den er kun på 40 IBU og der er brugt Chinook, Azacca, Amarillo, Idaho 7 og Strata. God afslutning med både smag og bitterhed. Jeg kan lide fylden og den kraftigere smag, men indtrykket er alligevel en smule anonymt.

Karakter 4

Tid til en øl - Ølmarathon / Overgær 2

1. April 2017

I den anden overgærede etape i vores Ølmarathon var det i høj grad humlen, der kom til at sætte sit præg på ruten.

Vi lagde ud med en øl, jeg havde taget med hjem fra Florida, men det var nu fra et klassisk bryggeri fra Californien – Sierra Nevada.

”Hop Hunter” er Sierra Nevada’s forsøg på at udforske frisk humle – ”wet hops”. En ny teknik hvor man damp-destillerer frisk humle allerede inden den har forladt markerne. Bitterhumlen er Bravo og aromahumlen er Cascade, Simcoe og Crystal. Og så er der brugt ”farm distilled hop oil” fra Cascade, Centennial og CTZ ( Columbus, Tomahawk & Zeus ). Bitterheden er på 60 IBU.

Det er ikke en ny øl. Den er vist fra 2014-15, men jeg har ikke set den før.

Flot gylden øl på 6,2%. Duft af grape og pine. Jeg synes faktisk den virker lidt tung. Om det er humleolien eller jetlag efter flyveturen ved jeg ikke. Smagen er udmærket med stadig ikke så frisk som jeg havde turdet håbe på. Igen er det grape og også en smule mere eksotiske nuancer der rammer en. Jeg er ikke umiddelbart imponeret af wet-hops.

Karakter 3+

De to bryggerier Beerbliotek og O/O Brewing er gået sammen om af lave en svensk ”black IPA” på 6,6%. Den bærer navnet ”Sabotage” – skrevet i lysende skrift på tværs af den sorte dåse. Som et ”tag”. Der er noget oprør og anarki over den.

Og indholdet er da heller ikke kedeligt og traditionelt. Denne øl har en fylde med smag af kaffe og chokolade, som jeg ikke før har smagt i en black IPA. De plejer at være lettere i karakteren. Naturligvis springer humlen frem og bidrager til at indtrykket ikke bliver som en porter eller stout. Så fyldig er den dog heller ikke. Det er en frisk humlesmag med masser af eksotisk præg. Glimrende.

Karakter 4+

Gales ”Prize Old Ale” er lukket med en voksforsegling – eller det skulle det nok forestille. Man har gjort sig umage for at give den et præg af ”vintage”. Old ale er en næsten uddød engelsk øltype, der har lagret i lang tid. Denne udgave er kommet på flaske i 2005. Den kan på mange måder minde om den engelske barleywine.

George Gale & Co LDT er hjemmehørende i Horndean, Hampshire. Bryggeriet blev grundlagt i 1847, men det blev overtaget af Fuller’s i 2005, Denne flaske er brygget og flasket i Horndean, men om det er før Fuller’s overtagelse ved jeg ikke. Fuller’s lukkede bryggeriet i 2006 og flyttede produktionen til London.

Det er en øl, der lægger sig tæt om af hedvin. Det er blomme og sveske. Det er søde og sprittede indtryk. Blomme i madeira stilen – men ikke i så god balance som den kendte ”Thomas Hardy’s Ale”. Det virker lidt som gassen er gået af ballonen.

Karakter 3

Der skal til gengæld en hel del til, før gassen går af den næste øl. Der er en grund til, at Founders – og Stone, for den sags skyld – spiller i mesterrækken. De kan balancere deres øl, så humleniveauet indgår i en fuldendt symbiose med maltindtrykkene.

”Devil Dancer” er ikke blot en Double IPA men en Triple IPA. Alkoholprocenten er trappet op til 12,0% og bitterhedsniveauet til 122 IBU. Bryggeriet hævder, at det er den højest dokumenterede bitterhed. Jeg har hørt og smagt højere, men om det er fup og fidus kan jeg ikke vide.

Fakta er at denne øl er bitter, men alle andre indtryk er proportionalt fulgt med, så balancen er perfekt. Det kan ikke være anderledes. Jeg er ikke meget for høj bitterhed og IPA er ikke min favoritstil, men jeg har efterhånden lagt mærke til at jeg foretrækker kraftige, fyldige IPA’er meget mere end lette session-IPA’er. Denne ”Dancer” lægger sig pænt ind i top 3 på min IPA-liste.

Karakter 5

Vi sluttede pænt af med aftenens stærkeste øl – ”Tors Hammar” på 13.2%. Det er en amerikansk inspireret Barley Wine fra det norske bryggeri Ægir. Jeg besøgte bryggeriet i sommer, og kan garantere, at man ikke kan købe den i deres butik, hvor øllet kun må indeholde 4,7%. Men man naturligvis smage den i baren.

”Tors Hammar” skal naturligvis slå lidt hårdt. Og det er da også en kraftig sag, både hvad angår fylde og bitterhed. Her er balancen ikke i så fin harmoni som hos Founders. Spritten kommer til at tage lidt overhånd og bitterheden bliver ikke helt matchet af malten, men alt i alt er det en god øl, der lever op til forestillingen om Tor og Mjølner. Det er en øl, som godt kan nydes af krigerne i Valhal.

Karakter 4+

Tid til en øl - Sierra Nevada nooner / Unibroue Megadeth

15. Marts 2017

I Fort Lauderdale havde vi fundet et indkøbscenter med masser af butikker af forskellig art. Der var også en vin & ølbutik – Total Wine.  Butikken var – naturligvis – kæmpestor og det var ølafdelingen også.

 

3 store reoler med øl. Den jeg her står ved er med amerikansk øl i alle afskygninger. Man kunne ”build your own six-pack”.

Derudover var der en tilsvarende reol med udenlandsk øl – især europæisk og en med sæsonøl og limited editions. Der var næsten for mange øl, som jeg aldrig havde set før og bryggerier, jeg aldrighavde hørt om. Jeg købte nogle øl med hjem, men det var jo begrænset, hvad der var plads til i baggagen. jeg købte også nogle øl til at nyde til maden på stedet. 2 af disse var lette frokostøl.

”Nooner” er Sierra Nevadas bud på en pilsnerøl. En dejlig, lettere sag ( 5,2% ), der kan nydes midt på dagen omkring ”noon”. Etiketten viser da også nogle liggestole – klar til brug, så man kan sidde og nyde udsigten med en kold øl i hånden.

Det er en lys pilsner uden nævneværdigt skum og med små dovne bobler. Det er en tysk pilsner med tysk humle – Perle, Tettnanger og Strisselspalt. Bitterheden er god ( 38 IBU ). Aromaen er neutral med antydninger af halm og hø. Den er forfriskende i det varme vejr. Smagen er lys malt med lidt brød og strå. Der afsluttes med en god, tør bitterhed.

Egentlig et udmærket bud, men det er svært at konkurrere med den ægte vare og måske også unødvendigt, når alt kommer til alt. Men naturligvis vil et bryggeri også gerne have en pilsner i repetoiret.

Karakter 3

Til frokosten den sidste dag havde jeg valgt en øl fra canadiske Unibroue. Bryggeriet var med til at opbygge min interesse for øl, da Ølkonsortiet i Aalborg importerede dem i sin tid. De har brygget masser af gode øl, men stoppede desværre i 2010 med af eksportere øl til Europa. Bryggeriet har til huse i Quebec og har fra starten specialiseret sig i belgisk inspireret øl. Deres brygmester er Paul Arnott, der tidligere var brygmester hos Chimay.

Her i Florida så jeg en enkelt, jeg ikke tidligere har smagt – en belgisk saison på 4,5% med det dramatiske navn ”Megadeth”. Øllet hedder ”A Tout Le Monde” og navnet er taget fra Megadeth’s album ”Youthanasia” ( 1994 ) og på etiketten ser vi maskotten Vic Rattlesnake.

Det er en uklar, orangegylden øl med en skarp, syrlig duft af appelsinskal. Den er skarp og frisk – god midt på dagen i Floridas varme. Orangenoterne træder også frem i smagen, men det syrlige holdes pænt i ave. Først til slut dukker lidt skarpere indtryk fra appelsinskallen op.

Karakter 3+

Jeg har smagt andre ”heavy metal”-øl, og det undere mig lidt, at de er relativ harmløse – både i smag og alkoholprocent. Det passer dårligt med det voldsomme og dramatiske udtryk i musikken.

Tid til en øl - 10 års Øljubilæum / Sierra Nevada Pale Ale

2. Oktober 2016 

Til den første ølsmagning vi holdt for 10 års siden, havde vi aftalt, at vi hver især skulle præsentere en af øllene. Og da jeg stod for hele arrangementet, gik jeg på nettet, for at se om man overhovedet kunne finde noget om øl der. – Og jeg blev forbavset over at opdage en verden, jeg slet ikke kendte noget til. Med eksotiske betegnelser som ”India Pale Ale”, ”Doppel Weizenbock” og ”Russian Imperial Stout”.

Jeg havde aldrig før hørt om noget af det. Og jeg læste at ”Sierra Nevada Pale Ale” indeholdt amerikansk citrushumle, og det blev faktisk den øl, der ændrede mit syn på øl.

For da vi fik knappet kapslen af flasken, bredte der sig en tydelig duft af citrus. Jeg var målløs. Man kunne faktisk dufte humlen. Jeg har jo siden lært, at det er Cascadehumle, og jeg er sikker på, at ”Sierra Nevada Pale Ale” er en af årsagerne til, at den humletype var og er så populær. 

Personligt tror jeg også, at det er den øl, der om nogen var skyld i den nye ølrevolution. Der er måske nok kommet andre og mere ekstreme pale ales på markedet. Måske endda nogen der er bedre, men for mig står ”Sierra Nevada Pale Ale” stadig som det ypperste i den kategori. Det er en af de øl, jeg aldrig bliver træt af.

Det var ren nostalgi, og for nogen af de nye i klubben var det også en af de bedste øl. Jeg syntes selv, at de fleste var helt i top.

Tid til en øl - Sierra Nevada Torpedo

8. Oktober 2010

Til den første ølsmagning jeg holdt i 2006 med mine venner, var den første store oplevelse Sierra Nevada’s ”Pale Ale”. Den tydelige duft og smag af citrus gjorde stort indtryk på mig, og jeg synes stadig, det er en af de bedste amerikanske pale ales med en fantastisk balance i smagen. Sierra Nevada sendte den på markedet i 1981 og først nu ( eller rettere jan. 2009 ) har de sendt en fast IPA på markedet – ”Torpedo”

Sierra Nevada er kendt for udelukkende at bruge hele humlekogler i deres bryg, for de mener det giver bedre smag. De har eksperimenteret en del med at forbedret udvindingen af humlen og har i den sammenhæng konstrueret en dims, der går under navnet ”humle-torpedo”. Det er jo nok fordi, den ligner en torpedo, men man bruger den til tørhumling. Humlen bliver presset sammen i torpedoen og derefter løber øllet gennem den og optager olier og smag fra humlen. (så vidt jeg forstår det ). Denne IPA har en IBU på 65, og den er humlet med Magnum, Crystal og den helt nye Citra humle. Denne humle er udviklet af Sierra Nevada, der også er de eneste der har adgang til den. Det er en krydsning af 50% Hallertau Mittelfrüh og 25% U.S. Tettnanger, samt 25% procent East Kent Goldings, Brewers Gold o. a. Det skulle give smag af eksotiske frugter – mango, papaya og ananas.

Mine smagsløg er nok ikke helt gode nok til at opfange disse eksotiske noter. Der er ganske rigtig en god ananasaroma, men ellers er det grape og lemon, der dominerer. Jeg ville ikke have gættet på en særegen, eksotisk humletype. Men det jeg smager, kan jeg godt lide alligevel. Bitterheden træder i karakter, selvom jeg har smagt IPA’er med væsentlig højere IBU. 

Karakter 4

Kan lige nå at skrive her mellem ”Vild med dans” og fodboldkampen Danmark – Portugal

Tid til en øl - Sierra Nevada Kellerweis

13. Februar 2010

I går havde jeg samlet vennerne til den årlige ølsmagning, hvor vi nogle gange bevæger os længere ud i udkanten af øluniverset end jeg normalt gør til smagninger. Der er så mange spændende øl, jeg gerne vil præsentere, men jeg tvinger mig selv til at huske, at det ikke kun skal være specialiteter. Der skal også være ( hovedparten ) helt almindelige gode øl på programmet. Denne gang var der 4 øl, jeg ikke selv kendte til. Aftenens program kan ses på billedet.

Jeg havde prøvet en ny rækkefølge med 5 amerikanske øl, der gik fra let til stærk ( Weisbier – Barleywine ). Derefter en lille pause og så en europæisk serie ( Pilsner - Barley Wine ). Man sidder ofte med flere stærke, tunge øl til sidst i en smagning og det kan være hårdt at komme igennem, især når der er 10 øl på programmet. Jeg synes, dette virkede fint, og det vil jeg sikkert prøve en anden gang også.

Aftenens første øl var den nye ”Kellerweis” fra Sierra Nevada i Californien. Bryggeriet har tidligere sendt en hvedeøl på markedet – ”Wheat”, der er brygget på almindelig overgær og humlet med Strisselspalt. ( se 10 maj 2009 ). Den blev i foråret 2009 erstattet af ”Kellerweis”, men jeg har først set den her i Danmark i efteråret. Den fås nu i Ølkonsortiet og i Salling.

Det er en øl, der ligger meget nærmere den originale tyske weissbier en deres tidligere. De amerikanske øldrikkere var i starten ikke vant til de kraftige fenoler fra den specielle hvedegær, men nu er de blevet vant til lidt af hvert, så denne øl er meget mere tysk. Og det er en fremragende fortolkning.

”Kellerweis” tyder på at man er inspireret af den frankiske tradition med at lade øllet lagre på åbne tanke, hvilket giver en lavere kulsyreudvikling. Det er også altid ufiltrerede øl, men det er hefeweizen jo alligevel ofte.

Det er en gylden uklar øl på 4,8% - med kraftigt skum, som man kender det fra andre hvedeøl. Duften er kraftig af nelliker og banan – de typiske noter, som mange ( altså også amerikanere ) tager lidt afstand fra, men som vi andre forventer hører til. Her er det en dejlig balance, så øllet virker forfriskende, selvom kulsyren ikke er kraftig. Det skal lige nævnes, at øllet var pænt koldt, selvom jeg havde taget det ind fra skuret 1½ time før. Smagen er kraftig og frisk, og eftersmagen er lang og god – uden særlig meget bitterhed ( 15 IBU ). Der er humlet med den tyske ”Perle” og den amerikanske ”Sterling”, der kan minde om Saaz.

Alt i alt en fremragende weissbier, der nærmer sig Maisel’s i kvalitet.

Karakter 4+

Tid til en øl - Sierra Nevada Wheat

10. Maj 2009

I dag har vi atter haft konfirmation i kirken – så er den fyldt til sidste plads og lidt til. Så skyndte vi os hjem efter gudstjenesten, for min kone skulle nå at bage en masse kager til eftermiddagskaffen. Her kom min brors familie på besøg med deres børn og svigerbørn ( og barnebarn ), Det blev til kanelsnegle – æblehorn – chokoladekage og roulade.  Det var en god eftermiddag. Her til aften har jeg så kørt min datter tilbage på efterskolen.

Da de amerikanske mikrobryggerier dukkede op i starten af 80erne afprøvede de naturligvis alle mulige øltyper – bla. også den tyske hvedeøl. De amerikanske forbrugere foretrak øl, hvor fenolindholdet ikke var så markant som i de tyske. Det er disse fenoler, der giver den markante aroma af nelliker. Jeg kender mange, der ikke bryder sig om hvedeøl af samme grund. Det er en indvending, man ofte hører ved ølsmagninger – hvor mange beskriver det som duften af hospital eller kemisk industri. Disse fenoler stammer i høj grad fra gærtypen, så de amerikanske bryggerier benytter sig af almindelig overgær i stedet for specielle hvedegærtyper. Der har dog holdt fast i brugen af hvedemalt i samme forhold som i de tyske øl. Det giver jo egentlig en ny ølvariant, der adskiller sig både fra den tyske og fra den belgiske.

Sierra Nevada Brewery blev stiftet i 1979 af Ken Grossman og Paul Camusi og de sendte de første øl på markedet i starten af 80erne.

Deres ”Wheat” er på 4,4% og brygget på byg- og hvedemalt, gæret med almindelig overgær og humlet med Perle og Strissel Spalt. Denne sidste humle er en sjælden type, der stammer fra Alsace området. Den benyttes også i Kronenbourg’s øl.

Det er en  lys, næsten hvidlig øl med en fin skumtop, der dog forsvinder hurtigt. Duften er præget af melon og citrus og en anelse nelliker. Disse noter præger også smagen, der dog forsvinder hurtigt og efterlader en lidt tam fornemmelse. Der er dog mere bitterhed i eftersmagen end man normalt smager i hvedeøl. IBU niveauet er på 27, men det er ikke nok til at redde den manglende eftersmag.

Karakter 3                                                                                                                                               

Denne hvedeøl produceres ikke mere, men kan stadig fås i butikkerne. I stedet sendes der nu i foråret 09 en anden på markedet, nemlig ”Kellerweiz”, der ser ud til at lægge sig tættere på den originale bayerske hvedeøl.

Tid til en øl - Sierra Nevada Bigfoot

4. September 2008

I aften var det så anden gang, vi var til danseaften, og vi lærte at dreje rundt – både i vals og i cha-cha ( kun damerne ). Derudover lærte vi grundtrinene i Jive, og det er noget rod. Musikken har 4 slag i takten og dansen har 6, så det tager noget tid, inden man igen mødes på 1- slaget.

( 3 takter altså )  - men stadig sjovt.

Selvom det går bedre, kom jeg ( og især min kone ) til at tænke på en anden af Sierra Nevadas gode øl – Bigfoot.

Jeg tror, man har afbilledet min venstre dansefod på kapslen.

Efter at have smagt Sierra Nevada Pale Ale, tænkte jeg, at jeg også kunne lide deres BarleyWine ”Bigfoot” – men nej. Aromaen var overvældende, nærmest vinøs, og smagen var fyldig og god, men så tog humlen over, skal jeg love for. – I en grad, der næsten gjorde den udrikkelig. Jeg hældte den dog ikke ud, men det var lidt en overvindelse.

Jeg havde et par gange tidligere fået en øl, der var for bitter, og jeg troede faktisk, det var en fejl – men indså nu, at det var den kraftige humles skyld.  ”Bigfoot” har et bitterhedniveau på 90 IBU.

I de kommende ølsmagninger opdagede jeg, at det er meget forskelligt, hvordan man reagerer på humle. Der er nogle, der ikke kan få bitterhed nok ( humlehoveder ). Jeg er nok mere til det søde og lidt maltede.

Næsten præcis et år efter, skulle vi have en amerikansk ølsmagning på arbejdet, og jeg tænkte, at vi skulle prøve, hvor humlegrænsen var hos deltagerne, så vi havde ”Bigfoot” med.

Og opdagede – til min store forbavselse – at nu synes jeg egentlig, den var rigtig god. Jeg havde i årets løb vænnet mine smagsløg til humlen, og var begyndt at sætte pris på den. Jeg synes dog stadig, den er lige i overkanten, mens en bitterhed på omkring de 80 IBU passer mig glimrende. Jeg har sidenhen drukket den et par gange, og den vinder ved hvert gensyn.

”Bigfoot” er en ”BarleyWine Style Ale” som man kalder det i USA, for ikke at få vrøvl med vinproducenterne. Farven er mørk mahogni med et rødlig skær og duften er som sagt overvældende. Fuld at humle og lys frugt. Skummet aftager ret hurtigt. Procenten er på 9,6% og alkoholen giver varme og en prikkende fornemmelse i munden. Smagen er meget fyldig, med mange nuancer og en nærmest sherryagtig vinøsitet. Og så tager humlen over. Humlet med Chinook, Centennial og Cascade, og bagefter tørhumlet endnu en gang med alle tre. ( tørhumlet betyder, at humlen trækker i øllet, mens det lagres. Det giver ikke så megen ekstra bitterhed, men fremhæver humlens aroma).

Dette giver en meget bitter og meget fyldig humlesmag, der bliver hængende i lang tid.

Karakteren har i tidens løb bevæget sig fra udrikkelig til 4. Jeg synes stadig bitterheden er lidt for gennemtrængende.

Ellers vil jeg lige minde om, at fredag har ”De Danske Ølentusiaster” 10 års jubilæum, og lørdag d. 6 er det ”Øllets Dag”. Begge dele fejres flere steder i landet med spændende ølarrangementer, som jeg desværre er forhindret i at deltage i pga. arbejde – øv,øv.

Se arrangementerne på deres hjemmeside. http://www.ale.dk/

Tid til en øl - Sierra Nevada Pale Ale

3. September 2008

Da jeg - for 2 år siden - afholdt den første ølsmagning for vennerne, havde jeg overhovedet intet kendskab til øl. Det var egentlig tænkt, som værende en hyggeaften omkring et godt emne – en engangsforetegelse. Vi havde fået Christian fra Vinspecialisten i Aalborg til at sammensætte ølmenuen og han havde valgt 8 øl ud, heriblandt nogle rigtige sværvægtere.

Den 1. øl var Warwicks ”Frk.Friis”,- en udmærket pilsner, men det var trods alt en type, vi havde kendskab til.

Derefter fulgte ”Sierra Nevada Pale Ale”

Alle deltagere skulle finde oplysninger om en tildelt øl, og fortælle om den. Så vi hørte, at denne Pale Ale var humlet med Cascadehumle, der er en af de mest citrusholdige humletyper.

Og sandelig – allerede i duften kunne citrussen fornemmes og også tydeligt i smagen. Jeg havde aldrig smagt noget lignende i en øl, Jeg var dybt fascineret.

Allerede i 1970-erne sendte bryggeriet Anchor i USA en stribe øl på markedet, der gjorde op med den traditionelle amerikanske pilsner. Dette er formodentlig en af inspirationskilderne til den amerikanske ølrevolution, der tog sin spæde start i 1981.

Her stiftede Ken Grossman og Paul Camusi et lille bryggeri i byen Chico, der ligger i Californien. Bryggeriet kaldte de Sierra Nevada efter den lokale bjergkæde. Deres øl blev hurtigt en stor succes og de udvidede i flere omgange. Det er nu et af USA’s største mikrobryggerier, og man er da også gået væk fra den betegnelse og har indført ”Håndværksbryggeri” i stedet.

Den første øl, de sendte på markedet var en pale ale. Pale ale stammer fra England, hvor man i midten af 1700-tallet, var begyndt at bruge koks, når malten skulle tørres. Derved fik man bedre kontrol over temperaturen, og kunne tørre malten ved omkring 90-100 grader. Man fik så en lysere øl end man var vant til.

Betegnelsen ”Pale Ale” blev blandet sammen med ”Bitter” og var faktisk på vej ud af ølsproget, da Sierra Nevada genoplivede den i 1981. Nu er pale ale betegnelsen så populær som nogensinde før.

Sierra Nevada Pale ale er en gylden øl, der er ufiltreret og giver et let mat skær. Det ligner flydende guld – med skum. Der er en livlig bobleudvikling og et pænt, lidt cremet skumlag.

Duften er overvældene. Præget af citrushumle og virkelig frisk. Smagen er stor og man mærker bitterheden fra humlen, sammen med citrussmagen. I slutningen nærmer smagen sig pink grape med en anelse sød syrlighed. Eftersmagen er meget lang med en markant bitterhed. ( IBU 37 ).

Der er humlet med Perle og Magnum og en god portion Cascade.

Jeg tvivler ikke om, at denne øl er skyld i Cascadehumlens enormt store popularitet i moderne ølbrygning.

Karakter 5

Jeg tager ofte denne øl med, når jeg holder ølsmagning, og det er altid en stor succes. Da avisen Nordjyske bad læserne om forslag til en rigtig sommerøl på terrassen, skrev jeg ind og foreslog Sierra Nevada ( + nogle andre, når nu vi var i gang).

Jeg synes stadig, det er en af de allerbedste sommerøl