Bedømmelse

1 Dårlig
2 Drikkelig
3 God
4 Meget god
5 Fantastisk

onsdag den 26. maj 2010

Tid til en øl - Nørrebro Little Korkney Ale 2007 Niepoort

25. Maj 2010

Til sølvbryllupet fik vi en portvin af vores gode venner fra dans. ”Reserve Ruby” fra Niepoort.

Det er 5. generation af familien Niepoort, der nu ejer vingården. Den ligger i Duoro-regionen i Portugal og har altid produceret portvin at høj kvalitet.

”Reserve Ruby Port produceres på druer, der kommer fra gamle vinstokke i Pinhão-dalen og Ferrao-dalen. Beplantningen består mest af Tinta Roriz, Touriga Franca og Touriga nacional, samt en del andre lokale druesorter. Druerne står blandet i marken og blandingen sker ved høsten hvor alle druer høstes samtidig. Vinstokkene som leverer druer til Reserve Ruby er over 30 år gamle. Druerne håndplukkes i september og oktober og trædes, af både mænd og kvinder, med fødderne i lagares (lave granitkar). Når gæringsprocessen har opnået en del alkohol, men mosten stadig besidder store mængder naturlig sødme, tilsættes druespiritus og gæringen bringes til ophør. Dette skaber portvin med en alkohol styrke på ca. 20 procent og en vin med høj restsukker. Reserve Ruby lagres i 3 år i store træfade.”

Den er rubin-rød, som navnet antyder. Temmelig svag duft, hvor jeg mest fornemmer alkohol. Den føles varmende i munden og temmelig skarp ( alc. 20% ). Smagen er meget kraftig og fyldig og præget at kirsebær. Det er en utrolig velsmagende portvin.

Jeg havde for at fejre sølvbryllupsdagen indkøbt en speciel øl fra Nørrebro Bryghus. ”Little Korkny Ale 2007 Niepoort Barrel” Altså en øl, der er lagret på Niepoort-fade. Jeg havde ikke tidligere stiftet bekendtskab med portvinen, så det var et fantastisk sammentræf, at vi netop i dag skulle få den foræret. Nørrebro Bryghus har i år vundet 2 guldmedaljer og 1 sølvmedalje ved ”World Beer Cup” i Chicago. De 2 guldmedaljer blev vundet med øl ( Limited Release), der er lagret på Niepoort-fade.
Den ene er en stout og den anden er aftenens øl – en Barley Wine( Limited Release no. 6 )
”Little Korkny Ale” var Danmarks stærkeste øl, da min ølinteresse begyndte, men jeg har ikke tidligere smagt den.  Allerede i 2007 har man forberedt denne specialudgave på Niepoort-fade. Øllet er lagret 9 mdr. i ståltank og derefter yderligere 12 mdr. på portvinfadet.
Den holder 12.0% og koster 100 kr for 37 cl. Det er ikke en øl, man skyller ned hver dag.
Den er brygget på byg- og hvedemalt, forskellige slags sukker og figen-puré. Og humle, naturligvis, men det mærkes nu ikke så meget.
Det er en meget mørk øl med et svagt rødligt skær. Der er stort set intet skum. Aromaen er kraftig og mest præget af alkohol – meget vinøs. Den er varmende og en smule bedøvende i munden, og fylder rigtig godt. Smagen er sød, og man fornemmer blomme og rosin ( det er sikkert figen ). Derudover fornemmer man lidt hedvins-agtige noter. Disse skarpe noter afslutter også oplevelsen, hvor humlen ikke længere kommer til orde. Det er en øl, der lægger sig tæt op af de allerbedste engelske barley wines.
Karakter 5
I løbet af dagen fik vi en masse blomster, hvilket vores ene kat syntes var spændende

tirsdag den 25. maj 2010

Tid til en øl - Sølvbryllup / Carl's Ale

25. Maj 2010

Vi blev vækket med morgensang og basunklang, for i dag har vi været gift i 25 år. Det var festligt. Udenfor stod 55 glade mennesker og sang, og vejret holdt sig heldigvis, på trods af de dystre udsigter i går. Vi havde klædt os lidt ud i natskjorte og nathue, kyse og morgenkåbe, men på billedet har vi nu taget lidt pænere tøj på. Det var dejligt med gæster og vi har fået mange flotte buketter og gaver i dagens løb.

Den fine æresport har børn og svigerbørn, familie og venner lavet ved fælles hjælp, og vores yngste datter har tegnet skiltet.

Da alle var gået igen, var det tid at rydde op, og her hjalp vores datter og svigersøn fint til med at køre borde og stole tilbage på plads.
Så vi var blevet lidt sultne og trængte til lidt at spise. Der var 2 øl tilbage fra æresportbygningen ( vi havde sat kaffe og øl ud i carporten ), så dem tog vi til frokosten. Det var Carl’s Ale fra Carlsberg.
Det er en overgæret øl, brygget med pilsner-, hvede-, krystal- og alemalt, hvilket giver den ravagtige farve. Skummet er lyst, en smule offwhite og der er mange små bobler. Duften er en anelse parfumeret/frugtagtig. Øllet føles meget livligt. Bryggeriet siger selv – almindeligt kulsyre indhold – og procenten er også almindelig for danske øl – 4,6%. Der er - så vidt jeg har forstået – benyttet Fuggles, East Kent Goldings og amerikansk Cascadehumle i øllet, men humlesmagen er ikke særlig amerikansk præget. Der er en lidt syrlig smag, der afløses af en fin bitterhed, der bliver hængende.
Karakter3
Resten af dagen slapper vi lidt af, så får vi nogle gæster til aften. Festen holder vi i weekenden.

søndag den 23. maj 2010

Tid til en øl - Samuel Smith Imperial Stout

23. Maj 2010

I dag fik jeg slået græs, så næsten alle mælkebøtterne forsvandt, og nu er haven ved at være fin til sølvbrylluppet. Der bliver i hvert fald ikke gjort mere der, for nu skal vi have alt klar til morgengæster tirsdag.

Den sidste øl i Samuel Smith-serien ( i denne omgang ) er også den mest berømte af dem – ”Imperial Stout”. Den er berømmet af ølkenderen Michael Jackson, og den er også med i den fine bog: ”50 øl du skal smage, inden du dør”. Her er afsnittet skrevet af Carsten Berthelsen. Den har nok i mange år – indtil det nye mikrobryggeri-boom – stået som en af de allerbedste imperial stouts.

Her er jo tale om det Russiske Imperium, for øltypen blev vældig populær i Skt. Petersborg, hvor især Zarina Katharina nød godt af den. For at øllet kunne klare den lange vej til Rusland, hævede man alkoholprocenten og tilførte meget humle. Det havde man lært at de lyse IPA’er, man sendte til Indien. Øltypen var - som så mange andre - forsvundet fra markedet i tiden efter 2. Verdenskrig, men Samuel Smith genindførte den i 1980’erne til det amerikanske marked. På det tidspunkt var de amerikanske mikrobryggerier så småt ved at komme i gang, og måske er denne øl medvirkende til den store interesse for stouts hos disse bryggerier.

Bryggeriet har denne gang begået en øl på 7,0%, men har så skåret ned på mængden ( 33 cl ) så man ikke bliver mere påvirket af den grund. Den er brygget med bygmalt og hårdtristet byg, ekstra sukker og Fuggles og East Kent Goldings humle.

Det er en kulsort øl, med skum der farvemæssig ligner cafe-au-lait. Det føles meget blødt. Der er duft af ristet byg, lidt røg og engelsk lakrids. Det at der er benyttet ristet, umaltet byg giver den en let mundfornemmelse, men alligevel varmer den en del. Smagen har i begyndelsen en svag sødlig note, som hurtigt går over i ristet byg og kaffe, og afsluttende dukker engelsk lakrids frem. Denne note hænger dominerende ind i eftersmagen, hvor den gradvis afløses af en god bitterhed fra humlen.

Karakter 5

lørdag den 22. maj 2010

Tid til en øl - Samuel Smith Oatmeal Stout

22. Maj 2010

I dag spillede jeg, sammen med en fløjtenist til en kær kollegas bisættelse. Hun døde af kræft i en alder af 61 år og det er alt, alt for tidligt. Vi kommer til at savne hendes musik og gode humør på arbejdet.

Aftenens øl er en mørk øl fra Samuel Smith – selvfølgelig på 5,0%. Jeg lovede tidligere at give en uddybende beretning om de 2 bryggerier i Tadcaster ( det tredje er Coors ), men det er en indviklet fortælling.

Bryggeriet stammer fra 1758, og er efter sigende det ældste i Yorkshire. I 1847 købte Samuel Smith bryggeriet sammen med sin søn John Smith. 5 år senere overtog John Smith bryggeriet og allierede sig med sin broder William. Da John Smith senere forlod stedet overdrog han sin andel til sin nevø (en tredje broders søn ) – Samuel. William købte derefter Samuels andel og flyttede bryggeriet ind på nabogrunden ( The New Brewery ) og opkaldte det ”John Smith Brewery”. Men Samuels søn, der også hed Samuel, arvede – i 1886 - efter Willians død ”The Old Brewery” og genåbnede det under eget navn. Det er, så vidt jeg har forstået, historien om de to Smith-bryggerier i Tadcaster.

Og aftenens øl er en ”Oatmeal Stout”. En øltype, der var populær i slutningen af 1800tallet, og som efter sigende var sund og nærende. Men allerede inden 1. Verdenskrig var typen uddød, indtil Samuel Smith gen-introducerede den i 1980.

Det er en kulsort øl med kraftigt, groft skum. Duften er en anelse sødlig med svage noter af chokolade. Der er – som navnet antyder - benyttet havre i bryggen, hvilket giver en lethed og en blødhed til øllet, der gør den meget drikkevenlig. Modsat Guinness virker den dog ikke tør, men har en fin sødme i smagen God maltsmag, lidt frugtnoter og en fin balanceret bitterhed i eftersmagen.

Karakter 4

fredag den 21. maj 2010

Tid til en øl - Samuel Smith India Ale

21. maj 2010
Da man skulle bringe øl fra England til Indien i slutningen af 1700tallet, kunne sådan en rejse syd om Afrika godt tage en 3-4 måneder. Det gav store problemer, da varmen omkring ækvator ødelagde øllet. Løsningen var at tilsætte store mængder humle, da humlen virker konserverende.
Derfor har jeg fotograferet ”India Ale” fra Samuel Smith foran min egen humleplante, der allerede er nået op i 1½ meters højde. Normalt kaldes øltypen ”India Pale Ale” – forkortet IPA, men Samuel Smith har udeladt ”pale” fra deres navn – hvorfor ved jeg ikke, men man lægger da mærke til det. Måske fordi den egentlig ikke er ”pale”, som vi kender det fra en pilsner eller en tripel, men det er meget almindeligt for øltypen. Den er på 5,0% ligesom de fleste andre øl fra Samuel Smith.
Det er en flot, klar øl med samme farve som rav, og mange små livlige bobler ( ekstra CO2). Skummet er hvidt og føles meget blødt - og det bliver hængende i gardiner på glasset. Aromaen er temmelig svag med en antydning af humle. Øllet føles friskt, nærmest lidt aggressivt i munden. Det gælder også typisk for øltypen, især for øllene fra Burton-upon-Trent. Smagen lægger ud med en behagelig maltsødme, som går over i en lidt parfumeret, skarp smag inden en god solid humlebitterhed afslutter herlighederne. Humletypen kunne være East Kent Goldings, da  man reklamerer med humle fra Englands fineste distrikter. Bitterheden er ikke så voldsom som hos visse amerikanske bryggerier, men den er meget markant og bliver hængende meget længe.
Karakter 4+

torsdag den 20. maj 2010

Tid til en øl - Taffeløl / Samuel Smith Nut Brown Ale

20. maj 2010

I dag var sidste aften til dans ( vi har dog tilkøbt 3 ekstra gange ), og derfor skulle vi have afslutningsbal. Flere hold var samlet på en gang, og vi dansede alle danse igennem, inden vi skulle øve nogle grundtrin i salsa. Her skulle vi så skifte partner flere gange, og det er nok meningen, at det skal være festligt, men egentlig vil jeg hellere danse ordentligt med min egen kone. Efter lektionen gik vi ud at spise med et andet par, som vi hygger os godt med. Vi gik på Klostertorvet, hvor man kan få salater, karrysuppe og mad med salsa.( ikke dansen )

Jeg så at man kunne få øl fra Kongens Bryghus, og jeg har lige læst at disse øl bliver taget af markedet nu. Jeg ledte i flere butikker, for jeg har ikke skrevet om nogle endnu, men de er væk fra hylderne. Men hos Klostertorvet havde de en ”Taffeløl” på fad. Den blev serveret i det rigtige glas, så alt var helt i orden.

Kongens Bryghus stammer helt tilbage fra 1443 og det er grundlagt af Christoffer af Bayern. I 1620 starter brygningen på et nyt bryghus, etableret af Christian IV, men det kan ikke følge med efterspørgselen og i 1630 stopper salget til byens borgere. I 1772 opføres et nyt Kongens Bryghus. I 1891 fusionerer det med 10 andre bryggerier til Forenede Bryggerier, der i 1970 overtages af Carlsberg. I 2007 genåbnes bryghuset og koncentrerer sig om historiske øl.

”Taffeløl” er brygget udfra viden omkring øl i 1600-tallet. Kongens Bryghus leverede øl til Frederiks III’s hof, og det har man forsøgt at genskabe. I 1600-tallet var maltningen lidt vilkårlig, og derfor har man benyttet 6 forskellige malte – bla lidt røgmalt - og lidt havre og sukker, for at give det rigtige præg. Humletypen er Hallertau Mittelfrüh, der minder mest om de gamle humletyper. Øllet er naturligvis overgæret.

Det er en flot brun øl med tyndt hvidt skumlag. Duften har et sødligt strejf af karamel. Smagen kom i nogen grad bag på mig. Jeg har smagt denne øl før ( i april 07 ), og husker den som mørk og maltet, men her var der et tydeligt syrlig præg, der mest af alt mindede om vildgær. Om det er rigtigt eller der er tale om en ølfejl ( det kan skyldes fadølsanlægget ) ved jeg ikke. Det var ikke ubehageligt, bare anderledes end forventet – også når jeg her efterfølgende læser om øllet.

Men ellers er ugens projekt jo at smage forskellige øl fra Samuel Smith fra Yorkshire. Og hjemme igen følger jeg planene med en ”Nut Brown Ale” på 5,0%. Indtil videre har alle øllene været på 5,0%. Det er åbenbart det, der kan laves på ”Yorkshire Squares”.
Øllet har ganske rigtig en nøddebrun farve. Det er klart og har et lidt groft skumlag. Duften er ganske svag, men en sødlig snert af malt. Jeg synes ikke, der er nogen antydning af nødder. Den føles meget let i munden, med en noget neutral smag – lidt karamelsødme. Den er brygget i nordengelsk stil med en tydelig og behagelig humlebitterhed i eftersmagen
Karakter 3

onsdag den 19. maj 2010

Tid til en øl - Samuel Smith Old Brewery Pale Ale

19. Maj 2010

Da Samuel Smith i 1758 etablerede bryggeriet var der en gammel brønd på området. Den var sunket ned i jorden, men man benytter den stadig. Vandet hentes 85 feet under jordovefladen ( jeg ved ikke, hvor meget det er i meter ). Old Brewery refererer sandsynligvis til det faktum, at bryggeriet blev delt mellem 2 fætre, hvor William Smith oprettede et nyt bryggeri på nabogrunden ( hvor John Smith’s øl bliver brygget nutildags – hele historien kommer en anden dag ). Det er altså Samuel Smith, der beholdt ”The Old Brewery”

”Old Brewery Pale Ale” er en typisk engelsk bitter på 5,0%, hvilket er normalt på flaske, men ikke på fad. Der er benyttet en gammel gærstamme fra o. 1900 – det er en af de ældste uændrede stammer i England. Som en bibemærkning kan nævnes, at denne øl er Inspector Morse’ yndlingsøl.

Samuel Smith benytter en gammel teknik  til gæringen – kendt som ”The Yorkshire Squares”. Det er 2 store skiffertanke, der er placeret ovenpå hinanden og forbundet med et rør. Urten og gæren anbringes i det nederste kar og under gæringen presses det hele op i det øverste kar. Her aflejres gærresterne og øllet løber tilbage til det nederste kar gennem nogle slanger. Bryggeriet er det sidste i Yorkshire til at benytte denne teknik.

Metoden skulle give et naturligt kulsyreindhold, men alligevel ser vi, at man tilsætter ekstra CO2 til næsten alle øl. ( Fint, så er der en anvendelse for det, men om bryggeriet bliver CO2-neutralt af det, tror jeg ikke )
”Old Brewery Pale Ale” er en klar, nærmest orange øl, med groft hvidt skum og mange livlige bobler. Duften er svag og virker nærmest neutral. Den er let drikkelig og føles livlig pga boblerne.
Smagen er maltet, en lille smule sur, men med en meget fin afslutning med en markant humleprofil. Eftersmagen er god og ikke for kort.
Karakter 3+

tirsdag den 18. maj 2010

Tid til en øl - Samuel Smith Taddy Porter

18. Maj 2010

Hjemvendt efter lærermøde var tiden inde til at nyde en god engelsk aftenøl – ”Taddy Porter” fra Samuel Smith. Eller rettere ”The Famous Taddy Porter” som der står på etiketten. Den er formodentlig ”famous” fordi den engelske ølguru Michael Jackson har omtalt den som en af verdens 5 bedste øl. Han skriver også: ”Beautiful balanced – a british classic”

Taddy er selvfølgelig kælenavnet for byen Tadcaster, hvor bryggeriet ligger. Denne porter blev relanceret i 1979 efter at have været væk i 50 år. Det er en autentisk porter – brygget efter gammel opskrift. Den har vundet platin i porterkategorien ved World Beer Championship.

Jeg synes den sort/hvide/røde etiket er iøjnefaldende. Den er lidt klassisk, men samtidig antyder den kraft, nærmest fare. En stærk solid øl.

Den er nu ikke overvældende stærk – 5,0% - men det regnes ofte for stærkt i England. Brygget på bygmalt og ristet umaltet byg, rørsukker og humle ( ikke specificeret ), samt ”seaweed finings” og CO2.

”Finings” er forskellige ingredienser, der tilsættes til sidst under brygningen for at fjerne organisk materiale og gøre øllet klart. Fra gammel tid har man brugt æggehvider, blod, mælk og mos, men nu bruger man isinglass, gelantine, en masse forskellige kemiske stoffer - og altså søgræs.

Det er en kulsort øl med cafe-au-lait-farvet skum. Duften er svag, men man aner ristet malt, sveske og et strejf af engelsk lakrids. Øllet føles let i munden ( Co2 og ristet byg), men bliver ikke så tør som Guinness, sikkert pga. rørsukkeret. Der er en let sødme, men ellers er smagen præget at ristede nuancer og engelsk lakrids, der dukker frem ind imellem. Behagelig ristet eftersmag med balanceret humle.

Karakter 4

mandag den 17. maj 2010

Tid til en øl - Samuel Smith Pure Brewed Lager

17. Maj 2010

Forleden så jeg, der var tilbud på Samuel Smith øl i Salling og købte 6 af dem med hjem. Den første er denne ”Pure Brewed Lager” på 5,0%.

Det kommer ofte som en overraskelse for folk, at lagerøl er det, der drikkes mest af i England, fordi vi jo forbinder landet med ales og hyggelige pubs. Det er nok især de unge, der drikker de mange pilsnere fra Heineken og Carlsberg o.a. Engelske bryggerier er dog også begyndt at brygger lagerøl – bla. Meantime – Cobra og altså Samuel Smith

Samuel Smith er det ældste bryggeri i Yorkshire og det er stadigt uafhængigt af de store koncerner.

Det stammer fra 1758, hvor Samuel Smith – der var slagter og kvæghandler – købte det fra familien Hartley. Bryggeriet ligger i byen Tadcaster, der i dag har 3 bryggerier. John Smith Brewery ( der er familierelationer ) er meget større, men er i dag ejet af Heineken.

Indtil 2006 bryggede Samuel Smith lagerøl fra Ayinger i Tyskland på licens, men denne aftale stoppede og Aingerbräu D Pils og Prinz Lager er i dag erstattet af ”Pure Brewed Lager”

På etiketten ser vi de rene, fine råvarer – byg og humle – og flaskehalsen er smykket af en grøn halsetiket med gylden byg og humle aftegnet. Men det fremgår ikke, at øllet er økologisk – ej heller overholder det ”Das Reinheitsgebot”, for der er tilsat ekstra CO2.

Men der er tale om en vellykket pilsnerøl – måske med et engelsk præg. Den er smukt lysgylden med pænt hvidt skum. En relativ behersket bobleaktivitet. Duften er god – præget af lys malt og en lidt sødlig note af våd halm. Det fremgår ikke hvilken humletype, der er brugt, men måske er den engelsk. Det kunne forklare den lidt søde, blomsteragtige duft.

En letdrikkelig øl, der føles behagelig frisk i munden. Smagen har et lidt sødt blomsterpræg, der adskiller den lidt fra de tyske og tjekkiske pilsnere. Den kan måske minde lidt om den franske Kronenbourg. Eftersmagen har en tydelig og markant humleprofil, der gør afslutningen meget behagelig.

Karakter 4

søndag den 16. maj 2010

Tid til en øl - Black Magic Woman

16. Maj 2010

”Got a Black Magic Woman” sang Peter Green i 60’erne i Fleetwood Mac, selvom sangen nok mest er kendt i Carlos Santana’s udgave. Og aftenens øl fra Hornbeer afspejler denne sang godt. På etiketten ser vi en inciterende kvinde i rødt, der kaster sig selv og sit sorte hår rundt i en fejende dans.

Øllet er også sort - en stout - brygget på ristede bygmalte, birkerøget malt, tørverøget malt og karamelmalt. Her er eksperimenteret med udtrykket. Bryggeriet Hornbeer brændte desværre i 2008 – jeg ved ikke, om det er derfor de har forkærlighed for røget malt – men heldigvis er det blevet genopbygget. Det oplyses ikke hvilken humletype, der er benyttet,

Det er en kulsort øl med fint og blødt, lysebrunt skum. Duft af røg og humle, der giver et godt modspil til hinanden. Øllet har en overraskende lethed, selvom smagen fylder godt i munden. Den er lidt skarp med røg og tjære og humle i skøn forening. Røgen og bitterheden holder ind i eftersmagen, hvor bitterheden bliver hængende længe.

Karakter 5

”Black Magic Woman” fik en 2. plads ved dette års ølvalg.


tirsdag den 11. maj 2010

Tid til en øl - Amager Forårsbryg

10. maj 2010
I dag har det lignet forår, når man sad inde og har man været i solen, kunne det vel også gå an. Men vinden har været kold. Vi var på Egholm, for at aftale de sidste detaljer omkring vores sølvbryllup – det skal nok blive en fin fest.
Her til aften tog jeg en ”Forårsbryg” fra Amager Bryghus – om ikke andet så for at lokke foråret frem. Det er en frisk, skinnende blå etiket med glade, gule påskeliljer på. Amager Bryghus plejer at fortælle en historie om lokaliteter på Amager, men denne gang kaster de sig ud i en fortælling om letpåklædte cykelpiger og brunstige mænd. Vi får dog også lidt konkrete oplysninger.
Det er en Biere De Garde med ”toner af karamel og så en tørhumling, der sikrer, at der ikke går sødsuppe i den”.
Biere De Garde betyder ”gemmeøl” og er en fransk øltype fra det nordlige Pas de Calais. Regionen har brygtradition tilbage til 800tallet, hvor Lille havde 4 royale bryggerier og 2 klosterbryggerier. Biere De Garde stammer dog fra bondekulturen, hvor man i marts bryggede rigelige mængder øl til at gemme til sommeren, hvor det var for varmt til at brygge. Det var en kraftigt godt maltet øl med relativ lav bitterhed. Man er først på det seneste begyndt at eksportere fra regionen. Jeg har ikke smagt så mange eksempler på denne øltype og så vidt jeg husker, har jeg kun tidligere skrevet om en, nemlig La Choulette Primtemps ( 21. Maj 09 ).
”Amager Forårsbryg” er en flot rødbrun øl med hvidt skum, der hurtigt svinder ind. Den holder 6,5%. Aromaen er sødlig maltet, lige når der hældes op, men denne duft forsvinder og giver plads til lidt blomst og citrusagtig humle. Det søde, maltede præg af karamel er dog ikke fremtrædende i smagen, hvor humlen ( som de også selv beskriver ) dominerer med fin citrusbitterhed. ( IBU 26 ) Jeg kunne godt tænke mig mere sødme og fylde. Amager Bryghus har før vist, at de er bedre til humle end til malt, så det er måske et godt valg fra deres side – i hvert fald er det en frisk og god tørstslukker.
Karakter 3+

mandag den 10. maj 2010

Tid til en øl - Vendelbobajer / Derniere Volonté

9. Maj 2010

I dag var min kone og jeg i Saltum til uldmarked. Hun havde på Facebook vundet en præmie, som hun kunne høre mere om, men hun var nu nok kommet dertil alligevel. Der er meget garn og strikketrøjer at se på, foruden andre kunsthåndværksting. Derudover kan man se fårene blive klippet.

Sidste år var der en mandeparkering med en times ølsmagning, som jeg besøgte sammen med en af mine venner, men vi var kun 3 mand tilstede, så der var ikke forsøgt i år. Men jeg opdagede i et af spiseteltene, at de serverede Vendia-øl. Der var en ”Pilsner” og en ”Vendelbobajer” på fade.

”Vendelbobajer” var ganske rigtigt en ægte bajer – altså en mørk undergæret øl. Brygget på pilsner og karamelmalt, hvilket måske ikke er helt rigtigt, da karamelmalten sikkert er tilsat for at få den rigtigte farve. Man burde nok have brugt munchenermalt i stedet for at give mere fylde. Den er på 5,5%. Desværre blev den serveret ”misforstået” kold og her mener jeg, at der er mange der tror, at bare en øl er køleskabskold, så er alt godt. Men det ødelægger smagen. Derfor er det svært, at give en ordentlig bedømmelse af øllet. Den stod flot klar i glasset med en god nøddebrun farve. Der var kun en ringe skumdannelse. Der var en udmærket note af karamel i duften, men det kunne slet ikke fornemmes i smagen – enten fordi den var for koldt eller fordi den overvejende er brygget på pilsnermalt. Den havde en neutral, let karakter. Eftersmagen var præget af en fin markeret bitterhed.

Min kone købte garn til et par flotte trøjer til sig selv.

Til aften åbnede jeg en grumset øl. Der var tydelige gærrester i glasset – det var nærmest små partikler, der svævede rundt. – Nå, det generer mig nu ikke.
”Derniere Volonté” ( ”den sidste vilje” ) er beskrevet som en blond, men bliver på hjemmesiden omtalt som en blanding af belgisk og engelsk brygtradition. Den blev brygget første gang i april 2004 i Montreal – på Dieu Du Ciel’s Brewpub. På etiketten ses en engel, der holder en døende i sin favn.
Det er en flot orangefarvet øl på 6,5%. Som nævnt med ”gær i svæv”, som det så smukt hedder og kraftigt hvidt skum, der bliver blødt og cremet. Duften er lidt parfumeret med et tydeligt præg fra amerikansk humle. Det giver en sød grapeagtig aroma. Smagen er overraskende neutral – kun med små antydninger af blomst og humle. Der er en markant bitterhed i eftersmagen, men grapenoten er forsvundet.
Karakter 3+

lørdag den 8. maj 2010

Tid til en øl - Palm Royale

7. Maj 2010

I dag bestemte vi menuen til vores sølvbryllup. Maden bliver leveret fra Restaurant Dahl i Aalborg og vi havde møde med kokken til frokost. Det bliver en meget fin menu, så vi glæder os. Vi spiste frokost på stedet og det smagte vældig godt, så vi er helt trygge med den del af arrangementet.

Hos Ølkonsortiet fandt jeg i dag en enkelt øl, der som den sidste lå i tilbudskassen og det var da helt synd at se på, så jeg købte den med hjem – ”Palm Royale”

”Palm” bliver brygget i Steenhuffel og i byens arkiver fra 1747 er 2 bryggerier nævnt ”De Hoorn” og ”De Valck”. Disse 2 går sammen og danner det bryggeri der findes i dag. I 1908 gifter Arthur van Roy sig ind i bryggerfamilien og overtager efterhånden foretagendet. Desværre bliver bryggeriet ødelagt i 1. Verdenskrig, men det bliver genopbygget og man lancerer – i forbindelse med den store konkurrence om en belgisk pale ale ( ”Speciale Belge” ) – en øl med navnet ”Palm Speciale” ( 11 aug 09 ). I 1930erne overtager sønnen Alfred van Roy langsomt produktionen og på hans 90 års fødselsdag, brygger man en ”Van Roy Ale ”. Det er en stærkere udgave af ”Palm Speciale” på 7,5% og den får siden navnet ”Palm Royale”

Det er en lys, klar øl med kraftigt hvidt skum og en heftig bobleudvikling. Det virker som ekstra kulsyre.( ? ). Duften er af lys malt og en antydning af lys frugt. Øllet føles meget friskt og livligt i munden. Smagen er lidt syrlig/sød. Først fornemmes sødmen og derefter lidt blomst/frugt, samt en syrlig note, som jeg har lært at kende som ascorbinsyre. Det står dog ikke på etiketten, så jeg er ikke sikker, og den er da heller ikke så gennemtrængende som man sommetider møder. Eftersmagen er af pæn længde, men bitterheden er ikke overvældende.

Karakter 3+

torsdag den 6. maj 2010

Tid til en øl - Hornbeer Carribean Rumstout

6. Maj 2010

I dag har vi lært nye trin i Quickstep – det er bare en herlig dans. Det var med hop og sving og fuld fart hen over gulvet, med fare for at ramle ind i de andre. Jeg er faktisk lidt øm i fødderne, ligesom jeg var i starten, da det hele var nyt.

Efter at have fået aftensmad, skulle jeg hente min datter, der havde været til symfonikoncert for første gang – Mahlers 5. symfoni. Hun syntes, det var godt - især de første, lidt dystre satser, men blev nok lidt træt til sidst. Det er også et langt værk.

Og så kunne jeg slappe af med en god øl. Jeg har tidligere smagt denne øl og også haft den med på flere ølsmagninger, men ikke skrevet om den før, hvilket mest skyldes mangelen på billeder. Men nu havde jeg tid til at nyde den i fred.

Hornbeer er et af de nye bryggerier, der allerede har manifesteret sig stærkt på den danske ølscene. De er lige blevet kåret som ”Bedste Bryggeri 2009” sammen med Mikkeller og deres ”Black Magic Woman” fik en 2. plads som ”Årets Ølnyhed”. Og sidste år vandt ”Carribean Rumstout” prisen som ”Årets Ølnyhed 2008”

”Carribean Rumstout” er en kraftig stout brygget på bygmalt, røgmalt, havre, kaffe, og en en god sjat rom fra Jamaica. Den er lagret på egetræsfade i lang tid. Sweet Stouts var populære på de Caribiske Øer, og da de samtidig er storproducenter af rom, er det nærliggende at lave en øl ud af det.

Hornbeer ligger i Kirke Hyllinge i Hornsherred – heraf navnet. Det er et familiebryggeri. Jørgen Rasmussen står for ølbrygningen og Gunhild Rasmussen for de farvestrålende etiketter. De er sjove og lidt naivistiske. Her er udgangpunktet selvfølgelig, at Caribien også er hjemsted for de gamle pirater - så vi ser en pirat med papegøje på skulderen foran romtønden, hvor også rotten er interesseret. Bag ham spærrer en haj munden på vid gab. Jo – alle de gamle forstillinger om sørøverne er intakte.
Hornbeer har et motto, der siger: ” Vi vil gerne lave markant øl – men ikke så markant at folk ikke kan lide det”
”Carribean Rumstout” er en markant øl på 11,0%. Den er kulsort med et kraftigt, næsten mørkebrunt skum. Duften er meget kraftig med ristet kaffe, chokolade og røg. Derudover er der et tydeligt præg af alkohol ( rom ).
Den fylder utroligt godt i munden. Smagen er røget med noter af ristet kaffe. Der er en forbigående sødme af chokolade – derefter smager rommen igennem, inden bitterheden trænger sig på til sidst. Eftersmagen er præget – i lang tid – af bitterhed og røgsværtet egetræ.
Karakter 5

mandag den 3. maj 2010

Tid til en øl - Dieu de Ciel Rosée D'hibiscus

3. Maj 2010

”Routes Des Epices” ( ”Krydderi-ruten” ) er brygget på rugmalt og tilsat både sorte og grønne peberkorn, så jeg mente den ville passe fint til biksemaden – så behøvede jeg da ikke krydre den. Det er ikke en stærk øl – den holder 5,0%. Men den er stærk i smagen. Allerede i aromaen fornemmes peberet tydeligt – det er lidt spændende. Farven er rødbrun, sløret og skummet er lyst med fine små bobler. Øllet er relativ let i munden, men uden at virke tyndt. Smagen er en anelse neutral indtil peberet trænger igennem. Der er måske lidt svag note at blomme og karamel, men det er ikke meget. Peberet bliver hængende og præger eftersmagen, og selv lang tid efter en tår brænder det stadig på tungen. Det giver en varmende fornemmelse. En meget spændende øl, men som det ofte er, når smagsindtrykket er for tydeligt, mister man lidt interessen med tiden

Karakter 3+

Brygget første gang på Brewpubben i Montreal i maj 2002 og vandt guldmedalje ved ”Mondial de la Biere” i 2006

lørdag den 1. maj 2010

Tid til en øl - Dieu de Ciel Routes des Epices

1. Maj 2010

I dag har jeg fået åkander på plads i søen. Vi var inviteret til brunch med lækker mad, og på vejen hjem slog vi et smut omkring planteskolen og købte vandplanter til søen. Og så er eftermiddagen gået med at få dem placeret i vandet uden at blive alt for våd. Der var også andet havearbejde, der trængte sig på, så efter et bad var det rart at slappe af med en øl og noget aftensmad.

Jeg havde tænkt at smage en øl med hibiscusblomst fra det canadiske bryggeri Dieu Du Ciel, men aftenens menu stod på biksemad med spejlæg, så jeg valgte i stedet en anden.

Dieu Du Ciel er beliggende i Montreal i Canada. Det åbnede som værtshusbryggeri i 1998. Ejeren og brygmesteren hedder Jean-Francois Gravel og han eksperimenterer meget med forskellige tilsætninger.
”Routes Des Epices” ( ”Krydderi-ruten” ) er brygget på rugmalt og tilsat både sorte og grønne peberkorn, så jeg mente den ville passe fint til biksemaden – så behøvede jeg da ikke krydre den. Det er ikke en stærk øl – den holder 5,0%. Men den er stærk i smagen. Allerede i aromaen fornemmes peberet tydeligt – det er lidt spændende. Farven er rødbrun, sløret og skummet er lyst med fine små bobler. Øllet er relativ let i munden, men uden at virke tyndt. Smagen er en anelse neutral indtil peberet trænger igennem. Der er måske lidt svag note at blomme og karamel, men det er ikke meget. Peberet bliver hængende og præger eftersmagen, og selv lang tid efter en tår brænder det stadig på tungen. Det giver en varmende fornemmelse. En meget spændende øl, men som det ofte er, når smagsindtrykket er for tydeligt, mister man lidt interessen med tiden
Karakter 3+
Brygget første gang på Brewpubben i Montreal i maj 2002 og vandt guldmedalje ved ”Mondial de la Biere” i 2006