Tid til en øl - Port Brewing Santa’s Little Helper (Bourbon )

19. December 2015

Julemanden har vist mange små hjælpere rundt om i verden. I hvert fald har han også en lille hjælper i San Marcos, Californien. ”Santa’s Little Helper” står der også på Port Brewing s juleøl.

”Alle ved at julemanden deler gaver ud til børnene hvert år på juleaften, men hvad gør han med kanen de andre 364 dage om året. Rygtet siger, at han hvert år i juli spænder rensdyrene for, og tager en testtur for at sikre sig at kanen er i funktionsmæssig stand.

Hvordan ved vi det? Hvert år stopper han ved Port Brewing og laster kanen fuldt op med øl, inden han vender tilbage til Nordpolen. Han er særlig glad for Santa’s Little Helper og i de sidste 9 måneder har bryggeriet været lidt uartige og lagret noget af den på bourbonfade. Forhåbentlig drikker han ikke det hele selv, men vi kan godt forstå, hvis han gør”.

Den originale ”Santa’s Little Helper” er på 10%, men denne fadlagrede udgave lander på 12%. Den er stadig mørk og kraftig med ristet malt, røg og kaffenoter. Men fadlagringen gør den også mindre rå og tung end originalen. Smagen at bourbon er tydelig og vanilje blander sig også med de noter, så det stadig en meget kompleks øl. Det var lidt for meget for nogle af vennerne i ølsmagningen, mens andre ikke kunne få armene ned. Hvis man ikke er så vant til så kraftige øl, kan de godt komme som noget af en overraskelse, som man skal bruge tid til at vænne sig til. Men med tålmodighed kan det læres.

Karakter 5 

Tid til en øl - Ølsmagning 2 / Jester King / Mikkeller / Port Brewing

29. April 2014

Det ser ud til jeg i skyndingen glemte at fotografere ”Censored” fra Jester King ved lørdagens ølsmagning. Men her er i hvert fald et billede af den spændende etiket. Røgen bølger frem og tilbage og danner et bedrøveligt ansigt med lysende øjne. Det er en vildgæret øl, der er lagret i røgede egetræsfade –Pecan Wood Smoked Saison.

Den er på 6,7% og brygget på byg- og hvedemalt, flækket havre, humle, farmhouse gær, vildgær og syrlige bakterier – så det burde ikke komme bag på os at det var noget syrligt stads. Det gjorde det dog til en vis grad alligevel. Måske blev vi ( jeg ) snydt, for aromaen var i høj grad præget af røgen. Noget af malten er røget i en BBQ grav hos det berømte ”Censored” i Driftwood. Der er simpelthen sat et censurskilt henover navnet.

Det er en syrlig sag, der absolut ikke faldt i vores smag. Jeg forsøgte, at plædere for at sådan skal en syrlig øl smage, men det blev helt stemt ned, og jeg vil også sig,e at sammenlignet med de andre øl i smagningen, var det en slem skuffelse.

Karakter 1+

 

Så var der straks meget mere at komme efter hos Mikkeller, der har lagret den kraftige ”Santa’s Little Helper” på forskellige fade. Vi skulle smage en, der var lagret på hvidvinfade, og det var en virkelig kraftig oplevelse. Jeg har skrevet lidt om den tidligere. Det er en kompleks øl. Belgisk Quadrupel i udgangspunktet, men med lagringen får den et mere vinøst præg, som jeg godt kan lide.

 

Den blev efterfulgt af disciplene fra To Øl, der naturligvis – som deres læremester – også skal fadlagre stærke øl. – og de gør det godt. ”Mine is bigger than yours” smagte jeg på John Bull, da Peter fra TMOH rundede anmeldelse nr. 1000. Det er en kraftig barleywine på 12,5% og den er lagret på Muscatelfade. Flere af deltagerne kunne bedre lide denne, fordi den har en mere klar smagsprofil, men jeg kan nu bedst lide den komplekse og let uforudsigelige smag fra Mikkeller. Hvorom alting er – begge får karakteren 5

 

 

Derefter fulgte en stor øl fra Port Brewing – Old Viscosity Ale” på 10,0%. Jeg kan se på mine anmeldelser, at jeg altid har rated øl herfra højt, så det var med stor forventning, vi åbnede den. Bryggeriet vil ikke ud med hvilken øltype, det drejer sig om. De kommer med fantasifulde udtryk som: ”den er som olie, der siver frem fra krumtappen på den gamle truck” ( se etiket ). Men jeg vil nok kategorisere den under porter/stout.

Sort, med brunt skum. Kraftig ristet duft, med rugbrød og kaffe. Tykflydende og varmende. Smag af rugbrød, ristet malt og med gode balancerende noter fra fadlagringen, der giver et skarpere modspil til det tunge.

Karakter 5

Sidste øl på bordet var den glimrende ”Quadrupel Oak Aged ( batch #4 ) fra La Trappe. Jeg havde den med til forårssmagningen hos Entusiastene, hvor den vandt - og her til aften faldt den også ud som vinder, selvom vi var enige om at det er temmelig usammenligneligt. Alle aftenens øl ( på nær en ) var gode – mange endda vældig gode.

Der var nu lidt tid til konerne kom fra nær og fjern for at hente deres mænd hjem, så jeg fandt endnu en øl i skuret.

For lang tid siden, da jeg holdt den første ølsmagning for kollegerne, afsluttede vi ( efter ”Knark III ) med nogle ”Royal Pilsner”, som blev fundet i skolens skab. Sådan skulle det jo nødig gå igen ( og det ville selvfølgelig også være svært at finde i mit øldepot ). Det blev i stedet til en øl, der kunne matche de andre på bordet……

(fortsættes )

 

 

Tid til en øl - Øllets Dag 2012 / Forberedelser

2. September 2012

Lørdag d. 1. September var Øllets Dag. Det er altid første lørdag i september og de sidste par år er det blevet festligholdt på forskellig vis i Aalborg. I år var det med en gentagelse af en tidligere succes – Aalborg Beerwalk. Denne opfindelse fra Aalborgs Ølentusiaster har i år 5 års jubilæum. Dengang i 2008 var der 8 besøgssteder ( bla 3 ølbutikker ), men efter at Beerwalk’en er gjort permanent ( overtaget af Visit Aalborg ) er det nu 6 værtshuse i Aalborg midtby, der er på programmet.

Flere af disse ølsteder havde annonceret at der var en speciel øl på hanerne i dagens anledning, så der var noget at glæde sig til.

 

Vi stillede vores stand op udenfor John Bull Pub på Toldbod Plads. Det var første stop på rundturen. Derefter skulle vi besøge de andre steder for at ende på Heidi’s Bierbar, der er et nyere ølsted i bayersk stil. Heidi er endnu ikke med på det officielle program.

Vi hængte bannere op ( godt at der er høje mænd med i foreningen ) og stille brochurer og salgsvarer frem. Vi var naturligvis i god tid. Syv olguider var klar til at vise de– forhåbentlig  - mange glade ølelskere rundt.

Mens vi ventede kunne vi jo godt nyde  et par øl fra John Bulls spændende flaske-sortiment, så vi købte på skift lidt til ganen

 

Port Brewing stod for første smagsprøve med deres steinbier – ”Hot Rock Lager”

 

På etiketten ser vi en ildsprudende vulkan, indfødte ( måske fra Hawaii ) der går på glødende sten og det er da også en øl brygget sænke gloende sten ( black granite ) ned i urten. Vi kender jo metoden fra Thisted Bryghus.

Men amerikanerne kan også finde ud af det. Det er en mørk, brunlig øl på 6,5%. I de små glas er der ikke megen aroma, der slipper fri, men man kan dog ane at der er mere humle i, end i de kendte danske. Smagen er fyldig – sødlig med karamel inden humle byder ind, uden dog at være for dominerende. Det hele er vældig godt balanceret.

Karakter 4+

 

Green Flash fra San Diego havde en Imperial IPA – “Palate Wrecker” ( Hamilton’s Ale ) på 9,5%. Den er brygget til Hamilton’s Tavern på deres 2 års fødselsdag. Den beskrives som en kompliceret, hvor man har mæsket og sparget ( sparging ) med humlet urt. ( Nu bliver det lidt for brygteknisk for mig ). I hvert fald ender man med en humlet ale med IBU 100+. ”Palate Wrecker” kan vel nærmest oversættes til ”gane splitter”.

Det er en gylden  øl med gulligt skum, og man mødes naturligvis af en meget humlet aroma. Det er en fyldig øl. Sødme i begyndelsen og derefter meget humle. Aromahumlen bliver hængende og giver fylde, så den høje bitterhed ikke virker ubehagelig.

Karakter 4+

 

Derefter købte jeg et par øl til deling – ”Sort Gul” fra Mikkeller. Det er naturligvis en temmelig provokerende betegnelse, men den kommer nok ikke for alvor til at konkurrere med Carlsberg. Det er ikke samme målgruppe. Vi får ikke meget at vide. Betegnelsen er ”Black IPA”, hvilket er en underlig modstridende betegnelse, men det beskriver en mørk øl, der er humlet lige så kraftigt som en India Pale Ale. Den er på 7,3%.

De er sort med cafe latte-farvet skum. Skarpe humlenoter i duften ( det man kan ane i de små glas ) Smagen er sødme fra mørke frugter, chokolade og en balancerende humle. 

Karakter 4+

 

De første hold var nu sendt af sted på Beerwalk, men da jeg ikke var guide på dem, kunne jeg nyde en øl mere inden jeg skulle af sted. Det blev ”Foreign Export Stout” fra Ridgeway.

Jeg har tidligere være meget glad for Ridgeway’s øl, især deres juleøl. Så det var også med stor forventning, jeg smagte på denne stout. 8,0% lød den på.

Sort og igen en øl med latte-farvet skum. Det er en sweet stout med indtryk at sødme fra chokolade og sveske. Denne gang er humleniveauet noget mindre end hos Mikkeller, men det er vældig fint propotioneret,

Karakter 4+

Som man kan se var det en glimrende indledning på Øllet Dag, og Beerwalken var endnu ikke startet.

 

 

Juleølsmagning 4 / Scullery / Port Brewingid til en øl -

20. December 2011

Der kommer hele tiden nye bryggerier, fordi der er så mange håndbryggere der laver god øl, og som gerne vil ud på et større marked. Men det er forståeligt nok svært, især i disse tider, hvor man sikkert ikke har så meget lyst til at investere i det helt store brygudstyr. Det prøver Scullery Brewing at hjælpe med. Det er et bryggeri under Klosterbryggeriet i Skanderborg ( Øm kloster har en stor udstilling af kranier ), og her har håndbryggere mulighed for at sende deres bryg ud til en større skare. Det første bryg var en Dark IPA brygget af Næssets Håndbryggeri i Skanderborg, og de står også bag ” Christmas Extra Stout” på 7,5%

Skriften på etiketten er i en fantasifuld ”Art Noveau”-stil. Det er et fint blikfang. På nettet får man historien om engelsk stout, og man kan læse at der er brugt engelsk humle, ristet byg og mørke malte. For at give lidt julestemning er der tilsat kanel, appelsin og mørkt rørsukker.

Den er kulsort med brunt skum, der forsvinder ret hurtigt. I aromaen finder man chokolade, kaffe  og lidt laktose ( mælk ). Smagen domineres mere af ristede malt noter og et strejf af lakrids. Bitterhed i afslutningen stammer vist fra daggammel kaffe, der har stået for længe.

Karakter 3+

 

Den anden stout på aftenens program var amerikansk – Port Brewing’s ”Santa’s Little Helper”. En Imperial Stout på 10,0%. I 1993 begyndte Pizza Port at brygge deres egne øl til restauranterne i San Diego. Jeg skrev mere udførligt om bryggeriet  ved den amerikanske smagning på John Bull i september ( 20 sep 11 ). Bryggeriet har 16 forskellige øl i sortimentet, bla andet denne juleøl , hvor navnet er skrevet med ”candy stripes”. En nisse serverer øl for en bjørn og et rensdyr ( ? ). På etiketten er der en længere fortælling om julemanden og gaverne til dem, der har været søde, og dem der ikke har. ”Santa’s Little Helper” er bryggeriets forsikring, så de får gode gaver af julemanden.

 

“Each and every year, the Jolly Old Fatman sits down and compiles a list of who’s been naughty and nice. It’s curious that he never knows which list to put our brewers on as this is one naughty but incredibly nice beer.”

“Just remember that somewhere out there, the jolly old fat man is making a list and checking it twice. He knows who’s been naughty and nice… Might we suggest that you forgo the Milk with the cookies this year and leave him of bottle of something incredibly nice- Say like Santa’s Little Helper? Mrs. Claus would probably like some as well. That is if Rudolph doesn’t drink it all himself. Bad Reindeer.

 

Brygget på 2-radet byg, hvede, krystal-, sort-, chokolade- og ristet malt. Humletyperne er Phoenix, Challenger og East Kent Goldings.

Det var den sidste øl på aftenen og mine notater er - for at sige det mildt – sparsomme. Sort, dejlig duft af sveske og ristet malt. Smagen helt i top

 

Karakter 5

 

Der var lidt diskussion om, i hvor høj grad denne øl var en juleøl. Det er nok lidt svært at sige, hvad det lige gør den julet, men det er også lige meget, for den smager godt. Den endte på en 4. plads.

Tid til en øl - Amerikansk smagning / Div

20. September 2011

Efter spisepausen kom der en ”surprise”-øl på bordet. Jeg ved ikke om det var en kommentar til valget, men navnet var ”Red”. Faktisk var det en ”Imperial Red” fra Lagunitas Det er en øl, jeg så småt havde stiftet bekendskab med på Øllet Dag, hvor Ølkonsortiet præsenterede den, og det var da også her arrangørerne havde fundet den.

 

Det er en mørk ravfarvet øl, der godt kan gå for at være rød. Kraftig humlearoma med lemon og lidt friskhed fra drue. Den har en skarp kant, men bliver ikke spids og tynd. Smag af frugtig humle med en god, lang humleeftersmag.

Karakter 4

 

Green Flash Brewing Co. fra Californien har taget navn efter et solnedgangsfænomen på de kanter. Lige idet solen forsvinder, kommer der et grønt lysglimt i horisonten.( 12, sep 2010 ). Jeg har også skrevet om deres ”Imperial IPA” på 101 IBU, men denne gang var det en tilsvarende mørk øl – ”Double Stout”. Her var humleniveauet noget lavere – 45 IBU, men ellers var der fyldt godt på med råvarer.

Det er en sort øl på 8,8%. Skummet er lysebrunt, men fylder ikke meget i smageglasset. Det er som om man gerne vil undgå skumdannelse. Der er tilsat havreflager og Target humle. Aromaen er i retning af hostesaft med lakrids. Pga af havren er det en behagelig blød og rund fornemmelse der møder en. Den fylder godt i munden. Smag af alkohol, ristet malt og sødme, som jeg godt kan lide det i en stout.

Karakter 5

 

 

Port Brewing har eksisteret siden 1993, hvor Pizza Port havde brug for noget ordentlig øl i deres kæde. Vince og Gina Masaglia, der var medejere af Pizza Port begyndte at brygge I Solana Beach, San Diego, og siden udvidede man med yderligere 2 bryggerier i San Clemente og Carlsbad. Men selv med 3 bryggerier kunne man ikke følge med efterspørgelsen, og da Stone Brewery i 2006 flyttede til større lagerhaller, overtog man deres og åbnede d. 5 maj Port Brewing Co. På 4 års dagen bryggede man en ”4th Anniversary Ale”. Der er en Imperial IPA med kraftig humleprofil – Columbus, Amarillo og Simcoe – tørhumlet med Amarillo og Columbus. ( IBU 95 )

Det er en flot orange øl på 10,0%. Den er ufiltreret og er derfor uklar i glasset. VI mærker en kraftig grapearoma, blandet med fyrrenåle. Den har en fyldig krop, men alligevel med en skarp kant. Kraftig aromatisk humlesmag og bitterheden holder meget længe i eftersmagen.

Karakter 4+

 

 

Aftenens sidste øl i smagningen var fra Southern Tier. På Øllets Dag havde John Bull den mørke ”Iniquity Black Ale” på hanerne, og det var også en mørk øl til denne afslutning. ”Mokah” er som navnet antyder en kaffe/chokolade stout. Der er brugt ristet kaffe fra Jamaica og belgisk chokolade. Der er brugt forskellige mørke malttyper og også ristet umaltet byg. 4 forskellige humletyper – Chinook, Willamette, Cascade og Columbus.

Egentlig er det en blanding af 2 af de andre stouts i Blackwater-serien – ”Jahva” og ”Choklat”. Procenten ender på 11.2%. Det er en kulsort øl med brunt skum. Der er en duft af sødme fra chokolade og ristede noter. Den er rund og meget fyldig, og kan næsten virke klistret. Man smager chokolade og Cafe Latte og den er måske lige på grænsen til det vamle. Der mangler lidt modspil. Det kunne måske fås med lidt is eller kage. Men det er en meget anderledes oplevelse end så mange andre stout, og det er jo i sig selv spændende. Det er ikke en øl man kan drikke mange af i træk – det er sikkert svært at drikke en hel selv.

Karakter 4

 

 

Amerikansk øl er næsten altid meget kraftfuldt. ”More is better” er det amerikanske slogan, men for mig gælder dette udsagn ikke altid. De amerikanske øl kan let blive påtrængende og anmassende og selvom der – som sagt – altid er en masse smag til stede, scorer de ikke nødvendigvis højere point end mere afdæmpede øl. For mig handler det i høj grad om balance, hvis en øl skal nå helt i top. Og det er der jo også mange af de amerikanske der kan. Men en ting er sikkert – amerikansk mikrobryg er i hvert fald aldrig kedelig.

Det var en fremragende smagning og Nikolaj Madsen løftede sløret for en mulig julesmagning senere på året. Det vil jeg se frem til.

Efter smagningen spenderede Antoni Madsen fra Nibe Bryghus en af sine egne øl til bordet – ”Oktoberfest”. Den første udgave var temmelig syrlig ( det var forfriskende ovenpå ”Mokah”) , men brygmesteren var ikke helt tilfreds og fik sat en ny fustage på hanen. Det gav en anderledes rund og afdæmpet øl. Tak for det.

Jeg vil ikke skrive mere om den nu, da jeg næste weekend skal på besøg på Nibe Bryghus, og der er den måske på programmet.

Tak til Gert for brug af billeder.