Bedømmelse

1 Dårlig
2 Drikkelig
3 God
4 Meget god
5 Fantastisk

lørdag den 8. oktober 2016

Tid til en øl - 10 års Øljubilæum / Blåvand Blomme Rom Porter


8. Oktober 2016

I sommer var vi en tur i Hvide Sande, hvor vi besøgte en lille butik – ”Vom Fass” – hvor man kunne få smagsprøver på både rom og whisky, inden man købte det. Der var også et hjørne med likørsmagsprøver og også forskellige dressinger. Og så kunne man købe nogle få lokale øl fra Mylius Erichsen Bryghus og Blåvand.
Jeg købte lidt forskelligt med, men tænkte at det kunne være noget nyt at have en med til vores jubilæum. Det blev til ”Blomme Rom Porter” fra Blåvand.

Det er en sort øl med cafe latte farvet skum. Den er brygget med blommer fra Blåvand, der har ligget i lage med økologisk rørsukker og mørk rom. Man mærker også en dejlig duft af blommer og rom, der desværre lover mere end den lever op til. Smagen forsvinder for hurtigt, selvom blommerne lige anes. Det er såmænd en habil porter. Jeg havde bare ventet mere af den fine lage.


Karakter 3 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar