Tid til en øl - Duchesse / Isid'Or / Putty / Arrogant Bastard / Dulce de Leche

31. Marts 2024

Langfredag spillede jeg til gudstjeneste i Dronninglund Kirke, så jeg havde holdt lidt igen med større ølindtag i dagene inden. Man skal jo gerne være lidt frisk. Men om aftenen kom der gode venner på besøg, og manden kan desværre ikke være med i næste weekends Alfabetsmagning, så jeg måtte åbne et par gode øl som trøst.

Han havde engang smagt Duchesse de Bourgogne, men var ikke imponeret. Jeg har altid et par stykker i skabet, for det er en af mine favoritter, og jeg syntes, vi skulle gøre et forsøg igen. Sidst var trods alt i starten af hans øleventyr, og der sker noget med ens smagsløg i tidens løb.

Han kunne væsentlig bedre lide den nu ( sagde han i hvert fald - måske for ikke at skuffe mig ). Jeg kender fra mig selv, at man kan ændre opfattelse af en øl over tid, når ens horisont bliver større, og sour ales kan være vanskelige at lære.

Karakter 4+

I forbindelse med vores kommende Alfabetsmagning havde jeg været på Trappist. dk, for at finde øl med Q og Z. Der havde jeg også købt nogle belgiske klassikere hjem til mig selv - bla. Isid'Or fra La Trappe. Jeg smagte den første gang, da vi besøgte klosteret, og det er en af deres bedste øl.

Den syntes jeg også, han skulle præsenteres for til maden. Belgisk øl var det der åbnede dørene til øllet for mig, og det er stadig blandt favoritterne. En jubilæumsøl på 7,5%

Karakter 4+

I flere år har der været en gevaldig hype om 'Putty' fra det engelske bryggeri Verdant. Det er en DIPA på 8,0%, men i år er der også kommet en TIPA-udgave. For mig har DIPA og TIPA altid været forbundet med forøgelse af alkoholstyrken og bitterheden, men med den nye NEIPA-stil følger bitterheden jo ikke rigtig med i samme grad. Derfor kan jeg havde lidt svært ved helt at fornemme kraften, og jeg synes 'Putty' er god, men også meget lig mange andre DIPA'er, jeg har smagt. Jeg har lidt svært ved at forstå den status, den har fået. Måske er det TIPA, jeg skal prøve at smage, for helt at blive overbevist.

Karakter 4+

Der er derimod ikke mangel på bitterhed i 'Arrogant Bastard' fra Stone. Det er en øl, der på alle måder er voldsom, og Stone ventede da også i mange år med at udsende den, for amerikanerne var ikke klar til den. Nu om dage er den igen lidt for voldsom til nye, unge øldrikkere, der er vant til fadlagring og pastry stout. Jeg har tidligere skrevet om, hvordan man solgte den til publikum med en arrogant pr-kampagne. Det må man læse om andetsteds, men det er godt engang i mellem at få et ordentligt los bagi, så man kan ryste lidt af det forfinede øldrikkeri af sig.

Karakter 4+

Vi vendte tilbage til det forfinede og raffinerede til kaffen. Lervig brygger nogle voldsomme pastry stouts, og jeg havde fået fat i 'Dulce de Leche' på 15,0%. I serien er flasken forseglet med lakprop ( så kan man tage lidt mere for den, men forhåbentligt har det også et praktisk grund ), og navnet er skrevet med guldskrift for at give et eksklusivt look.

Og det er også en eksklusivt øl. 'Dulce de leche' er kondenseret mælk, der bliver karameliseret ved opvarmning. Her er det puttet i en tykflydende, sort stout, som kun bliver endnu mere olieret af blandingen. Det er voldsomt godt, hvis man er til søde sager. Man har toppet smagen ved at lægge bryggen på bourbon fad i 13 mdr. så her er både karamel, vanilje og bourbon. Voksenslik på flaske.

Karakter 5

 

Tid til en øl - Stone Sublimely Self-Righteous Black IPA

 

25. Juni 2021

I 2007 fejrede Stone Brewing i Californien deres 11. års jubilæum , hvor de kortvarigt bryggede en mørk, humlet øl. Den blev øjeblikkeligt et hit, og der gik ikke lang tid før de savnede den.

Så efter nogle lange måneder bragte de øllet tilbage under navnet 'Sublimely Self-Righteous Black IPA'.

Efter noget tid svandt interessen for Black IPA og endnu engang forsvandt den fra markedet i 2015. Men der er stadig efterspørgsel efter den, så nu kommer endnu en 'limited edition' af den selvrefærdige øl. Hvis der er nogen retfærdighed i denne verden, så køb hele lageret, så det igen bliver nødvendigt at brygge den.

Som altid er Stone ret direkte på deres etiketter. Denne mørke IPA er en rigtig jubilæumsøl på 8,7% og med masser af kraft og fylde. Den står flot i glasset med et rødlig skær i lyset. Skummet er kraftigt og lysebrunt. Det er en dejlig duft, hvor jeg fornemmer mørke bær - solbær og brombær -der blander fint med brændt karamel. Det er en god fyldig øl, hvor den kraftige humleprofil og giver lidt skarphed. Der er brugt Amarillo, Simcoe og Chinook humle og bitterheden render op i 90 IBU.

De typiske grapenoter blander fornemt med bærrene og den ristede tone, og smagen holde ganske længe, inden der til sidst afsluttes med en temmelig ren og markant bitterhed.

En dejlig øl, der måske virker lidt gammeldag, men det er nu befriende at ikke alting er sødlig tropefrugt.

Karakter 4+

I kapslen finder vi et fint lille slogan - 'Leave No Stone Unturned

Tid til en øl - Stone Tangerine Express / Basqueland Interstellar

 30. Maj 2021

Solskin og varme - for en gang skyld kunne vi sidde på terrassen og nyde et par friske øl inden maden. Jeg havde valgt et IPA'er med lidt tropisk feriestemning - tænkte jeg i hvert fald - men det var ikke slet så tydelig som i andre øl, jeg har smagt i den seneste tid.

Stone Brewing var ophavsmand til den første. 'Tangerine Express IPA' er brygget med madarin og ananas. Det står anført på etiketten. Det er en smuk, lysende gul øl i solskinnet. Toppes af blødt hvidt, skum. Jeg fornemmer ananas lige når aromaen slippes fri, men så forwvinder den umærkeligt.

Der er brugt 'whole tangerine purée', hvilket jeg tolker som 'hele mandariner' - altså med skræl. Det kan i hvert fald forklare den meget bitre appelsinsmag, der mødte mig, når jeg havde ventet en andeledes sød mandarinsmag. Man skal nok ikke have for mange forventninger til sin øl på forhånd. Den har en god fylde og bitterheden er høj ( 75 IBU ). Det er den bitre smag af både appelsin og humle der dominerer ( Citra, Centennial, Sterling, Azacca og Mosaic ). Ganske glimrende, men min forventning var et andet sted.

Karakter 3+

Bagefter åbnede jeg en dåse fra det spanske bryggeri Basqueland. Jeg har tidligere smagt en af deres øl - 'Digital Symphony', som de bryggede i samarbejde med Fuerst Wiacek. Det var en fremragende øl med masser af eksotisk kraft og stemning, så mine forventninger var store. Og det er som nævnt ikke så klogt.

'Interstellar' er en DDH IPA på 6,4%. Og jeg skal da love for, at dåsen signalerer ' Det ydre rum'. Så jeg var klar på en tur i det uvisse og det blev det også.

Øllet er uklart og lys orange. Man mødes af en underlig, let syntetisk duft.

Humletyperne er Mosaic - Rakau - Ella og Mosaic Cryo. Rakau er fra New Zealand og skulle give noter af abrikos, blommer og andre stenfrugter. Ella ( hed tidligere Stella ) er lillesøster til australske Galaxy og skulle også være sød og eksotisk. Cryo er en proces der koncentrerer kraften og giver en mere potent humle. Om det er disse - for mig - ukendte humlenoter, der giver den mærkelige aroma ved jeg ikke.

der er en god fylde i øllet men bitterheden er ikke høj ( 25 IBU ). Smagen er heller ikke fokuseret. Den vil alting og ingenting. Det er ikke lige en øl, jeg umiddelbart kommer til at forstå. Så hellere smage 'Digital Symphony' igen

Karakter 2+

Tid til en øl - Stone Neverending Haze

 27. Maj 2021

Stone Brewing fra Californien har altid hørt til blandt mine favoritter - i hvert fald i IPA-afdelingen, fordi jeg synes, de er gode til at balancere deres øl, og få malt og humle til at passe sammen. Selv deres Session IPA er aldeles drikkelig. Derfor var jeg også nogenlunde tryg ved at åbne for deres 'Neverending Haze IPA' der kun er på 4,0%. Det er vel en slags Session NEIPA.

Jeg synes ofte, der er for lidt smag i disse lettere IPA'er i forhold til bitterheden. Dåsens etiket giver mindelser om hippie-tiden - både hvad angår skrift og farvevalg. Chill out, feeling groovy - det her er til afslapning - uden bekymringer -på en varm sommerdag.

Så det var heldigt nok at dagen sluttede med solskin, og sikken flot farve øllet har. Det passer jo til etiketten.

Det er en orange, uklar øl med groft, hvidt skum bestående af store bobler. Der er duft af appelsin og lime. Øllet føles frisk og meget levende. Der er brugt Citra og Mosaic humle og bitterheden ligger på 35 IBU. Smagen er let sødlig af appelsin og skarp af lime og stjernefrugt. Der er en fin bitterhed i en pænt lang eftersmag. Og igen balancerer det godt.

Karakter 4

Tid til en øl - North Brewing Somehow Lose Glass / Stone Scorpion Bowl IPA

 12. Februar 2021

I går aftes fik vi en dejlig vegetarret med ris og 9 forskellige grønsager i kokosmælk. Det var det sydøstasiatiske køkken, der var inspiration.

Jeg åbnede en IPA fra det engelske bryggeri North Brewing, og den passede fortrinligt til maden.

Bryggeriet blev grundlagt i 2015 i Leeds, England - af John Gyngell og Christian Townsley, der siden 1997 havde bestyret England første ’Craft Beer Bar’. Den bar navnet ’North Bar’, så det var nærliggende at finde navnet på bryggeriet.

Den engelske ølfestival –’Indy Man Beer Celebration’ er naturligvis aflyst, hvilket - som så meget andet - er ærgeligt. Der er ikke mulighed for alle de ting, man gør på en ølfestival – inklusiv at miste sit ølglas, hvilket sker oftere end man tror.

Derfor har festivalen lavet en aftale med forskellige engelske craftbryggerier, om at lave øl inspireret af ølfestivaler, og North Brewing lavede denne ’Somehow Lose Glass’

Det er en uklar, solgul NEIPA på 7,0%. Der er brugt en del havre i den for at give en blød og behagelig mundfornemmelse. Humletyperne er Motueka og Simcoe. Motueka er en New Zealandsk humle, der giver dette præg at tropisk frugt. Det fornemmes allerede i aromaen og senere fremstår det d tydeligt i smagen. En citrussmag, der kan minde lidt om stjernefrugt og nogle sødere frugter i baggrunden for at balancere. Glimrende afslutning med fin bitterhed.

Karakter 4

Forleden åbnede jeg en IPA fra Stone Brewing. Jeg har altid været glad for deres IPA’er, for de er gode til at balancere bitterhed og smag.

Denne ’Scorpion Bowl IPA’ er da heller ingen undtagelse, men med 7,5 % og 76 IBU lægger den sig tæt op af en DIPA. Her er det Mosaic, Loral og Mandarina Bavaria der sørger for bitterheden og selvom de beskriver den som tropisk – uden tilsætning af frugt, synes jeg ikke det er så markant. Jeg synes, det er grape, der dominerer med lidt appelsin og tropefrugt i baggrunden.

Ganske glimrende IPA, men jeg vil nu nok altid foretrække en ’Ruination’, når vi alligevel er i det sekment.

Karakter 4

Tid til en øl - Stone Tropic Of Thunder

 1. Februar 2021

Stone Brewery fra Californien har længe været en af mine favoritter. De laver spændende øl, der altid er i god balance.

I 2014 åbnede de – vistnok som det første amerikanske bryggeri – en afdeling i Berlin, for at brygge til det europæiske marked, men det måtte lukke igen i 2019, hvor Brewdog overtog faciliteterne. Så forsvandt Stone også fra det danske marked, i hvert fald her i Nordjylland.

Men nu er de tilbage igen med nye øl brygget i Californien. Det er One Pint, der distribuerer øllene her i landsdelen.

’Tropic Of Thunder’ er en tropisk lagerøl på 5,8%. På engelsk kan betegnelen ’lager’ ofte betyde ’pilsner’, men det betyder egentlig ’undergæret’. Og denne øl ligner ikke en pilsner eller nogen anden traditionel europæisk øl. ’Lager’ er heldigvis en rummelig betegnelse.

’Tropic Of Thunder’ er fyldt med eksotisk humle – Citra og Mosaic og en ny type, som jeg ikke kender til – Cashmere. Denne nye type siges at give noter af kokosnød, citrongræs og fersken. Jeg ved ikke med kokosnødden, men i aromaen kan jeg godt fornemme citrongræs.

Det er en smuk, gylden øl med en meget luftig skumtop, der består at store bobler. Aromaen er eksotisk – citrongræs, tropisk stenfrugt og ananas. Let og frisk at drikke. Det eksotiske udtryk holder, hvad det lover. Bitterheden er som altid afstemt – her er den ikke overvældende kraftig. Virkelig dejlig sommerøl.

Karakter 4+

”Set aside the cell phone and social media, kick back and MAROON YOURSELF in a moment of tropical lagoon serenity”

Luk øjnene og drøm dig hen til andre himmelstrøg, når vi nu ikke kan rejse af sted i virkeligheden.

Tid til en øl - Stone Tap-Takeover

13. April 2017

I går mødtes jeg på Basement Beer Bar med en god ven. Vi skulle smage godt øl og få en hyggelig sludder, inden jeg skulle til koncert i Musikkens Hus ( Brahms – Ein Deutsches Requiem ).

Det amerikanske bryggeri Stone Brewing fra San Diego har åbnet et nyt bryggeri i Berlin, for at gøre et stort fremstød på det europæiske marked.

Det kan virke lidt misvisende at der reklameres med tysk bryggeri, når nu det er de kendte amerikanske øl, der produceres. For mig vil Stone i hvert fald altid være amerikansk, selvom det bliver brygget her i Europa.

Der var 8 øl på hanerne og BBB havde lavet det så smart, at man kunne smage 10 cl af hver ( eller 20 hvis man ønskede ). Jeg skulle jo helst ikke sidde og snorke til koncerten, så vi valgte den med 10 cl.

Baren er udvalgt til at været ”Cornerstone Venue”, hvilket betyder at de fremover altid vil have mindst en øl fra Stone på hanen.

Jeg har tidligere smagt deres kraftige ”Arrogant Bastard”, men denne gang var både lillebror og storebror med.

”Little Bastard” er en amber ale på 4,7%. Den brygges måske kun her i Europa – jeg kan i hvert fald ikke finde den på den officielle hjemmeside. En flot kobberfarvet øl med en dejlig duft af humle. En af de ting jeg bedst kan lide ved Stone er deres sans for balance. Alkoholniveau, sødme og bitterhed går altid op i en højere enhed. Denne øl hører ganske enkelt til blandt de bedste ”lette” øl, jeg har smagt i længere tid ( har dog smagt superøl fra både O/O og Stigberget ). Der er fokus på humlen, men altså alt er på rette plads.

Karakter 4

Næste øl var ”Citrusy Wit” på 5,3% – en belgisk inspireret øl med korianer og mandarin. Men Stone har ligefrisket den lidt op med limeblade. Det er en sløret ( og det er billedet også ) øl med fint, hvidt skum. Duft at citrus. Den er yderst forfriskende og helt klart en favorit til varme sommerdage på terrassen.

Karakter 4

Den næste var en ”Berliner Weisse” på 4,7%. Selvfølgelig skal man i Berlin brygge sådan en øl, og jeg finder den da heller ikke i USA.

Da jeg var ung, var vi på studietur i Berlin i 2. real ( det siger lidt om hvor lang tid siden det var ) og her ville vi gerne smage ”Berliner Weisse”. Vi havde hørt, at det var i forskellige farver og med frugtsmag. Men hver gang vi gik ind på en bar, blev vi smidt ud igen, fordi vi var for unge. Så jeg fik aldrig smagt det.

Den nye form for ”berliner weisse”, der er dukket frem i den seneste tid, skulle – ifølge bartenderne – ikke have noget med den stil at gøre. Det er en ”ny” type sour ale, selvom jeg stadig tænker, at en eller anden form for historisk tradition må der jo ligge bag.

Denne ”Berliner Weisse” var der i hvert fald ikke noget frugtigt 

over. Det var en syrlig ale med en smag jeg lige skulle vænne mig til. Den virkede lidt jordet, men vandt ved nærmere bekendtskab.

Karakter 3

Så fulgte ”Coffee Milk Stout”, som jeg ikke fik taget billede af – snakken gik for godt. Den er også let med en alkoholprocent på 5,0%. Igen er balancen ramt godt. Der er både kaffe og mælk i smagen – lidt chokolade måske. Men det bliver ikke denne vammelsøde drik, som det ofte kan blive. God fylde på trods af letheden. Bitterheden er på 40 IBU

Karakter 4

”Go to IPA” er en session IPA på kun 4,5%. Det er ikke min form for IPÅ, da jeg ofte synes, det er vand med bitterstof. Men her formår bryggerne igen at afstemme det hele, så det faktisk er den bedste øl, jeg har smagt i den stil til dato. Godt gået, så er der lidt til sommervarmen. IBU 65

Karakter 4

”Wood Infused Amber Ale” er en flot mørkerød øl på 7,9% - en ”Imperial Amber Ale”. Det tyder på at der er tilfør egetræsspåner eller noget i den retning for at give illusion af fadlagring, men de er da ærlige omkring det. Den stak lidt i forskellige retninger og fandt aldrig helt et leje, hvor den hvilede godt.

Karakter 3+

Erfaringen har vist at min IPA-type er den kraftige, hvor der er fyrer op på alle parametre. Derfor er ”Ruination” da også en af mine favoritter i den genre. Jeg har skrevet om den tidligere og vil ikke gentage mig selv, men det er bare godt. Igen – alt balancerer.

Karakter 5

”Arrogant Bastard” har jeg tidligere bedømt vældig godt. Lillebror var som nævnt også god, så det var spændende at slutte af med storebror – ”Double Bastard” på 11,0%. Jeg må nok indrømme, at alkohol åbenbart spiller en rolle for smagen, for det er et brag af en øl. Malten får lov at spille en større rolle, selvom der ikke er sparet på humlen. Jeg behøver vist ikke nævne det mere, men det er forholdet mellem ingredienserne, der får det hele til at spille.

Karakter 5

Tid til en øl - Ølmarathon / Overgær 1

26. Marts 2017 

Tredje heat i vores Ølmarathon var overgærede øl – ales. Der er mange forskellige typer, men vi havde reserveret en runde både til belgiske ales og hvedeøl. Så det var mest de engelske typer der var fokus på. Jeg ville gerne have haft en tysk altbier eller kölsch med, men det kunne jeg ikke skaffe i Aalborg og omegn.

”Bass Pale Ale” smagte jeg første gang på en pub i Gibraltar og siden hen, de gange vi har været på cruise. Jeg kan godt lide den, og tog en flaske med hjem, for at præsentere den for vennerne. Det er den første pale ale og den røde trekant er verdens første registrerede varemærke. Jeg skrev om den i slutningen af februar.

Karakter 4

Amerikanerne har skabt en variation af pale ale, som kaldes ”american pale ale” – ”APA”. Her er der brugt amerikansk humle og bitterheden er også skruet en smule op. Stone fra San Diego nærmer sig IPA niveauet med deres ”Ripper” på 5,7%. Bitterheden rammer 40 IBU og der er brugt Cascade og Galaxy humle. Det skyldes at inspirationen kommer fra surfmiljøet, hvor både Californien og Australien har stolte traditioner.

Det giver en uklar orange øl med et dejligt friskt pust af humle. Grape og mere eksotiske frugter. Den er skarp med et godt bid, men alligevel ikke på IPA niveau. Det passer jo mig glimrende, at bitterheden ikke bliver for ensidig en smagsfaktor. Smag af grape og passionsfrugt. God, langvarig og passende bitterhed.

Karakter 5

Derefter fulgte en ”Nut Brown Ale” fra Samuel Smith i Tadcaster, Yorkshire. Samuel Smith står som altid for god kvalitet, men denne brown ale hører måske alligevel til i den mere anonyme ende af deres produktion. Jeg har tidligere skrevet om den, men synes denne gang trods alt bedre om den end for 7 år siden.

Karakter 3+

Da jeg ikke kunne skaffe en altbier, kunne jeg da bruge en anden gammel, tysk, overgæret øltype. Mumme siges at komme fra den tyske by Braunschweig. Kilder på Wikipedia hævder, at man ikke skal tro på historien om, at det var bryggeren Christian Mumme, der er ophavsmand til navnet. Til gengæld kommer der så ikke en anden forklaring.

Men hvorom alting er, så er mumme en overgæret krydret øl, og det er den øgså i Albanis udgave. Serien er opkaldt efter grundlæggeren Theodor Schiøtz, der også var en ivrig botaniker. Derfor er den krydret med slåen, solbær og hyben. Det er en øl, jeg altid har syntes godt om.

Royal Unibrew, der ejer Albani, har planer om at bygge en stort mikrobryggeri ( hvilket jo er noget vrøvl ) og blive en vægtig spiller på specialølsmarkedet. På samme måde har Carlsberg tænkt sig at Jacobsen også skal køres mere i stilling. Det er jo sådan set fint, hvis de store bryggerier vil øge kvaliteten. Bare det ikke betyder lukning at andre små og spændende bryggerier.

Karakter 4

Kong Midas var konge af Frygien og meget velhavende. Han havde hjulpet Dionysos’ læremester Silenos, og blev belønnet med et ønske. Han ønskede sig, at alt hvad han rørte ved, ville blive til guld.

Derfor er det passende at en øl med navnet ”Midas Touch” er en smuk gylden ale. Det er en historisk ale og en del af en serie ”Ancient Ales” som bryggeriet Dogfish Head laver. Denne er den første ( 1999 ), og opskriften stammer fra Jong Midas’ grav. I den 2700 år gamle grav fandt man de ingredienser, der er brugt.

Det er en mellemting mellem øl og vin. Det kender vi også fra andre øl fra oldtiden. Dogfish Head har samarbejdet med en biomolekylær arkæolog for af frembringe denne øl.

Der er brugt byg, honning og hvide muskatdruer, samt safran. Det giver en stærk øl på 9,0%. Duften er præget af honning, men uden det bliver overdrevent. Smagen er frugtsødme fra rosiner og dadler. Honningen er ikke så tydelig i smagen, men medvirker jo nok til sødmen. De fleste deltagere var forbavsede over, at de rent faktisk kunne lide den, Men det bliver heller ikke vammeltsødt. Det hele er holdt i en fin balance, selvom der ikke er nogen nævneværdig bitterhed.

Karakter 4

Dogfish Head er et bryggeri fra Milton, Delaware. Det blev grundlagt i 1995 af Sam Calagione og det lidt besynderlige navn, stammer fra en lokalitet i Maine, hvor Sam tilbragte sine ferier som barn.

Deres ”Ancient Serie” omfatter øl som ”Chateau Jiahu” ( 9000 år gammel kinesisk grav ) – ”Teobroma” ( 3400 år fra Honduras ) – ”Ta Henket” ( ægyptiske hieroglyffer ) og ”Bierra Etrusca Bronze” ( 2800 år –første nedskrevne opskrift ) . Derudover har de lavet en øl ”Kvasir” fra egtvedpigen, og den finske sahti ved navn, ”Sah’tea”.

Tid til en øl - Nordic Brew Festival / Tivoli / Premium Beer

4. November 2016

Sidste lørdag var der Nordic Brew Festival i Frederikshavn, og vi plejer at have en lille ekskursion. Denne gang var vi kun tre af sted, men vi mødte endnu en fra ølklubben, der var der med Vrå bryghus. Jeg havde fået nogle vouchers, så man kunne få en gratis polet, så det havde vi da alle lidt glæde af.

Vi tog toget ved middagstid, så det passede med en burger på Empire, inden turen gik til Arena Nord. Den smagte udmærket og vi kunne få en Grimbergen til.

Vi tænkte at gå rundt og afsøge hvilke muligheder der var, og lægge en plan for den videre fremfærd, men vi trængte jo også til en øl, så vi begyndte let hos Royal Unibrew, der havde en ny serie med, som er lavet i samarbejde med Tivoli.

Det er Tivolis blomster, der giver inspiration til øllet, og der er foreløbig tre øl i serien, der også lanceres i Tivoli. ”Vienna Note Pils” med honning, græskar og æble – ”Golden Tower IPA” med Humle ( Citra, Simcoe og Pacific Gem ) og ”Rose Leaf Amber Ale” med rosenknopper og hyben. 

Vi valgte den sidste, der er en mørk øl på 6,0%. Den er humlet med amerikansk og new zealandsk humle, hvilket giver den en udmærket bitterhed. Jeg ved ikke om det er rosenknopperne, der giver en lidt besk bitterhed, der minder en smule om malurt, men det bryder jeg mig ikke så meget om. Der er dog kun tale om en svag note. Jeg må prøve at få smagt de andre øl også.

Karakter 3

Derefter gik vi videre og så gik der lidt uorden i planen om at starte med lette øl først. For vi så en plakat fra Stone, og blev draget i den retning. Vi havde jo lige haft en fantastisk oplevelse med deres ”Ruination”, så vi skulle da se, hvad de havde med denne gang. 

Det var Premium Beer, der havde taget 6 amerikanske kæmper med. 2 fra Lagunitas, 2 fra Founders og 2 fra Stone. Den en var en belgisk IPA – ”Cali-Belgique IPA”. En kraftig sag 6,9% og den understøttede min teori om, at jeg skal have lidt procenter i mine IPA’er, for at de ikke bliver for tørre. Den kraftige bitterhed ( 77 IBU, Magnum, Centennial & Chinook ) blev modsvaret af en kraftig maltsmag samt nogle fine frugtige noter fra den belgiske gær.

Karakter 4+                                               

De havde også et par ”bastarder” med. ”Dirty Bastrad” fra Founders, som jeg tidligere har anmeldt med fornøjelse og ”Arrogant Bastard Ale” fra Stone. Undertitlen er ”You’re not worthy”, men det var vi arrogante nok til at ignorere. Det er en american strong ale på 7,2 %. Også her er en kraftig bitterhed balanceret med en kraftig maltsmag. ”Den er ik’ så vag endda”

Karakter 4+

Der var ikke så mange besøgende til festivalen, selvom der hele tiden kom flere og flere. Men det betød, at der var god plads og tid til at snakke, og vi fik os en vældig fin og lang snak med manden fra Premium Beer. Han vidste tydeligvis, hvad han havde med at gøre og anbefalede Founders ”Imperial Stout”. Men vi var enige om at gemme den til senere på aftenen. Så efter en lang tur rundt på festivalen kom vi tilbage til standen.

Den er brygget med 10 forskellige varianter af ristet bygmalt, og det er med til at give en kompleks og varieret smag, der bringer denne øl op i toppen af stilen. Procenten er på 10,5 og humleniveauet er også højt for at matche de andre indtryk. ( IBU 75 ). Men bitterheden er kun med til at afstemme hele indtrykket. Selvom det ikke blev aftenens sidste øl ( der var også et par kraftige sager fra Lervig ) var det en god afslutning på et besøg hos Premium Beer.

Karakter 5

Tid til en øl - 10 års Øljubilæum / Stone Ruination

9. Oktober 2016

Da jeg første gang smagte en IPA – ”Raasted First Gold IPA” – kunne jeg slet ikke forlige mig med bitterheden. Jeg troede først, at det var selve humletypen, jeg ikke brød mig om, men senere fandt jeg ud af, at det var humleniveauet, jeg ikke brød mig om. Dette kan jeg genkende hos mange nye øldrikkere, når jeg har meget humlede øl med til smagninger. Der er mange, der synes, det er næsten ubehageligt.

Sådan var det også til vores 10 års jubilæum, hvor vi jo kommer lidt mere ud i ekstremer. Jeg har med tiden vænnet mig til det bitre, hvis der vel a mærke er noget smag og sødme blandet i det. Den rene, tørre bitterhed, bryder jeg mig stadig ikke om. Der må gerne være en højere alkoholprocent, for det giver åbenbart mere fylde til smagen.

Mange af vennerne har det fint med humlen, men nogle af de nye deltagere har det, som jeg havde i starten. Det er en overvindelse, men de mener også nok, de kan lære det.

I stedet for Raasted, der jo ikke mere kan fås, havde jeg valgt en klassiker fra USA – ”Ruination” fra Stone Brewery i Californien. Stone er lige for tiden ved at ekspandere til Europa med hovedkvarter i Berlin. Lige den forrige weekend havde de overtaget hanerne på Taphouse i København. Så vidt jeg ved med 63 haner ( Taphouse har ”kun” 61, men det klarede de vist  alligevel ).

”Ruination IPA” var den første Westcoast IPA på markedet da den dukkede op i 2004. Dengang var den humlet med Centennial og magnum, men i mellemtiden er der dukket mange nye humlevarianter frem. Så den nye version 2.0 er yderligere tilsat Nugget, Citra, Simcoe og Azacca. Det er stadig med en humlebitterhed på IBU 100+.

Vores smagsløg kan kun registrere ca IBU 105. Derefter føles højere koncentrationer mere som dybdepeeling af mundhulen – en fornemmelse som navnet ”Ruination” ganske klart beskriver. Denne DIPA er nu på 8,5% og bitterheden er voldsom, men pga den fyldige smag og en del sødme virker eden ikke afskrækkende på mig. Det er en af de bedste IPA jeg har smagt – på niveau med Avery "Maharaja", der ellers topper min liste. De nye humletyper giver et eksotisk skær, så vi har både grape og mango, fersken og fyr. En fornøjelse, som nok skal gentages.

Karakter 5 ( hvilket er sjældent for en IPA )

”A liquid Poem to the Glory of the Hop”

Tid til en øl - Stone IPA

29. Januar 2010

I dag var jeg i Ølkonsortiet for at købe øl til en kommende ølsmagning. Vi skal slutte af med ”Essentia Bina” fra Beer Here og de sidste 150 flasker findes i butikken. Jeg har selv stemt på den som ”årets ølnyhed” og nu er det spændende at se, om den kommer med blandt de 10 finalister. Hvis den gør, bliver den nok hurtigt udsolgt.

Der var et par andre ølentusiaster i butikken, og ejeren var generøs og åbnede den ene flaske, han havde af ”Stone IPA”. Det er ikke en øl, der ses ofte på disse kanter.

”Stone Brewery” ligger i det sydlige Californien – nærmere bestemt i Escondido. Hertil flyttede bryggeriet i 2006, så det var muligt at udvide forretningen. Bryggeriet stammer fra 1996 og havde først til huse i byen San Marcos. Stone Brewery har hurtigt opnået et godt ry – så godt, at der ikke bliver eksporteret ret meget. Man kan nemt sælge produktionen hjemme.

”Stone IPA” er en smuk gylden og klar øl med et fint hvidt skumlag. Procenten er 6,9%. Duften er fyldig med typisk amerikansk humlearoma, men der ligger en blid, frugtig overtone over duften. Jeg tænkte umiddelbart på lidt fersken. Det mærker man nu ikke i smagen, der er kraftig med en markeret humleprofil, der dog ikke er ekstrem, men vældig fint balanceret. Der er brugt Magnum og Centennial humle. Bitterhedsniveauet fremgår ikke at deres hjemmeside, men jeg vil skyde på 65-70 IBU. Alt i alt en meget behagelig IPA.

Karakter 4+

Det eneste jeg tidligere har smagt fra Stone er deres samarbejde med AleSmith og Mikkeller, hvor de lavede en Tripel.

Tid til en øl - Mikkeller/Stone/AleSmith Triple

8. Februar 2009

Mikkel Bjergsø er en af Danmarks mest eksperimenterende bryggere, og han er meget inspireret af den amerikanske stil, hvor alle grænser udforskes. Han har ved flere lejligheder samarbejdet med bryggere fra andre lande – bryggere der har været til inspiration eller som har haft de samme målsætninger med øllet. Det har været ”De Struise” fra Belgien og ”Three Floyds” fra USA. Bryggerier der har manifesteret sig i toppen af verdensranglisten. I foråret 2008 blev et nyt samarbejde indledt i San Diego, Californien. Her er der 2 berømte bryggerier: ”AleSmith Brewery” og ”Stone Brewery”

”AleSmith” blev grundlagt i 1995, men blev i 2002 overtaget af Peter Zien, der er det eneste medlem fra San Diego i BJCP ( Beer Judge Certification Program ). En amerikansk uddannelse og organisation af øldommere.

”Stone” stammer fra 1996 og ligger i Escondido, San Diego, og det er her aftenens øl er brygget. De 3 bryggerier må nødvendigvis brygge en triple, - en belgisk øltype, der dog her får sit helt specielle udtryk. På etiketten afspejles det med en triangel.

Det er en flot, klar gylden øl på 8,7%. Der er ikke mange bobler og skummet er da også meget kortvarigt. Duften er præget af amerikansk humle, der giver meget citrus, men man aner også lidt ferskenduft. Den føles lidt skarp i munden . Smagen åbner som en belgisk triple med strejf af fersken, men overtages hurtigt af citrusen fra humlen. Der er en humlet, bitter eftersmag. Alkoholen mærkes efterfølgende som en let prikken  på læber og tunge.

Det er en øl, der er mere amerikansk end belgisk, fordi humlen trænger så tydeligt igennem. Som type virker det ikke, men det er sikkert heller ikke meningen. Det er et forsøg på at lave et personligt udtryk, der viser de tre bryggeriers fælles interessefelt – humlet øl. Og den er alligevel i fin balance.

Karakter 4+