Tid til en øl - Øllets Dag / Munkebo / Viborg

10. September 2019 - Øllets Dag / Munkebo / Viborg Bryghus

Sammen med et par venner gik jeg rundt om eftermiddagen for at smage lidt på øllet fra de andre stande.

På den anden side af gangen – der var fyldt med folk – holdt Munkebo Bryghus til. De har tidligere leveret fremragende øl, så jeg satte kursen derover.

Der var flere nye øl på bordet – bla. ’Röskva’ der er en gin& tonic IPA. Det lød umiddelbart spændende. Jeg kender bedst Röskva fra Peter Madsens tegneserie om Valhal, hvor hun sammen med sin bror er Thors tjenestefolk. Hvorfor hun lige lægger navn til gin & tonic ved jeg ikke.

Det er en lys gylden øl på 6,5% med en bitterhed på 58 IBU. Det ville jeg nok ikke have gættet på.

Brygget med gin og enebær. Humlerne er Cascade, Nugget og Simcoe. Det er en udmærket øl, men hverken særlig bitter eller fyldt med enebær. Jeg havde lidt svært ved at placere det. Faktisk troede jeg det var en blond, inden jeg fik læst på etiketten.

Karakter 3+

Derefter smagte jeg en ’6 year Anniversary Porter’ ved navn ’Ragnarök’. Den er ligesom ’Röskva’ glutenfri og der er brugt Brettanomyces vildgær for at give lidt flavour af stald og læder.

Det er en sort øl på 6,5%. Det er ristet bitterhed i aromaen og den føles tør i munden. Jeg kan bedre lide mine portere lidt sødere, så det er ikke lige min favorit.

Karakter 3

Jeg må desværre indrømme, at jeg var lidt skuffet.

Lige ved siden af min egen stand med Hjort, holdt Viborg Bryghus til. De havde en ’Norwegian Hipster Juice’ at dele ud af. Den er brygget af nordmanden Øystein Borud, og der er brugt en norsk Kveik-gær, der efter sigende er meget populær nordpå.

Det er en lys øl på 4,7%. Det er både en hvedeøl og en ’Hazy IPA’. Bitterheden er ikke overvældende, så vi ender mere på en ’american pale ale’ style. Det er en single batch øl, så den bliver ikke produceret igen.

Karakter 3+

Viborgs brygmester Rene Sørensen gør sig mange tanker, når han går omkring i bryggeriet. Disse tanker har han samlet i en serie øl – ’Filosof’.

Her er ’Strøtanke’ – en belgisk øl med lakrids

’Omtanke’ – Barleywine

og ’Eftertanke’ – en Imperial Stout med stort ’S’.

Det var sidstnævnte der var med til Nordkraft. Den er ikke så voldsom i alkoholen – 7,8%. 

Der er brugt røgmalt, hvilket man mærker allerede, når man fører glasset til næsen. Ikke voldsomt, men alligevel tydeligt. Der er ristet kaffe, lidt chokolade og en fin røgsmag. Noget kraftigere og sødere end ’Ragnarök’.

Karakter 4

Tid til en øl -Ulvrun / La Santa Muerte

21. December 2015

I dag var jeg på juleindkøb med min yngste datter og svigesøn fra Helsingør. Min datter havde nogle hemmelige indkøb, så vi mænd følte os nødsaget til at sætte os på basement Beer Bar. Vi skulle jo ikke uforvarende komme til at rende ind i hende. Vi kom i god tid – 15 min de åbnede, men Nikolaj gik og gjorde klar til dagens rykind, så vi var velkomne til at tyvstarte.

Der var stadig juleøl på tavlen – 33 havde der været i alt og det var måske lidt for meget, for det var måske svært at få udsolgt, inden julen var ovre. Min svigersøn valgte en ”Wookie IPA” ( starwars-fan ) for han elsker humlede øl, men jeg valgte at hjælpe Nikolaj med at få udryddet juleøllene, så jeg valgte en ”Ulvrun” fra Munkebo.

Ulvrun er en af Heimdals ni mødre og øllen, der bærer hendes navn, er en kraftig belgisk ale på 9.0%. Den er brygget på 6 forskellige malte og sukker. Humletyperne er Simcoe. East Kent Golding og First Gold ( 31 IBU ), og derudover er der tilsat fennikel, nellike, koriander og appelsin.

Det er en mørk øl med rødligt skær og et fint lille lag af skum på toppen. Duften er frugtig med blomme og appelsin. Frisk øl med god fylde. Smagen er rund og venlig med frugtnoter og solbærvingummi. Jeg har svært ved at fange lakridsen fra fennikel. En rigtig behagelig oplevelse.

Karakter 4+

Da min datter endnu ikke havde fundet gaverne til os, var vi nødsaget til at smage en øl til. Snakken gik livligt om øl, Starwars og Game of Thrones, som min følgesvend ved utroligt meget om. Denne gang valgte han en Triple IPA fra Moylan’s, men jeg sprang på ”La Santa Muerte” fra Amager Bryghus. Man kan foruroliges noget af navnet – er det julemandens død, der hentydes til? Nej, ”Santa” betyder ”Saint” og navnet ”La Santa Muerte” refererer til en kvindelig mexikansk helgeninde, der er meget populær i Mexico og det sydvestlige  USA.

Det er egentlig ikke en juleøl, udover at den kommer på markedet her i december og navnet ”santa” trods alt ledes tanken hen på jul. Det er en kulsort Stout på 10,0%, brygget med en god mængde honning. Herkules, Columbus og Simcoe humle. Det er en kraftig øl, hvor man tydleig fornemmer ristede noter fra kaffe og malt, men det blødes i den grad op af honningen, der giver en dejlig sødme til det hele. Der er faktisk lidt jul og den – hygge og varme på den gode måde

Karakter 4+

Tid til en øl - Topmøde / Dulle Teve / Hop Devil

22. April 2015

Efter at have købt lidt øl med i pausen, og fået stillet den værste sult, var jeg atter klar til ”topmøde” hos Erling Christensen. De første fem øl havde taget tre timer, og nu var der bare en time tilbage til de resterende, så der skulle lidt fart på. Et lidt hastigere udgangstempo er nok tilrådeligt en anden gang. For det var de store, massive øl, der kom på bordet nu – øl, som man skal give sig god tid til at nyde. Det var der bare ikke tid til.

”Dulle Teve” betyder ”skøre kælling” og hun ser da også lidt utilregnelig ud på etiketten. Måske er det derfor, jeg ikke tidligere har smagt denne øl. Og det var en skam. Det er De Dolle Brouwers fra Belgien, der brygger den, og deres øl rangerer ellers højt på min liste.

Det var Jo og Kris Herteleer, der i 1990 restaurerede et gammelt bryggeri fra 1835. De lokale syntes de måtte være gået fra forstanden, hvilket resulterede i navnet ”De Skøre Bryggere”.

I USA bryder man sig ikke om betegnelsen ”Mad Bitch”, så der sælges den under betegnelsen ”Tripel”. Det er en lys øl på 10,0% ( lige i overkanten til en tripel, måske ) – kraftigt, hvidt skum og en dejlig duft af krydderi og søde frugter. Indledningen er sød som blomme i madeira og der sluttes af med fin balancerende humlebitterhed. Alt i alt – belgisk øl, når det er bedst.

Karakter 5

Måske var rækkefølgen af øl forkert, for den efterfølgende øl fra Ugly Duck, faldt med sin intense humlebitterhed igennem. I hvert fald med mine smagsløg. Det er en stor og kraftig øl. Jeg er egentlig ikke i tvivl om, at den under andre omstændigheder kunne komme til sin ret, men der var simpelthen for stor afstand mellem de to øl.

Det var den første øl som Aalborgafdelingen skulle præsentere, og formanden fortalte om nogle spændende erfaringer med denne øl – og en ”Tripel Karmeliet”. En blanding af de to – hævdede han – var en af de bedste øloplevelser, han havde haft et stykke tid. Desværre var der ikke ”Tripel Karmeliet” på hylderne, men jeg havde gemt en lille bundslat af ”Dulle Teve”, så det var måske værd at prøve. Og sandelig – manden havde ret. Det søde islæt fra en stærk belgisk øl justerer den kraftige bitterhed fra ”Hop Devil” på fortræffelig vis, så alt går op i en højere enhed.

Det er faktisk det, der på en måde er sket for ”De Ranke XXX Bitter” ( som er omtalt tidligere ). Her er det belgiske bryggere, der har fremstillet en øl inspireret af amerikanske mikrobryggere ( læs – mere humle ). Jeg må dog indrømme, at den lettere bizarre blanding fra før var bedre.

Vi hastede videre til ”Alstærk” fra Munkebo Bryghus. Den skulle jeg fortælle lidt om. Det var den originale udgave – ikke bourbon-lagringen der vandt årets pris. Men det er stadig en fremragende øl, der har alle de elementer, vi sætter pris på ved en ”wee heavy”.

Karakter 5

Vi sluttede af med en ”Pannepot Reserva” fra 2010. Det er den originale ”Pannepot” lagret på franske egetræsfade. Personligt fortrækker jeg den originale, der ikke er præget af syrligheden fra fadet, men dette er også en prægtig øl, der på bedste måde afsluttede smagningen hos Erling Christensen.

Karakter 5

Fem stærke, pragtfulde øl på kun en time. Vi nåede det, men vidste næsten ikke om vi skulle grine eller græde. Det havde været så godt med mere tid til sidst. Men hele arrangementet passede i tid. Det var bare første del, der trak alt for langt ud. Det gør vi bedre næste år, for der er nærmest sat dato på næste ”topmøde”.

Tid til en øl - Årets Ølnyhed over 6%

23. Februar 2015

Efter en spisepause, hvor der blev serveret pølse, pate og ost ( det var lige det vi trængte til ) fortsatte smagningen om ”Årets Ølnyhed” med øl over 6%.

Vi lagde ud med ”Willemoes Jubilæumsbryg” fra Vestfyn. En dejlig, kraftig brown ale på 7,0% med en lille sjat ”Royal Danish Navy Rum” i. Jeg har omtalt den tidligere på bloggen.

Det har jeg også med den næste – ligeledes fra Vestfyn. De er hvert år repræsenteret med deres ”Willemoes Jul” – denne gang ”2015”-udgaven. En kraftig rugøl på 8.0%. God smag af rugbrød og mørk frugt.

”Alstærk” fra Munkebo er også omtalt. Den smagte jeg sidste år i april, da de havde releaseparty på ”Udgårdsloke” på John Bull Pub i Aalborg. Men siden er den blevet lagret på bourbonfade fra USA – nærmere betegnet Knob Creek Kentucky Straight Bourbon Whiskey. En betegnelse der voldte lokalformanden visse vanskeligheder ved at udtale, selvom han gerne gentog det på opfordring. Det giver ”Alstærk” ( der er en af hestene, der trækker Sols vogn på himlen ) en ekstra kraft og fyrighed.

Det er en mørk øl med rødligt skær med en kraftig duft af bourbon og vanilje. God fyldig krop. Smagen indledes med en fin sødme, inden malt, mørk frugt og vanilje overtager. Alkoholen er også tydelig ( 9,2% ), men den virker som et raffinement og komplementerer indtrykket.

Karakter 5

Derefter kom en øl, som mange havde set frem til med både spænding og bekymring – ”Chili Klaus Ghost” fra Midtfyns Bryghus. Personligt er jeg ikke så meget til chili, men Midtfyn har dog tidligere præsenteret to af de bedste chiliøl – ”Chili Tripel” og ”Imperial Stout Chili”.

Chili Klaus er jo blevet kendt på nettet for sine underholdende chilismagninger. Han skriver at: ”Ghost Chilien var den første superhot chili jeg smagte.”

Den stammer fra Indien og er både berømt og berygtet. Berømt for sin søde chilismag – og berygtet for sin intense styrke på over 1.000.000 SHU. Den hedder Ghost Chili fordi sjælen angiveligt forsvinder en kort stund, når man smager den. Chili Klaus har dog erfaring for, at sjælen vender tilbage igen.

Denne chili er nu blandet i vores øl. Alkoholprocneten er 9,2%, men det er ikke her vi skal være bekymrede. Det er en flot rødgylden øl med en ( lidt skuffende ) duft af almindelig peberfrugt. Det er dog ikke den milde peberfrugt der dominerer resten af oplevelsen. Efter en sødlig indledning rammes man af en meget stærk, brændende chilismag. Ikke at det er umuligt at drikke. Jeg havde troet det var værre, men den brændende fornemmelse hænger ved i overordentlig lang tid.

Jeg er ikke så meget for chili. Jeg bryder mig ikke om, at min mad gør ondt, og det samme gælder for min øl. Og man kan mærke den brændende fornemmelse også efter flere glas vand, så det bliver ikke en øl, jeg vender tilbage til, selvom det da var sjovt at prøve.

Karakter 2+

Vi sluttede af med ”Vladimir P” fra Hornbeer. En ”Triple-Russian XXL Imperial Stout” – ”en helt ny ølbetegnelse”, siger bryggeriet.

Nu skal hele etiket-teksten tages med et gran salt. Det er en underholdende og ironisk hyldest til Putin. På hjemmesiden kan man læse hele historien og også se et filmklip, hvor Putin taler positivt om den nye øl ( i hvert fald hvis man ikke kan russisk, og kun forlader sig på underteksten ). På etiketten ser vi præsidenten besejre en vild tyr, mens en regnbue breder sig over ham. Jo, der er nok af kommentarer.

Det er en kraftig, sort øl på 12,0%. Skummet er mørkebrunt og man mødes af en ristet, sødlig duft.

Det er en fyldig øl, der nok i længden bliver lidt for sød i udtrykket. Humlebitterheden ligger på 65 IBU, men det er som om balancen alligevel ikke helt lykkes.

Karakter 4

Ved afstemningen i Aalborg blev ”Alstærk Bourbon” kåret til vinder og det var også min personlige favorit.

Tid til en øl - Nordic Brew Festival 2

8. November 2014

På Nordic Brew Festivalen i Frederikshavn var der en scene med forskellige indslag. Bla. fire fyre der spillede på flasker – vældig dygtige. De havde ikke noget med Nøgne Ø at gøre, men der var hele tiden reklameindslag på skærmen. Og Nøgne Ø havde en stand på festivalen.

Her kunne man smage deres fadlagrede udgave af ”God Jul”.  Mit program blev gentagne gange væk, og jeg fik det ikke med hjem, så jeg kan ikke huske hvad den præcis hed. Jeg fik heller ikke taget noget billede eller notater. Men jeg husker at den ikke var så god som originalen. De syrlige noter fra fadet var for dominerende, og den manglede den fylde og balance, der kendertegner originalen.

 

Senere på aftenen slog vi atter et slag forbi Nøgne Ø for at nyde deres 14,0% stærke ”Dragonwort Stout”. En Imperial Stout der har ligget på armagnacfad i 2 år. Her trængte fadet ikke på samme måde dominerende igennem, men var i stedet med til at give den komplekse og intense smag, der kendetegner øllen. Kaffe, chokolade, cognac, ristet malt og mørk frugt skiftedes til at tage føringen. Spændende øl.

 

Ved internetfirmaet ”Humledrik” smagte jeg en fremragende ”Doppel Bock” fra Gundestrup Bryghus. Brygget med Cascade og Saaz humle for at modsvare det sødlige islæt fra malten og tilsat en anelse koriander og stjerneanis. Den holder 7,0% og er en dejlig øl.

 

Hos Munkbo ved siden af fandt jeg en ”Jólner”, der ikke lige faldt i min smag. En julewitbier, hvor koriander sammen med kamille , gjorde det hele lidt for spids. Koriander er ikke min største favorit.

Til gengæld var mødet med deres Imperial Stour ”Ægir” en anderledes positiv oplevelse. Med en alkoholprocent på 9,4% og en bitterhed på 80 IBU ( Northern Brewer og East Kent Goldings ) ramte den ned  i samlingen af gode, solide stouts på festivalen.

 

Så vidt jeg ved var det en anden imperial stout der vandt ”Beer Battle ” konkurencen – nemlig ”Perfect Idjit” fra det svenske bryggeri Dugges. Bryggeriet ligger i Göteborg og blev startet i 2005 af  Mikael Duge Engström. Det fulde navn er ”Dugges Ale- & Porterbryggeri”. Bryggeriet blev udvidet i 2010. Jeg havde egentlig tænkt mig at slutte festivalen med denne øl, men det blev ikke til noget.

 

 

Til gengæld smagte jeg deres ”Blå Bärliner” – en Berlinerweisse på 1,6% ( der skulle jo lidt til at modvirke de kraftige øl, der ellers var på programmet ). Mit kendskab til berlinerweisse er ikke stort, men den syrlige blåbær drik var af vældig fin kvalitet, og en forfriskende afveksling.

”Dugges” delte stand med et andet Göteborg bryggeri – ”Beerbliotek”. Det blev startet af fire venner – en fra Australien, en fra New Zealand, en fra Sydafrika og en fra Sverige. Lige nu er deres hjemmeside under opbygning, så der er ikke så mange oplysninger om øllet der.

Efter den blå berliner hos Dugges valgte jeg en ”Hip Hops” hos Beerbliotek. En velkomponeret øl med eksotisk humle – Citra, Nelson Sauvin, Galaxy og Mosaic. Virkelig dejlig duft og smag af eksotisk frugt.

Aftenen sluttede med deres to stouts. Først ”Imperial Porter” på 9,1%. Mørkebrun uden skum. Blød og lækker med let sødlig duft. God, rund smag med ristet malt, let humle og en anelse lakrids i baggrunden.

Og til allersidst aftenen bedste øloplevelse – ”Imperial Mocha Latte Stout” på 9,5%. Her var en øl, der smøg sig rundt om smagsløgene. Blød og lækker med kompleks smag, hvor kaffe, chokolade, mørk frugt og lakrids afløste hinanden. Dejlig afslutning på et fin arrangement.

Der var også stande, hvor man kunne smage forskellige andre varer – mjød, whisky, pølser fra slagteren i Aalbæk ( de var gode ), og kunne også få stillet sulten ved diverse madsteder. Vi valgte en Pulled Pork Burger, og satte os ved bordene foran scenen. Og her faldt mit øje på de drikkevarer andre havde valgt at drikke til deres mad. Måske var det det eneste, man kunne købe på flaske på festivalen, og så er man jo lidt undskyldt, men ellers er det jo et lidt deprimerende valg, når der er så meget godt øl på standene.

God festival - lad os håbe det kan blive en tradition.

 

 

 

Tid til en øl - Munkebo Udgårdsloke m.m.

10. April 2014

I dag mødtes jeg med lokalformanden på John Bull Pub. Det var en meget løs aftale – egentlig bare at der var releaseparty på en ny øl.  Det var Munkebo Mikrobryg, der mødte talstærkt op for at promovere deres nye ”Udgårdsloke” – en ”black pilsner”, hvilket måske bare er en andet ord for ”schwarzbier”.

Jeg kom i god tid og formanden havde allerede bestilt en øl, som han tilbød vi kunne dele. Det var en ”Black” fra skotske Williams Bros. Det er en ”rich dark ale” – en let porter med smag af karamelmalt og chokolade. Udmærket uden at være ekseptionel.

Kl.  19.00 annoncerede Madara Devko, der er marketingschef, at den næste halve time var der gratis smagsprøver på den nye øl – ”Udgårdsloke”.

Det var første gang de var i Aalborg med deres øl. Vi fik en snak med hende og hun fortalte lidt om bryggeriet og øllet.

Jeg havde jo deres påske pale ale – ”Vahal” - med forleden til påskesmagningen, og har skrevet lidt om bryggeriet. Det er jo knyttet til nordisk mytologi. Logoet er Ask Yggdrasil – verdenstræet – for Munkebo Mikrobryg ”har dybe rødder i den danske bryghistorie”. I nærheden af Munkebo ligger Ladby, hvor man har fundet flere levn fra vikingetiden – bl.a et vikingeskib.  

Hun fortalte også, at ”Udgårdsloke” er lavet på mørke malte, gæret ved 8 grader og humlet med Northern Brewer ( eller rettere – hun måtte lige spørge brygmester Claus Christensen om denne detalje ). Bitterheden er på 37 IBU.

Det er en sort øl. Lyset giver den lige et brunligt skær. Der er ikke så megen aroma i glassene fra Aalborg Beerwalk, men smagen var ristet malt, en anelse sød med lidt chokolade og et kort strejf af engelsk lakrids til sidst. Humlen var med til at ændre karakteren fra en ”dunkelbier” er en ”black pilsner” ( en underligt begreb, som jeg har lidt svært ved at godtage, Jeg vil hellere sige ”schwarzbier” ).

Karakter 3+

 

Der var også et par flaskeøl med. Egentlig til baren, men jeg spurgte, om jeg kunne købe en smagsprøve. Og fik – uden beregning ( tak for det ) – lov at smage på varene. ”Folkvang” er Frejas bolig og derudover en dejlig bayersk weissbier. Brygmester Claus Christensen har i en periode arbejdet som brygmester på det eksperimenterende bryggeri, Campa Bavaria.

Han fortalte at han havde udviklet en metode, hvor han kunne brygge uden tanniner og – noget jeg har glemt hvad hed . Det gør at øllet bliver blødere og letdrikkeligt. Det kunne man godt mærke på deres øl. ”Folkvang” var blød og behagelig med en let perlende fremtoning og fine noter af banan og nelliker. Den skilte sig ikke ud fra den traditionelle weissbier, men var et let og behageligt bekendtskab.

Karakter 4

”Gyldenkam” er noget så specielt som en blanding mellem en weissbier og en american pale ale. Også her fornemmes den bløde fremtoning. Det er ikke en aggressiv øl. Det er de to gærtyper, der danner denne specialitet, men aroma og smag stammer fra humletyperne - Northern Brewer, Tradition, Cascade, Hersbrucker, Nugget og Simcoe. ( IBU 29 ). Det er eksotiske frugter som ananas, mango og grape, der præger duften. Bitterheden i eftersmagen er tydelig, men står ikke tør og ren.

Karakter 3+

 

Sidste øl på disken var den stærke ”Alstærk”, der var en skotsk wee-heavy type på 9,4%. Brygget på 7 forskellige malte ( se hjemmeside ) og East Kent Golding og Northern Brewer humle ( IBU 29 ). En dejlig maltet, kraftig øl, hvor det vinøse får lov at spille med. Blomme og mørkere frugt både i duft og smag. Selvom bitterheden er den samme som i ”Gyldenkam” har den slet ikke samme virkning og indflydelse på oplevelsen. Sikkert fordi humletyperne ikke er så aromatiske og modspillet fra malten er meget større. En fin øl efter min smag.

Karakter 4

Jeg købte en Adnams ”Clump Sagin” til en afslutning. Nu havde vi delt en øl i starten, så kunne vi dele en til slut også. Den var en typisk engelsk IPA. Det mest specielle er vist navnet ( ? )

Tid til en øl - Påske- / forårsøl

5. April 2014

I dag holdt jeg en ølsmagning i Ølentusiasterne, hvor emnet var Påske/Forårsøl. Det var en pæn blanding af påskeøl og forårsøl – nye og gamle – lyse og mørke, og med lidt specialiteter imellem.

Vi lagde ud med ”Clementine” fra Clown Shoes. En dejlig witbier med sød appelsin og klementin i steder for de bitre curacao-appelsiner. ( jeg har anmeldt den tidligere ).

Der efter fulgte en ”Påske Pale Ale” fra Munkebo Mikrobryg på Fyn. Det er Claus Christensen, der står for brygget. Han er uddannet biolog med Ph.D i sundhedsvidenskab, og når han har kastet sig over øllet må det jo være sundt. Han har i en periode arbejdet ved det bayerske bryggeri – Campa Bavaria.
 

 Alle Munkebo’s øl har navne fra den nordiske mytologi. Området omkring Munkebo er fyldt med gravhøje og levn fra vikingetiden, og træet Yggdrasil er det fine logo for bryggeriet. Hvorfor påskeøllen lige skal have navnet ”Valhal” ved jeg ikke. Der er jo ikke meget påske i de nordiske sagn og noget skulle den vel hedde.
 

Det er en gylden øl på 6,0% ( Jeg glemte at tage billede  ). Der er udelukkende benyttet Hallertau Comet. Det er en amerikansk variant  med noter af citrongræs, hyldeblomst og mandarin.  Det mærker man i aromaen, der er fuld af blomster med mild citrus. Jeg synes godt at kunne fornemme mandarin. Den er let og frisk og smagen er også domineret af den frugtige humle med et par strejf af hvid peber i eftersmagen.
 

Karakter 4
 

Derefter fulgte ”Good Times” fra skotske Williams Bros. – en mild ale med stikkelsbær og hyldeblomst. ( den har jeg også omtalt for nylig )
 

Så fik vi serveret sild, æg og rejer og varmrøget laks - alt med fint tilbehør, før smagningen fortsatte med ”Frederiks Påske” fra Indslev Bryghus. ( Jeg opdager nu at jeg ikke tidligere har skrevet om den. Det kommer til påske ).

”Yeastus Christus” er naturligvis et ordspil på ”Jesus Christus” og ”yeast” ( gær ) – og må derfor da også være en påskebryg. Jeg holdt et lille bibelhistorisk oplæg om det, men skal nok sparre jer her på bloggen. Det er Tobias Emil Jensen og Tore Gynther, der står bag bryggeriet, og de er fulgt i hælene på deres læremester Mikkel Bjergsø, og har brygget sour ale med Brettanomyces.

Det var en øl, der delte forsamlingen noget. Den fik et par førstepladser ved den afsluttende afstemning, men andre brød sig ikke om den.

Det er en gylden øl på 7,4%. Let sløret. En behagelig syrlighed møder en med lidt citrus fra humlen. Også i smagen kommer der en humlebitterhed oveni syrligheden, men samtidig finder vi også sødme og nogle blomsterlignende noter. Jeg synes den var glimrende.

Karakter 3+

Derefter kom 2. del af bibelshistorien om arvesynden og Adam og Eva i Edens Have. Dette billede ses på ”Verboten Vrucht” hvor det dog er et dejligt krus øl, der fristes med. Havde det så bare været det, så var vi sluppet for meget bøvl efterfølgende. Glimrende belgisk øl, men for sød til nogle.

Så kom der en dejlig anretning med kylling og bacon i en lækker sovs på bordet. Der forsvandt rub og stub.

”Boskeun” fra De Dolles Brouwers var lidt i samme boldgade som ”Verboden Vrucht”, men den har en svag syrlig streng og lidt mere bitterhed at balancere sødmen med. Den blev kåret til aftenens bedste øl.

”Cherry Stout” fra Bøgeskov Bryg faldt også i de flestes smag. Den er også omtalt tidligere på bloggen.

Derefter kom osten ind.

 

De Ranke er et belgisk bryggeri der er kendt for deres forkærlighed for humle. Det var NIno Bacelle der i 2004 begyndte at brygge under eget navn, men så traf han Guido Devos i ølklubben HOP, og de to blev enige om at lave De Ranke i 2006. Navnet hentyder til humleranker.

De har længe været kendt for deres ”XX Bitter”, som jeg havde med forleden, da der var belgisk smagning i Oue. ( Men den har jeg heller ikke skrevet om – der skal vist lidt revision til efterhånden ).
 

Nu har de begået en ”XXX Bitter”, der er en bleggul øl med et let slør. Det er mest citrus fra humlen der gør sig gældende. I slutningen dukker en svag, kortvarig sødme op, inden der fortsættes i ren bitterhed
 

Karakter 3
 

Sidste øl glemte jeg såmænd også at tage billede af. Det var ellers min favorit. La Trappe ”Quadrupel Oak Aged Batch 4”. Trappistbryggeriet i Holland har længe været det mest innovative ( ikke nødvendigvis det bedste ) af  trappisterne, og de begyndte i 2009 at lade deres ”Quadrupel” lagre på forskellige fade. Så vidt jeg forstår blandes disse fade så i de forskellige batches. De er indtil videre lavet 16 forskellige.
 

”Batch 4” blev blandet d. 5. november 2010 og er den sidste hvori der indgår et portvinsfad. Derefter indgår først hvidvinsfad, så rødvin- og whiskyfade i blandingerne.

Batch 4: New oak medium toast 29%

               Port medium toast ( french oak ) 9%

               La Trappe Quadrupel medium toast ( French oak ) 18%

               La Trappe Quadrupel medium burnt ( American oak ) 34%

               New oak heavy toast 10%
 

Det er en dyb rødlig øl på 10,0%. Duften er præget af den syrlige note fra egetræet. Den er vinøs med fylde og komplesitet – fint afstemt mellem blomme, sveske og de syrlige indtryk.

Karakter 5