9. Oktober 2016
Da
jeg første gang smagte en IPA – ”Raasted First Gold IPA” – kunne jeg slet ikke
forlige mig med bitterheden. Jeg troede først, at det var selve humletypen, jeg
ikke brød mig om, men senere fandt jeg ud af, at det var humleniveauet, jeg
ikke brød mig om. Dette kan jeg genkende hos mange nye øldrikkere, når jeg har
meget humlede øl med til smagninger. Der er mange, der synes, det er næsten
ubehageligt.
Sådan
var det også til vores 10 års jubilæum, hvor vi jo kommer lidt mere ud i
ekstremer. Jeg har med tiden vænnet mig til det bitre, hvis der vel a mærke er
noget smag og sødme blandet i det. Den rene, tørre bitterhed, bryder jeg mig
stadig ikke om. Der må gerne være en højere alkoholprocent, for det giver
åbenbart mere fylde til smagen.
Mange
af vennerne har det fint med humlen, men nogle af de nye deltagere har det, som
jeg havde i starten. Det er en overvindelse, men de mener også nok, de kan lære
det.
I
stedet for Raasted, der jo ikke mere kan fås, havde jeg valgt en klassiker fra
USA – ”Ruination” fra Stone Brewery i Californien. Stone er lige for tiden ved
at ekspandere til Europa med hovedkvarter i Berlin. Lige den forrige weekend
havde de overtaget hanerne på Taphouse i København. Så vidt jeg ved med 63
haner ( Taphouse har ”kun” 61, men det klarede de vist alligevel ).
”Ruination
IPA” var den første Westcoast IPA på markedet da den dukkede op i 2004. Dengang
var den humlet med Centennial og magnum, men i mellemtiden er der dukket mange
nye humlevarianter frem. Så den nye version 2.0 er yderligere tilsat Nugget,
Citra, Simcoe og Azacca. Det er stadig med en humlebitterhed på IBU 100+.
Vores
smagsløg kan kun registrere ca IBU 105. Derefter føles højere koncentrationer
mere som dybdepeeling af mundhulen – en fornemmelse som navnet ”Ruination”
ganske klart beskriver. Denne DIPA er nu på 8,5% og bitterheden er voldsom, men
pga den fyldige smag og en del sødme virker eden ikke afskrækkende på mig. Det
er en af de bedste IPA jeg har smagt – på niveau med Avery "Maharaja", der ellers
topper min liste. De nye humletyper giver et eksotisk skær, så vi har både
grape og mango, fersken og fyr. En fornøjelse, som nok skal gentages.
Karakter
5 ( hvilket er sjældent for en IPA )
”A
liquid Poem to the Glory of the Hop”
Ingen kommentarer:
Send en kommentar