Tid til en øl - Tenerife

30. November 2018

Vi har netop været på vores årlige sol- og varmeferie til Tenerife, og selvom det ikke er en decideret ølrejse, synes jeg det er sjovt at se, hvad der er på hylderne i supermarkederne. Det meste er jo lokale øl, som jeg tidligere har omtalt, men det lykkes ofte at finde nye øl, jeg ikke har smagt.

I det nærmeste spanske supermarked fandt jeg 2 spændende øl med en del mere humle end vi normalt ser i spanske øl, og den første er såmænd fra San Miguel.

’Manila’ hedder den – opkaldt efter mærkets oprindelse på Filippinerne. Det er en wienerøl på 5,8%. Den er undergæret men lægger sig tæt op af en ’american pale ale’ i udtrykket. God fylde fra malten og en pæn gang amerikansk humle gør denne øl til en behagelig overraskelse  på denne tur.

Karakter 4

Et par gode venner har de sidste par gange gjort os selskab på Tenerife, men de bor på et andet hotel. Vi plejer at mødes om aftenen på ’Manneke Pis’ – det belgiske ølhus i Playa de las Americas ( Calle Mexico ). For os er det en tur på en lille times tid.

Her nød jeg en ’Kasteel Rouge’, der overraskede mig med sin tydelige kirsebærsmag. Jeg havde nok forventet noget i retning af en almindelig ’bruin’. Der er tilsat kirsebærlikør og jeg må sige, det taler godt til min søde tand.

Karakter 4+

Lige ved siden af ligger der nu en indisk restaurant, hvor jeg valgte en ’Cobra’. Det eneste der er at sige om den, er beskrivelsen på menukortet – ’en indisk bjørn’

Næste dag til frokost åbnede jeg den anden øl fra supermarkedet. Denne gang var det en ’american pale ale’ fra et mikrobryggeri – ’Original Premium Gourmet S. L.’ i Cuenca. Den hedder ’Gastro’ og bliver brygget på ’Cervezas la Sibeles’

Den er lys, holder 5,5% og har frisk duft og smag, hvor det igen er den amerikanske humle der lægges vægt på ( IBU 35 ).En rigtig god start på frokostøllet.

Karakter 4

Den sidste øl fra supemarkdedet var fra bryggeriet Estrella Damm og opkaldt efter stifteren ’A. K. Damm’

Bryggeriet ligger i Barcelona og blev stiftet i 1876 af  August Küntzmann Damm, der var rejst til byen fra Alsace. Bryggeriet er det ældste i Spanien.

’A. K. Damm’ er brygget efter traditionel Alsacemetode, hvad det så lige indebærer. Efter de to pænt humlede øl de foregående dage, var det lidt mere traditionel spansk pilsner, der var i glasset.

Karakter 3

Vores besøg på ølbaren bragte ikke nye øl på banen. Det var ’Kwak’ – ’Rodenbach Classic’ – ’Chimay Bleue’ og andre af de gode klassikere. men vi besøgte et andet supermarked i nærheden. 

HiberDino’ er lidt mere internationalt orienteret, og man kan også finde ’danske’ mærker – dog ikke i ølafdelingen.

Her var der bla. – ’Mort Subite Kriek’ – som jeg ikke tidligere har smagt. Her er det også kirsebæret, der er fremtrædende, men den er skarpere og mere syrlig end Kasteel, selvom den nok også har set en sukkerknald eller to.

Karakter 4

’Bavaria Gold’ er det svært at finde noget godt at sige om. Det skulle da være, at man med kun 6.0% i styrke, får en sprittet smagsoplevelse, der eller hører stærkere guldøl til.

Karakter 2

’La Goudale’ er en fransk øl – en ’ biere de garde’ fra Douai i Nordfrankrig. Bryggeriet er ’Les Brasseurs de Gayant’, der stammer fra 1919

Navnet  betyder ’ Good Ale’ – et tilnavn egnens øl fik helt tilbage i 1400tallet.

7,2% - IBU 30 – en ganske glimrende og fyldig øl – og i en anderledes flaske. De laver også en god IPA.

Karakter 4

På en udflugt til naturparken Anaga ( nordlige Tenerife med stor risiko for regnvejr ) søgte vi ly for regnen i en lille cafe, for at få lidt kaffe. Her var der også øl fra lokale mikrobryggerier, som jeg købte et lille udvalg hjem af. Mere om det efter nytår.

Tid til en øl - Det Bette Ølhus / Spencer / Petrus / Kasteel

5. August 2017

Forleden foreslog min kone, at vi skulle tage på vores nærmest traditionsmæssige tur til ”Det Bette Ølhus” i Aalbæk. Det behøvede hun ikke sige to gange. Det er fantastisk, at hun vil tage med for at jeg kan drikke øl og komme sikkert hjem igen, men på den anden side er der en dejlig atmosfære på stedet, og hun hygger sig næsten ligeså meget, som jeg gør. Men øl drikker hun ikke.

Jeg har nogle gange valgt husets ølsmagning med de 8 øl, der er på hanerne, men denne gang kendte jeg mange af dem i forvejen.

Så jeg valgte i stedet en trappistøl fra et af de nye skud på stammen – det amerikanske bryggeri Spencer. Vera har flere øl fra klosteret på hylderne, men synes selv bedst om deres ”India Pale Ale”. Den blev serveret i et flot glas, men for en gang skyld ikke det rigtige. Amerikanerne vil simpelthen have en uhørt høj pris + fragt for et ganske ordinært glas med navn. Det var helt i orden for mit vedkommende – sådan er det jo oftest til daglig.

Trappist klosteret – ST. Joseph’s Abbey – ligger i Spencer Massachucetts. Munkene kom dertil i 1950 , fordi deres tidligere kloter i Cumberland brændte ned. De har haft en stor produktion af marmelade og syltetøj, men omkring 2010 begyndte de at interessere sig for øl. Der var en ”Belgisk Ølfestival” i Boston og senere sendte de munke til Belgien, hvor ideen blev mødt af en del skepsis.

De tog på rundtur til samtlige trappistbryggerier  - startende i Westmalle og sluttende hos Westvleteren. Efter deres anden og endnu mere detaljerede besøg havde de indsamlet materiale til at kunne starte en produktion op.

De lavede over 20 testbryg, før de var klar med deres første opskrift.

Men jeg lagde altså ud med deres nye IPA, og det er en smuk gylden øl på 7,2%. Den har en duft af humle med et noget eksotisk præg – mere appelsin end grape . Der er brugt Perle, Apollo og Cascade, og der afsluttes med en pæn kraftig bitterhed. Humleindtrykket balanceres fint med brugen af trappist gær.

Karakter 4

Klosteret har nu 7 forskellige bryg i sortimentet – bla en IPA og en Trappist Imperial Stout

Deres første bryg – den originale ”Spencer” er en orange øl på 6,5%. Jeg købte en med fra butikken og kunne nyde den her til aften. 

Den er toppet med et let, diffust skumlag. Malten er fra Wisconsin, humlen fra Yakima ( Willamette og Nugget ) og vandet stammer tilbage fra de gletsjere, der dækkede New England for mange år siden. Gæren er deres egen streng.

Den har en dejlig sødlig duft, hvor jeg synes orangefrugt kommer endnu mere frem. Det er en behagelig øl, og det er også gylden frugt, der dominerer smagen. Det er lysere i karakteren end så mange af de europæiske trappistøl.

Karakter 4+

På ”Det Bette Ølhus” var tiden kommet til øl nummer to – ”Moinette Tripel”, men der var så få flasker tilbage at Vera forslog en anden øl i stedet. ( Jeg købte Moinette med hjem ). Det blev en øl fra hanen – en af dem jeg ikke havde smagt – ”Brewmaster’s Selection – Wild Triple Hop ”.

Der er 3 brygmestre på Brabandere, og de skal hver især give deres bud på en spændende øl. Det er Chris van Acker, der har lagt ud med denne ”Wild Tripel Hop”. Han har arbejdet på bryggeriet i 31 år. 

Det er 15% ”foederbier” lagret i 24 måneder på egetræsfade, der er blandet med ”Petrus Tripel”. Denne tripel indeholder 3 europæiske humletyper, men nu er der yderligere tilsat Amarillo og Cascade.

Det er en gylden, uklar øl på 8,0%. Det har en let syrlig duft fra egetræet. Den er lidt skarp at få i munden. Først en let sødme – så en smule syrlighed fra fadet og til slut en god bitterhed i eftersmagen. Hele paletten.

Karakter 4

Jeg sluttede af med en øl fra ”Kasteel”. Jeg har tidligere været meget begejstret for deres øl, og denne gang blev jeg heller ikke skuffet. Det er Brouwerij van Honsebrouck der står bag.

”Kasteel Barista Chocolate Quad” er en fantastisk øl på 11,0%. Den er matsort med cremet, lyst skum. Duft af sødlig kaffe. Tyktflydende. Kompleks smag med mørk frugt og en smule anis, samt tydelig chokolade og cafe creme. Det er ret svært at finde noget, at sætte fingeren på.

Karakter 5+

Trappist - made i USA ( hvem skulle have troet det for 10 år siden )

Tid til en øl - Kasteel Cuvée du Chateau

25. September 2012

Jeg har efterhånden smagt så mange forskellige øl, at jeg nogle gange får fat i en, jeg allerede har smagt tidligere – uden at jeg er klar over det. Men det gør ikke noget, når øllen er så god som det er tilfældet i aften.

Efter en dejlig dansetime, hvor jeg godt nok blev lidt modløs i slow fox’en – det er en svær dans, og jeg kunne ikke rigtig finde det rette groove – var det tid til en god aftenøl. Efter dansetimen hygger vi os med vin og chips - og lidt sunde gulerødder, men det er naturligvis ikke det samme som en god øl.

I Brugge fandt jeg i sommer en øl fra Kasteel, som jeg ikke mente at have smagt før. Men det viste sig at være forkert. For den smagte jeg i juli 2011 på ”Det Bette Ølhus” i Aalbæk.

”Kasteel Cuvée du Chateau” er tidligere blevet beskrevet, så jeg vil egentlig gerne gentage mig selv: ( se 27 Juli 2011 )

Det er en kulsort øl, der næsten ligner tyktflydende olie, hvid det ikke var for den svage skumkant på toppen. Mørk duft af sveske og lakrids. Blød og fyldig i munden. Den varmede godt, hvilket der også var brug for på sådan en regnvåd dag. Fyldig, kompleks smag med mørk, sød frugt og lakrids. Der er næsten ingen bitterhed at spore, men en lang eftersmag, der fryder ind i hjertet.

Karakter 5+

Det var jo en let anmeldelse, så nu kan jeg sætte mig roligt tilbage og nyde resten. Med 11.0% befinder man sig i en god, afslappet tilstand.

 

Tid til en øl - Det Bette Ølhus / Kasteel Cuvee

27. Juli 2011

Min kone og datter drikker ikke øl. Min datter vil gerne, men kan ikke lide det. Hun prøver – f.eks med den nye Jacobsen ”Velvet Ale”, der efter min bedste overbevisning ikke smager af øl, men det synes hun, den gør. Så det er nok ikke det mest spændende at gå med mig på ølvisit, men de er begge to søde til at gøre det. Vi fik anbefalet en ”Lindemanns Kriek” som en øl, der ikke smager som andre øl. Det er jo en syrlig, spontangæret øl med en hel del sukker, og min datter gjorde et forsøg med den. Den smagte ikke af øl, men hun drak kun det halve, inden hun gik over til kakao. Så drak min kone resten. Så nu har jeg fotobevis, hvor de begge drikker øl, men det bliver nok ikke noget, der bliver gentaget ofte. Set fra den positive side betyder det, at jeg kan have mine øl i fred, men det kunne nu være hyggeligt at dele indimellem.

Vera Zobbe blev forelsket i belgisk øl under en ferie i Bruxelles i 2001. Her fik hun serveret en Kasteel Bruin på 11,0% til en broccolitærte. Det var en smagsoplevelse, der forandrede hendes syn på øl for altid.  I 2005 åbnede hun ”Det Bette Ølhus” i Skagen med et sortiment på 69 øl, og i 2007 åbnede hun endnu en butik i Ålbæk. Her var mere plads og året efter udvidede hun med en ølcafe efter belgisk mønster, og butikken i Skagen lukkede. I 2010 modtog hun Danske Ølentusiasters Regionspris for sin store indsats for øllet i Nordjylland.

På kortet over fadøl stod ”Kasteel Bruin” netop anført, men jeg fik at vide at den lige var udgået. Jeg havde jo også smagt den – med stor fornøjelse – i ”Det Belgisk Ølhus” på Tenerife sidste efterår, hvor jeg fik tiltusket mig et glas. Men Vera ville sætte en specialitet på kortet i stedet. En udgave af ”Kasteel Bruin”, der havde lagret i 10 år. Den går under navnet ”Kasteel Cuvee”. Det er ikke en øl man støder på hver dag.

Den er naturligvis stadig på 11,0% - i hvert fald hvis man skal tro etiketten, men med belgisk øl kan man ikke være sikker. Vera fortalte, at det var en amerikansk importør, der fortrød sin bestilling, og brygmesteren på Kasteel gemte ærgerligt tønderne væk bagerst i lageret og glemte alt om dem. 10 år senere dukkede de frem og smagte så godt, at man nu altid sætter lidt af produktionen til side for lagring.

 

Man må jo sige, at den ligner ”Kasteel Bruin” fuldstændig. Det er ikke til at se forskel. Men det er en ganske anden smagsoplevelse – ikke nødvendigvis bedre end originalen, men anderledes. Den er meget rundere og blødere.

Det er en kulsort øl, der næsten ligner tyktflydende olie, hvid det ikke var for den svage skumkant på toppen. Mørk duft af sveske og lakrids. Blød og fyldig i munden. Den varmede godt, hvilket der også var brug for på sådan en regnvåd dag. Fyldig, kompleks smag med mørk, sød frugt og lakrids. Der er næsten ingen bitterhed at spore, men en lang eftersmag, der fryder ind i hjertet.

Karakter 5+

Tid til en øl - Kasteel Triple

2. marts 2011

I baggrunden kører ”Phantom of the Opera” i fjernsynet, og min datter sidder og synger højlydt med på samtlige sange. Hun kan den næsten udenad, ligesom hun kan med mange andre musicals. Det er en sand fornøjelse.

I efteråret erhvervede jeg mig et smukt glas fra Kasteel. Det var på en ferie på Tenerife ( 2. November 2010 ). Den øl – Kasteel Donker ( bruin ) – jeg smagte dengang var fremragende, og nu så jeg at man kan købe deres øl i Ølkonsortiet i Aalborg. Så jeg vil prøve en ”Triple”. Det er også en stærkere udgave end normalt – den er på 11,0%.

Kasteel bliver brygget af Honsebrouck. I november skrev jeg om bryggeriet: ” Bryggeriet ”van Honsebrouck” ligger i Ingelmunster i det sydlige Vestflandern. I 1900 købte Emiel og Louisa van Honsebrouck en lille farm og begyndte at brygge øl. Gennembruddet kom i 1953, da Luc van Honsebrouck kom til og begyndte de nuværende serier af øl. ( Brigand – St. Louis – og Kasteel )

I 1075 byggede man en fæstning på ruinerne at et gammelt kloster fra 640. Klosteret var beboet at englændere, hvorfor stedet blev kaldt ”Anglomonasterium”. Det er siden blevet til ”Ingelmunster”. Fæstningen lå strategisk og blev kaldt ”nøglen til Flandern”. Den nuværende borg er fra 1737 og i 1986 blev den købt af Van Honsebrouck familien. I 2001 ødelagde en brand på borgen et bryggerimuseum.”

”Triple” er en gylden, sløret øl med svagt skum. I de pokalformede glas stiger boblerne til overfladen lige midt i glasset. Den er brygget på pilsnermalt, majs, humle, ekstra sukker og ascorbinsyre, der åbenbart er en fast ingrediens hos bryggeriet. Der er en fin aroma med lys, sød frugt – fersken og abrikos. Den føles en smule pågående og aggressiv i munden. Smagen er præget af sødme fra sukkeret, samt frugt og krydderi. Bitterheden er ikke så fremtrædende som i Westmalles original.

Karakter 5

I dag er det min fars fødselsdag. Han ville være blevet 84, men døde for næsten 2 år siden. Vi savner ham stadig, men har vænnet os til det. Vi besøgte min mor til morgenkaffe, og hun har nu sin søster og svoger på besøg. Det er godt på sådan en dag.

Tid til en øl - Belgian Beer House / Kasteel Donker

2. November 2010

Den første aften på Tenerife gik vi en aftentur i byen. Vi tog en af vejene ned til strandpromenaden, og ud af den ene øjenkrog fangede mit blik et skilt med ”Belgian Beer House”. Det var jo et dejligt syn som betød, at turen ikke kun bød på lette pilsnere, som jeg havde frygtet. Så allerede anden aften tog vi efter aftensmaden hen for at se, hvad stedet kunne byde på.

”Manneke Pis” er opkaldt efter den berømte figur i Bruxelles. Den ligger på en sidegade fra Avenida Raphael ( jeg mener, gaden hedder noget med Mexico ). Stedet ligger under gadeniveau og ser måske lidt lurvet ud med plastikstole og borde, men der er intet i vejen hverken med øllet eller med betjeningen.

Vi blev mødt af en sportstrænet ung mand, der troede vi var fra Belgien eller Tyskland. Han var lidt forbavset over at høre, at danskere også kan lide belgisk øl. Han blev i løbet af ugen overbevist. Min kone fik varm chokolade, og jeg kiggede på ølkortet.

Udover ligegyldige udenlandske øl har de lette øl som Stella Artois, Maes, Jupiler, Palm og Hoegarden Wit. Flere øl fra Leffe og frugtøl fra Lindemanns. Der er kendte belgiske mærker som – Duvel, Judas, Verboden Vrucht og Rodenbach og også en samling af trappistøl fra Chimay, Westmalle, Orval og Rochefort. Der er noget for enhver smag.

Jeg valgte en øl, jeg ikke tidligere har smagt – ”Kasteel Donker”

Jeg fik med det samme en beskrivelse af øllet fra den unge tjener – ”en mørk øl på 11,0%, lidt sød, men god” – og det lød jo godt.”Donker” betyder mørk og er i familie med ”dunkel”. På flasken stod der godt nok ”bruin”, men det er den samme øl.

Tjeneren gjorde mig opmærksom på en lille, flot detalje ved glassets fod, hvor slottet, der har givet navn til serien er lavet i glas. Jeg syntes, det så flot ud og spurgte om man kunne købe et glas. Det vidste han ikke – han ville spørge ejeren, når han kom. Jeg havde jo tænkt at komme tilbage en anden dag, så der var tid nok.

Bryggeriet ”van Honsebrouck” ligger i Ingelmunster i det sydlige Vestflandern. I 1900 købte Emiel og Louisa van Honsebrouck en lille farm og begyndte at brygge øl. Gennembruddet kom i 1953, da Luc van Honsebrouck kom til og begyndte de nuværende serier af øl. ( Brigand – St. Louis – og Kasteel )

I 1075 byggede man en fæstning på ruinerne at et gammelt kloster fra 640. Klosteret var beboet at englændere, hvorfor stedet blev kaldt ”Anglomonasterium”. Det er siden blevet til ”Ingelmunster”. Fæstningen lå strategisk og blev kaldt ”nøglen til Flandern”. Den nuværende borg er fra 1737 og i 1986 blev den købt af Van Honsebrouck familien. I 2001 ødelagde en brand på borgen et bryggerimuseum.

”Kasteel Donker/ Bruin er som sagt på 11,0%, hvilket sætter den i samme kategori som de stærke ”massive ales” eller ”Quadrupel” – det er ikke en almindelig bruinstyrke.

Den er mørk med meget svagt skum. Der er en fantastisk god og kraftig aroma, som bedst kan beskrives som vinøs. Der er tydelig alkohol og også tydelige noter af sveske. Fyldig og varmende i munden med en dejlig hedvinssmag ( der er tilsat ekstra sukker og ascorbinsyre ). Smag af mørk frugt og sukker. Eftersmagen er også præget af sødme og alkohol ( på den lækre - ikke sprittede -måde ). Det er en øl, der bevæger sig helt op blandt de bedste belgiske øl.
Karakter 5

Hvis man skal komme lidt malurt i bægeret, må man desværre nævne, at musikken på stedet er alt for høj og yderst besynderlig. På et tidspunkt drønede en glad salsa ud af højtalerne og nogle kvinder sang i vilden sky, og først et stykke inde i nummeret opdagede vi, at det var en spansk udgave af ”Hotel California” ( oprindelig – og væsentlig bedre – med Eagles ). Derudover var det belgisk slagermusik og andre mærkværdige stilarter. Men alt i alt opvejer det positive klart det negative