Langfredag spillede jeg til gudstjeneste i Dronninglund Kirke, så jeg havde holdt lidt igen med større ølindtag i dagene inden. Man skal jo gerne være lidt frisk. Men om aftenen kom der gode venner på besøg, og manden kan desværre ikke være med i næste weekends Alfabetsmagning, så jeg måtte åbne et par gode øl som trøst.
Han havde engang smagt Duchesse de Bourgogne, men var ikke imponeret. Jeg har altid et par stykker i skabet, for det er en af mine favoritter, og jeg syntes, vi skulle gøre et forsøg igen. Sidst var trods alt i starten af hans øleventyr, og der sker noget med ens smagsløg i tidens løb.
Han kunne væsentlig bedre lide den nu ( sagde han i hvert fald - måske for ikke at skuffe mig ). Jeg kender fra mig selv, at man kan ændre opfattelse af en øl over tid, når ens horisont bliver større, og sour ales kan være vanskelige at lære.
Karakter 4+
I forbindelse med vores kommende Alfabetsmagning havde jeg været på Trappist. dk, for at finde øl med Q og Z. Der havde jeg også købt nogle belgiske klassikere hjem til mig selv - bla. Isid'Or fra La Trappe. Jeg smagte den første gang, da vi besøgte klosteret, og det er en af deres bedste øl.
Den syntes jeg også, han skulle præsenteres for til maden. Belgisk øl var det der åbnede dørene til øllet for mig, og det er stadig blandt favoritterne. En jubilæumsøl på 7,5%
Karakter 4+
I flere år har der været en gevaldig hype om 'Putty' fra det engelske bryggeri Verdant. Det er en DIPA på 8,0%, men i år er der også kommet en TIPA-udgave. For mig har DIPA og TIPA altid været forbundet med forøgelse af alkoholstyrken og bitterheden, men med den nye NEIPA-stil følger bitterheden jo ikke rigtig med i samme grad. Derfor kan jeg havde lidt svært ved helt at fornemme kraften, og jeg synes 'Putty' er god, men også meget lig mange andre DIPA'er, jeg har smagt. Jeg har lidt svært ved at forstå den status, den har fået. Måske er det TIPA, jeg skal prøve at smage, for helt at blive overbevist.
Karakter 4+
Der er derimod ikke mangel på bitterhed i 'Arrogant Bastard' fra Stone. Det er en øl, der på alle måder er voldsom, og Stone ventede da også i mange år med at udsende den, for amerikanerne var ikke klar til den. Nu om dage er den igen lidt for voldsom til nye, unge øldrikkere, der er vant til fadlagring og pastry stout. Jeg har tidligere skrevet om, hvordan man solgte den til publikum med en arrogant pr-kampagne. Det må man læse om andetsteds, men det er godt engang i mellem at få et ordentligt los bagi, så man kan ryste lidt af det forfinede øldrikkeri af sig.
Karakter 4+
Vi vendte tilbage til det forfinede og raffinerede til kaffen. Lervig brygger nogle voldsomme pastry stouts, og jeg havde fået fat i 'Dulce de Leche' på 15,0%. I serien er flasken forseglet med lakprop ( så kan man tage lidt mere for den, men forhåbentligt har det også et praktisk grund ), og navnet er skrevet med guldskrift for at give et eksklusivt look.
Og det er også en eksklusivt øl. 'Dulce de leche' er kondenseret mælk, der bliver karameliseret ved opvarmning. Her er det puttet i en tykflydende, sort stout, som kun bliver endnu mere olieret af blandingen. Det er voldsomt godt, hvis man er til søde sager. Man har toppet smagen ved at lægge bryggen på bourbon fad i 13 mdr. så her er både karamel, vanilje og bourbon. Voksenslik på flaske.
Karakter 5
