Bedømmelse

1 Dårlig
2 Drikkelig
3 God
4 Meget god
5 Fantastisk
Viser opslag med etiketten Stenbogaard. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Stenbogaard. Vis alle opslag

onsdag den 22. maj 2013

Tid til en øl - Ølstile / Stenbogaard ABA / Green Flash Le Freak



22. Maj 2013

Det var ikke kun Christian Scheffel, der fortalte om ølstile i lørdagens arrangement i Ølentusiasterne. Også Peter Fly fortalte om sin nye plakat, hvor øltyperne er opstillet som ”det periodiske system”. Peter Fly er håndbrygger og lavede i sin tid plakaten efter beskrivelserne i øldommernes bog, fordi han havde en plan om at brygge samtlige typer. Dette projekt er siden opgivet. Den nye udgave af plakaten er rettet til, så den passer med de kategorier, der konkurreres i, når der er håndbrygmesterskaber. Peter Fly er også at finde på den kommende Ølfestival, hvor man kan købe den fine plakat. ( ”et ”must” for ethvert herreværelse” ).

Christian Scheffel fortsatte med at fortælle om ”tripel”, hvor den første af slagsen – ”Westmalle Tripel” – var på programmet. Det var den også ved sidste smagning, hvor den løb med førstepladsen. Denne gang blev det kun til en samlet andenplads.

 
En anden gammel kending var Fullers ”London Porter”, der nok er en relativ ny kreation, men mon ikke man har kigget lidt i den gamle Brewbook, for at prøve at genskabe lidt at ældre tiders smag.
Jeg havde nærmest glemt, hvor god den er, så det var en fornøjelse at smage den igen. Fyldig med smag af ristet malt og en del sødme - lidt sveske og engelsk lakrids. Jeg har anmeldt den tidligere, men det er noget tid siden.
Karakter 5
 
 
Derefter fulgte en dansk udgave af en amerikansk øltype – ”American Brown Ale” ( ABA ) fra Stenbogaard på Fyn. Bryggeriet er et familiebryggeri, der ligger i Pederstrup. Selve bryghuset er det gamle mejeri, der ligger i nærheden af Stenbogaard. Det er Eva og Claus Lund, der driver bryggeriet.
Deres ”American Brown Ale” er lavet med Cascade og Amarillo humle, der giver en let og fin citrusnote til smagen. ellers er det maltsødme og mørke frugter, der præger smagen. Der er brugt fem forskellige malte, samt valset havre. Alkoholprocent 5,0%
Karakter 4+
 
 
Green Flash Brewery fra den amerikanske vestkyst, har – som så mange amerikanske bryggerier – flere IPA i sortimentet. mange amerikanske bryggerier bedømmes af brugerne netop på om de kan lave en god IPA. Det synes jeg er lige ensporet nok, men efter mange år med Budweiser kan de amerikanske forbrugere ikke få humlebitterhed nok.
”Le Freak” er en blanding mellem en belgisk tripel og en IIPA. Bryggeriet Achouffe i Belgien fik på et tidspunkt smag for de amerikanske IPA og besluttede at kombinere en Double IPA med deres egen Tripel. Den fik det spøjse navn ”Dubbel IPA Tripel”. Det er denne øl, der har inspireret Green Flash til at brygge ”Le Freak”.
Det er en let sløret, kobberfarvet øl på 9,2%. Luftigt, hvidt skum kroner værket. Duften er overraskende svag, men det skyldes måske det lille glas. Den har en god fylde i munden. Smagen har en anelse sødme, men ellers er det en syrlig bitterhed der præger den. Det er citron og pine, der dominerer og eftersmagen er bitter. ( 101 IBU )
Karakter 4+
Smagningen trak en smule ud. Christian Scheffel havde meget at fortælle, og jeg blev hentet at min datter kl. 19. Så jeg kunne se, at det blev svært at nå, at smage den sidste øl i rækken. Jeg fik lov til at åbne for den inden omtalen og det lykkedes også at smagen desserten – pæretærte.
Der var lavet god mad, som vi havde smagt i løbet at aftenen ( Togførerens Natmad – Kartoffelporresuppe, og frikadeller og skinkestang ) og vi gik bestemt ikke sultne derfra.
Sidste øl var ”Bourbon County Stout” fra Goose Island i Chicago. Et eksempel på en fadlagret øl. En stor øl på alle måder og klart smagningens vinder. Jeg skrev om den tidligere, hvor jeg bemærkede at 33 cl næsten ( kun næsten ) var for meget. Her fik vi 10 cl og det gav lyst til mere. Desværre måtte jeg forlade mødet , men det var et brag af en afslutning.
Karakter 5+
 

søndag den 20. januar 2013

Tid til en øl - Det sorte øl

20. Januar 2013

I går var der ølsmagning i ”De danske ølentusiaster” – Aalborg. Det var Kjeld Vang Lauritsen fra hovedbestyrelsen, der afholdt en porter/stout-smagning med navnet ”Det sorte øl”. Kjeld færdes hjemmevant hos de danske mikrobryggerier og havde udvalgt tolv sorte, danske øl, der skulle smages. Fem af dem er med i afstemningen om året øl 2012 og så en helt ny øl fra Stronzo, som er brygget her i januar 2013. Et vældigt program.

Undervejs fik vi dejlig mad, men mere om det i morgen. Kjeld fortalte en masse om de forskellige bryggerier og truede med en prøve til sidst ( med gevinst ) så man havde bare af at høre efter. Han ville ikke stå og fortælle os hvordan øllet smagte – det kunne vi selv finde ud af. Alle øllene passede ind i dagens kategori – de var alle kulsorte, så jeg gider ikke i det efterfølgende beskrive øllets farve og udseende ( desværre virker billedfunktionen stadig ikke her på bloggen ).
 

Første øl i programmet var en øl Kjeld Lauritsen ofte åbnede portersmagninger med. En mild og god havrestout fra Kragelund Bryghus – ”Natmand” ( 6,0%). Jeg har tidligere skrevet om den - i januar 2011. Den har en aroma af mørkristet malt. Havre gør at den føles rar og blød i munden. Smag af ristet malt, røg og lidt lakrids.

Karakter 4
 
Den næste øl var fra Stenbogaard på Midtfyn. Jeg smagte en ”Julebryg” ( 4 dec 10 ) da vi havde en julehytte på torvet i Aalborg, men der var så koldt, så jeg ikke har skrevet en ordentlig anmeldelse. Der var nærmest is i flasken. De laver en ”English Dark Stout”, som de selv beskriver som tyktflydende med smag af kaffe, chokolade og lakrids. Hvis der var en smagsnuance, jeg savnede gennem hele smagningen var det faktisk kaffe og chokolade, men netop her hos Stenbogaard var lakridsen en tydelig medspiller. Både i aromaen og i smagen. Den føles let i munden – en smule prikkende. Også en venlig og behagelig øl.

Karakter 4
 
”Venlig” er ikke ordet til at beskrive etiketten på Beer Here’s Scandinavian Style Porter – ”SoD”. Det ligner mere en plakat til DAD. Sort med monsteragtigt kranium med horn. Hvad navnet præcis hentyder til ved jeg ikke. ”Sod” betyder i slang ”idiot”, ”dumt svin” eller sådan noget. Det er også navnet på et heavyband fra 80’erne. Endelig kan det jo hentyde til farven ( som tidligere nævnt –sort ) der udmærket kunne ligne sod fra skorstenen.

Det er en ”baltisk porter” og her var der noget rod i fortællingen omkring denne stil. Jeg mener helt bestemt at en baltisk porter er en undergæret øl, men det var ikke det vi fik fortalt. Men det er jo også en noget kompliceret affære, at vove sig ind på at fortælle om forskelle mellem porter og stout. Men vi hørte om den danske porters udvikling - fra et par mislykkede forsøg hos Ny Carlsberg i 1880’erne til det endelig lykkedes Gl. Carlsberg at få succes i 1895. Vel at mærke med en undergæret porter, der nu med en del ændringer kendes under navnet ”Carl’s Porter”.

”SoD” er først og fremmest præget af mørkristet malt. Der er lidt sødlige noter fra vanilje og mørk frugt, men først og fremmest ristet malt. Alkohol 7,5%

Karakter 4

Fra 2012
 
Det nye bryggeri Stronzo kom på banen med en 7,8% stout ved navn ”Swagger Juice”. Det er også en af de nye øl fra 2012. ”Swagger” hentyder til hvordan man fører sig frem –  arrogant og pralende eller cool og sej. Får man nok af denne juice kan man måske føle sig lidt mere selvsikker i sin optræden. Ordlyden på teksten er skrevet i en spiral rundt om ”Stronzo”. Øllet er resultatet af en afstemning på Facebook hvor folk kunne komme med forslag. Det er en ”espresso rye stout”. Kaffen er ikke tydelig, men man fornemmer den i aromaen, der er mild og god. Det står i modstrid til følelsen, der er anderledes skarp og udfordrende. Den har en let syrlig smag, lidt hostesaft og så er der mere humle end i de forrige.

Karakter 3+
 
”Swagger Juice” var altså en rugstout, og det var de to næste øl også. Ugly Duck, der hører til på Indslev Bryghus har simpelthen kaldt deres øl for ”Rye Porter”. Så ved man da hvor man står. Det er Martin Jensen ( tidligere Raasted ), der står for udviklingen af Ugly Ducks øl, men vi fik at vide, at han ikke har noget med selve brygningen at gøre. Også den øl var på 7,8%. Igen overvejende ristet malt ( det var naturligt nok en gennemgående note i alle øl ). Her var smagen blødt lidt op af rosin og sveske og man anede også en smule rugbrød.

Karakter 3+

Amager Bryghus holder sig til det danske, og kalder deres udgave for ”Rugporter”. Her er udover ristede noter en mere kompleks palet af lakrids, mørke frugter og lidt mørke bær, der giver lidt sødme til smagen. Alkoholprocenten har fået et nøk opad til 8,5%.

Karakter 4

Det var de seks første øl i denne sorte smagning. De sidste seks var alle i stilen Imperial Stout.