22. Marts 2019
Yellowbelly
er et irsk bryggeri, der ligger i Wexford
- i det sydøstlige hjørne af Irland. Brygmesteren hedder Declan Nixon, og
de brygger på et 6000 liters anlæg, som de har ”stjålet” fra Brewdog.
Deres
øl kommer kun i dåser og en ny 50 cl dåse er netop udsendt, og 3 af øllene er
kommet på hylderne i Salling.
Dåserne
er fantasifuldt malet af Paul Reck og de viser den opdigtede helt Yellowbelly,
der som en ’Dr. Who of Beer’ rejser gennem tid og rum, for at finde gamle
opskrifter. På deres hjemmeside kan man læse en 24 siders tegneserie om
Yellowbelly og prøve at finde ham i et billede fyldt med gule Holgere
En
’Yellowbelly’ er navnet på en mand fra Wexton. Navnet stammer fra 1700 tallet,
hvor byens hurlinghold ( hurling er en slags gælisk hockey ) kæmpede i en
kongelig turnering og bar gule mavebælter.
Den
første øl jeg smagte var ’On the Fritz’ - en Session IPA kun 4,5%. Session IPA’er
er normalt ikke helt min favorit. Bitterheden er for kraftig i forhold til
fylden, men her balancerer det vældig fint.
”Førsteklasses
maltofficerer bevæbnet med humleraketter udkæmper en kamp mod ondskaben”. Det
ser da også vældig dramatisk ud. Steampunk.
Tørhumlet
med Huell Melon, og det giver en fyldigere og mere aromatisk smag.
Karakter
4
Med
den solgyldne tågede ’Kellerbier’ er Yellowbelly taget tilbage frankerriget og
de bayerske alper – eller måske mere i retning af ’Game of Thrones’. I hvert
fald bliver han jagtet af et Yeti-lignende monster. Hvad gør man ikke for at
komme i besiddelse af en tysk Kellerbier.
Igen
en relativ let øl på 4,3%, men med væsentlig mere smag end forventet. Her
overraskes man af et frugtigt indtryk at appelsin og melon, men vi er vist også
så langt tilbage i tiden, at tyskerne ikke have opfundet ’Das Reinheitsgebot’.
Karakter
4
På
Skt. Patricks Day måtte jeg naturligvis nyde ej irsk øl, og det blev ’Castaway’.
Strandet på en øde ø holder Yellowbelly humøret oppe sammen med en gris og et
par små paraplydrinks i en kokosnød.
Det
er en ’sour ale’ – en Berliner Weisse - sødet med passionsfrugt, som åbenbart
også findes på øen.
Denne
gang er vi helt nede på 4,2%, men smagen holder stadig en høj kvalitet. Der er
naturligvis tale om en syrlig øl, men med en god, sød kerne af tropisk frugt (
passionsfrugt – ikke kokos ). Jeg vil kalde den en god begynderøl, hvis man
ikke er så vant til syrligt øl
Karakter
3+
Et
glædeligt bekendtskab, som jeg hlet klart skal smage igen henover sommeren, når
øllet skal være friskt og let.
