Bedømmelse

1 Dårlig
2 Drikkelig
3 God
4 Meget god
5 Fantastisk

tirsdag den 22. august 2023

Tid til en øl - Bad Seed Beer Fest / DIPA


22. August 2023

En af specialøllets mest populære øltyper har alle dage været IPA. Der er efterhånden adskillige udgaver - den lette session IPA - New England og lige nu er dobblet IPA ( DIPA ) utrolig populær - gerne Dobbelt Dry Hopped ( DDH ). Dem var der også mange af på Bad Seed Festen.

Mange nye bryggerier har specialiseret sig i netop denne type, og der er mange velsmagende øl, med mange små smagsvariationer fra humletyperne. Det er på en gang meget forskelligt og meget ens.

Lige når jeg smager det, kan jeg godt smage forskel, men efter lidt tid kan jeg ikke huske, om der var mere mangosmag i den ene end i den anden. Sådan er det også med lørdagens IPA'er, der alle var vældig gode.

Vi lagde beskedent ud hos svenske O/O Brewing, der havde lavet en American Pale Ale. 'Mariaplan' er en lys, hazy pale ale på 4,9%. Jeg kan ofte bedre lide 'APA' end 'session IPA', hvor alkoholprocenten er den sammen, men balancen med bitterheden er dårligere. Også her var der en fin fylde trods alkoholen og balancen var fin med citrus og grape. Den var som sådan en skal være.

Karakter 3+

O/O blev startet af Olle og Oluf i Göteborg i 2011, og det er et af de bryggerier, jeg tidligere har omtalt her på siden.


Vi gik over til engelske Track, der har ry for gode IPA'er. Jeg har smagt deres øl tidligere,

men har vist kun omtalt en enkelt.

Ideen til Track kom på en cykelferie i 2008, da Sam Dysom cyklede jorden rundt. På turens første del gennem USA besøgte han så mange taprooms og fik smag for øllet. Da han vendte hjem til Manchester grundlagde han sit bryggeri.

De havde 2 IPA'er med til Bad Seed Fest. Den første var 'Space to Roam' - en DDH IPA på 7,3%.

Humlet solidt med Nectaron, Motueka og Nelson Sauvin. Tørhumlingen giver en kraftig smag. Det af fersken og druer, men helhedsindtrykket er en ualmindelig frisk øl, der faldt helt i vores smag.

Karakter 4+


Den anden var en DIPA på 8,0%. Det var en rystende oplevelse - jeg beklager, men jeg har kun det billede. Den hed 'These Things' og havde en mere fremtrædende humleprofil. Lidt mere i retning af westcoast, men mere traditionel i udtrykket.

Karakter 3+

Track havde annonceret, at de ville åbne en hemmelig flaske kl 18.00, så vi havde stratetisk stillet os i på plads mens vi smagte IPA. Det var en sort øl, så det kommer senere.



Lige ved siden af havde DEYA også en IPA på hanen. 'Saturated in Motueka' var også en DIPA på 8,0% og de 2 øl var meget lig. Den havde lidt mere eksotisk præg. Motueka giver denne friske limesmag, men stadig bare en god, smagfuld IPA.

Karakter 3+


Det lille Bryggeri havde kombineret de 2 øl fra Track og lavet en DDH DIPA . 'From West to East' er på 8,5% og der er brugt 4 humletyper - Warrior, Citra, Simcoe og Mosaic. Det giver en kraftfuld smag, men den manglede lidt af Tracks friskhed.

Karakter 4



Sidste DIPA var fra Moersleutel, der er et af tidens mest hypede bryggerier. Det stammer fra Holland og blev grundlagt i 2016 af brødrende Pim, Tom, Rob og Max. De har nydt stor anerkendelse for deres øl og leverer altid spændende og kraftige smagsnuancer. Også her.

'Superdelic' er en DIPA på 8,5% og den er et samarbejde mellem Moersleutel, Arpus og Yakima Chiefs, der har leveret New Zealands humle. Så vidt jeg har forstået.

Det er en dejlig eksotisk smag. En ganske glimerende IPA.

Karakter 4

Det gør egentlig ikke noget at nogle af billederne er rystet, for alle øllene ligner hinanden til forveksling.

 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar