Tid til en øl - Bad Seed Beer Fest / Mørkt og stærkt

24. August 2023

Track havde annonceret, de ville åbne en hemmelig flaske kl. 18.00, så vi timede vores IPA-runde så vi stod forrest i køen kl. 18. Det var dog ikke en IPA, der blev åbnet for, men en kulsort BA Stout på 12,5%. Lagret i 18 mdr på Woodford Reserve tønde ( Amerikansk whisky/bourbon ), tilsat kaffe og en stor mængde kokos. En lille smagsprøve på 2 cl til de fremmødte

'Language barrier' er en voldsom pastry stout, hvor man har været lidt for entusiastisk med kokosdoseringen. En decideret kokosbombe, der selv for en slikmund næsten var for meget. Det kan gøres mere raffineret, men derom senere.

Karakter 3+

Men det var lidt at tage forskud på glæderne, for vi var ikke nået til det mørke øl endnu. Den runde startede ved O/O, der havde lavet en barleywine på fad.

'#400' er på 11,1% og er lagret på bourbonfad. En behagelig let sødlig øl med et pift at stærk spiritus, der lige fjerner det sukrede.

Karakter 4+

Lige ved siden af holdt Moersleutel til og de havde en Ba Pastry Stout på hanen- 'Tiramisumo Triplets BA' på 13%. Mørk som arvesynden og med fantastisk flot, mørkebrunt skum. Med så stærk en øl er det jo ikke kraftigt, men det er der. Igen en sødlig øl - denne gang med kaffe og vanilje. Pastry stouts en sjove, men ofte lidt for sødladne i længden

Karakter 4+

Hos Warpigs havde man også lagret stout i Woodford Reserve Barrels ( der har nok lige været et parti til salg. Bourbon skal jo ligge på nye tønder, så derfor er brugte lette at få fat i ). Denne gang i hele 4½ år. 'Meat Jelly' er en double mash Imp. Stout på 13,5%, men her var der ikke tilsat suspekte ingredienser - bare ren fad. Det giver en raffineret og delikat øl, der for os var aftenens højdepunkt.

Karakter 5

'Meat Jelly' var ikke den, de havde reklameret med, men hvad gør det, når den er så god.

Det lille bryggeri havde også en lækker pastry stout med. 'Brownie Hasselnød Stout' på 11,7%. Igen en sort sag med flot, brunt skum. Igen en lettere sød øl, hvor jeg dog ikke synes, at hasselnød kom frem i smagsfeltet, men det er nok også svært i så kraftig en øl.

Karakter 4

Amager Bryghus havde taget en skotsk Wee Heavy på 12,5% med. 'Sally Skull' er lagret på Bourbonfad - igen uden ekstra tilsætning og Amager har jo stor erfaring i fadlagring, så den faldt også i god jord, selvom de har gjort det bedre tidligere.

Karakter 4+

Vi sluttede lokalt. Først med en strong ale BA fra Bad Seed Brewing. 'Single Estate Vintage Ale' er på 11,0% og er et samarbejde med Thy Whisky. Den har ligget på fadet i 9 mdr og har en dejlig raffineret smag med toffee og vanilje

Karakter 4+

Til sidst var det endnu en kokos stout, men denne gang doceret bedre. Mere bitterhed til at balancere det sødladne. 'Time for a break' var aftenens stærkeste øl på 14,5%, men det mærkede man nu ikke. Y Not Brewing har lavet en BA Imp. Stout med kaffe og kokos og det var en fin afslutning på aftenen

Karakter 4+

På vej ud af huset fik jeg en god snak med Sven Nyman om de gode gamle dage i Ølkonsortiet. Det var her, jeg hentede de første erfaringer udi øllets forunderlige verden, og han har haft stor indflydelse på min interesse for øl og min viden om det. Butikken var nok bare forud for sin tid.

En dejlig lørdag med et velfungerende setup, og noget af det bedste øl, vi endnu har fået på en festival. Det er klart en gentagelse værd.

 

Tid til en øl - Bad Seed Beer Fest / DIPA

22. August 2023

En af specialøllets mest populære øltyper har alle dage været IPA. Der er efterhånden adskillige udgaver - den lette session IPA - New England og lige nu er dobblet IPA ( DIPA ) utrolig populær - gerne Dobbelt Dry Hopped ( DDH ). Dem var der også mange af på Bad Seed Festen.

Mange nye bryggerier har specialiseret sig i netop denne type, og der er mange velsmagende øl, med mange små smagsvariationer fra humletyperne. Det er på en gang meget forskelligt og meget ens.

Lige når jeg smager det, kan jeg godt smage forskel, men efter lidt tid kan jeg ikke huske, om der var mere mangosmag i den ene end i den anden. Sådan er det også med lørdagens IPA'er, der alle var vældig gode.

Vi lagde beskedent ud hos svenske O/O Brewing, der havde lavet en American Pale Ale. 'Mariaplan' er en lys, hazy pale ale på 4,9%. Jeg kan ofte bedre lide 'APA' end 'session IPA', hvor alkoholprocenten er den sammen, men balancen med bitterheden er dårligere. Også her var der en fin fylde trods alkoholen og balancen var fin med citrus og grape. Den var som sådan en skal være.

Karakter 3+

O/O blev startet af Olle og Oluf i Göteborg i 2011, og det er et af de bryggerier, jeg tidligere har omtalt her på siden.

Vi gik over til engelske Track, der har ry for gode IPA'er. Jeg har smagt deres øl tidligere,

men har vist kun omtalt en enkelt.

Ideen til Track kom på en cykelferie i 2008, da Sam Dysom cyklede jorden rundt. På turens første del gennem USA besøgte han så mange taprooms og fik smag for øllet. Da han vendte hjem til Manchester grundlagde han sit bryggeri.

De havde 2 IPA'er med til Bad Seed Fest. Den første var 'Space to Roam' - en DDH IPA på 7,3%.

Humlet solidt med Nectaron, Motueka og Nelson Sauvin. Tørhumlingen giver en kraftig smag. Det af fersken og druer, men helhedsindtrykket er en ualmindelig frisk øl, der faldt helt i vores smag.

Karakter 4+

Den anden var en DIPA på 8,0%. Det var en rystende oplevelse - jeg beklager, men jeg har kun det billede. Den hed 'These Things' og havde en mere fremtrædende humleprofil. Lidt mere i retning af westcoast, men mere traditionel i udtrykket.

Karakter 3+

Track havde annonceret, at de ville åbne en hemmelig flaske kl 18.00, så vi havde stratetisk stillet os i på plads mens vi smagte IPA. Det var en sort øl, så det kommer senere.

Lige ved siden af havde DEYA også en IPA på hanen. 'Saturated in Motueka' var også en DIPA på 8,0% og de 2 øl var meget lig. Den havde lidt mere eksotisk præg. Motueka giver denne friske limesmag, men stadig bare en god, smagfuld IPA.

Karakter 3+

Det lille Bryggeri havde kombineret de 2 øl fra Track og lavet en DDH DIPA . 'From West to East' er på 8,5% og der er brugt 4 humletyper - Warrior, Citra, Simcoe og Mosaic. Det giver en kraftfuld smag, men den manglede lidt af Tracks friskhed.

Karakter 4

Sidste DIPA var fra Moersleutel, der er et af tidens mest hypede bryggerier. Det stammer fra Holland og blev grundlagt i 2016 af brødrende Pim, Tom, Rob og Max. De har nydt stor anerkendelse for deres øl og leverer altid spændende og kraftige smagsnuancer. Også her.

'Superdelic' er en DIPA på 8,5% og den er et samarbejde mellem Moersleutel, Arpus og Yakima Chiefs, der har leveret New Zealands humle. Så vidt jeg har forstået.

Det er en dejlig eksotisk smag. En ganske glimerende IPA.

Karakter 4

Det gør egentlig ikke noget at nogle af billederne er rystet, for alle øllene ligner hinanden til forveksling.

 

Tid til en øl - Bad Seed Beer Fest / Pilsner

21. August 2023

Da jeg ventede udenfor Studenterhuset, på at 2. session skulle starte, så jeg en ung hjælper fra festivalen vinke. Jeg havde set ham før, men kunne ikke huske hvor. Det viste sig at være en gammel elev. Det er anden gang i år, jeg møder gamle elever til ølarrangementer, og det er lidt underligt at de 'små' nu er store nok til at drikke øl. Vi mødtes et et par gange i løbet af aftenen og fik snakket lidt.

Der var mange mennesker på pladsen. 400 billetter var der vist solgt, og jeg tænkte, der ville blive overfyldt og man skulle stå i kø det meste af tiden.

Men der var god plads. Ideen med at hver stand kun har 2 øl med betyder, at standene ikke fylder, og man bliver hurtigt ekspederet. Derfor var der stort set ingen kø, og der var ofte tid til at tale med bryggerne, hvilket jeg sætter stor pris på.

Jeg synes ind imellem, at ølverdenen er ved at lukke sig om Sour, DIPA og BA Stout, og det var da også hovedparten af bryggene. Men flere bryggerier er begyndt at udsende mere traditionelle øl. Det gælder i høj grad Bad Seed Brewing, der med pilsnere, classic, rauchbier m.m er med til at udvide specialølsmarkedet.

Derfor glædede det mig også, at der var en del pilsnere på festivalen, og vi gik en runde for at se, hvad baggrunden for det var. Og hvorfor. Personligt synes jeg, det er svært at overgå de klassike tyske og tjekkiske.

Warpigs havde en lys undergæret øl på hanen. Ikke en pilsner dog, men en helles. Denne sydtyske type har ofte mere vægt på maltprofilen end humlen og det var også tilfældet her. Den havde det lidt spøjse titel: 'Who the **** is Willy Becher?' og det er et godt spørgsmål, som jeg ikke lige har et svar på. Eneste bud er, at der er en Willy Becher, der laver ølglas, men om det er det navnet hentyder til ved jeg ikke.

Den er på 5,0%, hvilket er meget traditionelt, og smagen er på samme vis. Dendermonde er velsmagende, men ikke særligt original, og det er jo nok også svært med typen.

Karakter 3+

Jeg har vist ikke tidligere skrevet om Warpigs, men kammeraten havde været på deres brewpub i København og talte godt om dem. Warpigs er resultatet af en samarbejde mellem Mikkeller og Three Floyds fra USA, og brygmester Amir Behdarvand er hentet ind fra Mikkellers pub i San Diego. Helt klart et sted jeg må besøge i København.

The Many Worlds er et helt nyt bryggeri fra 2021 - stiftet af Christoffer Hower, der tidligere var brygger for To Øl. De har nogle fede etiketter og Christoffer viste os etiketten til den nye pilsner, der ikke var kommet på markdet endnu. Vi måtte nøjes med et håndskrevet skilt af 'Four Moons Of Saturn'.

Det er en 'Italian Pilsner' på 5,0%, og da vi spurgte, fik at vide, at det i lige så høj grad måske er sydtysk. Der er i hvert fald brug store mængder af sydtysk humle ( bla Perle ), der også er brugt som tørhumle, og det giver en meget smagfuld, frugtig pilsner. Balancen mellem smag og bitterhed er perfekt, og det var nok aftenens bedste pilsner ( vi smagte dog kun 3 ). Den havde et lidt anderledes udtryk end det helt traditionelle.

Karakter 4

 

Vi sluttede pilsnerrunden ved Gamma Brewing, der havde lavet en 'rustic lager'. Måske kalder de den 'lager', fordi de har ændret den friske, rene pilsnersmag til et lidt mørkere og maltet udtryk. Det fungerer udmærket og giver lidt mere krop til øllet. Om det lige falder helt i min smag er ikke sikkert, men spændende med et lidt anderledes tiltag. 'Slow Ramblings' er på 5,2%

Karakter 3+

Så havde vi også smagt pilsner nok. Det er en svær øltype at variere uden af pilsnerpræget forsvinder.

Tid til en øl - Bad Seed Beer Fest 2023 / Sour

 20. August 2023

I går den 19. august deltog jeg med en god ven i en forrygende ølfest på Studenterhuset i Aalborg. Bad Seed Beer Fest 2023 havde inviteret 24 bryggerier fra både Danmark og udlandet til at deltage i festen. Dagen var opdelt i 2 sessioner og hvert bryggeri havde 2 øl med til hver session, så det var i teorien muligt at smage 96 forskellig øl på 8 timer. Om der var nogen, der gjorde det i virkeligheden, ved jeg ikke, men der var en del, der deltog i begge sessioner.

Jeg deltog kun i 2 session fra kl. 16 -20. Jeg kom i god tid og kunne se, at nogle var hårdt ramt efter 1. session, så det var vist godt, de gik hjem.

Jeg havde lagt en plan og var nået frem til 20 -25 øl, som jeg gerne ville smage, men det er svært at vælge og udelukke gode bryggerier fra listen. Min plan stemte meget godt overens med kammeratens, så det var ikke svært at få til at gå op.

Vi besluttede at starte med en runde sour ale.

Et af de udenlandske bryggerier var belgiske Gueuzerie Tilquin, så jeg ikke havde hørt om før, men det var vældigt hypet. Det er det første gueuze bryggeri i Vallonien, og blev skabt af Pierre Tilquin i 2009, så i forhold til de flamske bryggerier er det også ganske nyt. Alle øl er spontangærede og lagret på egetræ, og med den store interesse der er kommet på syrligt øl, har bryggeriet hurtigt fået en stor stjerne hos ølfolket.

Et gueuzerie er et sted, man blander gueuze og øllet fås fra forskellige producenter i Pajottenland og Bruxelles, Så blandes det og lægges på fad.

'Meerts Tilquin au Gewurztraminer' er en forfriskende, lettere sød/syrlig lambik på 5,6%. Meerts er en lambik teknik til lavere alkoholindhold og Gewürztraminer er en sydtysk/italiensk sødlig drue. Det var en virkelig dejlig opstartsøl, der lovede godt for resten at dagen. Vi var ved godt mod.

Karakter 4

Lige ved siden af stod det engelske bryggeri DEYA, der også havde en lys sour ale på programmet.

Theo Freyne havde startet DEYA i 2015,med en passion for amerikansk specialbryg. Han havde gennemført en uddanelse på bryggerskole, og været i lære på Odell Brewery i Colorado, men åbnede i Cheltenham, UK i 2016. Her kom brygmester Gareth Moore også ind i truppen.

Deres syrlige øl med 'mixed culture' hedder alle noget med 'Hill', og er tilsat lokal frugt af forskellig art - blomme, hindbær, kirsebær og hyld. Aftenens øl var 'Cleeve Hill' på 5,5% tilsat abrikos. Det var nu ikke meget tydeligt, men selvom de 2 øl mindede om hinanden i udseende, gjorde de slet ikke i smag. 'Cleeve Hill' var mørkere og havde ikke samme friskhed. Måske var det alligevel abrikosen, der farvede smagen.

Karakter 3+

Lige ved siden af igen stod Bad Seed med 2 øl, der var vidt forskelige. Sour ale kan være meget forskelligt, og det er det, der gør det spændende. 'Crimson Dawn' kan i realiteten ikke sammenlignes med de 2 første. Det er en knaldrød Berliner Weisse med hindbær, solbær og lakrids. Det er en lækker sommerdrink med både syrlighed, sødme og både frugt og lakrids kan fornemmes. Det kan jeg godt lidt. Alkohol på 4,5%, så den slår heller ikke for hårdt i solen.

Karakter 4

Derefter vendte vi os påny mod Tilquin, der også havde en frugtsour på programmet. 'Cassis' er mig bekendt 'blåbær', og 'Cassis Rullquin' var en speciel blanding af lambik og brown ale. Så vidt jeg forstod snakken 1/7 lambik og 6/7 brown ale. Blåbæret var ikke særlig tydelig og blandingen var nok mere interessant end god. Den vidste ikke helt, hvor den skulle hen.

Karakter 3

Det danske bryggeri Observatoriet blev grundlagt af Simon Toft i 2020. Det ligger i Voerladegaard i nærheden af Skanderborg. Det er min kones hjemegn, så der kan være basis for et besøg, når vi besøger svigermor. Simon har tidligere stiftet Ølsnedkeren i 2012.

Der er fokus på sour ales og så vidt jeg forstod en lidt anden tilgang end den belgiske, for fri spontangæret fungerer nok ikke endnu. Der tilsættes brettanomyces til 2 gæring og måske mælkesyre. Derudover bliver det ofte tørhumlet.

'Oberon' på 6,5% er netop tørhumlet med Lotus, og her er vi igen i den forfriskende sommerstil, vi startede med. Vi endte nok op med, at det var aftenens bedste sour, men som sagt er det svært at sammenligne de forskellige typer.

Karakter 4

Vi var derfor friske på at prøve den anden i sortimentet. 'Muur Revisité' er et blandingprodukt af en 1-år og en 2 år gammel øl. Derudover er den let tørhumlet med citra og tilsat rosenpeber. Det skulle alt sammen gik en øl med mere dybde og fylde, men det fungerede desværre ikke så godt.

Karakter 3

Tiden, der var afsat til sour, var gået, så nu ville vi vende os mod en anden type.

Tid til en øl - Bette Ølhus / Broeder Jacob Lazarus / Korenaar Sans Pardon

I nattens mulm og mørke var der en munk, der hemmeligsfuldt bryggede øl i klosteret. Det var ikke noget man brugte på stedet, men ingen opdagede det. Da øllet var færdigt, skulle det jo smages og defor mødte munken ikke op til næste morgens gustjeneste - prim. De andre munke gik til hans celle og vækkede ham med sangen: Broeder Jacob ( Mester Jakob ). Han blev afsløret, men heldigvis faldt øllet også i abbedens smag og bryggeriet kunne forsætte - nu i dagslys.

Nu er det andre der brygger i klosterets navn og bryggeriet kaldes Broeder Jacob. På glassets kant står melodien, men vi mangler 'bim-bam-bum'. ( Her er det: 'hører du ej klokken' ).

Det er ganske vist, for vi hørte historien af Vera, der ejer 'Det Bette Ølhus' og hun ved, hvad hun taler om.

Bryggeriet laver en del øl, der er tilsat forskellige slags spiritus. 'Lazarus' er 'sherry-infused. Sherryen har ligget og trukket sammen med egespåner i 3 uger, inden den bliver tilsat øllet.

Det er en behagelig øl på 8,5%, hvor man godt kan smage sherryen

Karakter 4+

Dagens sidste øl blev en stærk, mørk sag på 11,0%. Jeg troede det var en quad, men det viste sig at være en belgisk Russian Imperial Stout. Det er ikke en defineret øltype, men den belgiske tilgang til stout, giver nu en lidt anderledes udgave.

Jeg kender flere belgiske stouts, og de er ofte mere afrundede end de engelske og især de amerikanske udgaver.

De Dochter van de Korenaar er et bryggeri i Baarle-Hertog, nær Antwerpen. Det blev grundlagt i 2007 af Monique og Ronald Mengerink. Bryggeriet navn stammer fra Karl V, der omkring 1550 udtalte, at han 'foretrak kornet datter fremfor drueklasen blod'. Bryggeriet har vundet adskillige pireser med deres øl, og jeg har tidligere smagt deres øl med stor fornøjelse.

'Sans Pardon' betyder 'ingen undskyldninger' og på flasken står der da også: ' No excuses. Just enjoy!' Den er kulsort med flot skum . Dejlig sødlig ristet aroma. 'Sans Pardon' har ligget 6 mdr. på nye bulgarske egefade, og træet herfra skulle udmærke sig ved fine vaniljenoter. Derudover er der også rooibos, og sammen med den ristede malt giver det en dejlig kompleks smag af både kaffe og frugt. En virkelig fin afslutning på en god dag.

Min kære kone havde drukket alkoholfri hele dagen, så hun kunne køre mig sikkert hjem. ( Hun drikker alligevel ikke øl, men hun hygger sig på Ølhuset med strikketøj og en enkel kage.)

Karakter 5

 

Tid til en øl - Bette Ølhus / Ter Dolen Kriek / Arend Tripel

4. August 2023

Vi tager gerne til Det Bette Ølhus i Aalbæk et par gange om året. Min kone hygger sig med alkoholfri drink og strikketøj, og jeg får mulighed for at smage noget belgisk øl ud over det sædvanlige.

Ofte tager jeg en smagekasse med de 8 øl på hanerne, men i år kendte jeg det meste temmelig godt, så jeg valgte bare den første, som jeg ikke kendte til.

Ter Dolen er et moderne slotsbryggeri. Slottet ligger i Helchtern og stammer tilbage fra 1600tallet. I begge verdenskrige var slottet hjemsted for tyske tropper og i 1977 var det forladt og i forfald. Mieke Desplenter erhvervede slottet i 1993 og begyndte en stor renovering og i 1994 åbnede han et bryggeri. Slottet er helt klart et besøg værd, da det udover en cafe og en rundvisning hver weekend kl 15, også er et Escaperoom.

Ter Dolens øl har siden 2008 båret mærkatet 'Recognised Belgian Abbey Beer'

Deres 'Kriek' ( 4,5% ) har en helt fantastisk rød farve, der lyser op i solskinnet. skummet er svagt lyserødt og duften af kirsebær breder sig - dog kun svagt. Den er brygget med 2 humletyper, der ikke gør særligt væsen af sig, men det skal de jo heller ikke. Koriander og orangeskal er også med. Smagen er sødlig - man aner kirsebærene og der afsluttes med en let syrlighed. Det er en behagelig øl at drikke.

Karakter 4

Jeg er vist aldrig gået galt med e tripel, og der var et par stykker på kortet jeg ikke kendte. Den ene var Arend Tripel fra Brouwerij De Ryck, og da der lå en fin ølbrik derfra på bordet valgte jeg den.

Det er godt at være ølkender

De Ryck ligger i Herzele ( Østflandern ) og har en lang historie. Det blev grundlagt i 1886 som 'Brouwerij de Gouden Arend' af Gustave de Ryck og det er stadig i familien hænder. Det er nu Anne de Ryck, der står i spidsen for bryggeriet. Hun er Belgiens første kvindelige bryggeriingeniør og hun får hjælp af 5. generation - hendes søn og datter. Som alle andre belgiske bryggerier blev det tvunget til at stoppe under 1. verdenskrig, og blev genetableret efter krigen under navnet 'Brouwerij de Ryck'

Serien 'Arend' ( Ørn ) har 4 typisk belgiske øltyper og en af dem er 'Tripel'. 'Arend Tripel' har 3 gange vundet titlen som 'Europas bedste tripel' ved 'Europian Beer Star Award' i Tyskland.

Det er også en dejlig tripel - måske ikke den bedste jeg har smagt, men den fylder rollen godt ud, og er helt i stilen ( 8,0% )

Karakter 4+

 

Tid til en øl - Basement / Seven Islands / Pohjala

 2. august 2023

En af vennerne havde i Grækenland forsøgt at smage øl fra Seven Islands, men det var udsolgt, så snart det kom på hanerne. Så da vi så et øl fra dette bryggeri, måtte vi smage.

Bryggeriet ligger på Korfu og er grundlagt i Lefteris Mesimeris' garage i 2013. I 2015 mødte han Constantin Pougatsias, der drev et ølimport firma, og de besluttede sig for at brygge sammen. I 2017 blev de kåret som bedste nye bryggeri på Ratebeer og så gik det ellers derudaf. De fokuserer på IPA'er og Stouts

På tavlen i Basement Beer Bar var deres pastry stout - 'God of Gods' - på 11,0%. Den er inspireret af desserten Creme Brulee med vanilje. Der er en lækker, blød øl med masser af smag. Sødmen og vaniljen er tydelig, men ikke vammel. Man mærker ikke bitterheden, men den er faktisk på 40 IBU. Det er nok det der modvirker det sødladne.

Karakter 5

Sort øl på Basement er ikke særligt interessant - jeg mener udseendemæssigt - ikke smagsmæssig. De ser simpelthen for ens ud, men det er ikke samme øl.

Pohjala er er estisk bryggeri, der blev stiftet i Tallin i 2011 af 4 ølentusiaster. Kort tid efter kom en skotsk brygmester til - Chris Pilkinton, der havde været et par år hos Brewdog. I 2013 kom deres første øl på markedet, men først i 2014 fik de deres eget bryggeri. I 2018 gik det så godt, at de flyttede til Noblessner Skibsværft i Tallin, hvor de åbnede nyt bryggeri og Taphouse med 24 haner.

'Chateau Noir' er en stærk stout på 12 % - lagret på rødvinsfad og (fik vi at vide ) 'et meget klistret sherryfad'. Rødvinen smages og giver et elegant udtryk med en let, skarp kant. Det er en raffineret øl, der er nem af drikke, men som man ikke forjager sig med. Helt i top.

Karakter 5+