Tid til en øl - Presidente / Blue Moon Belgian White

9. Marts 2014

Søndag kunne skibet ikke lægge til kaj i Samana, der ligger i den nordlige del af Den Dominicanske Republik. Så vi skulle sejle ind med redningsbådene, hvilket jo i sig selv var spændende. Derefter begav vi os ud i regnskoven til nogle små vandfald og damme, hvor man kunne bade. Da vi nåede til regnskoven, ventede nogle store unge mænd på at hjælpe os – især kvinderne – gennem de endog meget mudrede stier, men vi nåede helskindet frem. Det var en spændende tur, og vi fik meget at vide om planter og frugter.

Fra vandfaldet kunne de unge mænd slå saltomortaler ned i vandet. De vidste præcis, hvor der var et hul, de kunne lande i. Ellers var der kun en meter dybt med en del skarpe sten. Jeg nøjedes med et mindre spring, og landede heldigvis rigtigt.

Vi fik at vide, at den lokale ret var fisk og ris med kokosmælk, så det måtte vi prøve, da vi kom tilbage til byen. Det var ikke helt let, for tjeneren talte kun spansk, og selvom vi pegede på den engelske tekst på menukortet, forstod han ikke meget. Han forstod heller ikke ”Cola Light”. Til gengæld kom han med en ”Presidente Light”, selvom jeg kun sagde ”Presidente”. Med hjælp fra nabobordet lykkedes det endelig at få vores fisk. Velbekomme.

 

Den smagte såmænd udmærket, men noget festmåltid blev det ikke. Sjovt at have prøvet, dog.

 

”Presidente” er den lokale øl fra Den Dominicanske Republik. Den brygges af Cerveceria Nacional Dominicana, der blev stiftet i 1929 af en amerikaner – Charles H. Wanzer. I 1935 sendte de ”Presidente” på gaden til ære for præsident Raphael Leonidas Truillo. Det var en mørk øl, og den opnåede kun moderat succes, men i 1960 blev den konverteret til en pilsner, hvilket gjorde den kendt i USA og hele Vestindien. Den kan også fås i Spanien og Tyskland.

”Presidente Light” stammer fra 2005 og har mindre alkohol. Den er på 4,3% og lommer i en 650 ml flaske.

Den er meget lys med få, dovne bobler. Skummet sætter sig fint på glassets sider. Den har en svag duft af byg og halm. Formålet er tydeligvis det samme, som de andre latinamerikanske og sydlandske øl. Den skal være forfriskende og ren i karakteren. Neutral smag med lidt bitterhed til slut.

Karakter 2+

 

Om aftenen gik turen så tilbage mod New York, og vi nød som sædvanligt underholdningen på skibet. Jeg bestilte en ”Blue Moon Belgian White”, mens vi sad og lyttede til musikken.

Jeg skrev for et par dage siden om bryggeriet. ”Belgian White” er deres flagskib, og den er, som navnet mere end antyder, inspireret af en belgisk witbier. Den er på 5,4% ,og har en orange fremtoning. Der sætter sig bobler overalt på glasset. Jeg ved ikke om det skyldes, at øllet ofte blev serveret for koldt.  Den er ufiltreret og har svagt hvidt skum. Duften er temmelig neutral ( for kold ? ). Den er kraftig karboneret og bruser for meget op i munden. Smagen er præget af appelsinskal og sæbe. Witbier er jo traditionel set ofte tilsat koriander, der godt kan have en udpræget smag af sæbe, især hvis den er frisk. Her træder den kraftigt igennem og det er der sikkert nogle, der synes om, men ikke lige mig. Vi bruger af samme grund sjældent frisk koriander i salater, selvom det er så moderne.

Karakter 3

 

Tid til en øl - St. John Brewers / Virgin Islands

8. Marts 2014

Den gamle danske koloni på St. Thomas hører nu til de Amerikanske Jomfruøer – Virgin Islands. Her lagde skibet til i Charlotte Amalie, der er hovedstad på øerne. Vi var på en rundtur på øen med fine udsigtspunkter, inden vi blev sat af i byen. Der er ikke meget tilbage af den danske historie. Det gamle røde fort er ved at falde sammen og det er kun gadeskiltene, der vidner om dansk indflydelse.

På naboøen St. John har Chirag Vyas og Kevin Chipman slået sig ned og er begyndt at brygge øl. St. John Brewers kalder de sig. De brygger en serie øl ved navn ”Virgin Islands”. Desværre var tiden ikke til et besøg på St. John, så jeg spurgte mig for, for at finde et sted i Charlotte Amalie, og blev vist til ”The Green House”, der ligger nede ved Veterans Drive ( ellers har mange af gaderne danske navne som – Dronningens Gade og Nye Tvaer Gade )

På The Green House bestilte jeg en ”Liquid Sunshine” der er en Witbier med koriander og Curacao appelsin. Da vi ankom til øen blev vi mødt at regnvejr – et let, lunt regnvejr ( der dog for en kort stund blev lidt heftigt ). Det kaldes ikke regn, men ”Liquid Sunshine” på øerne. Så naturligvis skulle jeg smage sådan en.

 

Det er en let sløret, orangegylden øl på 5,0%. Den har en duft af halm og en anelse mandarin. Masser og bobler og den føles livlig og frisk. Smag af en smule krydderi og søde appelsiner ( selvom de skulle være bitre )

Karakter 3+

Derefter var jeg lidt i tvivl om, hvilken øl jeg skulle smage. Det kunne være deres første øl – ”Tropical Mango”, men de havde også en IPA på kortet, og sådan en var det efterhånden noget siden jeg havde set. Så jeg valgte ”Island Hopping IPA” på 6.2%

 

Dette er en ravfarvet, klar øl. Duft af humle, der ikke umiddelbart virker amerikansk ( men det er Cascade, Warrior og Willamette ). Der var ikke meget citrus, men mere gamle grannåle. Den er frisk, og smagen er god. Humlebitterheden er ikke overvældende, men det gør jo ikke noget. Jeg gættede på 55 IBU og den er på 53 IBU, så det var jo ikke helt så galt som med humletyperne.

Karakter 3+

Jeg havde tænkt at købe nogle øl med til at drikke på skibet, men de ville bliver forseglet og først udleveret i New York, så det blev ikke til noget. Så er der jo også basis for at besøge De Vestindiske Øer en anden gang.

Tid til en øl - Sint Maartens / Carib lager

7. Marts 2014

Jeg har lige været af sted for at fortælle om 10 belgiske øl hos et bryggerlaug, der havde indrettet sig hyggeligt i en gammel svinestald. Det var en fin aften.. Jeg nåede at fortælle om alle 10 øl , men kun at smage de 9, for toget holder sig til en fast køreplan og det må man acceptere. Men heldigvis står der flere eksemplarer af ”Rochefort 10” herhjemme i skabet, så jeg går ikke glip at så meget. – men nu videre på vores cruise.

Om natten flyttede vores hotel sig, så vi næste morgen kunne stå op med udsigt til en ny ø – Sint Maartens.

Denne ø er delt mellem Holland og Frankrig, og vi lagde til i Philipsburg på den hollandske del. Men der er fri adgang over grænserne – som i Europa. Vi kunne også pludselig ringe hjem til europæisk takst i stedet for amerikansk.

Vi tog på en tur rundt på øen – med indlagt sejltur, hvor vi kunne se under vandet ved et koralrev. Vi fik flere historier om forskellen på den franske og hollandske side. Franskmændene har nøgenbadning, mens hollænderne har kasinoer, så begge steder bliver man klædt af til skindet.

Vi stoppede i den franske hovedby Marigot, og fik shoppet lidt. Derefter var der lige tid til en øl inden bussen kørte videre.

Sint Maartens/ Saint Martin har ikke selv noget bryggeri, men jeg fandt en anden caraibisk øl – fra Trinidad.

Carib Brewery udsendte deres lager/pilsner d. 16. maj 1950. Ifølge bryggeriet er ”Carib Lager” – ” fashionabel, ungdommelig og up-to-date” – ligesom de mennesker den repræsenterer. Ellers er der ikke mange oplysninger om den.

”Carib Lager” er på 5,2%. Det er en lys, gylden øl med kortvarigt brusende skum – lidt sodavandsagtigt.. Duft af bygmalt og en snert af peanuts. Den har en prikkende fremtoning, der også minder lidt om sodavand. Smagen er sødlig, men der er også tilsat sukker. Ikke megen bitterhed.

Karakter 2+

Tid til en øl - Puerto Rico / Medalla Light

6. Marts 2014

Torsdag eftermiddag anløb vi San Juan på Puerto Rico – lige ved siden af et endnu større skib. San Juan er en millionby, men vi lagde til ved den gamle bydel, der ligger på en lille halvø. Vi havde ikke bestilt nogen tur, men gik i land for at udforske byen, og startede med den store fæstning San Felipe del Morro.

Byen blev grundlagt i 1521 og hed dengang Puerto Rico. Øen hed derimod San Juan. På et eller andet tidspunkt ( 1746 ) har de byttet navn.

Efter at have set fæstningen gik vi ind i byen og så kirken og de smalle gader. Den gamle bydel er ikke så stor, så vi nåede snart til Plaza Colon, hvor øjet faldt på en lille bar – Cafe Berlin. Den var en smule snusket, men jeg kunne se at de havde det lokale ølmærke ”Medalla Light”. Så den måtte jeg smage. Jeg spurgte om jeg kunne tage den med ud på pladsen, men det må man ikke i amerikanske byen ( og Puerto Rico er jo knyttet til USA ). – Men jeg kunne hælde øllen op i et rødt papkrus, for så kunne man jo ikke se om det var øl eller cola. Jeg ville jo gerne fotografere mine øl, så jeg spurgte efter et gennemsigtigt glas. Efter nogen uforståelig snak fra begge sider lykkes det mig at få det. Så jeg hældte først øllen op i et plastikglas og fotograferede det – derefter over i det røde papkrus og gik ud på pladsen. Det er nok ikke den helt rigtige måde at behandle en øl på, men sådan blev det.

 

I 1937 grundlagde brødrene Alfonso, Sabino og Ramon Valdes Cobian Cerveceria India i Mayagüez, der er den største by på Puerto Ricos vestkyst. I 2009 ændrede de navnet til Cerveceria de Puerto Rico, hvilket jo giver mere mening.

De brygger denne ”Medalla Light” som er på 4,2%, så ”light” betyder her ”lys” og ikke nødvendigvis ”let”.

Det er en gylden øl – lidt sløret at se på, men om det skyldes plastikglasset er ikke helt klart. Der er næsten ingen duft, men den virker som så mange caribiske pilsnere frisk og let – som en erstatning for vand. Der er smag af halm og noget afsluttende kunstig citrus. Ikke nogen særlig god øl, men jeg havde jo heller ikke behandlet den pænt.

Karakter 2