Tid til en øl - Øl fra Gjøl / Birrificio Italiano / Ca' del Brado

 27. Marts 2023

Lørdag holdt jeg en ølsmagning for vennerne. Vi har mødtes til smagninger siden 2006, så det er meget øl, vi har stiftet bekendtskab med. Denne gang var emnet 'Øl fra Gjøl'.

Gjøl har fået en rigtig, velassorteret ølbutik i garagen hos Ølsmageren. Der er åbent hver fredag, og der er altid godt med smagsprøver og en god snak med Jesper Mørkholt, der ejer butikken. Han har over 300 forskellige øl på hylderne og mange af de nye hypede bryggerier, som jeg ikke tidligere har skrevet om.

Så min ide var 2 DIPA'er, 2 Sour, 2 Imperial stout + det løse fra nye bryggerier og ikke kun stærke bryg. Jesper tilbød at finde øl, og han kender sin butik godt, så det blev en spændende samling øl.

En enkelt klassiker fra England, men ellers var de store øllande ikke repræsenteret.

Den første øl var en pilsner - 'verdens bedste', mente Jesper. Jeg så i et gammelt Ølentusiastblad, at den havde vundet en pilsnersmagning i en af lokalafdelingerne, så måske var der noget om snakken.

Birrificio Italiano er et af Italiens ældste mikrobryggerier - fra 1996. Det ligger i Lurago i Lombardiet   ( mellem Milano og Como ). Agostino Arioli åbnede en brewpub i 96 og lancerede der 2 øl - bla pilsneren 'Tipopils', der blev en stor succes og stadig brygges. 

'Tipopils' er på 5,2%. Den er lys og gylden. Den betegnes som den første 'dryhop' pilsner i verden, og man lægger mærke til en frisk humlet aroma. Arioli bruger Spalter Select, men har eksperimenteret med mange tyske humletyper. 

Han betegner typen som en italiensk pilsner. ' Tipopils' betyder 'en slags pilsner'. Smagen er god - bitterheden kommer lidt sent, men er fint balanceret.

Karakter 4

Da jeg så, den var fra 1996, tænkte jeg, om jeg havde smagt den før og konsulterede mine lister. Det havde jeg, og jeg ville gerne sige, at den nu er bedre end jeg husker, men fakta er - at jeg ikke husker den. Den har ikke gjort væsentlig indtryk og min vurdering var også middelmådig. Men det er en god pilsner, selvom jeg nok stadig foretrækker den tjekkiske udgave

Den næste øl var også italiensk, men i en helt anden boldgade. Ca' del Brado er et nyt bryggeri fra 2015. Det ligger nær Bologna, og har specialiseret sig i syrlige øl. De lagrer alt deres øl på hjemmelavede træfade.

Ca' henviser til at det er det lokale miljø med gær og bakterier, der er kernen i brygget og Brado betyder henholdvis ' langsom' ( græsk ) og 'den vilde måde' ( italiensk ).

'Zena' er en gose på 6,4%. I 1965 fandt man i dalen 'Val de Zena' skelettet af en 9 m stor hval fra pliocæntiden. Denne øl er tilegnet hvalen, der søger havet for at komme væk fra varmen i dalen. Der er brug for en forfriskning.

Gose er en øltype fra Goslar i Harzen, hvor der er meget salt i undergrunden. Derfor er vandet også salt, og det kendetegner typen. Jeg har aldrig smagt en original gose. De, jeg har smagt, har alle været tilsat frugtsmag, men 'Zena' er tæt på originalen med kun koriander tilsat.

Det er en klar, gylden øl med en syrlig duft, og man fornemmer tydelig saltet. Smagen er i retning af æbleeddike. Den er forfriskende, men efterlod lidt delte meninger om bordet.

Karakter 3+

Tid til en øl - Italiensk øl 6 - Venete'S / Jungle Juice

4. Maj 2022

Den sidste dag i Rom gik vi på sightseeing i midtbyen. Først til Pantheon, hvor det viste sig, at man om søndagen skulle bestille plads mindst en dag før. Igen nye tiltag pga corona. Alle andre dage kunne man bare komme, men ikke søndag - øv, øv. Da vi kom tidligt, var der stort set ikke andre, men der var ikke noget at gøre.

Så vi gik videre til Trevifontænen og til Den Spanske Trappe. Der var virkelig mange mennesker på gaden, men der behøvede vi ikke mundbind. På vej tilbage fra Villa Borghese og Piazza del Popolo blev vi sultne, men det var forretningsgade, så vi kunne ikke finde noget at spise. vi gik over Tiberen og endte på en fransk restaurant, så den første øl er faktisk fransk - ikke italiensk.

Brasserie Venete'S ligger i det sydlige Bretagne - i byen Surzur. Bryggeriet er fra 2018 og navnet er en hyldest til det stolte bretonske fole- Venetes. Det brygger 4 forskellige øl - 'Blonde' - 'IPA' - 'Rousse' og 'L'amir'ale'

Venete'S 'Blonde' er en gylden øl på 5,5%. Den har en dyg farve med orange skær og en fin lyst skumtop. Øllet virker frisk og let perlende og både duft og smag er præget af blomst og citrus. Let bitterhed i eftersmagen.

Karakter 4

Den første dag vi gik rundt, havde jeg - i en af sidegaderne til Piazza Navona - lagt mærke til en bar med specialøl. De havde 10 italienske specialøl på fad - bla. Tre fontaine - Brewfist - Peroni - og Jungle Juice ( Se tavle bagerst i billede )..

Jeg havde tænkt at besøge det hvis vi tid i programmet. Der var ikke plads, men de riggede hurtigt et nyt bord til os. Toppen af en gammel øltønde sat på en pind.

Jeg valgte en 'ZauberZiege' fra Jungle Juice. Bryggeriet ligger i Rom, så det var en lokal øl. De har bryggeri og taproom i Via del Madrione. Desværre lidt uden for vores radius, men måske en anden gang, når alle seværdighederne er overstået. Bryggeriet blev grundlagt i 2014, men først i 2016 kom der gang i produktionen. Idemand og brygmester er Umberto Calabrien.

'Zauberziege' er en bock på 6,5%. Det er en lys bock, der er humlet med Perle og Hallertau Mittelfrüh. Den har en smuk ravfarve og en behagelig duft af malt og hasselnød. Let at drikke. Der er lagt vægt på malten. Humlen er bare balancerende. En fin bock, der måske nok er lidt lettere i karakter end de kendte mærker fra Einbeck og Mönchshof.

Karakter 3+

Da det begyndte at dryppe og regnen tog til, blev vi inviteret ind under parasollen at et irsk par, som vi fik en mægtig god sludder med. 

 

Tid til en øl - Italiensk øl 5 - Peroni Cruda

3. Maj 2022

Romerne herskede over hele Middelhavet og havde også erobret Frankrig ( undtagen en lille by i Gallien, ved vi jo ) og England, og dette kæmpe rige blev styret fra Forum Romanum. Det ville vi også gerne se.

Men pga corona var det ikke længere muligt bare at stille sig i kø. Man skulle købe billet på nettet, og der var ikke flere billetter at få.

Skuffede tænkte vi at vi da kunne se Colosseum udefra, men på vej dertil så vi et turistbureau. En ung mand forklarede at der ikke var flere almindelige billetter, men det var stadig muligt med en guided tur. De havde plads kort tid efter, så vi sprang til, selvom det var noget dyrere. 3½ times tur med italienskengelsk guide, og det fik vi meget ud af. Vi så både Forum Romanum, Palatinerhøjen og Colosseum. Hvis vi selv skulle gå rundt, var det gået meget hurtigere - "der er en ruin - der er en til og også der" - og så ville det være overstået. Nu fik vi en mængde gode informationer og syntes, at pengene var givet godt ud.

Frokosten var forskellige små pizza slices med cola til, så det var først til aften, jeg fik mig en øl.

Peroni 'Cruda' er en upasteuriseret lagerøl på 4,9%. Måske tænkt som en fyldig pilsner, men jeg synes, den mere har karakter efter en bayersk 'Helles'. Der er lagt vægt på maltprofilen med en god og fyldig smag. Bitterheden er på 21 IBU og balancerer ganske fint malten. Og humlen hænger let i eftersmagen.

Karakter 3+

 

Tid til en øl - Italiensk øl 4 - Birra del Borgo

1. Maj 2022

Vi ville gerne se Vatikanet og Peterskirken, og havde prøvet hjemmefra at få billet, så vi ikke behøvede at stå i kø. Men vi kunne kun få plads til kl 18,00 eller senere. Så vi besluttede at gå tidligt og stå i kø. Så måtte det tage den tid det ville.

Desværre var der lovet regn hele formiddagen og det holdt stik. Da vi nåede Peterspladsen regnede det en del, og køen var meget lang. Der var mange bureauer på pladsen, der solgte guidede ture og vi snakkede med en fyr, der kunne få os uden om køen til Vatikanmusset ( Sixtiske Kapel ). Vi var lidt skeptiske, men det viste sig at være helt i orden. Vi kunne komme til kl. 13, så vi gik tilbage til hotellet for at tørre.

Klokken 13 var vi klar. Det var holdt op med at regne og vi gik i samlet flok - uden om køen og ind på Vatikanmuseet. Det var fint, og derefter var vi på egen hånd. Der er meget at se udover Det Sixtiske Kapel - flotte rum og Rafaels stanzaer. Det Sixtiske Kapel er fantastisk, men her må man ikke fotografere og man skal være stille. Det giver en besynderlig stemning.

Udenfor igen stillede vi os i kø til Peterskirken. Den var også lang, men bevægede sig ret hurtigt, så efter 3 kvarter kom vi ind, og den er overvældende. Vi brugte god tid derinde.

Til aftensmaden bestilte jeg en øl fra Birra del Borgo. Jeg har smagt og anmeldt øl derfra tidligere. Bryggeeriet ligger tæt på Rom og blev stiftet i 2005.

'ReAle' var bryggeriets første bryg og er en engelsk inspireret IPA på 6,4%. Jeg havde egentlig bestilt deres 'ReAle Extra', der er kraftigere og amerikansk inspireret, men det havde de vist misforstået. Originalen har en bitterhed på 41 IBU - Extra er på 75 IBU.

Det er en rødlig øl med flot, hvidt skum. Levende i munden og med en god humlet aroma. Der er brugt amerikansk humle også den denne øl - sikkert Cascade, der var dominerende dengang. Dejlig øl med en god smag og afsluttende bitterhed. Passede givetvis bedre til maden end den kraftigere udgave.

Karakter 4

Tid til en øl - Italiensk øl 3 - Baladin / Peroni

30. April 2022

Da vi ankom til Como blev vi hentet ved stationen af en chauffør og kørt til vores hotel, og da vi skulle videre var det det samme. Vi blev sikkert kørt til banegården. Vi skulle med lokaltoget til Milano, hvor vi skulle med højhastighedstoget 'Frecciarossa'. Det ville tage små 3 timer til Rom med en hastighed på 249 km/t ( jeg sad og ventede på den skulle nå 250, men det skete ikke, før hastigheden igen gik ned. Det var luksus over 1 kl. Kun 10 stole i hele vognen, og de havde fodstøtte, og kunne drejes og lægges bagover i hvileposition. Mad og drikke inkluderet, og vi fik et menukort med 12 forskellige retter + snacks og frugt. 

Der var også vin og øl, og jeg så en specialøl fra Baladin, som jeg ikke kendte.

'Pop' er en 99,09% italiensk øl. De sidste 0,91% er amerikansk humle. Det var en ganske glimrende overraskelse. Det er en amerikansk pale ale på 6,0%. Bitterheden ligger omkring 32 IBU. Det er en smuk, gylden øl med inciterende duft af mandarin og bergamotte. Bryggeriet nævner selv bergamotte, så det er nok den smagsnote, jeg ikke helt kan sætte ord på. Vældig forfriskende med dejlig smag af orangefrugter.

Karakter 4

Da vi ankom til Rom blev vi atter hentet ved stationen, og vi havde ikke kørt 100 m, før jeg var glad for, at det ikke var mig, der kørte. Det centrale Rom er så gammel, at der ikke var tænkt på biler, så de brolagte gader er meget smalle. Vores Hotel lå centralt ved Pont Sisto, så vi kunne gå på sightseeing med det samme. Vi så den flotte Piazza Navona og nåede også at se Castel Sant'Angelo, inden vi spiste på en restaurant i en af de små sidegader til Navona.

Der havde de 'Nastro Azzurro' fra Peroni på fad. Det betyder 'det blå bånd' og er Italiens førende ølmærke. En standard pilsner på 5,1%, som jeg har anmeldt i starten at bloggens levetid. Jeg er nok blevet lidt mere positiv på mine gamle dage - eller også er det stemningen og det flotte glas, der giver bedre point, men den er slet ikke på højde med deres 'Rossa'.

Karakter 3

 

Tid til en øl - Italiensk øl 2 - Menabrea / Moretti

29. April 2022

Næste dag tog vi på en sejltur til Bellagio, der ligger midt i Comosøen, hvor den danner spidsen på et omvendt Y. En af de store seværdigheder der er haven ved Villa Melzi. Vi brugte vores formiddag der.

Byen ligger på en bakke, og der er stejle gader fyldt af butikker og restauranter. Vi spiste frokost på en af dem, og jeg valgte en Spaghetti Carbonara. Min kone advarede mig mod den - Den er med

Pecorino - den sure og væmmelig ost. Men det er en italiensk signaturret, og jeg ville prøve den autentisk. Osten overdøver al anden smag, og det er et ubehageligt bekendtskab. Og den øl jeg havde valgt, var ikke kraftig nok til at hjælpe til. Så fik jeg prøvet det, og lærte at lytte til min kone en anden gang.

'Menabrea Bionda' er en italiensk pilsner. Ganske udmærket, men i den lettere ende. Bryggeriet blev etableret i 1846 i Biella, Piemonte og har været i samme familie i 5 generationer. Vandet til deres øl kommer fra en nærliggende gletcher. 'Bionda' er på 4,8% og er en frisk tørstslukker, men slet intet match for Pecorino.

Karakter 3

Aftensmaden tog vi, da vi kom tilbage til Como, og belært af erfaringen valgte jeg en risotto med svampe - ingen sur ost. Aftenens øl kunne måske ellers tage kampen op, for den var på 7,2%. 

Birra Moretti laver også en 'La Rossa', men den er stærkere end Peronis. Det er helt klart en øltype som italienerne behersker, for selvom den ikke helt levede op til Peronis, var det stadig en velsmagende, let sødlig øl. Også her med karamel, men bitterheden var holdt lidt mere i baggrunden.

Karakter 4

I en af de lokale butikker stødte jeg på et nyt italiensk bryggeri - PintAlpina. Det er et socialt bryggeri, der blev stiftet som aktieselskab i 2014. Det ligger i Valtellina, der er en dal i Alperne - lidt øst for Comosøen. Brygmesteren hedder Mattia Monetti, og de ansatte er unge med handicap.

'Sbrega' er en engelsk IPA på 7,5% og en IBU på 65. Det er en smuk gylden øl, der står fint med hvidt skum i hotellets tandkrus. Duften er let citrus og fyr. Øllet fylder godt og bitterheden passer fint til karakteren. Ikke for overdreven bitterhed.

Karakter 4

 

Tid til en øl - Italiensk øl 1 - Moretti / Peroni / Ratsherrn / Helsingør

28. April 2022

I sidste uge tog vi en tur til Italien. Med tog derned og med fly hjem. Det skulle være en luksustur, og det var det da også - undtagen lige den første dag. Vi havde nok forestillet os en uafbrudt rejse på 1. klasse fra Aalborg til Hamburg, hvor vi bare kunne slappe af og nyde vores medbragte mad.

Men DSB havde sat togbus ind mellem Aalborg og Århus, så vi havde en længere pause i Århus. Derfor spiste vi frokost på en vindblæst bænk udenfor banegården. Jeg havde taget en øl med fra Helsingør Bryghus - ' Hamlet Pilsner' på 5,0%

Helsingør Bryghus er et spinoff fra Gurre Bryghus, der havde fået for mange øl ind i deres Valdemar-serie. Titlerne har alle noget at gøre med Helsingør - Hamlet, Holger Danske og Sundtoldsøl. Jeg har nu smagt disse 3 øl.

'Sundstoldøl' er en glimrende brown ale med karamel og 'Holger Danske' en dark ale med mere ristet smag. 'Hamlet' er bryggeriets udgave af en traditionel pilsner. Jeg havde ikke noget glas på bænken, så jeg kan ikke udtale mig om farven, men mon ikke den er korngul - i hvert fald er det en frisk øl med en ganske pæn bitterhed. En anelse svovl der giver en skarpt, let aggresivt udtryk. Den kolde vind i Århus hjalp nok ikke på oplevelsen. Det havde været bedre med varme og læ.

Karakter 3+

Vi kørte videre på 1. klasse mod Hamburg, men DSB kunne kun love os pladsbiletter til Kolding. Og her blev vi nødt til at flytte os. Vi havde stadig billetter til 1. klasse, men måtte rykke til 2. klasse, hvor rejsebureauet havde reserveret ekstra sikkerhedspladser. Det gik jo også - det er vi jo vant til - men det var ikke den rejse, vi havde forestillet os.

I Hamburg ventede der os en 3 retters menu på Reichshof - lige overfor banegården. Det var et spændende måltid, og jeg bestilte en øl dertil. Det blev en Ratsherrn Pilsner fra det lokale bryggeri i Hamburg. Tyskerne kan det med at lave velsmagende øl uden større dikkedarer. Sådan skal en tysk pilsner smage - ikke mere snak om det.

Karakter 3+

Vi skulle med nattoget til Zürich. 1.klasse med egen vask og toilet, men pga sporarbejde var denne mulighed forsvundet, og vi havde derfor en kupe uden toilet. Måske havde vi urealistiske forventninger til nattog. Min opfattelse stammer måske fra gamle film og min kone tænkte noget i retning at en færgekahyt, men vi kom ind i det mindste rum, vi noget sinde har været 2 personer i. Vi kunne kun klæde om, hvis den ene gik udenfor døren. Så vores luksusrejse ned gennem Europa var kommet skidt fra start. Og så er det også slut med brok.

Næste dag kom vi med tog fra Zürich til Como - på 1.klasse. Flot tur gennem alperne med udsigt til de høje toppe. Vi ankom til Como ved 14-tiden og fik nok hotellets bedste værelse ( kompensation for vores elendige nattog ). Hotellet lå ved søbredden, og vi havde udsigt over hele søen. Vores altan gik rundt om hjørnet, så vi havde også kig ind over byen og bjergene. Vi spiste frokost - Spaghetti Pomodore - på torvet med en Birra Moretti til.

Bryggeriet blev grundlagt i 1857 af Luigi Moretti i Undine. Området var på det tidspunkt besat af Østrig-Ungarn, og man ville gerne holde fast i de italienske rødder. Den første øl kom dog først i sommeren 1860, og det er den samme opskrift, der bruges i dag - 'L'autentica'

Også en ganske glimrende pilsner - måske lidt mindre smag, men vældig god efter togrejsen og stemningen på torvet.

Karakter 3+

Vi så den smukke katedral. Vi har nu set katolske kirke i både Spanien og Grækenland. De er flotte, men de italienske er monumentale. Det er overvældende rum.

Senere tog vi byens 'Funicolar' til toppen af bakkedraget, hvor de virkelig rige bor. Kæmpe massive villaer med udsigt over søen.

Aftensmaden indtog vi ved søbredden i solnedgangen. Jeg fik en Peroni 'Rossa Gran Riserva' til maden. Det er en wienerøl på 5,2%. Den har en flot rød farve og et blødt, lækkert skum. Den har fået lang lagringstid, og det giver en god og behagelig smag med lette noter at karamel. Bitterheden er fint balanceret. En overraskende god oplevelse.

Karakter 4

På andendagen var der kommet lidt luksus på ferien

 

Tid til en øl - Morena Celtica Scotch Ale

 27. August 2021

Bierra Morena er et italiensk bryggeri fra Baragiano i provinsen Potenza. Bryggeriet blev stiftet i 80'erne og har haft 6 forskellige ejere de sidste 10 år. Så vidt jeg kan forstå, ejes det nu af lokale folk fra Tamcone familien.

De laver en serie øl i keltisk stil - 'Ricetta Celtica'. ( ricetta betyder opskrift ). Og de har vundet flere priser for deres 'Scotch Ale' på 7,6%. En strong ale - eller som de siger i Skotland -Wee Heavy.

Det er en flot øl med farve som nød eller mahony. Flot, hvidt skum og en maltet, sødlig duft, der også virker en anelse krydret. Det skyldes måske den abbey gær, der er brugt. Den er let i karakteren, med en lille livlig brusen i munden til sidst.

Smagen er maltet og sød med lidt sukker og en pæn antydning af bitterhed til sidst ( 26 IBU ).

Karakter 4

Tid til en øl - Trappist Tre Fontane

25. August 2017

Her til aften åbnede jeg for en af de nye trappistøl fra det italienske kloster ”Tre Fontane” i Rom. Klosteret er meget gammelt og består at tre forskellige kirker.

Den første blev bygget på stedet, hvor Paulus blev halshugget. Ifølge legenden ramte hans hoved jorden tre steder og hvert sted sprang en kilde frem. De kan stadig ses i klosteret, så det må jo være en sand historie.

Den anden kirke er bygget på stedet, hvor 10203 martyret blev dræb i år 299 – og den tredje blev bygget i 626 og givet til benediktinerne. De skulle tage sig ar alle tre hellige steder.

I 1140 blev klosteret givet til Bernard af Clairwaux, der grundlagde cistercienserne. Trappistordenen er kendt som en strengere retning indenfor cistercienserne, og i maj 2015 begyndte de at brygge øl, og blev dermed det 11. trappistbryggeri.

De brygger en ”Tripel”, som jeg anskaffede mig sidst, jeg var på besøg i ”Det Bette Ølhus” i Aalbæk.

Jeg må indrømme at mine forventninger nok ikke var så høje. Jeg tænkte lidt, at det nok var en tripel i stil med klassikeren fra Westmalle – måske havde de endda fået vejledning herfra. Men her blev jeg glædeligt overrasket.

Det er en dyborange øl på 8.5%. Den er uklar og toppes af kraftig hvidt skum. Allerede i aromaen overraskes man af den italienske køkken. Der er en krydret sydlandsk duft af eucalyptusblade, der hensætter en varmere himmelstrøg. Den har en god, varmende fylde og en lækker krydret smag, med sødme og let bitterhed i eftersmag.

Karakter 4+

Tid til en øl - Basement / Brewfist / Amager / Evil Twin

14. Oktober 2016

Det er altid muligt at få en god fredagsøl på Basement Beer Bar i Aalborg. Og det er efterhånden længe siden, jeg har valgt en IPA fra kortet. Men efter vores ølsmagning, hvor jeg nød ”Ruination” fra Stone Brewery valgte jeg en DIPA fra italienske Brewfist – i håb om at den måske kunne falde i min smag. Jeg havde en teori om, at høj alkoholprocent giver mere maltsødme og fylde til øllet, så jeg ikke sidder tilbage med ren bitterhed. Det synes, jeg nemlig ikke særlig godt om. Nikolaj fra Basement kan selv godt lide de bitre, tørre udgaver, men mente også at Brewfist var et godt bud til mig.

”2Late” hedder deres øl på 9,5%. En flot øl med udseende af flydende guld. Den har en fin duft af mango og grape, men jeg er ofte blevet snydt af en dejlig humleduft, bare for at opdage, at det hurtigt forsvinder fra smagen. Det er en skarp og frisk oplevelse, men der er masser af maltsødme. Den virker næsten sukret, men der er en god og tydelig bitterhed i eftersmagen. ( Chinook, Columbus, Centennial og Galaxy ). Den falder i min smag, så måske er det de alkoholtunge IPA’er, der passer mig bedst. Navnet ”2Late” hentyder til, at når man opdager, at den er på 9,5%, er det ”for sent”

Karakter 4

Der var tid til endnu en øl og valget faldt på ”Fru Frederiksen” fra Amager. En øl jeg ikke har smagt i lang tid ( 2011 ). Jeg kan se, at min opfattelse ikke har ændret sig meget siden dengang. Kulsort med en dejlig duft af kaffe og chokolade. Den sætter fine ringe på glasset. Alkoholprocenten er 7,0%. Det er ristet malt, kaffe og chokoladesødme, der balanceres af den god bitterhed fra humlen ( Centennial )

Karakter 4

Min kone var på Nordkraft for at undervise, og da hun endnu ikke var dukket op blev Nikolaj og jeg enige om, at der var både tid og grund til endnu en øl. Evil Twin havde en fadlagret ”Barleywine” på kortet. Den havde jeg ikke smagt til 2 års jubilæet, så nu var der en mulighed. Det er en 12,0% øl, der er lagret på Ben Nevis Whiskyfad fra 2010.

Det er en spændende øl med masser af indtryk. Der er malt og moden frugt, alkohol og toffee, Smag af blomme i madiera, kirsebærlikør ( ? )  og en smule toffee i slutningen. Bitterheden er ikke fremtrædende

Karakter 5 

Tid til en øl - Salling / TeeDawn / San Michele

6. April 2016

I marts havde Salling i Aalborg Ølfest, hvor flere udstillere præsenterede deres øl. Jeg havde aftalt med en kammerat, at vi skulle mødes fredag eftermiddag efter arbejdet.

Vi lagde ud i den lettere ende med alkohol-let fra TeeDawn. Det er et europæisk foretagende med hovedsæde i Danmark. Deres målsætning er at brygge lavalkoholisk øl med en god smagsoplevelse, og få folk til at reducere deres alkoholindtag. De skriver, de har smagt sig gennem mange øl fra England, Tyskland, Belgien og Tjekkiet for at finde de typer, de vil satse på. Øllet bliver brygget på bayerske bryggerier, og der er foreløbig fire øl i sortimentet. Alle øl er på 2,7%

”Lager Cut” er en pilsnertype. Den virker lidt tynd, men har en bedre smag end mange lavalkoholøl, selvom den ikke når op på siden af en Urquell.

Karakter 2+

”Wheat Cut” og ”Lemon Beer” er ikke på det niveau. ”Wheat Cut” er simpelthen for tynd og kedelig, og selvom radleren ”Lemon Beer” faktisk er meget forfriskende, har typen jo aldrig været interessant i første omgang. Til gengæld er ”New Ale Cut” faktisk en øl, der er værd at drikke, og bestemt en overvejelse værd, hvis man skal køre hjem. Udmærket resultat.

Karakter 3

Ved næste stand stødte vi på italiensk øl fra San Michele. Jeg kendte ikke noget til bryggeriet i forvejen, men det er fra 2010 og holder til huse i en gammel bygning fra 1860 i byen Sant’Ambrogio, Navnet stammer fra den gamle kloster San Michele, som ses på etiketten, og som våger over bryggeriet. De tænker på deres produktion som en ”Opera of passion”, og navnene på deres øl er da også taget fra de store italienske operaer.

”Butterfly” er en kölsch, hvilket man jo ikke så tit ser uden for det vestligste Tyskland. Jeg blev for nogle år siden meget glad for den læskende drik, da vi besøgte Moselfloden. Det er en beskeden øl, der ikke virker anmassende i sin fremtoning, men man må gøre sig lidt umage for at nyde de fine, lette smagsnuancer. ”Butterfly” mangler denne lette elegance. Den er mere grov i udtrykket og skulle måske ikke være lanceret som en kölsch, men som en ale.

Karakter 2+

Vi smagte også en pale ale ved navn ”Carmen”. Det skulle vi have ladet være med.

”Norma” ( efter Bellinis opera ) er en ”kastanjeøl” – en typisk italiensk specialitet, som her lykkedes over forventning. Smagen af kastanjen er veldoceret og giver en dejlig sødme til øllet, uden at det bliver for vammelt. Alkohol 6,8%

Karakter 3+

Ved denne stand var der også øl fra St. Feuillien, og vi smagte deres ”Grand Cru”, der naturligvis lå i absolut topklasse. De ved godt, hvordan øl skal brygges.

Tid til en øl - Collesi Rossa / Brooklyn Brown Ale

8. April 2015

2. Påskedag var vi i Helsingør for at se musicalen ”Blod og Ære”, som Espergærde Ungdomsskole opførte på Kulturværftet. Vores yngste datter spiller en af de kvindelige hovedroller, og det gør hun fremragende. Det er et meget dramatisk stykke – om retsopgøret efter 2. Verdenskrig og de tyske flygtninge, der blev interneret i danske lejre ( hvor de ikke blev særlig godt behandlet ), og der var trukket linjer op til vores tid og vores behandling af flygtninge. Alle spillede fremragende og vi blev meget grebet af stykket. men det er hårdt at se ens datter gå så gruelig meget igennem – selvom det kun er teater.

Vi mødtes med hende søndag aften og gik på italiensk restaurant – ”Amici Miei” - for at hygge os. Det var god mad og de havde spændende øl fra Italien på kortet.

Birra Collesi er et lille håndbryggeri fra Apecchio i Marche, Italien. Det er Guiseppe Collesi og Roberto Bini der grundlagde bryggeriet, og de allierede sig med brygmester Marc Knops fra Belgien. Sammen skabte de Imper Ale. Bryggeriet får vand fra Monte Nerone og de dyrker selv deres byg, der bliver lokalt maltet.

”Collesi Rossa” er en red ale på 8,0%. Den kommer i en enkelt, men meget flot flaske, der minder om en vinflaske. Det er en smuk rød øl, der er eftergæret i flasken. Behagelig duft af karamel og krydderi. Det er en af de bedste italienske øl, jeg har smagt. Ualmindelig godt balanceret. Der er ikke noget der stikker at, men karamel, nødder og krydderi er holdt i fine antydninger, og spiller fint sammen. Man er ikke i tvivl om det italienske islæt af krydderier, men det dominerer ikke. Der er ikke oplysninger om, at der er krydderier tilsat, så det er måske malten, der har optaget dette strejf af Italien.

Karakter 4+

Mandag så vi Kronborg. Vejret var dejligt og vi nød solen. Kulturværket ligger ved havnen ved siden af Kronborg, så vi satte os ind i cafeen og fik frokost. Her var der øl fra Brooklyn på tavlen, så jeg valgte deres ”Brown Ale”, som jeg dog har smagt tidligere.

Brooklyn Brewery blev grundlagt i 1987 ag Steve Hindy og Tom Potter. Hindy havde lært at brygge under et seks års langt ophold i Mellemøsten (?), og dannede bryggeriet med sin underbo, da han vendte hjem til Brooklyn. I starten var de kontraktbryggere, men fik i 1996 eget bryggeri. I 1994 blev Garret Oliver deres chefbrygger, og det er ham, der har skabt ”Brown Ale”. oliver er meget begejstret for engelske øltyper, men der er nu kun brugt amerikansk malt og humle i denne øl. Fem forskellige typer malt og Cascade, Willamette og American Fuggles.

Det giver en øl med mere kant end traditionelle engelske brown ales. God fyldig smag med karamel, chokolade og en forfriskende bitterhed fra humlen ( IBU 30 ).

Karakter 4

Tag til Helsingør og se musicalen ”Blod og Ære”. Det er hele turen værd, og øllet er heller ikke dårligt.

Tid til en øl - Brewfist Spaghetti Western

4. April 2015

Hvis man tager den amerikanske prærie og placerer på italiensk jord, så er scenen sat til en rigtig ”Spaghetti Western”. Og det er netop resultatet af samarbejdet mellem Prairie Artisan Ales fra Oklahoma, US og Brewfist fra Italien.

Det var jo Sergio Leone, der sammen med Clint Eastwood gjorde stilen berømt - med film som ”The good, the bad and the ugly” og ”A fistfull of dollars”. Og disse film slutter altid med et langtrukket shoot-out – i stil med hvad vi ser på etiketten.

”Spaghetti Western” er en kulsort Imperial Chocolate Coffee Stout. Tilsat kaffe og kakaobønner, og så står der også spaghetti i ingredienslisten. Det er nu nok mest for sjov – det smager i hvert fald ikke af pasta. Humletypen er Magnum og bitterheden når 60 IBU. Det er værd at fremhæve Brewfist’s glimrende ide med at skrive IBU på etiketten. Det er en vigtig oplysning på linje med alkoholprocent. ( 8,7% )

Den er sort med en fingertykkelse brunt skum. Man fornemmer ristet kaffe og chokolade i duften. Den er blød og fyldig i kroppen. God fyldig smag med kaffe, chokolade og et godt modspil fra humlen, der giver lidt kant. Ellers var den næsten for venlig. Eftersmagen styres af kaffe og en fin markant bitterhed. Jeg må sige, at Brewfist mest imponerer med deres sorte øl.

Karakter 4

God Påske

Tid til en øl - Brewfist Terminal Pale Ale

2. April 2015

Her til aften fik vi et påskemåltid i kirken i anledning af Skærtorsdag. Der var dækket op i midtergangen og efter gudstjenesten stod den på lam, kylling og frikadeller. Hyggelig tradition, hvor der kommer flere og flere til hvert år. – Men det er vin, der bliver serveret. Måske pga af ordlyden i testamentet, men sikkert mere fordi menighedsrådet er til vin i stedet for øl.

Til frokost tog jeg mig til gengæld en øl og en bjesk med porse, enebær og timian. Øllet var endnu et bryg fra Brewfist. Denne gang en ”Terminal Pale Ale”.

Den er lavet til Brewfist’s egen pub ”Terminal 1”, hvilket jo forklarer navnet. Det er en klar, lysgylden øl med mange små bobler og hvidt skum. Der er god humlearoma af exotisk art – grape, mango, papaya og appelsin. Humletypen er Citra og Summer, der jo netop er kendt for disse sødere, asiatiske noter. Den føles blød og temmelig let i munden. En noget tynd smag viger hurtigt for bitterhed ( 30 IBU ).

Det skal så nævnes at alkoholprocenten kun er 3,7%, og det er jo prisværdigt, at man forsøger sig med lav-alkohol øl med smag. Men ofte bliver det til ”noget tyndt med humle”. Jeg må jo nok konstatere, at jeg ikke er så meget for lav-alkohol øl. Til gengæld er aromaen dejlig, så det trækker opad.

Karakter 3

To Pale Ales efter hinanden gør jo en sammenligning lettere. Selvom jeg synes, markedet næsten drukner i Pale Ales og IPA’er, er der trods alt forskel på kvaliteten, og jeg vil til enhver tid foretrække ”Oregon” fra Summer Wine.